Kortfilm For 6 rgang Lringsml At du kan

Kortfilm For 6. årgang

• • • Læringsmål At du kan udvælge og anvende virkemidler lyd og perspektivering, så de understøtter din produktion At du skal kende til gysergenrens virkemidler og bruge dem i egen filmproduktion. At du kan anvende berettemodellen i din egen film At du opnår og bruger din viden om motiv, tema og modtager forhold. At du kan udarbejde manuskript og storyboard. At du kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre.

• • Plan forløbet Introduktion til forløbet Repetition af regler for kortfilm og novellefilm Filmiske virkemidler – filmens sprog - Vi der blev tilbage Berettermodellen og kommunikationsmodellen - Weekendfar Repetition af gysergenrens kendetegn Opgave: Lav en gyserfilm Gennemgang af arbejdsforløb for egen produktion - storyboard og manuskript

Hvad er kortfilm og novellefilm? Der findes forskellige generelle træk for kortfilm og novellefilm, MEN ikke alle træk vil nødvendigvis være til stede Kortfilm: Novellefilm: Max. 15 min. Mellem 15 og 60 min. Handling foregår over kort tid. Handlingen foregår over længere tid. En handling. Flere handlinger. Få medvirkende – få replikker. Flere medvirkende – flere replikker. Filmet et eller få steder. Filmet flere steder. Lyd og evt. musik har stor betydning - Kort sagt: Alt har betydning.

Kortfilmens 7 parametre 3 -15 minutter • 1. Én hovedperson • 2. Et valg • 3. Egenskaber • • - er den centrale figur i filmen - figuren træffer meningsfulde valg - figuren karakteriseres gennem de handlinger han/ hun foretager

Kortfilmens 7 parametre 4. Lyd - ofte realistiske lyde 5. En ting - en genstand har en særlig betydning 6. Enkel historie - historien står alene, ingen sammenblanding 7. Intet uvæsentligt - intet overflødigt, alt uvigtigt er fjernet

Filmiske virkemidler – filmens sprog • Læs artiklen ”Filmiske virkemidler” på www. danskfaget. dk ü Beskæring og perspektiv ü Lyd Lav opgaven ”spil med de filmiske virkemidler” på www. danskfaget. dk Kortfilm: ”Vi der blev tilbage”. - Find forskellige sekvenser i filmen, som viser de forskellige former for beskæring og de forskellige former for perspektiv. Hvorfor bliver det brugt på den måde, som det gør? Find sekvenser i filmen, der viser, hvor dan spændingen opbygges ved hjælp af lys og lyd. Hvilke følelser får musikken frem i os? http: //video. dfi. dk/undervisningsmaterialer/farligefilm/hovedside. html - lav opgaverne til billedbeskæring og lyd.

Analyse af kortfilm üSe kortfilmen ”Weekendfar”. Arbejdsspørgsmål til filmen: üHvad er filmens handling? üAnalyser handlingen med berettermodellen og kommunikationsmodellen. üHvem er hoved-person og bi-personer i filmen? üHvad er hovedpersonens problem eller længsel i begyndelsen af filmen? Hvad vil han/hun gerne? Sker der ting, som skaber problemer for hoved -personen? Er der nogen, der hjælper hoved-personen? üTal om filmens slutning. Ender filmen lykkeligt eller sørgeligt? Hvorfor? Hvad var filmens budskab eller morale?

Berettermodellen Anslaget er. Det er En appetitvækk skal her forfatteren n hos skabe interesse læseren. mer Temaer/proble en antydes. Giver hvordan smagsprøve på mmer til fortællingen ko at forløbe. Præsentation Klimaks Den endelige konfrontation. hår På et hængende r det vinder helten ove deren onde, eller forbry er sig. fanges og overgiv or vi er i tid af hovedpersonen og hv ler i og sted. Er vi i Kolding el er der på Troldmandens hule? Hvad den onde, spil? Skal der vindes over es, eller skal forbrydelsen opklar en? Alt, skal prinsen have prinsess i hvad der optræder senere nteres eller fortællingen, skal præse antydes. Point of no return Nu er der ingen vej tilbage! Nu kan hovedpersonen ikke længere vende om. Uddybn ing forklarer en er hvor vi hvad der egentlig for Problem egår. et blev ant som måske ydet i an sla og præs entation get en bliver of te fastsa t her. Konflikto ptrapnin Det tage g r fart i ko nflikten mellem per Hovedpe sonerne. rsonen s kifter karakter , og nye sider må tages i b rug. Udtoning Her er historien s slutning. Konflikten blive r løst, og fortællingens u nivers er tilbage i en “normal” tils tand. Her er oft est tid til en efterta nke, eller vi får at se, hvordan det videre går personerne i fo rtællingen.

