Det politiske system i Danmark Magtens tredeling Regeringsdannelse

Det politiske system i Danmark Magtens tredeling Regeringsdannelse og parlamentarisme Lovgivningsprocessen i Danmark Ombudsmanden Det kommunale selvstyre

Danmarks Riges Grundlov § 14 "Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen". § 15 Stk. 1. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. Stk. 2. Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.

Diskussion • Hvis man bedømmer ud fra formuleringen i grundlovens § 14, hvem har så magten i Danmark? • Danmark er det man kalder et konstitutionelt monarki. Er det en god ide?

Magtens tredeling Montesquieu (16891755) • en udøvende magt (præsident, regering etc. ), • en lovgivende magt (parlament) • en dømmende magt (domstolene).

Magtens tredeling diskussion Dømmende magt Udøvende magt • Domstole • Præsident/Reg ering Lovgivende magt • Parlament/folketing • Hvad er fordelen ved en tredeling af magten? • Hvad kan der ske hvis der ikke er det? • Oplever I at der er en tre-deling af magten på jeres skole, eller er jeres lærere både lovgivende, udøvende og dømmende?

Ideen med tredelingen Tredelingen af magten forhindrer, at én person eller ét statsorgan alene har magten, hvilket kunne føre til magtmisbrug. Hvis kun én person havde magten, kunne han eller hun f. eks. selv bestemme, hvad der skulle stå i en lov, sørge for at den blev udført, som han ville, samt bestemme hvad der skulle ske, hvis loven blev brudt. Det er værd at bemærke, at den udøvende magt i Danmark er en del af den lovgivende magt, og at regeringen principielt modarbejde en lov der er vedtaget uden om regeringen. Dette lever ikke helt op til Montesquieus ideal om en skarp adskillelse. I et land som USA har man en langt skarpere opdeling af den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Tredelingen i Danmark Folketingets mediatek Foto af højesteret: Per Johansen

De enkelte instanser • Den lovgivende magt - Folketinget Vedtager love og bestemmer dermed, hvilke regler der skal gælde i landet. Folketinget vedtager også budgetter for Danmark og kontrollerer hvordan regeringen fører lovene ud i livet. • Den udøvende magt - Regeringen Det er regeringens opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget. • Den dømmende magt - Domstolene Afgør hvordan lovene skal fortolkes, og om folk har overtrådt de love, som Folketinget har vedtaget. Domstolene skal kun rette sig efter det, der står i loven. Folketinget eller regeringen kan ikke bestemme, hvad en dommer skal dømme og kan heller ikke afskedige ham/hende.

Monarkiets magt • Dronningen – ingen reel magt Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i sine hovedtræk går lovteksten helt tilbage til 1849. Det betyder, at noget af teksten ikke skal forstås ordret. Grundloven siger f. eks. , at kongen og Folketinget i fællesskab har magten til at lovgive. Sådan er det ikke i virkeligheden. • Folketinget har eneret til at vedtage love. Dronningen skal bare skrive lovene under. • Der står også i Grundloven, at kongen har den udøvende magt. I dag betyder det, at dronningen rent formelt udnævner ministrene i en regering. Hun har ingen indflydelse på, hvem der skal være minister. Det bestemmer statsministeren. • I praksis står dronningen altså uden for magtens tredeling.

Magtbalancen Den lovgivende og den udøvende magt, dvs. Folketinget og regeringen, afbalancerer hinanden på denne måde • • Folketinget har magt til at vælte regeringen eller en minister. Statsministeren kan til enhver tid opløse Folketinget og udskrive folketingsvalg. Domstolene kan underkende de love, Folketinget vedtager, hvis de strider mod grundloven. Medierne holder øje med statsmagten Regeringen Udøvende Lovgivende Dømmende 4. Statsmagt MEDIERNE

4. statsmagt • • Fogh og krigen i Afghanistan 8 mio. til en enkelt psykisk syg Vælgertilslutning Borgerundersøgelser af alt aktuelt – Efterløn – Ministrenes gennemslagskraft – Top 5 over ønsket statsminister • Link til folketingets mediatek

Diskussionsoplæg • Skal vi nedlægge monarkiet i Danmark? • Hvilke fordele og ulemper kan I se ved alternativet, som ville være en republik, altså en valgt eller udpeget præsident som statsoverhoved. Dette system kendes f. eks. fra USA, Frankrig og Tyskland.

REGERINGSDANNELSE OG PARLAMENTARISME

Folketinget og regeringen • Valget til folketinget • Regeringen

Folketinget og regeringen • Folketinget er Danmarks parlament. Et parlament er en lovgivende forsamling. • Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstalsvalg, det vil sige, at partierne er repræsenteret efter, hvor stor en andel af de afgivne stemmer, de har modtaget. • Folketingsvalg skal afholdes med højst 4 års mellemrum. Statsministeren har retten til at bestemme, hvornår der afholdes folketingsvalg. Det kan sagtens være oftere end hvert fjerde år. • Folketinget har 179 medlemmer, heraf to fra Grønland og to fra Færøerne. Det gælder med andre ord om at kunne tælle til 90, som er den magiske grænse for at have flertal for et forslag. • Regeringens faste samarbejdspartnere kaldes støttepartier og udgør regeringens parlamentariske grundlag. De øvrige partier kaldes oppositionen.

