Litteraturhusbibliotek Tnke det ville det gjre det If

Litteraturhusbibliotek Tænke det – ville det - gjøre det: If you can dream it, you can do it 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 1

Situationen • 4 Vestfold biblioteker har i 3 år arbejdet med projekt ‘Litteraturhusbibliotek’ med det formål at være ‘lokale arenaer for debatt, kunnskapsformidling og litterære oplevelser’ • Obs. : de fire biblioteker er stærke og professionelle 17. 03. 2015 • Baggrund: det første litteraturhus i Oslo blev en enorm succes og blev reelt en udfordring for folkebibliotekerne, for var de ikke ‘litteraturhus’? Havde bibliotekerne sovet i timen? Var det nu ikke dem der skulle formidle litteratur? Jo! Ny biblioteklov bekræfter dette. Men litteraturhus breder sig. Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 2

Resultat: Succes • Bibliotekerne i Larvik, Sandefjord, Tønsberg og Horten har fordoblet antallet af arrangementer og næsten fordoblet antallet af besøgende til arrangement. • Tendensen i øvrigt er fald i udlån og fald i besøg 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 3

Succes • Succes’en er især en ny måde at tænke og arbejde på, en ny måde at tænke indretning og markedsføring. En ny måde at tænke dialog med brugerne. • Et ny måde at være bibliotek 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 4

Konklusion 1 • Overtager litteraturhusene formidlingen af litteratur og rollen som uafhengig debatskabende arena fra folkebibliotekerne? • Nej! Blandt andet takket være Litteraturhusprojektet i Vestfold! • Ret handling på ret tid! Stor TAK. Ville det have været et problem? Ja biblioteket kan rumme litteraturhus, litteraturhuset kan ikke rumme biblioteket, der har et bredere oplysningsbegreb. Men: Litteraturhusene har været en enorm inspiration og en sund udfordring, der har skabt nødvendig udvikling. Stor TAK! 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 5

Konferencen deler erfaringer og diskuterer konceptet…Lad os se på det Stemme: Mette Milling: Den samfundsmæssige udvikling mod 4. 0 skaber en ny kultur, nye behov, nye måder leve på, der ikke passer til det gamle samfunds institutioner. Der skabes biblioteksrum, der er indrettet på nye menneskelige behov og ønsker: forskellige zoner, stemninger, bedre plads til kroppen- overvejelser over fleksibilitet og åbenhed gør biblioteksrummet attraktivt. Mette ser dette som en slags menneskelig evolution. 17. 03. 2015 • Udfordring: digitalisering, globalisering mv skaber en kulturforandring der ændrer grundlaget for biblioteket. Fokus skifter fra samlingen til borgerne i al deres forskellighed. • ‘the world’s knowledge no longer fits neatly on library shelves’ • Biblioteket frisættes. Det traditionelle bibliotekararbejde forsvinder. Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 6

Forsvinder biblioteket? • Aslak Myhre: nej der er MERE brug for biblioteket. Bogen og biblioteket står stærkt, benyttelsen er stabil, biblioteket er populært. • Biblioteket forbliver et hus med bøger, det skal være en møtesplas med alt hvad det indebærer og en digital arena. 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 7

Hvad er det sker? • Som mennesket er blevet kulturelt frisat i takt med at gamle fællesskaber og normer smuldrer –og hele tiden selv må skabe sin identitet og mening, på samme måde frisættes biblioteket og må skabe sig selv. 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 8

Hvad gør de andre steder? Bergen, Stavanger, Oslo litteraturhus • Bergen og Oslo har plads til flere arenaer, de lever fint sammen, forskellige profiler. En berigelse. • Sølvberget i Stavanger er reelt bibliotek og litteraturhus med stor arrangement-aktivitet og nyt koncept for mennesker. 17. 03. 2015 • Andreas Wiese: Som med NRK og TV 2 førte konkurrencen til at begge blev bedre. Vi konkurrerer ikke så meget imod hinanden som imod andre aktiviteter. Der er stigende behov for vores aktiviteter, men der er en grænse for hvor der kan være to arenaer. Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 9

…gjøre det • Når jeg er pessimistisk og tænker på bibliotekers innovation, • Så tænker jeg at biblioteker tænker meget diskuterer fremtiden, vil fremtiden, men bliver i det traditionelle mediecentrerede bibliotek 17. 03. 2015 når jeg er optimistisk så tænker jeg på den første pc for publikum i et dansk bibliotek i 1995 På de første internet-kurser På det første åbne bibliotek På de første sprogcafeer… Og på det første norske litteraturhus… SÅ skete der noget Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 10

