Uddannelse og vkst CarlJohan Dalgaard Seminar om uddannelse

Uddannelse og vækst Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009

1. Fra ”fattig” til ”rig”: Et kik på den globale indkomstfordeling 2. Konceptuelt: Hvad påvirker BNP, og hvordan passer uddannelse ind? 3. Vurdering af uddannelsens betydning for produktivitet: Mikro 4. Vurderingen af uddannelses direkte betydning for vækst: Makro

Fra ”fattig” til ”rig”: Et kik på den globale indkomstfordeling

Somalia(462 $) Kina(8510 $) Danmark (34287 US$) USA (42897 US$) Luxemburg, Quatar

Somalia(92) Kina (5. 5) Danmark (1. 25)

Konceptuelt: Hvad påvirker BNP, og hvordan passer uddannelse ind?

BNP per indbygger Fysisk kapital (e. g. , maskiner) Human kapital (e. g. , uddannelse) Effektivitet (e. g. , teknologi)

BNP per indbygger Direkte effekt Indirekte effekt Fysisk kapital (e. g. , maskiner) Human kapital (e. g. , uddannelse) Effektivitet (e. g. , teknologi)

Humankapital Iboende Evner Formel skolegang: Kvalitet, Kvantitet Læring på jobbet Normer, værdier: Arbejdsomhed, vedholdenhed/motivation, pålidelighed etc Alder 8 20 65

Humankapital Iboende Evner Formel skolegang: Kvalitet, Kvantitet Læring på jobbet Normer, værdier: Arbejdsomhed, vedholdenhed/motivation, pålidelighed etc Alder 8 20 65

Vurdering af uddannelsens betydning for produktivitet: Mikro

Familiebaggrund Køn Evner …. uddannelses indikator (time) løn indkomst • Mikro løsning: Tvillinge studier. EU: 1 års ekstra skolegang giver ca 6. 5% højere løn. DNK: ca. 4% • Kvalitet? Udkomme baseret (test score). DK (højtuddannede) 1 karakter (13 skala) giver ca 3 - 4% højere løn. Omdiskuteret.

Vurderingen af uddannelses betydning for vækst: Makro

For at vurdere kvantitet og kvalitetens effekt: Tag udgangspunkt i mikro estimaterne, og beregn effekten på aggregeret indkomst

• Bedste makro estimat er, at ca 20% af indkomstforskellene mellem verdens lande kan tilskrives den direkte effekt af øget uddannelseskvantitet på indkomst. • Kvalitet? Forsigtigt skøn: Øger uddannelsens forklaringskraft med 5 -7% (Kaarsen, 2009) • Samlet: ca. 25% af indkomstforskellene kan tilskrive uddannelse (kvalitet og kvantitet) • Resten er primært forklaret af ”effektivitet” • Effektiviteten kan være påvirket af uddannelse sfa indirekte effekter (adoption af ny teknologi, mere smidige arbejdsmarkeder etc). Dvs: 25% formodentlig et underkants skøn. • Ikke-kognitive/kulturelle dimensioner? (Arbejdsomhed, målbevidst osv)

Noter: ”Målbevidst”: Fra World Value Surveys (forskellige år). Andelen af respondenter der nævner”målbevidst” som er en vigtig egenskab at videregive til sine børn. ”Uddannelse”: Gns antal års skolegang i befolkningen. I figuren er der korrigeret for indkomstens indflydelse på uddannelseslængden.