Vellykket integration Hvor store forskelle og hvad forklarer

  • Slides: 34
Download presentation
Vellykket integration: Hvor store forskelle – og hvad forklarer dem? Nytårsmøde ”For medborgerskab, imod

Vellykket integration: Hvor store forskelle – og hvad forklarer dem? Nytårsmøde ”For medborgerskab, imod diskrimination” Rådet for Etniske Minoriteter Nordkraft, 12. Jan. 2011 Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet

Integrationsministeriet Medborgerskab for danskere med indvandrerbaggrund Undersøgelse 2009 -10. Rapport Aug. 2011. Medborgerskab i

Integrationsministeriet Medborgerskab for danskere med indvandrerbaggrund Undersøgelse 2009 -10. Rapport Aug. 2011. Medborgerskab i Danmark. Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration. Download: www. nyidanmark. dk Medborgerskab: • Rettigheder (og pligter) – og syn på dem • Deltagelse i samfundslivet • Føler sig som en del af fællesskabet Medborgerundersøgelsen: Især vægt på deltagelse

Medborgerskab for danskere med indvandrerbaggrund … Meget stor spørgeskemaundersøgelse Af et repræsentativt udvalg (trukket

Medborgerskab for danskere med indvandrerbaggrund … Meget stor spørgeskemaundersøgelse Af et repræsentativt udvalg (trukket på CPR) Indvandrere Efterkommere Etniske danskere 3. 064 svarpersoner 501 (typisk under 30 år) 1. 068 - Syv grupper Indvandrere og efterkommere med oprindelse i Tyrkiet, Libanon/statsløse, Irak, Iran, Pakistan, Vietnam, samt vestlige Balkan (Bosnien/eks. -Jugoslavien) (interview på dansk eller tyrkisk, arabisk, osv. )

1. Hvor store er forskellene? • Hvor store er forskelle etniske danskere - borgere

1. Hvor store er forskellene? • Hvor store er forskelle etniske danskere - borgere m indvandrerbaggrund? • På hvilke områder er forskellene særlig store? • Hvor store er forskellene egentlig, sammenlignet med forskelle mellem vesteuropæiske befolkninger?

2. Hvad forklarer forskellene? Hvad forklarer forskellene: - etnicitet/medbragt kulturel tradition? - religion? -

2. Hvad forklarer forskellene? Hvad forklarer forskellene: - etnicitet/medbragt kulturel tradition? - religion? - ”parallelsamfund”/”ghetto”? (udansk sprogbrug…) - danskkundskaber? - mangl erhvervsdeltagelse/marginalisering på arb. markedet? - social klasse / status / socioøkonomisk placering? - fattigdom? (oplevet økonomisk nød)

Interesse i politik. Pct. 1. 2. 3. Mege Noge Kun t t lidt 4.

Interesse i politik. Pct. 1. 2. 3. Mege Noge Kun t t lidt 4. I alt Slet ikke/ Ved ikke Meget el. Noget i alt Dansk baggrund 18 47 29 6 100 65 Indvandrere 17 31 33 19 100 48 Efterkommere 17 36 34 14 100 53 Irak 19 30 35 16 100 49 Iran 36 34 19 11 100 70 Libanon/statsl. 21 25 35 19 100 46 Pakistan 15 33 37 15 100 48 Tyrkiet 17 30 34 19 100 47 Vestl Balkan 12 36 31 21 100 48 oprindelsesland

k ga l Po rtu ig n en an i Sp an kr Fr

k ga l Po rtu ig n en an i Sp an kr Fr K gi e Be l U nd ol la H an d ge N or sk l Ty e la nd Fi n rig Sv e r dv an d In an s D Sammenlignet med andre lande Meget eller noget int. i politik. % 70 60 50 40 30 20 10 0

