Kvantitativ metode Survey og registeranalyse Kandidatuddannelsen i lring

  • Slides: 14
Download presentation
Kvantitativ metode, Survey og registeranalyse Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser Oktober 2009 Palle Rasmussen

Kvantitativ metode, Survey og registeranalyse Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser Oktober 2009 Palle Rasmussen

Statistiske analyser af sammenhænge n n n Modeller for (årsags)sammenhænge: Stiliserede repræsentationer af verden

Statistiske analyser af sammenhænge n n n Modeller for (årsags)sammenhænge: Stiliserede repræsentationer af verden Statistisk model: Repræsenterer sammenhænge og graden af sikkerhed i. f. t. observationer Krydstabulering som undersøgelse af sammenhænge Nøgletal: Fokusering og fravalg af information Procenter, odds ratios mm. Falske korrelationer efter Gabrielsen: ”Statistik og det er ligner”

Sandsynlighed og ekstern gyldighed n n n De ”store tals lov” Population og stikprøve

Sandsynlighed og ekstern gyldighed n n n De ”store tals lov” Population og stikprøve Sandsynlighed og kritisk rationalisme Sandsynlighedsfordelinger Signifikanstest: Skyldes fordelingerne tilfældigheder? Statistiske analyser står og falder med operationaliseringers relevans

”Normalfordeling” af sandsynlighed En egenskab som menneskers højde, der påvirkes af et stort antal

”Normalfordeling” af sandsynlighed En egenskab som menneskers højde, der påvirkes af et stort antal uafhængige faktorer, både genetiske og miljømæssige, vil kunne beskrives godt af en normalfordeling. Billedet viser 1914 -årgangen fra Connecticut Agricultural College opstillet efter højde. Den karakteristiske klokkeform er tydelig. De fleste har en højde tæt på gennemsnittet. Kilde: Encyklopædien

Krydstabulering som undersøgelse af sammenhænge

Krydstabulering som undersøgelse af sammenhænge

Beskæftigelsesstatus og læsefærdigheder (tabel 5. a) Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4

Beskæftigelsesstatus og læsefærdigheder (tabel 5. a) Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 -5 I alt 1000 pers Lønmodtagere 5, 8 31, 6 54, 5 8, 1 100, 0 2043 Selvstændige, mm. 8, 3 44, 3 42, 1 5, 3 100, 0 158 Ledige mm. 11, 8 44, 3 42, 1 5, 3 100, 0 196 Dagpenge mm 15, 4 53, 3 31, 3 0, 0 100, 0 18 Efterløn mm. 17, 2 53, 0 29, 2 0, 6 100, 0 205 Pensionister 25, 5 50, 3 22, 4 1, 8 100, 0 172 Førtidspensionister 29, 6 42, 0 26, 2 2, 2 100, 0 147 Uddannelses søgende 5, 1 0, 0 73, 0 22, 0 100, 0 19 Øvrige uf. Arbejdsstyrke 14, 5 38, 6 39, 1 7, 8 100, 0 41 Ukendt 17, 9 37, 4 41, 7 3, 0 100, 0 143 I alt 10, 0 35, 8 47, 7 6, 6 100, 0 3141

Deskriptiv statistik (uddrag af tabel 10) Gennemsnit Standardafv. Minimum Maksimum Læsefærdighed (1998) 280 36

Deskriptiv statistik (uddrag af tabel 10) Gennemsnit Standardafv. Minimum Maksimum Læsefærdighed (1998) 280 36 96 371 Kvinde 0, 51 0, 5 0 1 Alder 43, 55 10, 99 25 64 Samlevende/gift 0, 75 0, 43 0 1 Antal Børn 0, 73 1, 00 0 7 Erhvervserfaring (antal år) 15, 35 7, 79 0 32 Karakteristika person 2003

Betydning af læsefærdigheder for beskæftigelse (udrag af tabel 11) Hele populationen Kortuddannede Koefficient t-værdi

