1 Sociale forskelle i valg af videregende uddannelse

  • Slides: 15
Download presentation
1 Sociale forskelle i valg af videregående uddannelse Trond Beldo Klausen, lektor, Aalborg Universitet

1 Sociale forskelle i valg af videregående uddannelse Trond Beldo Klausen, lektor, Aalborg Universitet Odense 26. november 2009

2 Dagens tema • Social skævrekruttering i uddannelsessystemet • Hvad betyder præstationer for rekrutteringen?

2 Dagens tema • Social skævrekruttering i uddannelsessystemet • Hvad betyder præstationer for rekrutteringen? • Et spørgsmål om selvtillid? • Lærernes og studievejledernes rolle

3 Datagrundlag • ”Et spørgsmål om klasse? ” (2006) • Alle personer, der boede

3 Datagrundlag • ”Et spørgsmål om klasse? ” (2006) • Alle personer, der boede i Danmark i 2001, født i perioden 1954 -1971 • 1, 4 millioner personer (totalpopulation) • ”Catching up Qualifications or Fooling Around”? (2007) • En spørgeskemaundersøgelse til en repræsentativ stikprøve af studenterne fra 2007 -årgangen • Svarprocent: 81

4 Social oprindelse og uddannelsesniveau Uddannelse: Grund Erhvervs- KVU MVU LVU Total Faders skole

4 Social oprindelse og uddannelsesniveau Uddannelse: Grund Erhvervs- KVU MVU LVU Total Faders skole praktik Leder/ejer 1, 6 2, 3 3, 6 3, 7 5, 2 2, 8 Akademiker 0, 9 0, 8 2, 5 3, 9 10, 9 2, 4 Højere 1, 1 1, 9 5, 0 6, 6 12, 6 3, 7 40, 8 25, 9 15, 6 13, 6 6, 6 25, 0 erhverv: funktionær Ufaglært

5 Chanceulighed på udvalgte universitetsuddannelser Københavns Universitet Kilde: Thomsen 2008 Aalborg Universitet

5 Chanceulighed på udvalgte universitetsuddannelser Københavns Universitet Kilde: Thomsen 2008 Aalborg Universitet

6 Chanceulighed på udvalgte universitetsinstitutioner Kilde: Thomsen 2008

6 Chanceulighed på udvalgte universitetsinstitutioner Kilde: Thomsen 2008

7 Udviklingen over tid • RESTGRUPPEN: Færre havner i ’restgruppen’ mellem 1981 og 2001.

7 Udviklingen over tid • RESTGRUPPEN: Færre havner i ’restgruppen’ mellem 1981 og 2001. De, der havner der, kommer imidlertid i højere grad end før fra ufaglærte hjem (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2005). • VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: En positiv udvikling mellem 1900 og 1970. Derefter gik den sociale mobilitet i stå (Benjaminsen 2006). • GYMNASIET: En positiv udvikling især blandt piger med ufaglærte forældre (Mc. Intosh & Munk 2007).

8 Forklaringer på social skævrekruttering • Økonomi • Værdier • Social position • Kulturelle

8 Forklaringer på social skævrekruttering • Økonomi • Værdier • Social position • Kulturelle forskelle • Kulturel deprivation

9 Universitetsfrekvenser efter social oprindelse og gymnasiekarakterer

9 Universitetsfrekvenser efter social oprindelse og gymnasiekarakterer

10 Andel med høj selvtillid efter social oprindelse på tre uddannelsesniveauer

10 Andel med høj selvtillid efter social oprindelse på tre uddannelsesniveauer

11 Gymnasieundersøgelsen (juni 2007) • 40 % svarede, at forældrene har høje ambitioner for

11 Gymnasieundersøgelsen (juni 2007) • 40 % svarede, at forældrene har høje ambitioner for deres uddannelse • 84 % vil i nogen grad eller i høj grad prøve at leve op til ambitionerne • Forældre med en lang uddannelse er de mest ambitiøse

12 ”Meget eller ret svært at vælge uddannelse? ”

12 ”Meget eller ret svært at vælge uddannelse? ”

13 Påvirkningskanaler

13 Påvirkningskanaler

14 Påvirkningskanaler efter social oprindelse

14 Påvirkningskanaler efter social oprindelse

15 Andel blandt børn af faglærte/ufaglærte, der vil læse på universitetet efter påvirkningskilde

15 Andel blandt børn af faglærte/ufaglærte, der vil læse på universitetet efter påvirkningskilde