Familien i Danmark Familie og socialisation Identitet Livsstil

Familien i Danmark Familie og socialisation Identitet Livsstil og ungdomskulturer Social arv og social ulighed

Familie og socialisation • Socialisation betyder indlæring af sociale normer, roller og værdier • En rolle udgøres af alle de forventninger, der rettes mod et individ i en social position • Forskellige grupper eller sociale miljøer har også forskellige værdier • Den socialisation, man udsættes for først, og som antages at påvirke individet meget grundlæggende, kaldes den primære socialisation. • Den socialisation, som foregår i eksempelvis skolen og kammeratskabsgrupper kaldes den sekundære socialisation.

Klassediskussion: Hvad er primær og sekundær socialisering? Tv/medier Udfyld selv Computerspil Familien Individet Internet Skolen Venner Fritidsaktiviteter

Hvordan læres de sociale normer? Hvordan læres de i skolen i samspillet mellem lærer og eleverne imellem? • Sociale sanktioner • Straf og belønning • Positiv og negativ forstærkning • Accept og udelukkelse Der er tale om en positiv forstærkning, når en bestemt adfærd efterfølges af et positivt resultat.

Familien Landbrugs samfund • Tregenerationsfamilie • Landsbyfællesskaber • Faste normer og roller • Slægtstilhørsforhold Industri samfund • Kernefamilie • Vandring fra land til by • Faste normer og roller • Klassetilhørsforhold Senmoderne samfund • Funktionstømte familier, nye familieformer • Ingen faste normer, hyppige rolleskift • ”Valgbiografier”

Tre familietyper Rollefordeling og muligheder i de tre familietyper Landbrugssamfund – før industrialiseringen Familieoverhoved, Varetog det hårdere Industri samfund – 1950’erne Senmoderne samfund - nutiden landbrugsarbejde Familieoverhoved – især udadtil. Tjener pengene og ordner økonomien Arbejder og tjener penge, tager del i det huslige arbejde derhjemme. Mor Stod for det huslige arbejde og pasning af de mindste. Lettere landbrugsarbejde Hjemmegående husmor der klarer det huslige. Følelsesmæssig leder. Arbejder og tjener penge, stadig primært ansvarlig for det huslige og følelsesmæssig leder. Yngre børn Lærte allerede tidligt at hjælpe til i marken og på gården. Begrænset skolegang. Bliver passet hjemme af moderen. Skolegang for de lidt ældre. Går i institution og/eller skole – ofte mange aktiviteter udenfor hjemmet. Ældre børn Forventedes at arbejde på lige fod med de voksne. Blev evt. sendt ud at tjene. I arbejderfamilier sluttede skolegangen ofte her – middelklassebørn fortsat i skole Ungdomsuddannelse, mange aktiviteter udenfor hjemmet der ofte bruges som ”tankstation” Bedsteforældre Boede stadig på gården og hjalp til som alder og helbred tillod. Boede ikke sammen med familien, men dog ofte i nærheden og kunne hjælpe med f. eks. børnepasning Bor ikke sammen med familien og ofte langt væk – man ses relativt sjældent. Far

Udviklingen statistisk set Antal vielser og skilsmisser pr. år Befolkningen fordelt på land- og byområder 5 45000 4. 5 40000 4 35000 3. 5 30000 3 25000 Vielser 20000 Skilsmisser 15000 2. 5 Byområder 2 Landdistrikter 1. 5 10000 1 0. 5 0 0 1947 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 5000 1945195019601970198119902007

Udviklingen statistisk set Familiens størrelse 45 40 35 30 1 25 20 2 15 3 -4 10 5 eller flere 5 4 95 20 00 20 05 20 07 90 19 85 19 80 19 65 19 19 60 19 19 50 0 Erhvervsfrekvens Børn pr. kvinde 100 90 3. 5 80 3 70 2. 5 Mænd 1950 60 2 Antal Børn Pr. Kvinde 1. 5 1 50 Kvinder 1950 40 Mænd 2007 30 Kvinder 2007 20 0. 5 10 0 1947 1957 1967 1977 1987 1997 2007 0 <20 20 -2425 -3435 -4445 -5455 -59 59+

Familietyper i det senmoderne

Familietyper Diskussionsoplæg • • Hvilken familietype tilhører I? Hvad kan I genkende, og hvad er ukendt? I hvilken familietype vil I helst være? Hvad kan I selv gøre i familien for at nå dertil?

