AARHUS UNIVERSITET HVAD SKAL DANMARK LEVE AF Perspektiv

AARHUS UNIVERSITET HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Det grønne vækstpotentiale - kan det udnyttes bedre? Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus University, Business and Social Sciences - Department of Law

http: //www. basse. dk Professor, dr. jur. i miljøret • Er bl. a. redaktør/medforfatter af en samlet fremstilling af miljø-, klima- og energilovgivningen, ”Miljøretten 1 -6”, DJØF 2006 -08 • Er i gang med at skrive bogen ”Vedvarende energi - kan reguleringen blive smartere? ”

Hovedtemaerne De internationale udfordringer og muligheder Det grønne vækstpotentiale: Hjemmemarkedet og eksportmarkedet - hvilke strategier og mål? EU’s lovgivning af betydning for danske mål, virkemidler og målopfyldelse Smart regulering Statens rolle og handlemuligheder Energisystemet og VE-lovgivningen i Danmark - før og nu Fremtidens smarte systemer Kommunernes muligheder som ”smart cities” og som ansvarlige for strategisk energiplanlægning

energi-klima-miljø-samhandel VE udgør et centralt tema pga. - Forsyningssikkerhed og stigende oliepriser - Klimaændringer og andre miljøproblemer - Vækstpotentiale på et bæredygtigt grundlag Colourbox. com

VE en del af de internationale løsninger Samspil mellem kriser Udvikling af nye VE-løsninger og overførsel af viden samt teknologier fra ilande til ulande forudsættes at udgøre et væsentligt bidrag til de fremtidige løsninger (tegningen er fra ”Mandag Morgen”) Colourbox. com

VE & bæredygtig innovation • FN’s ”Green New Deal” • OECD/IEA’s ”RES technology maps” • EU’s ”Europe 2020. A European strategy for smart, sustainable and inclusive growth” • Regeringens ”Energistrategi 2050 - fra kul, olie og gas til grøn energi” • Oppositionens ”Klima. Danmark 2050 en energivision”

EU’s lovgivning m. v. Lissabon-traktaten er baseret på en målsætning om bæredygtig udvikling og et indre marked Kompetencerne på miljø-, klima- og energiområdet er fordelt mellem EU og medlemsstater. 3. Liberaliseringspakke - det indre energimarked (1. reformpakke) VE-direktivet - en del af EU’s Klima- og Energipakke (2. reformpakke): - Fælles støtteordninger på tværs af medlemslande er accepteret/anbefalet - Omfatter alle sektorer - herunder energi, landbrug, transport, byggeri og industri - Medlemsstaterne skal udarbejde en VE-handlingsplan som led i ”smart regulering”

Smart regulering • Kommissionens meddelelse “Smart regulering i Den Europæiske Union” KOM(2010) 543 endelig udgave: • Lovgivning er ikke kun regler – det er hele den sammenhæng, der er tale om i forberedelsen og gennemførelsen af regler/reformpakker, og ikke mindst hvordan reguleringen udmøntes i medlemsstaterne • Der skal i den sammenhæng være mere fokus på de regulerede branchers opfattelse af, hvordan lovgivningen virker (effekterne – herunder barriererne) Et eksempel på tankegangen er VE-direktivets krav om en grundig gennemgang af hele det eksisterende lovgivningssystem samt de administrative organisationsformer/procedurer

”VE-lovgivning” - incitamenter & barrierer? Den danske VE-handlingsplan (juni 2010) oplyser s. 35: ”Der er ikke konstateret unødvendige hindringer eller uforholdsmæssige krav. . . Energistyrelsen har heller ikke modtaget konkrete henvendelser eller anmodninger. . . om ændringer i det regelsæt, der gælder. . . ” Relevante danske love og bekendtgørelser, der skal inddrages ved etablering og anvendelse af de forskellige VE-teknologier (kun foreløbig opgørelse): der er tale om 66 love; 80 bekendtgørelser; vejledninger, standarder m. v. Regelvalget afhænger af de konkrete teknologier

Involverede nationale myndigheder Klima- og Energiministeriet • Klima- og energiministeren • Energistyrelsen • Energitilsynet • Energinet. dk • Energiklagenævnet • Ankenævnet på energiområdet Skatteministeriet • SKAT • Skatterådet • Landsskatteretten Miljøministeriet • Miljøstyrelsen • Naturstyrelsen • 5 miljøcentrene • Natur- og Miljøklagenævnet Fødevareministeriet • Fødevarestyrelsen og Fødevareregionerne • Fødevare. Erhvervs- og Økonomiministeriet • Erhvervs- og Byggestyrelsen • Konkurrence- og forbrugerstyrelsen • Erhvervs- og Selskabsstyrelsen • Klagenævnet for Udbud Trafikministeriet • Kystdirektoratet Indenrigs- og Sundhedsministeriet • Departementets 2 fagcentre for Kommunejura hhv. Kommuneøkonomi • 5 Statsforvaltninger 5 Regioner 98 kommuner

Tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg på havet ud for Frederikshavn Et eks. på forbehold vedr. anden lovgivning, jf. Energistyrelsens afgørelse af 3. 11. 2010 “Det skal understreges, at der i en række af vilkårene for tilladelsen henvises til lovgivning og regler, som henhører under andre ministeriers ressortområder, og Energistyrelsen tager forbehold for, at alle relevante regler m. v. , som indehaveren af tilladelsen er forpligtet til at følge, er nævnt i denne tilladelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at der til alle tider kan forekomme ændringer i lovgivningen, og indehaveren af tilladelsen skal derfor være opmærksom på, at den til enhver tid gældende lovgivning skal følges. . ”

Vækstpotentiale for VE som sådan • Eksportmarkedet hhv. hjemmemarkedet • Markedets størrelse bestemmes bl. a. af EU’s regler: (1) kvantitative CO 2 reduktionsforpligtelser og (2) kvantitative resultatforpligtelser for VEandelen • Adgangen til markedet bestemmes bl. a. af regler om det indre energimarked, grænseoverskridende opfyldelse af VE-mål, støtteordninger, tredjepartsrettigheder m. v. Colourbox. com

Udfasning af fossile brændsler Hjemmemarkedet Regeringens ”Energistrategi 2050”, side 47 f. : Målsætning 60 % VE af det samlede elforbrug i 2020 mod 29 % i dag. Fordelingen på teknologierne fremgår af figurerne Colourbox. com

Rammebetingelserne Den danske VE-profil er baseret på 40 års udvikling: 1973: 95 % importeret råolie og 5 % importeret kul 2010: ca. 34 % VE i elsektoren; 31 % VE i varmesektoren og 1 % VE i transportsektoren Hovedlovene, der anvendes i dag, er fra 1970/80’erne - Historien er vigtig • Reglerne er udviklet ud fra de behov og konkrete energisystemer, der prægede 70’erne/80’erne • Reglerne skal fortolkes og anvendes ud fra den historiske kontekst • De uskrevne retlige principper er også konserverende Hovedlovene er præget af mange ændringer - gennemførelser af EU-krav og nationale politiske aftaler, som har forskellige rationaler

Energiproduktion - før og nu

Statens rolle/funktion/handlemuligheder I 1970’erne hhv. i 2010’-20’erne Traditionel rolle som stat? eller er det anderledes i dag hvor Danmark som EUmedlemsstat deltager i en regulering, der delvist er markedsbaseret? 1970’er var lovgivningen præget at nytænkning. Udgangspunktet var dog det traditionelle: Myndighedsudøvelse/retssikkerhed; Forsyningsselskaber baseret på offentlige monopoler kommunerne havde centrale forsyningsydelsesopgaver 2010’erne: Staten skal sikre, at energimarkedet fungerer på et bæredygtigt grundlag – herunder begrænser monopoler/dominerende stilling i EU Deltagelse som konkurrent? Eller som passiv investor? Skal fremme interessen i investeringer m. v. i VE og transnationale løsninger, herunder net. Samarbejde med andre medlemsstater til opfyldelse af fælles forpligtelser

Regulering & styring Lovgivningsformens betydning for vækst Er der tilstrækkelig sammenhæng mellem målsætning og reguleringsform? Regelforenkling er ikke nok – der er behov for en vurdering af sammenhænge – herunder en sammenhæng med den logik, der ligger bag EU’s lovgivning Uhensigtsmæssigt at lovgive ud fra konkrete politiske forhandlinger, der kun vedrører 2 -3 år Top-down regulering, der fastlægger rettigheder og pligter, hhv. markedsbaseret regulering: • Etableringsfase/-udvidelse og driftsbetingelser: primært top-down-regulering • Økonomibetingelserne for konkurrence på energimarkedet er primært markedsbaseret: F. eks. grønne afgifter, pristillæg, udbud, omsættelige CO 2 -kvoter (EU ETS), grønne certifikater og standarder/certifikater/overensstemmelsesmærkning m. v.