Betydning af læsefærdigheder for beskæftigelse (udrag af tabel 11) Hele populationen Kortuddannede Koefficient t-værdi Læsefærdighed 0, 003 ** 2, 58 0, 005 ** 2, 99 Dummy for kvinde -0, 148 * -2, 08 -0, 351 ** -2, 57 Alder 0, 203 ** 7, 15 0, 231 ** 4, 29 Alder kvadreret -0, 003 ** 7, 15 0, 231 ** -5, 07 Dummy for samlevende/gift 0, 225 ** 2, 74 0, 126 0, 81 Antal Børn 0, 187 (*) 1, 81 0, 256 1, 14 Antal børn kvadreret -0, 082 ** -2, 44 -0, 155 -1, 50 Erhvervserfaring 0, 047 ** 7, 81 0, 047 ** 4, 68

Læsefærdigheders betydning Negativ betydning beskæftigelse n At være kvinde Positiv betydning for beskæftigelse n

Læsefærdigheders betydning Negativ betydning beskæftigelse n At være kvinde Positiv betydning for beskæftigelse n At være gift/samlevende n Børn n Moders beskæftigelse i barndommen n At have taget en uddannelse n At have gode læsefærdigheder Gode læsefærdigheder har især betydning for kortuddannede

”Skolen betyder noget” Eksempel fra Scott & Usher n Indskolingens effektivitet i grundskoler n

”Skolen betyder noget” Eksempel fra Scott & Usher n Indskolingens effektivitet i grundskoler n Er nogen skoler mere effektive end andre? n Data: (1) eleverne; (2) præstationer; (3) skolemiljøet n Standardiseret dataindsamling på tværs af skoler n Analysemodel, som kunne udskille forskellige faktorers betydning for præstationerne n Problem: Forholdet mellem kompetence og præstation (i forskellige situationer)

Datafangst 1: Spørgeskemaer n n n n Fordele og ulemper ved spørgeskemaer Forskellige typer

Datafangst 1: Spørgeskemaer n n n n Fordele og ulemper ved spørgeskemaer Forskellige typer administration af spørgeskemaer Åbne og lukkede spørgsmål Faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål Opbygning af spørgeskemaer Følgebrev og instruktion Besvarelse og bortfald: andel og antal Intern pålidelighed i besvarelser

Uddrag af et spørgeskema fra Erhvervsfremmestyrelsen Baggrundsoplysninger 1. Antal ansatte i virksomheden: _____ Organisering

Uddrag af et spørgeskema fra Erhvervsfremmestyrelsen Baggrundsoplysninger 1. Antal ansatte i virksomheden: _____ Organisering af virksomhedens arbejde med IPR 3. Har virksomheden en skriftligt formuleret patent- og / eller varemærkestrategi? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke 4. Hvor mange medarbejdere i virksomheden er beskæftiget med patent- og varemærkearbejdet? (1) Ca. antal: _______ (2) Ved ikke Evt. kommentar: __________________________________ 9. Besidder virksomheden pt. tilstrækkelige kompetencer til at udnytte de forretningsmæssige muligheder på patent- og varemærkeområdet? (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I begrænset grad (5) Slet ikke (6) Ved ikke

Datafangst 2: Registerdata n n n Lagring af data, typisk indhentet i forbindelse med

Datafangst 2: Registerdata n n n Lagring af data, typisk indhentet i forbindelse med det offentliges virksomhed, i registre Den individbaserede uddannelsesstatistik Muligheden for at koble registre (typisk via CPR-numre) Forskel mellem registerdata og lagrede datasæt fra surveyundersøgelser Muligheder for at koble registerdata med (nye) surveyundersøgelser

Kritik af kvantitative metoder (i uddannelsesforskning) Nogle kritikpunkter hos Scott og Usher n Sammenhænge

Kritik af kvantitative metoder (i uddannelsesforskning) Nogle kritikpunkter hos Scott og Usher n Sammenhænge fortolkes (for) ofte som årsagssammenhænge; ”den ontiske fejlslutning” n Matematiske modeller styrer kategorierne og lukker dem over for aktørernes egen forståelser n Problem: Manglende interesse for indhold; teknisk rationalitetsmodel; lærere behandles som teknikere n ”Det der ikke kan måles, kan heller ikke bedømmes og bør derfor ikke være en del af læreprocessen” (alternativ: Procesorienteret curriculumudvikling) n En rent fænomenologisk tilgang er heller ikke tilstrækkelig