Identitet • Identitet betyder ”jegbevidsthed” eller ”selvbillede” • Identiteten dannes i samspillet med omgivelserne • Moderne teorier snakker ikke om en identitet, men om mange identiteter der bruges i de mange forskellige relationer et moderne individ indgår i

Identitetsdannelsen i de tre samfundstyper Landbrugs samfund Industri samfund Senmoderne samfund • Identiteten tildeles af omgivelserne • Individet er underordnet slægten • Normerne kommer fra lokalsamfundet • Ære og skam • Identiteten hænger sammen med arbejde og samfundsklasse • Normerne indlæres i kernefamilien • Normerne internaliseres • Individet skal selv konstruere sin identitet • Samfundsklasser og traditioner nedbrydes • Fælles normer forsvinder • Valgbiografier • Individet har flere situationsbestemte identiteter

Eksempler på Identitetsdannelsen Landbrugs samfund Industri samfund Senmoderne samfund • Knud er familiens ældste søn og når hans far bliver for gammel til at drive den, skal han overtage gården, så den bliver i familien. Han går i kirke næsten hver søndag fordi det er det hans familie og omgivelserne forventer af ham. I den relativt korte skolegang han har haft, har han lært at respektere konge, kirke og andre autoriteter. • Erik er søn af en fabriksarbejder og har lært at respektere håndens arbejde. I skolen har han siden 6. klasse gået i den praktisk orienterede mellemskole, og han tænker på at gå ud allerede efter 7. klasse. Han vil gerne i lære som tømrer, og håber at han en dag måske kan blive sin egen herre. Erik har en klar opfattelse af sig selv som en del af arbejderklassen, og vil stemme socialdemokratisk lige som sin far. Af sin mor har Erik lært hvordan man skal opføre sig, men det har altid været far der stak en flad hvis han ikke gjorde det. • Josefine ved ikke hvad hun vil med sit liv, men hun vil ikke være det samme som sin mor og far – det er vigtigt for hende at hun finder noget som hun virkelig gider. Hun regner med at skulle i gymnasiet efter 9. for det giver de fleste muligheder efterfølgende. Josefine bestemmer i høj grad selv hvad hun må og ikke må derhjemme, og hun kommer og går stort set som det passer hende. Hun interesserer sig ikke rigtig for politik og den slags, men der er jo også nogle år til det behøver at bekymre hende….

Kan en identitetsdannelse mislykkes? Diskussionsoplæg • - hvad sker der når et individ der har svært ved at manøvrere i dette og ikke lykkes med sin identitetsskaben? • - kan dette føre til at man søger grupperinger med stærkt definerede normer og identitet som f. eks. bander, militæret eller fundamentalistiske religioner?

Livsstil og ungdomskulturer • Livsstil er ”systematiserede dispositioner for handlinger”, og livsstilen viser, at vi måske ikke er så unikke og individuelle, som vi går rundt og tror.

Ungdomskultur gennem tiderne 1950 Rock´n´roll 1960 Beatles, hippier og ungdomsoprør 1970 Kvindebevægelsen, punkere, flippere og politisk kamp 1980 BZ, Yuppier og nå-generationen 1990 Techno, hiphop , mobiler og internettet 2000 Klassediskussion: Hvilke kulturer er i en del af

Social arv og social ulighed • Udtrykket ”den sociale arv” betegner det forhold, at den sociale baggrund i en vis udstrækning har betydning for, hvordan vores liv former sig. • Den sociale arv kan både være positiv og negativ

De fem socialgrupper 1. Akademikere, store selvstændige og topfunktionærer 2. Personer med mellemlang videregående uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer, 3. Mindre selvstændige og mellemfunktionærer, 4. Underordnede funktionærer og faglærte arbejdere og 5. Ikke-faglærte arbejdere.

Eksempler på social arv i Danmark • I Danmark er vi, på trods af et gratis og statsstøttet uddannelsessystem, dårlige til at bryde den sociale arv • Der er ved at opstå en ny underklasse af især mænd med ingen eller meget lidt uddannelse som f. eks. har svært ved at stifte familie fordi de er uattraktive for de mere veluddannede kvinder • kriminalitet og stofmisbrug statistisk set er langt mere udbredt i de lavere socialklasser

Klasse og gruppe diskussioner Diskussions spørgsmå 1 Klassediskussion Diskussions spørgsmål 2 Team/gruppe diskussion • Bør vi have flere tvangsfjernelser af børn? • Evt. meget stærk anbefaling af abort for særligt udsatte gravide? • Hvilken socialgruppe tilhører din familie? • Hvilke forventninger har du til hvilken socialgruppe du vil ende i?