Politisk interesse i andre lande, 2008. Pct. Meget Noget Kun lidt Slet ikke I

Politisk interesse i andre lande, 2008. Pct. Meget Noget Kun lidt Slet ikke I alt Meget+No get Danskere 2010 18 47 29 6 100 65 Indvandrerbagg r. 17 32 33 18 100 49 European Social Survey, 2008: Danmark 22 50 24 4 100 72 Sverige 13 45 33 9 100 58 Finland 8 40 41 11 100 48 Norge 10 37 45 8 100 47 Tyskland 18 43 33 6 100 61 Holland 10 56 24 10 100 66 Storbritannien 13 44 28 15 100 57 Schweiz 17 41 31 11 100 58 Belgien 8 40 33 19 100 48 Frankrig 16 36 34 14 100 52

De flg. tabeller og figurer drejer sig om, hvor danskerne skiller sig mest ud

De flg. tabeller og figurer drejer sig om, hvor danskerne skiller sig mest ud internationalt - det er de “kernedanske” sider af danskerne - siden Grundtvig og pga. arbejder – og bondevægelserne, velfærdsstaten osv.

Indvandrerbaggrund i ”Forenings. Danmark”: = Plads til forbedringer ! medlem Antal foren. mindst i

Indvandrerbaggrund i ”Forenings. Danmark”: = Plads til forbedringer ! medlem Antal foren. mindst i gns. én Dansk baggrund 3. 06 94 Indvandrerbaggr und indvandrere efterkommere Aktiv frivill. arb. 66 44 1. 63 76 41 26 1. 62 1. 71 75 80 40 46 25 27 Irak 1. 37 68 34 22 Iran 1. 88 80 44 26 Libanon 1. 34 66 35 26 Pakistan 1. 57 74 37 22 Tyrkiet 1. 70 80 46 27 Vestl Balkan 1. 72 76 42 26

en ga l ni æ um R Po rtu en an i Sp st

en ga l ni æ um R Po rtu en an i Sp st -) (Ø es t-) (V d la n Ty sk z w ei Sc h la nd Ty sk nd ol la H ge N or e rig Sv e d va n in d ns k da Men: Hvordan ser det ud i andre lande? Medlem mindst én forening 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

(V Ty sk en ga l ni æ um R Po rtu en an

(V Ty sk en ga l ni æ um R Po rtu en an i st -) (Ø Sp d la n es t-) z w ei Sc h Ty sk nd ol la H ge N or e rig Sv e la nd k dv an d in da ns Hvordan ser det ud i andre lande? Antal forenings-medlemskaber pr. person 3, 5 3 2, 5 2 1, 5 1 0, 5 0

Foreningsmedlemskab i forskellige lande. Gennemsnitligt antal foreningsmedlemskaber pr. voksen indbygger. 2000/2001 Medl. mindst én

Foreningsmedlemskab i forskellige lande. Gennemsnitligt antal foreningsmedlemskaber pr. voksen indbygger. 2000/2001 Medl. mindst én forening Gns. antal medlemskaber Dk 2010: Danskere 94 3. 06 Dk 2010: Indvandrerbaggrund 76 1. 63 Danmark 2000 92 3. 25 Sverige 90 3. 00 Norge 88 2. 82 Holland 86 3. 12 Schweiz 84 2. 85 Tyskland (W. ) 65 1. 34 Tyskland (Ø. ) 51 0. 86 Spanien 42 0. 73 Portugal 43 0. 70

Brug og vurdering af uformelle påvirkningsmuligheder i forskellige lande. Pct. og indexværdier. Andel, der

Brug og vurdering af uformelle påvirkningsmuligheder i forskellige lande. Pct. og indexværdier. Andel, der har gjort noget for at påvirke (pct. ) Vurdering af indflydelsesmulighed (index) skole arbejde 2010 Dk. Danskere 51 80 55 79 2010 Dk Indvandrerbaggr. 42 55 63 66 Danmark 2001 51 69 58 64 Norge 52 66 48 58 Sverige 48 61 43 55 Schweiz 41 57 46 58 Holland 43 49 55 58 Tyskland 19 12 36 38 Spanien . 35 . 38