Dansk VE-regulering - et billede • Særlige regler på havet - bl. a. Statens højhedsret • Energilovgivning - der er forskellig ift. elektricitet, gas, varme, køling, transport m. v. • Afgifts- og skattelovgivning: ofte helt afgørende for prioriteringen • Miljø- og planlovgivning - har fokus på lokaliseringsvalg og miljøeffekter (et kludetæppe baseret på nationale traditioner og EU-krav) • Landbrugslovgivning - har fokus på erhvervets driftsbetingelser/økonomi samt EU-krav • Naboretten og andre regler vedrørende ejendomsretten • De almindelige regler for offentlig forvaltning hhv. kommunalforvaltning, uskrevne grundsætninger m. v. Colorboxcocolorlor

Skatter og afgifter m. v. Løbende ændringer ved politiske aftaler af - uforudsigelig? : Skal ses i samspil med samt overholde kravene ift. EU’s • Brændselsafgifter • Affaldsvarmeafgift efter energiindhold & tillægsafgift på affald • Afgifter på konventionelle brændsler • Emissionsafgifter: SO 2 -, NOX , NO 2 afgifter • CO 2 -afgift • Elafgift (betales for anvendelsen af elektricitet, herunder fra vindmøller) • obligatoriske CO 2 -kvoteordning (EU ETS) • energibeskatningsdirektiv • statsstøtteforbud

Pristillæg eller garanteret pris eller. . . ? Afhænger i Danmark fsva. de fleste VE-teknologier af de relevante politiske aftaler, der (typisk indgås for 2 -3 år). Der sondres mellem (1) teknologier, (2) hvor gamle de er, (3) hvornår de er nettilsluttet, (4) om det er på land eller hav. . . osv. Højesterets dom Uf. R 2010, side 818 ff. : Er det en ”eksisterende vindmølle”, der skal have et højt pristillæg? Afhænger efter reglerne af om de ”fornødne tilladelser” var meddelt senest 31. 12. 1999. Konkret forelå der en bonusplan og en tilladelse til opførelse af vindmøller af en given størrelse i sommeren 1999. Søgte dispensation til en lidt større mølle. Fik dispensationen den 24. 1. 2000. Dvs. for sent – usikkert om der var vejledt forkert. Vindmølleejeren fik ikke de høje priser for den el møllen leverer til nettet.

Havvindmøller og offentlige udbud Ift. havvindmølleparkerne er der tale om et udbud, hvor der konkurreres på prisen. Derfor kender tilbudsgiverne ikke prisvilkårene (slækker interessen i at byde). Prisvilkårene er forskellige fra vindmøllepark til vindmøllepark. Deltagelse i den engelske og det tyske marked betragtes som mere interessante – her tildeles der ikke efter konkurrence på prisen (jf. Deloitte’s ”Analyse vedrørende fremme af konkurrence ved etablering af store havmølleparker i Danmark”, 28. 4. 2011 - udarbejdet for Klima- og Energiministeriet)

Offentligretlig lovgivning & naboret Nye barrierer ved VE-loven etableret som en særlig værditabsordning. Reglerne er en del af et politisk kompromis, der blev opnået ved den energipolitiske aftale i februar 2008 Værditabserstatning for vindmølle-naboer i situationer, som ikke kan begrunde erstatning f. eks. ved etablering af fælles biogasanlæg, konventionelle energiproduktionsanlæg m. v. Højesterets dom trykt i Uf. R 2009, side 2680 ff. Naboen havde ikke krav på erstatning, fordi vindmøllerne var etableret før VE-lovens ikrafttræden. Sagen skulle derfor vurderes efter den almindelige naboret. Naboerne fik ikke erstatning - da vindmøllerne ift. afstand m. v. ”overholdt den særlige miljøregulering af sådanne anlæg til beskyttelse af naboer ” (bl. a. krav om minimumsafstand og maksimal støjbelastning). VE-loven vil formentlig føre til erstatning Colorboxcocolorlor

Barrierer eller incitamenter? Et eksempel: • Affaldslovgivning på EU og nationalt niveau: EU’s logik er, at affald er en vare & affald skal nyttiggøres bl. a. i energiproduktion - nationalt har vi haft fokus på, at affald er et problem; som ressource indgår affald i kommunale affaldsforbrændingsanlæg/varmeforsyning • Miljøregulering bl. a. ifm. lokalisering og godkendelse typisk et kommunalt anliggende • Energiregulering - bl. a. elforsyningslov & varmeforsyningslov baseret på forskellige forudsætninger mht. marked hhv. monopol - har bl. a. betydning for prisen, der betales for den energi, der leveres (herunder for biogas) • Afgifts- og skatteregulering: Nye afgifter på affald og biogas. Usikkerhed om fremtiden pga. Energiaftalen fra februar 2008 udløber i 2011 – begrænser investeringerne Aal. Energie Technik og Lundsby Bioenergi: affald omdannes til energi