Spærregrænsen • Man skal opnå mindst 2 % af stemmerne for at blive repræsenteret i folketinget, dette kaldes spærregrænsen • da 2 % af stemmerne normalt er tilstrækkeligt til 4 mandater, har de danske folketingspartier normalt altid mindst 4 mandater i Folketinget. • Den lave spærregrænse sikrer at der i Danmark er et bredt spektrum af partier i folketinget. I andre lande er spærregrænsen på 5 og endda 10 % og dermed bliver færre partier repræsenteret. • Andre lande med spærreregler er for eksempel Sverige (4 procent), Norge (4 procent), Tyskland (5 procent) og Tyrkiet (10 procent). • Link til folketingets mediatek

Flertalsvalg i enkeltmandskredse • Dette system er det mest almindelige alternativ til forholdstalsvalg. Det er mest udbredt i engelsktalende lande som Storbritannien, USA og Canada, samt i mange tredjeverdenslande. • Hver plads i parlamentet svarer til en valgkreds, og den kandidat der får flest stemmer i kredsen bliver valgt ind. Dette betyder at en kandidat sagtens kan blive valgt med kun 30% af stemmerne, hvis de andre kandidater f. eks. kun får 25, 20, 14 og 11% af stemmerne. • Hvis dette gør sig gældende i mange valgkredse rundt omkring i landet, kan det betyde at et parti kan opnå absolut flertal i parlamentet, uden at repræsentere mere end en tredjedel af befolkningen. Et eksempel på dette var da Labour-partiet i Storbritannien i 2005 opnåede 356 ud af 646 pladser i parlamentet med kun 35, 3% af stemmerne, mens Liberaldemokraterne kun fik 62 pladser med 22, 1% af stemmerne.

Borgernes demokratiske deltagelse • Siden grundlovsændringen i 1953 har valgdeltagelsen i Danmark som oftest ligget på 85 -90% af de stemmeberettigede borgere, og den er aldrig kommet under 80%. • Med denne forholdsvis høje valgdeltagelse ligger Danmark pænt i forhold til det Vesteuropæiske gennemsnit, der siden 1945 har ligget på 77%. I USA, hvor borgerne ligesom i flere andre lande skal lade sig registrere for at stemme, ligger valgdeltagelsen helt nede på 54% ved præsidentvalgene. • Lande som Belgien og Australien har meget høj valgdeltagelse, men her er det faktisk også ulovligt ikke at stemme.

I sidste ende udgår magten fra folket • Den danske befolkning går til valg og stemmer på de enkelte partier • Valgresultatet bestemmer hvor mange personer hvert parti får i folketinget Folketingsvalg Folketinget udpeger statsministeren • Regeringen kan blive siddende efter et valg, hvis den ikke har et flertal imod sig • Ellers kan den partileder kan få flest mandater til at pege på sig forsøge at danne regering • Statsministeren går i forhandlinger med de partier regeringen består af og fordeler miniserierne mellem partierne. Statsministeren vælger hvilke ministerier der skal være og hvem der skal være ministre

Regeringen og ministerierne Statsminister Undervisningsminister Udenrigsminister Minister for videnskab, teknologi og udvikling

Det enkelte ministerium Undervisningsministeriet Ministersekretariat Afdelingen for gymnasieskole -uddannelser Afdeling for grundskole og folkeoplysning Departementschefens Sekretariat Lov og personaleafdeling Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Institutions-afdelingen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Økonomi- og koncernafdelingen Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte UNI·C Styrelsen for evaluering og kvalitetsudvikling af grundskolen

Diskussion • Har borgerne i Danmark reelt magten? • Kan man som borger i Danmark få nok indflydelse på hvad der sker? • Ville det være en fordel med færre partier i Danmark? • Hvorfor har vi mon sofavælgere i DK? • Hvilke dele af valgprocessen kunne forbedres? • Har medierne for meget magt i Danmark, eller for lidt?

LOVGIVNINGSPROCESSEN I DANMARK

Lovgivningsprocessen Link til folketingets mediatek Foto: Peter Kamp Knudsen, Systime

Hvordan opstår behovet for en lov? Interesseorganisation har rejst en problematik Fagforeninger har påpeget et problem Lovkrav pga. EU Politikerne vil ændre samfundet i overensstemmelse med deres politiske ideologi Sag har kørt i medierne Krav rejst af borgerne Et medlem af folketinget fremsætter et lovforslag Statens budget er i ubalance

Lovens vej fra fremsættelse til vedtagelse Idé/Krav Lovforslag 1. Behandling Vedtages Udvalgsbehandling 2. Behandling Vedtages Evt. Udvalgsbehandling 3. Behandling Endelig vedtagelse Ansvarlig minister og Dronningen underskriver loven Offentliggørelse i Lovtidende