Social tillid: I hvor høj grad kan man stole på andre mennesker? (folk, man

Social tillid: I hvor høj grad kan man stole på andre mennesker? (folk, man ikke kender) kan stole på de fleste kan ikke være forsigtig nok ved ikke Indvandrerbaggrund 40 44 16 Dansk 72 21 7 Indvandrere 41 42 17 Efterkommere 38 51 11 2. Irak 39 43 18 3. Iran 50 34 16 4. Libanon/statsl. 37 52 11 5. Pakistan 44 44 12 6. Tyrkiet 36 49 15 7. Vestl Balkan 41 40 19 8. Vietnam 45 32 23 Landebaggrund

n Ira Eg n yp te n Po le n R us la nd

n Ira Eg n yp te n Po le n R us la nd et rk i Ty lie Ita ig K U an kr Fr e an d sk l Ty er ig Sv ge N or da ns k in dv an dr. Social tillid i Danmark og i andre lande Social tillid. Pct. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0

Social tillid. 2005 -2008. Pct. , der mener, man kan stole på de fleste

Social tillid. 2005 -2008. Pct. , der mener, man kan stole på de fleste mennesker (excl. ”ved ikke”) Dk 2010: Danskere 77 Dk 2010: Indvandrerbaggrund 48 International Undersøgelse World Values Survey 2008: Norge 74 Sverige 68 Tyskland 37 Storbritannien 31 Frankrig 19 Italien 29 Tyrkiet 5 Iran 11 Egypten 19 Polen 19 Rusland 26

Tillid til institutioner. Skala 0 – 10. tillid til (0 -10) 10 = Max.

Tillid til institutioner. Skala 0 – 10. tillid til (0 -10) 10 = Max. tillid retsvæsene parlamentet t politiet Dk 2010: Danskere 6. 4 7. 8 Dk 2010: Indvandrerbaggrund 6. 0 7. 1 7. 0 Danmark 2008 6. 5 7. 3 7. 6 Norge 5. 8 6. 8 7. 0 Sverige 5. 7 6. 1 6. 6 Finland 6. 0 7. 1 8. 0 Tyskland 4. 6 5. 6 6. 7 Storbritannien 4. 3 5. 1 6. 2 Holland 5. 5 5. 9 6. 3 Frankrig 4. 5 5. 0 5. 8 Spanien 5. 0 4. 3 6. 1 Portugal 3. 5 3. 8 5. 4

Ikke alt er fryd og gammen. . .

Ikke alt er fryd og gammen. . .

Tabel 4. 4. Mener du, at dit nuværende arbejde svarer til din uddannelse og

Tabel 4. 4. Mener du, at dit nuværende arbejde svarer til din uddannelse og dine kvalifikationer? Pct. 88 Ved (N) vejet ikke 668 3 1 Ja 84 2 Nej 13 60 31 9 2214 - indvandrere 60 30 10 1877 - efterkommere 61 33 6 337 1. Dansk baggrund 2. Indvandrerbaggrund

Antal områder, hvor svarpersonen har oplevet diskrimination. Pct. (alle) pct. Ingen 53, 9 1

Antal områder, hvor svarpersonen har oplevet diskrimination. Pct. (alle) pct. Ingen 53, 9 1 21, 2 2 11, 4 3 7, 4 4 3, 6 5 1, 7 6 0, 7 N (=100 %) 3565

Oplevet diskrimination. Mænd under 30 med indvandrerbaggrund. Pct. Ikke fået job, som IP var

Oplevet diskrimination. Mænd under 30 med indvandrerbaggrund. Pct. Ikke fået job, som IP var kvalificeret til Ikke fået praktik -plads Dårligt behan dl. på arb. plads Dårligt behandl. på sygehus Dårligt behandl. af politiet 10 Nægte t adgan g til diskot ek 32 en enkelt gang 16 12 4 21 flere gange 13 11 13 10 6 14 i alt 29 23 23 42 10 35

Andel, der praktiserer deres religion. Pct. dansk baggrund praktiserer religion i alt indvandre Efterr

Andel, der praktiserer deres religion. Pct. dansk baggrund praktiserer religion i alt indvandre Efterr re kommere baggrund 26 48 46 63 22 32 30 42 daglig bøn 8 26 26 30 særlig påklædning 0 11 10 14 særlige spisevaner 1 32 29 47 1068 3565 3064 502 Heraf: går til gudstjenester o. l. Antal svarpers (=100%)

