Brn og unges veje til STEM Og hvilken

Børn og unges veje til STEM Og hvilken rolle spiller køn? Ved Stina Vrang Elias

Uddannelse Samfundets investeringer Forskning Innovation Værdiskabelse

DEAs partnere

Disposition • Fremtidens arbejdsmarked og STEM • DEAs analyse om børn og unge interesse for STEM • Hvad med de voksne og deres efteruddannelse?

Fremtidens arbejdsmarked og STEM

STEM på fremtidens arbejdsmarked • Et arbejdsmarked præget af store teknologiske forandringer • Mange jobfunktioner kommer til at være påvirket af digitalisering og automatisering • Særlig udsatte er lægesekretærer, kontoruddannede og advokatsekretærer • Efterspørgslen efter STEM-kompetencer er steget markant de seneste år • Der kommer til at mangle 19. 000 IT-specialister i 2030 • Der kommer til at mangle 6. 500 ingeniører og 3. 500 naturvidenskabelige kandidater

Hvad er status for STEM i Danmark? • Optagelsen på STEM-uddannelserne er steget med 1 pct. fra 2018 til 2019 • OECD: Danmark ligger på en 20. plads ud af 27 i forhold til STEM-uddannede • Der er ca. 30 % kvinder på STEM-uddannelser 20.

Børn og unge interesse for STEM

STEM-interesse i fritiden og i skolen

Antal interesser (bredt set) falder frem til udskolingen Spille og lytte til musik Dyrke eller se sport Lave mad eller bage Lave matematik Læse eller se noget om dyreliv eller menneskekroppen Læse eller se noget om andre lande Læse eller se noget om religioner Bygge eller samle noget Lave eller læse om elektricitet Redigere billeder eller videoer med andet end et filter Lave eksperimenter med kemi Se eller læse nyheder Læse bøger Være i naturen Lære sprog Læse eller se noget om solsystemer, rumfart eller planeter Programmere eller kode på computeren eller telefonen Lave geometri Læse eller se noget om teknologi 8. -9. klasse 4. -5. klasse 0% 25% 50% 75% 100%

Interesse for STEM falder mere – særligt blandt piger Indekseret udvikling over STEM-interesser 100 90 80 Total 81 Drenge Piger 77 73 70 4. -5. klasse 8. -9. klasse

Interessen for matematik og naturfag falder Matematik: Naturfag: Sproglige fag: ”Der er jo også emner i biologi, der er spændende, fx dambrug. Det har bare ikke så meget relevans for mig. Det ville virkelig hjælpe på fx fysik/kemi, at man virkelig kunne se relevansen – at se det være i anvendelse”

Forældres betydning

Forældrenes holdninger til ungdomsuddannelsesvalg Naturvidenskab Teknologi og IT Matematik Samfundsvidenskab Sprog Kreative fag og innovation Økonomi og handel 0% 10% Dreng 20% Pige 30% 40% 50% 60%

Hvem hjælper med lektierne? 50% Hvem står primært for lektiehjælp i matematik 40% ”Hvis det var matematik og sådan noget, ville det være min far, der hjalp. For han er salgsdirektør. I dansk og sådan noget ville det nok være min mor”. 30% 20% 10% 0% Min mor Min far 4. -5. klasse Min mor og far hjælper lige meget 8. -9. klasse Ved ikke

De unges fremtidsplaner

Flere drenge vil vælge en STEM-studieretning Naturvidenskab Teknologi og IT Matematik Samfundsvidenskab Sprog Kreative fag og innovation Økonomi og handel Ved ikke 0% 10% Drenge 20% Piger 30% 40% 50% 60%

Drenge og piger har forskellige fremtidsdrømme Arbejde med robotter og teknologi Udvikle computerprogrammer og apps Bygge eller tegne huse, broer og tog Arbejde med tv, radio og online medier Arbejde på et laboratorium Arbejde med sund mad og træning Arbejde med rejser og andre lande Redde og passe på mennesker Designe og male Arbejde med miljø og natur Arbejde med dyr Arbejde i en bank Undervise som lærer Stå i butik 0% 5% 10% 15% Drenge Piger 20% 25% 30% 35% 40% 45%

Hvorfor fravælger pigerne STEM? ”Jeg er lidt i et dilemma tit, jeg vil så gerne arbejde med • Pigerne har svært ved at koble en fremtid inden for STEM med drømmen mennesker og sådan noget, men alligevel kunne jeg godt tænke mig at gå den anden vej med naturvidenskab. om at arbejde med mennesker ”Jeg synes også typisk, at det er drenge, der er bedre til • Pigerne opfatter at fag og jobs inden for matematik og fysik/kemi og alle de der fag. Og så piger STEM-området er for drenge arbejder mere med sociale jobs som folkeskolelærer eller pædagog” • Pigerne mangler rollemodeller ”Jeg tror ikke, det er så attraktivt for piger at arbejde i ITjobs. Jeg synes ikke, jeg har set nogle piger, der arbejder med det. Så det er svært at forestille sig, at man selv kunne arbejde med det”

Veje frem – for voksne og for børn

Mulige veje frem for at få flere børn og unge i STEM • Sæt tidligt ind • Brug undervisningsmateriale, som bryder med kønsstereotype uddannelses- og jobvalg • Gør STEM-fag og -karrierer synlige og konkrete i undervisningen • Få STEM på lystavlen i SFO’er, klubber og ungdomsskoler • Dyrk den naturvidenskabelige dannelse hos forældrene

Hvad med de voksne? De meste teknologiudsatte deltager mindst i efteruddannelse Deltagelse i VEU fordelt på uddannelsesniveau 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 62% 61% 53% [VÆRDI] 31% 13% 0% Ufaglærte 8% Faglærte 17% 11% KVU Ikke-formel MVU Formel 16% LVU

10 faktorer, der har indflydelse på deltagelse i efteruddannelse 1. Faglærte farer vild i efteruddannelsesjunglen 2. Initiativet til efteruddannelse falder mellem to stole 3. Privatliv prioriteres højt 4. Arbejdslogikker påvirker efteruddannelsesbehov 5. Faglærte efterspørger livslang læring i praksis 6. Efteruddannelse skal styrke det eksisterende arbejde 7. Nogle faglærte opfatter sig som færdiguddannede 8. Lav uddannelsesselvtillid påvirker lysten til efteruddannelse 9. Efteruddannelse skal bidrage til det daglige arbejde 10. Erfaringer med teknologi påvirker teknologiens betydning i fremtiden