Metodiske tilgange og filmiske virkemidler FILMANALYSE Hvor er

Metodiske tilgange og filmiske virkemidler FILMANALYSE

Hvor er udgangspunktet? Reader-response metode oplevelsen er udgangspunktet Biografisk metode sammenhængen ml. instruktør og film er udgangspunktet Nykritisk metode det autonome værk er udgangspunktet Sociologisk metode samfundet/tiden er udgangspunktet

En film kan analyseres i to planer Handlingsplanet (indhold/plot) – Det fiktive univers, handling, miljø, dialog m. m. Fortælleplanet (form/stil) – score, klipning, kameravinkler og – bevægelser De to planer belyser hinanden og spiller løbende sammen

Komposition Den indre komposition (det dramaturgiske niveau: filmens handling) kan beskrives fx vha. berettermodellen Den ydre komposition: filmens opdeling i indstillinger, scener og sekvenser

Andre væsentlige elementer for en filmisk analyse: Personkarakteristik (filmens hvem og deres projekt) Miljø/location (filmens hvor)

Filmens fortæller Den alvidende fortæller (kan se alt) Den registrerende fortæller (er objektiv, ’fluen-på -væggen’) Personalfortælleren (begrænset til én person – dog ikke altid konsekvent som i litteraturen!) Jegfortælleren (meget begrænset fortælleform, ses i Drengen der gik baglæns) Vurder altid om filmen primært er fortalt subjektivt eller objektivt

Kameraføring Distance: Supertotal, halvtotal, halvnær, supernær, ultranær (close-up) Kameravinkel: frø-, fugle- el. normalperspektiv Kameraets bevægelser: Fx panorering, tiltning, håndholdt kamera, zoom, travelling, steadycam…

Eksempler på beskæring Ultratotal

Beskæring total

Beskæring halvtotal

Beskæring Halvnær

Beskæring nær

Beskæring ultranær

Forskellige vinkler Normal Frø Fugl

Klipning Er klipningen en del af handlings- eller fortælleplanet? (indhold/form) Kontinuitetsklipning Eliptisk klipning (billeder blænder over hinanden) Montageklipning (sammenhæng dog ikke i tid) Krydsklipning (klipning ml. to handlinger som mødes) Parallelklipning (klipning ml. to handling som ikke mødes) Match cut (overensstemmelse ml. to klip) Lydbro (når lyden til nyt klip begynder før klippet) Hvordan er rytmen og intensiteten i filmen?

Lys og farve Lyd: der skelnes ml. effektlyd og synkronlyd også filmmusikken (scoren) på fortælleplanet hører under ’lyd’

Husk at tænke selv… Filmanalyse er ligesom en litterær analyse et spørgsmål om at vurdere relevante elementer ud fra filmen selv og de spørgsmål den stiller. Tænk fx også på: Intertekstualitet Hvordan I udfylder filmens tomme pladser og hvad der får jer til det… Filmens genre Husk: Se filmen så mange gange som muligt

ANALYSE: KOM 4: 12, NORGE 1995

Metodisk tilgang: nykritisk/receptionsæstetisk fordi jeg vil have fat på forholdet mellem filmen, dens mange tomme pladser og modtageren

Genre: kortfilm dvs. : Kort, komprimeret fortælling Kan sammenlignes med et digt Anden fortællemåde end mainstreamfilm Få replikker Derudover Richard Raskins (lektor, dr. phil. i medievidenskab, Århus Universitet) 7 parametre

Raskins 7 parametre 1. Skildret fra en primær persons vinkel 2. Som træffer et vigtigt valg (stjæler uret) 3. Indeholder et element af overraskelse (valget udbredes til udsigelsestidspunktet) 4. Lyden er vigtig 5. En central rekvisit (uret) 6. Plads til modtagerens deltagelse (tomme pladser) 7. Filmen afsluttes som en helhed

Indre komposition (det som foregår på handlingsplanet): Protagonisten tænker tilbage (flash back) Der trækkes en forbindelse mellem fortid og nutid Berettermodel? Ydre komposition: 3 sekvenser: �Udsigelsestidspunkt (en scene + syv klip) �Flash back (tre scener + 39 klip) �Udsigelsestidspunktet igen (to scener + seks klip) Aktantmodel?

Manden Manden/kærligheden Kvinden (giver) (objekt) (modtager) ? Kvinden ? (hjælper) (subjekt) (modstander)

Personkarakteristik: Flade personer. Personerne er typer (gammel, ung) som kun karakteriseres vha. udseende og enkelte handlinger Miljø To enkle locations

Fortæller: Personalfortæller, knyttet til protagonisten En indstilling viser endda protagonisten indefra (1: 08). Bemærk også brugen af effekt på lydsiden (rumklang) Filmen er altså overvejende fortalt subjektivt

Kamera: Distance: Filmen åbner med nærbillede (intimiteten skabes med det samme) Vinkel: Bevægelser: håndholdt kamera (1: 08) viser protagonistens point of view

Klipning: Rolig klipning, bruges til at sammentrække tiden I filmens mest afgørende øjeblik klippes der hurtigt (og modtageren danner inferenser). Gense: 1: 10 – 1: 21

Lys, farve: Jordfarver der signalerer varme, autencitet og glød. Lyd: I starten kun synkronlyd (fx harmonika), senere effektlyd (underlægningsmusik som beskriver følelserne i scenen). Musikken bruges således både på handlingsplanet og fortælleplanet

Filmens temaer: Ungdom > < alderdom (filmen får sagt noget om livet) Kærlighed > < fraværet af kærlighed (negationen)

Hvad kan filmen? Det er kunst at kunne binde et helt livsforløb sammen uden at det bliver en kliché Filmens kunstneriske højdepunkt er 2: 40 hvor der klippes fra ungdom til alderdom med hovedpersonens suk. Sml. med Stanley Kubricks berømte klip i Rumrejsen 2001 hvor der klippes direkte fra en abe i stenalderen til et rumskib i 2001: http: //www. youtube. com/watch? v=ML 1 OZC Hix. R 0 (6: 44)

Hvorfor filmanalyse? Fordi det skaber et udblik til andre medietekster som også trækker på intertekstualitet, genrekendskab og filmiske virkemidler. Se fx: LIT: http: //www. youtube. com/watch? v=6 w. Xj. Obmzi. E k&list=WLA 40393 A 8 AE 385 DF 2 Og sammenlign med: http: //www. youtube. com/watch? v=o. JDO 2 uc 8 ZE k&list=WLA 40393 A 8 AE 385 DF 2

Litteratur Pilegaard Larsen (2007): Medier og medieundervisning, Gyldendal Gissel, S. T. (2011): Mediedidaktik, Academica http: //www. dr. dk/kortfilm/index 2. asp? page. ID =leksikon 1&menu. ID=m_2 www. emu. dk/tema/medier/gymnasiale/organ isering/analysestrategier/index. html#indhold 14658992 Lokaliseret 03. 05. 11