Folketingets udvalg Udvalgene Eksempler på udvalg • Alle udvalg varetager hver sit politiske sagsområde, der svarer omtrent til et af ministeriernes sagsområder. Lovforslag om folkeskolen bliver f. eks. behandlet i Uddannelsesudvalget, hvis sagsområde svarer til Undervisningsministeriets. Udvalgene har faste mødelokaler rundt omkring på Christiansborg. • • • Finansudvalget Europaudvalget Uddannelsesudvalget Trafikudvalget Kulturudvalget

Uddannelsesudvalget Arbejdsområde Nogle af de 17 medlemmer Uddannelsesudvalgets sagsområder er bl. a. : • Folkeskolen, gymnasieskolen, • folkeoplysning, folkehøjskoler, aftenskoler, ungdomsskoler • voksenuddannelse, seminarier, handelsskoler, tekniske skoler og teknika • uddannelsesstøtte, arbejdsmarkedsuddannelser og andre læreanstalter m. v. Christine Antorini Johanne Schmidt. Nielsen Marianne Jelved Nanna Westerby Ulla Tørnæs Britta Schall Holberg Fotos: ft. dk

Organisationer der påvirker lovgivningsarbejdet Indflydelse • • • Interesseorganisationer har mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen i alle dens faser. I initiativfasen kan man få indflydelse på, om et forslag fremsættes. Under folketingsarbejdet kan man få foretræde for udvalgene, I administrationsfasen kan man påvirke den konkrete udformning og forvaltning af lovene. Interesseorganisationer er ofte medlemmer af offentlige råd og udvalg, som arbejder med lovgivningen både i idéfasen og i administrationsfasen. Eksempler på danske interesseorg.

Love er ofte rammelove der skal udfyldes • Cirkulærer udstedes af overordnede institutioner i staten, typisk ministerier, og forklarer f. eks. hvordan en given lov skal efterleves og bruges i praksis. Undervisningsministeriet kunne f. eks. sende et cirkulære til skolerne om hvordan eksamen præcis skal foregå. • Bekendtgørelser er nærmere uddybninger af vedtagne love, og skal altid henvise eller have grundlag i en sådan lov.

Finansloven Indtægter og udgifter Øvrige indtægter; 26. 1 Renteudgifter; 22. 2 Øvrige udgifter; 39. 4 Arbejdsmarkedsb idrag; 102 Personskatter; 167. 1 Erhvervsskatter mv. ; 80. 2 Driftsudgifter; 117. 5 Bloktilskud; 173. 7 Afgifter o. Lign. ; 106. 8 Moms; 187. 4 Anlægsudgifter; 8. 6 Indkomstoverførs ler; 244. 6 Statens udgifter Statens indtægter Statsbudgettet • • • Statsbudgettet er Danmarks ”husholdningsbudget” og viser både hvordan staten vil bruge sine økonomiske midler og hvordan pengene skal fremskaffes. Ifølge Grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov, og skatterne må ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget. • Udarbejdelsen af finanslovforslaget foretages af regeringen, hvor finansministeren på regeringens vegne koordinerer budgetlægningen og forelægger finanslovforslaget for Folketinget. I løbet af året koordinerer Finansministeriet den løbende budgetopfølgning, som rapporteres til Folketinget i Finansministeriets budgetoversigter. Video om finansloven og statens budget

Ombudsmanden Nuværende ombudsmand er professor, dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen • • • Ombudsmanden vælges af Folketingets Ombudsmand skal kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Ombudsmanden kan også inspicere statslige institutioner som psykiatriske hospitaler og fængsler. I alt modtog ombudsmands-institutionen 4. 089 klager i 2008. Ombudsmanden tog desuden 113 sager op på eget initiativ. Desuden blev der i 2007 oprettet 27 sager angående inspektioner af institutioner inden for ombudsmandens kompetence. Foto: ombudsmanden. dk

Det kommunale selvstyre • • Lovgivningen i Danmark vedtages centralt af Folketinget, men en stor del af administrationen foregår decentralt i regioner og kommuner. En fordel ved decentralisering er, at afgørelser træffes tættere på borgerne (”nærdemokrati”) af myndigheder, som har indsigt i de lokale forhold. En ulempe ved decentralisering kan være, at der opstår for store forskelle på måden at administrere på forskellige steder i landet. Danmark er i dag inddelt i 5 regioner og 98 kommuner. Illustration: im. dk

Styreformer i kommunerne Udvalgsstyre • De fleste kommuner har udvalgsstyre. Borgmesteren er øverste administrative leder af hele administrationen og er som den eneste politiker fuldtidslønnet. Mellemformstyre • Praktiseres i København, Odense, Frederiksberg og Aalborg. Kommuner med mellemformstyre har borgmester og rådmænd, der er fuldtidslønnede. • Borgmesteren og rådmændene er samtidig udvalgsformænd, og tilsammen udgør de den øverste ledelse af administrationen. Magistratsstyre • Århus Kommune har som den eneste kommune i landet magistratsstyre. Det betyder, at kommunen i det daglige arbejde ledes af magistraten. Magistraten består af borgmesteren og fem rådmænd, der har ansvaret for hvert sit område. Borgmester og rådmænd er fuldtidslønnede.