Andel, der praktiserer religion Størst forskel blandt unge andel i pct. N dansk baggr

Andel, der praktiserer religion Størst forskel blandt unge andel i pct. N dansk baggr indvandrer dansk indv. baggr. Mænd 21 46 518 Kvinder 30 51 550 18 -24 25 -29 30 -39 40 -49 50 -64 65 år + kristne muslimer 19 21 25 27 24 31 30. 56 51 48 45 46 47 57 55 78 80 176 212 315 207 885 1 192 2 164 4 534 377 962 878 650 165 430 252

Problemer med at praktisere religion. Pct. dansk baggrund indvandrerbaggrund - indvandrere - efterkommere indvandrerbaggrund

Problemer med at praktisere religion. Pct. dansk baggrund indvandrerbaggrund - indvandrere - efterkommere indvandrerbaggrund Kristne Muslimer Anden religion 18 -24 år 25 -29 30 -39 40 -49 50 -64 65 år+ ja, i høj grad ja, i nogen grad problemer i alt N (=100%) 0. 0 2. 4 2. 1 5. 0 0. 6 12. 2 10. 8 21. 2 0. 6 14. 6 12. 9 26. 2 1068 3565 3064 502 0. 2 3. 4 1. 0 4. 1 3. 7 2. 6 1. 4 2. 0 1. 2 3. 7 16. 5 2. 4 20. 6 14. 6 11. 6 10. 1 8. 0 11. 0 3. 9 19. 9 3. 4 24. 7 18. 3 14. 2 11. 5 10. 0 12. 2 429 2521 209 533 378 964 878 650 163

Hvad er problemet? Problemer med Påklæd Spise-ning vaner ej kirke/ Moske i området 4.

Hvad er problemet? Problemer med Påklæd Spise-ning vaner ej kirke/ Moske i området 4. 1 daglig bøn 3. 3 3. 6 4. 7 3. 5 2. 7 3. 1 3. 5 8. 2 2. 9 3064 8. 0 7. 4 6. 8 12. 0 19. 6 7. 4 502 Kristne Muslimer Anden religion 1. 4 5. 4 1. 9 0. 2 4. 7 0. 5 0. 0 5. 2 0. 0 1. 2 6. 4 0. 5 2. 3 13. 3 1. 0 0. 7 4. 8 1. 4 429 2521 209 18 -24 år 25 -29 30 -39 40 -49 50 -64 7. 9 5. 3 3. 2 3. 4 2. 2 7. 3 4. 0 3. 3 2. 3 1. 4 6. 7 4. 2 2. 6 1. 8 9. 4 7. 1 4. 6 3. 2 2. 2 17. 8 11. 3 9. 4 6. 8 7. 1 5. 8 6. 3 3. 3 2. 3 533 378 964 878 650 indvandrerbag gr indvandrere efterkommere mangl. andet respek t 9. 8 3. 6 N (=100% ) 3565

Primær identitet. Opdelt efter problemer med religion +oplevet diskrimination. Pct. Føler sig mest som

Primær identitet. Opdelt efter problemer med religion +oplevet diskrimination. Pct. Føler sig mest som … Verden dansk m. Ind. N sdansk indv. van- tilh. best Andet + (=100 Borger er baggr drer relig. grp ubesv. %) probl m. religion praktiserer ikke 16 16 45 13 0 10 1843 nej slet ikke 10 9 51 23 1 6 1163 i nogen grad 5 6 55 24 4 6 435 i høj grad 13 4 37 31 11 4 86 diskrimination ingen 13 14 48 15 1 9 1920 1 omr 10 10 53 18 2 7 757 2 -3 omr. 15 9 46 24 1 5 669 4 -6 omr. 10 7 42 29 2 10 215 Typiske identitet er dansker m. indvandrerbaggrund. Ingen forskel ift.