Fremtidens ”Smarte” systemer “Smart” er blevet et positivt værdiord, der internationalt og i EU overordnede politiske handlingsplaner sættes i forbindelse med: • “Smart, sustainable and inclusive Growth” (jf. EU’s generelle strategi for øget vækst og beskæftigelse) • Smart Cities • Smart Grids (& Transnational Grids) • Smart Regulation/Governance/Economy

”Smart grids” - en del af fremtidens energisystem 25

Offentlig-privat innovationssamarbejde • OPI – der forudsættes at være tale om et tæt og gensidigt samarbejde med henblik på nytænkning og udvikling af offentlige løsninger • Skal respektere EU’s udbudsregler - herunder typisk med en tidsmæssig begrænsning for samarbejdet på 4 år (tidsbegrænsningen gør det vanskeligt for den private at udnytte fordelene ved prisregulering) • Den offentlige part skal hele tiden være meget opmærksom på de retlige begrænsninger - herunder forbud mod statsstøtte og magtmisbrug, krav om lovhjemmel, kommunalfuldmagt, de kommunale erhvervslove m. v.

Kommunerne som “smart cities” • myndighedskompetencer: bl. a. varmeforsyning, planlægning, affaldshåndtering, byggesagsbehandling, miljøgodkendelser m. v. • begrænsninger ift. deltagelse i OPI: stedlig kompetence, kommunalfuldmagt, hvile-i-sig-selv-princip, specialitetsprincipperne, pligt til at foretage udbud, statsstøtteforbud, restriktioner i elforsyningsloven m. v. • Konkrete modifikationer ift. restriktionerne: • Erhvervsfremmeloven: accept af information/service & rådgivning til en åben kreds; skal være ikke-kommercielt, ikke-konkurrenceforvridende • Opgaveudførelsesloven: deltagelse i selskab med mindst 25 % privat; det skal være nye områder; skal udføres for andre myndigheder (max 25 % til private), og skal bygge på kommunal knowhow

Strategisk energiplanlægning Regeringens ”Energistrategi 2050” nævner kommunernes strategiske energiplanlægning som indsatsområde - men der er mange barrierer, f. eks. ud over de allerede nævnte: • Varmeforsyningsloven og lov om kommunal fjernkøling - hvert sit system • Landet er opdelt i varmezoner fra 1980’erne baseret på naturgas og affald: Brændselsrestriktioner fastlagt af staten • Bygningsreglementet - ikke koordineret med energilovgivningen • De kommunale lånemuligheder er restriktive • De samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger er dårlige for VE; der regnes med en diskonteringsrente på 6 % (hvor andre lande og EU anvender 3 -4 %)

Energistyrelsens, Erhvervs- og Byggestyrelsens og DI’s nye tal (maj 2011) Danske virksomheders eksport har været faldende fra 2009 til 2010; EU 15 -landene har i samme periode øget eksporten af energiteknologi med 12 % (se deres figur). Dansk import af energiteknologi og udstyr er i samme periode faldet med 16, 1 % - importen af olie og gas er øget med 27, 7 %. I samme periode er importen af energiteknologi og -udstyr i EU 15 øget med 13, 2 %. Colourbox. com

Danmarks planer for hjemmemarkedet European Renewable Energy Council (EREC) “Mapping Renewable Energy Pathways towards 2020. EU Roadmap”, marts 2011, Side 40: “The Danish Government based its 2020 projections for renewable energy on a “frozen policy” scenario. . . ”.

European Renewable Energy Council (EREC) “Mapping Renewable Energy Pathways towards 2020. EU Roadmap”, marts 2011, side 42 vedrørende anbefalinger. “If Denmark is to live up to the Danish Climate Change Commissions roadmap and be “fossil fuel independent by 2050”, the framework for renewable energy must be improved, as the Danish 2020 targets are lagging behind compared to the country’s 2050 ambitions”

Smart regulering Regeringens ”Erhvervsklimastrategi. Globale udfordringer danske muligheder”, oktober 2009 • Partnerskabstilgang - med klar kommunikation og langsigtede mål • Sammenhæng i reguleringen med fokus på effektmål • Obligatoriske minimumsstandarder kombineret med incitamenter • Konkurrence & Internationalt udsyn & Timing