Livsformer i Danmark LOU 2013 Nationalstaten Danmark er

Livsformer i Danmark LOU 2013

Nationalstaten � Danmark er en nationalstat. Begrebet er dannet af ordene ”nation” og ”stat”, som betyder noget forskelligt. ◦ En stat er en politisk institution med et magtmonopol på et bestemt område. ◦ En nation er et folks følelse af samhørighed og fælles kultur. Fællesskabsfølelsen knyttes til sproget og nationale symboler som fx et flag, en nationalsang eller et fodboldlandshold og i nogle tilfælde til en religion. � En nationalstat er en stat, hvor der hovedsageligt bor én nation. Danmark er derfor en ægte nationalstat: Næsten alle, der bor i Danmark, er danskere, og næsten alle danskere bor i Danmark.

Kultur og livsform Danskerne har ikke den samme kultur; de har det, vi kalder forskellige livsformer. Det betyder, at det perspektiv, de har på livet, og den måde, de begriber deres dagligdag på, er vidt forskellig. Det er imidlertid meget sværere for os at forstå, at vi danskere har forskellige livsformer, end det er at forstå, at folk fra fjerne egne har en anden kultur end os. Det er der mange grunde til. En af grundene er, at det er » indbygget « i en livsform, at man er blind over for andre livsformer. Ens kultur, og dermed livsform er med til at definere den virkelighed man lever i, og denne bestemte opfattelse af virkeligheden er naturlig for en. Man sætter ikke spørgsmålstegn ved den; man forestiller sig slet ikke, at den for andre kan være helt unaturlig. Derfor gør ens livsform en » blind «, forstået på den måde, at man sjældent ser og opfatter andres adfærd og deres brug af det danske sprog som udtryk for, at de har en anden kultur end en selv.

Kultur og livsform Der er en anden grund til, at vi ikke opfatter, at vi har forskellige livsformer, nemlig at vi danskere ser forholdsvis ens ud ‑ når vi sammenligner i et større verdensperspek Vi motiveres ikke så meget af synsindtryk til at forstå, at der er tale om forskellige kulturer. Selvfølgelig møder vi alle mennesker, der er anderledes, men vi forklarer ikke deres » anderledeshed « med, at de har en anden kultur. Vi siger i stedet til os selv, at de har » en dårlig smag «, er » dumme «, er » uoplyste «, er » fra landet « eller er » københavnere « og så videre. Vi bruger nogle klicheer til at bortforklare, hvorfor de er anderledes end os selv. Det skyldes, at vi ser på dem med vores egen kultur, og tror at den gælder for alle. Denne kultur‑blindhed gør altså, at man ikke har mulighed for at forstå en anden kultur på dens egne præmisser. Man vil altid tolke en anden kulturs udtryk igennem sine egne kulturelle briller.

Den selvstændige livsform I den selvstændige livsform skelnes der ikke mellem arbejde og fritid. Opgavernes skal løses, når det er mest hensigtsmæssigt. � Tilværelsens mål og middel er det samme, nemlig at drive selvstændig virksomhed. � Det kan fx være et landbrug eller en købmandsforretning. � Hele familien må om nødvendigt give et nap med, og ferier kan der sjældent blive tale om. � Den væsentligste værdi er frihed, ”at være sin egen herre”. � Staten betragtes til tider som en modstander, der forsurer tilværelsen med krav om regnskaber, urimelige regler og høje skatter. �

Lønarbejderlivsformen I lønarbejderlivsformen er arbejdet midlet, og fritiden er målet. � Man arbejder for at tjene penge, så man kan realisere sig selv i fritiden. �. � Fritiden bruges på at være sammen med familien, på forbrug eller på hobbies. � Begrebet frihed betyder her ”fri tid”, arbejdstid er noget, man sælger til en arbejdsgiver. � Arbejdsgiveren betragtes ofte som en modstander, der stiller krav, som det gælder om at beskytte sig imod. � Man skelner skarpt mellem arbejde og fritid: Hvis man har fri klokken fire, går man hjem, ellers skal man have overarbejdsbetaling. �

Karrierelivsformen � I karrierelivsformen er målet med tilværelsen at få succes i sit job. Grænsen mellem arbejde og fritid er flydende, men arbejdet er vigtigst. Fritiden bruges til afkobling og til at pleje kontakter, som kan være gavnlige for karrieren. � Man sælger ikke tid som i lønarbejderlivsformen, men opgaveløsninger og ekspertise. � Lønnen er individuelt aftalt. � Man betragter virksomhedens ledelse som en samarbejdspartner, og man er loyal over for virksomheden. Til gengæld er man ikke særlig trofast. � Succes måles ikke nødvendigvis i penge, � Familien må være indstillet på at flytte, når dette kræves. � Hvis karrieremennesket er en mand, vil han i mange tilfælde være gift med en ”baglandskvinde”, som hjælper med at gavne hans karriere. �

Baglandslivsform �er en særlig livsform for kvinder (kan også være en mand). Den er afledt af mandens karrierelivsform. Baglandskvinden sørger for hjemmet, for familiens respektabilitet og for, at manden kan bruge det meste af sin tid på at passe arbejde og karriere. Hun er mandens bagland og bakker op bag manden.

Livsformernes syn på hinanden � Livsformerne kan have umådelig svært ved at forstå hinandens værdier og prioriteringer. ◦ Lønarbejderen begriber ikke, at den selvstændige kan holde ud aldrig at have fri. ◦ Den selvstændige forstår på sin side ikke, at lønarbejderen gider hoppe og springe for en chef. ◦ Den karrierebundne ser i værste fald ned på de to andre. � Denne blindhed over for de andres livsform kaldes ”livsformcentrisme”. Udtrykket er dannet med udgangspunkt i begrebet ”etnocentrisme”, som betyder, at en etnisk gruppe (fx danskere) bedømmer andre etniske grupper (fx somaliere) udelukkende med udgangspunkt i sine egne normer og værdier.