Disse sammenhænge er interessante – uanset hvad der forklarer dem … • Vi kan

Disse sammenhænge er interessante – uanset hvad der forklarer dem … • Vi kan så gå på jagt efter forskelle • Men det interessante er egentlig, om vi kan finde faktorer, der får den etniske effekt til at forsvinde (mere eller mindre) • Og hvilke faktorer, det så i givet fald er.

Den etniske sammensætning i omgangskredsen afhænger ikke så meget af, hvor man bor: Andel

Den etniske sammensætning i omgangskredsen afhænger ikke så meget af, hvor man bor: Andel venner med indvandrerbaggrund opdelt efter boligform Boligform 1 parcel- & rækkehus 2 ejerlejlighed Hvor mange venner m indvandrerbaggrund? 3 -5 4 i alt (N) 2 Klart mindst Vejet En del, 1 3 over 5 halv. Ingen men klart Om- halvdele Alle delen eller under kring n, men eller næsten halvdele halv- langt fra næsten 9 ingen n delen alle ubesv. 61 956 14 23 25 21 15 2 9 21 26 28 14 2 68 277 3 andelslejlighed 14 19 36 17 11 3 64 171 4 lejet lejlighed 7 19 25 21 24 4 70 2031 5 lejet værelse, andet 13 13 28 18 24 4 70 110

Ret begrænset effekt af kvarteret Andel venner med indvandrerbaggrund opdelt efter kvarterets etniske sammensætning.

Ret begrænset effekt af kvarteret Andel venner med indvandrerbaggrund opdelt efter kvarterets etniske sammensætning. andel beboere i kvarteret med indvandrerbaggr und 1 Ingen eller næsten ingen Andel venner m indvandrerbaggrund 3 -5 4 i alt (N) 2 Klart mindst Vejet En del, 3 over 5 halvmen klart Om- halvdele Alle delen under kring n, men eller halvdele halv- langt fra næsten 9 n delen alle ubesv. Ingen el næsten ingen Klart under halvdelen Omkring halvdelen 18 23 26 17 14 2 57 1157 6 24 25 24 19 2 68 1163 5 18 32 21 21 3 74 478 Klart over 4 10 23 29 32 2 84 339

Hvad forklarer deltagelse som medborgere? Samlet deltagelse (alle former lagt sammen) Umiddelbar forklaringskraft (0

Hvad forklarer deltagelse som medborgere? Samlet deltagelse (alle former lagt sammen) Umiddelbar forklaringskraft (0 -100), hver for sig indkomst stilling beskæftigelse praktiserer religiøs retn sprogprobl. etnisk boligomr alder køn dansk el indv. 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Hvad forklarer deltagelse som medborgere? Statistisk analyse: Forklaringskraft (0 -100), når alle faktorer er

Hvad forklarer deltagelse som medborgere? Statistisk analyse: Forklaringskraft (0 -100), når alle faktorer er med indkomst stilling beskæftigelse praktiserer religiøs retn sprogprobl. etnisk boligomr alder køn dansk el indv. 0 5 10 15 20 25 30

Der er ikke meget tilbage til kultur/etnicitet – og slet ikke til ”ghettoen” •

Der er ikke meget tilbage til kultur/etnicitet – og slet ikke til ”ghettoen” • • • Det er sprogproblemer Det er stilling Det er indkomst Det er beskæftigelse Kvarter har næsten ingen effekt. Der findes socialt belastede boligområder. Det er den retvisende betegnelse • Religiøs praksis har positiv effekt (uanset religion – retning har ingen effekt)

Der er problemer, udfordringer, behov, MEN: Integrationen en kæmpe succes • Nærmest assimilation, hvis

Der er problemer, udfordringer, behov, MEN: Integrationen en kæmpe succes • Nærmest assimilation, hvis vi sammenligner med tyskere i Tyskland osv. • Der er dog forskelle • Sprog betyder rigtig meget • Ikke ret meget tilbage til kulturen • Ikke noget til ”ghetto”. Skammeligt ord. • Nogle ældre kvinder er svagt integreret • Mest spm. om social placering: Stilling, indkomst og beskæftigelse. (Oplevet ”economic hardship” betyder mindre end forventet)