Kommunikation üBudskab: Den mening som instruktøren gerne vil have frem. Det som instruktøren gerne vil have vi lære af filmen. üMålgruppe: Den aldersgruppe som filmen henvender sig til. üKommunikationsmodel: Afsender • Hvad er afsenderens hensigt med filmen? • Hvilke overvejelser er der omkring modtagerne? Budskab • Hvilket budskab er det som instruktøren, gerne vil have frem? Modtager • Hvad er særligt for denne modtager gruppe?

Gysergenrens kendetegn Spænding - Ofte trækkes spændingen ud - Spændingskurve Stemningen I en god gyser bygges en stemning op af angst og gru. Det ydre: Historien kan foregå et skummelt sted på et uhyggeligt tidspunkt: ”Det var en mørk og stormfuld aften” Det indre: Almindelige personer. Antydningens kunst – Lever der noget uhyggeligt nede i vandet? Lys Lyd Effektlyde og musik skaber stemning, underbygger handlingen eller forskrækker os på de helt rigtige tidspunkter. Hvad er en gyserfilm uden uhyggelig underlægningsmusik? Hvad er en actionfilm uden brag fra eksplosioner? Det overnaturlige Overnaturlige væsener som hovedpersonen må kæmpe imod. Genretræk Lyset skaber en stemning, som underbygger handlingen, fx blød og varm belysning i en hyggelig og glad scene eller dunkelt lys og mystiske skygger i en uhyggelig scene Det monstrøse - Noget der kommer i vejen for hovedpersonen - En vampyr, en trold, en heks, en morder osv. - Det ender som regel godt, da hovedpersonen tør tage kampen op.

Opgave: Lav en gyserfilm • I skal i grupper lave en gyserfilm Krav: • Filmen skal bygges op omkring Berettermodellen • I skal anvende genretræk og filmiske virkemidler

Kortfilm - arbejdsgang Sådan gør I: • Gå sammen i jeres firemandsgrupper, lav en brainstorm. • Find på en god idé til en kortfilm. Filmen skal vare mellem 2 og 5 minutter. • Snak igennem hvad jeres film skal handle om og lav en berettermodel ud fra jeres ide. • Evaluering • Skriv et manuskript til, hvad jeres film skal handle om. • Find på en arbejdstitel til jeres kortfilm. • Evaluering

Kortfilm- arbejdsgang • • Tegn storyboard, som I skal følge, når I skal i gang med at optage filmen. Storyboardet skal bestå af en række tegninger, der viser, hvad der skal ske i filmen i den rigtige rækkefølge, og hvilke vinkler der skal bruges i hver scene. (Brug kopiarket ”Storyboard”). I skal have særligt fokus på beskæring, perspektiv og lyd. Fordel rollerne som kameramand, skuespillere og instruktør. Evaluering Optag jeres film ud fra manuskript og storyboard med en mobiltelefon. Det handler om at følge storyboardet så præcist som muligt. Brug de redigerings apps, som I har på jeres telefon/ipad eksempelvis app’en: ”perfect video” Evaluering Overfør jeres filmoptagelser til klassens kanal ”Kortfilm” på www. skoletube. dk Se klassens færdige film.

• Arbejdsplan – produktion af kortfilm I jeres gruppe skal i lave en arbejdsplan over jeres arbejdsproces. • • • Hvor lang tid skal I med at bruge på at skrive manuskript? Hvor lang tid skal I med at bruge på at tegne storyboard? Hvor lang tid skal I bruge på at filme? Hvor lang tid skal I bruge på at redigere jeres film? I skal lave jeres arbejdsplan ud fra lektionsoversigten. Arbejdsplanen skal skrives i jeres hæfte.