Konklusion 2 • Biblioteket kan rumme litteraturhuset, men litteraturhuset kan ikke rumme biblioteket. Biblioteket må blive læreog mødested og debatarena • Litteraturhuset er et fint tilbud i større byer, der kan bære både et litteraturhus og et bibliotek. Samarbeid. • Promovering af litteratur kræver mange aktører, 17. 03. 2015 • Men stor tak til litteraturhusene, de var et wake-up call …hvis det ny Deichmannske havde været færdigt for 15 år siden, så havde der nok ikke været litteraturhuse… Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 11

Kulturforskerens billede • Anne-Britt Grann: • Enten forsvinder det Biblioteket befinder sig i stedsspecifikke rum, en digital tid med eller også får det en ny enormt hjemmekonsum. betydelse 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 12

Det store format: international forfatterscene • Kattie Hoflin: Hård valuta i fremtiden: • Fordybelse, dannelse • Selvkritik • Evne til at navigere i digitalt rum • Eksistensens afgrund= • Fortællinger + bibliotekar 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 13

Projektet oplever at udviklingen er vendt • Ny identitet, ny energi, stolthed og engagement • Nye tilbud, nye brugere, nyt omdømme blandt politikere og folk • Nye kompetencer, ny organisation og ny indretning • ‘Folkets kulturhus’ 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 14

Konferencen stiller to grundspørgsmål • Har bibliotekene blitt noe annet enn før, når de skal fylle rollen som professionell arena for debatt og litterære arrangementer? • Hva har bibliotekene gjort, og hva kan de gjøre for å forny seg og møte konkurransen med andre kulturarenaer? 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 15

Ja, mange biblioteker er blevet ‘noe annet’ • Bibliotekerne har ikke længere en international standard, er i mindre grad et sammenhængende system som fysiske steder. De skaber tilbud (hvis de gør noget. . ) der modsvarer lokale behov. (Med digitale medier forholder det sig anderledes. ) 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 16

Inspiration og læring succes • Flerdobling af arrangementer og læringsaktiviteter • Stigning i antal besøgende, der ikke låner • Meget bred vifte af aktiviteter 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 17

Svaret: Et paradigmeskift • Et bibliotek der matcher vidensamfundets behov: nye kompetencer, nye læringsformer, inspiration, muligheder for deltagelse og skaben • Paradigmeskiftet: fra samling- til brugerorientering • Fra transaktion til relation 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 18

Kortlægge dannelsesbehov • Organisationsmodeller for ‘flydende institutioner’, der er hvor borgerne er, digitalt og i det fysiske rum. ‘Det ny institutionsbegreb’ • Kompetenceudvikling der reelt understøtter nye mål for oplysning: sundhed, økonomi, demokratisk deltagelse, medie-literacy 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 19

Funktion og rum må nytænkes Her det ny bibliotek i Herning, der er en gade med gode siddesteder Medierne står tæt i kælderen 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 20

Er ‘litteraturhusbibliotek’ løsningen for Norges biblioteker? • Litteraturhuskonceptet appellerer måske mest til ‘the creative class’? • Litteraturhusbibliotek er én vej at gå fra det traditionelle samlingsorienterede bibliotek via litteraturhuskonceptet. Men opgaven er at finde en profil der fungerer lokalt, ofte vil litteraturhuset ikke fungere. 17. 03. 2015 • Til inspiration se: • Modelprogram for folkebibliotek, der opererer med fire rum • Oplevelsesrum, læringsrum, møderum og skaberrum. Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 21

Hvad må der gøres? • Hvert bibliotek må arbejde strategisk med at definere den rolle og profil, der passer til det og hvordan det spiller sammen med andre aktører. • Se kritisk på samlingen med nye øjne. Kasser. Hvad vil du med rummet, hvilke aktiviter tilbyder du, hvilke partnere, hvordan bruger du ressoucerne, er du digital arena? 17. 03. 2015 • Udfordring: traditionelle arrangementer og tæt programvirksomhed er kostbar og ressourcekrævende. Tænk i partnere, frivillige og i enkle aktiviteter, som levendegør og nyskaber biblioteket. Fx LEG Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 22

Hvorfor går det så langsomt? - hvis det går langsomt? • Fordi det gamle paradigme stadig fungerer for rigtigt mange brugere og • fordi den klassiske bibliotekskultur er enormt stærk og (ubevidst) stritter imod 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 23

Grundudfordring i dag: • At give adgang til information er ikke tilstrækkelig eksistensberettigelse. Opgaven er mere relationel: at skabe rammer for læring, inspiration, deltagelse, skaben i et kulturelt frirum i ‘liquid modernity’ 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 24

Konklusion 3 • Scenen er sat for noget nyt. Der er mange erfaringer og modeller. Men du skal selv skabe det og borgerne afgør om det dur. • God arbejdslyst – og god vind. 17. 03. 2015 Litteraturhusbibliotek jt@jensthorhauge. dk 25