Personlighedsforstyrrelser F 6 Hvorfor skal vi vide noget

Personlighedsforstyrrelser F 6

Hvorfor skal vi vide noget om personlighedsforstyrrelser Viden om forstyrrelsen, har betydning for relationen, har betydning for måden vi skal være i kontakt med mennesket med personlighedsforstyrrelser på. Tilgangen har afgørende betydning for om vi opnår kontakt, kan opbygge relation, kan skabe tillid og tryghed og dermed kunne samarbejde omkring udvikling

Hvad er personlighedsforstyrrelser Personlighed + forstyrrelse • Personlighed: Den måde du tænker, føler og handler på. Reaktionsmønstre, følelsesmæssigt, relationelt, tankemæssigt • Forstyrrelse: problemer, noget fungerer ikke optimalt. Personlighed skaber ubehag eller besvær for dem selv og andre og sker igen og igen

Hvem får diagnosen -personlighedstræk skal være: • Gennemgribende, unuancerede, utilpassede, uhensigtsmæssige • Gå ud over sig selv og omgivelserne • Have varet siden barndom eller ungdom • Ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom eller misbrug

Være til stede på mindst 2 af følgende område: • Erkendelser og holdninger • Følelser • Evne til at kontrollere impulsive handlinger og udskyde tilfredsstillelse af behov • Relationer til andre

Årsager: (generelt for personlighedforstyrrelser) ikke afklaret, samspil af faktorer, men kan være: • Mishandling, misbrug, vold, vedvarende stærkt pres under opvæksten, - ydmygelserskam • Arvelig risiko • Stof- og alkoholmisbrug som udløsende og vedligeholdende faktor • Hjerneskader, skade i fostertilstand eller ved fødsel

Livsforløb • Personlighedsproblemer topper i gennemsnit omkring teenage-alderen-dog med store variationer • Adfærdsproblemer har ofte et fluktuerende forløb, eller optræder kun i en periode • Følelsesmæssig sårbarhed har et kronisk forløb(eksempelvis vedvarende vrede, tristhed, ængstelighed)

• 7 ud af 10 stofmisbrugere har en personlighedsforstyrrelse • Dyssocial personlighedsforstyrrelse: overhyppighed større hos misbrugere/afhængige

Konsekvenser i kontakt/behandling • Udadreagerende adfærd (især dyssocial og paranoid personlighed) • Vedvarende højt symtomniveau (især borderlinepersonlighed) • Misforståelser, usikkerhed, forvirring….

Den dyssociale personligheds-/antisocialeforstyrrelse • Tidligere karakterafvigelse eller psykopati. (mange steder bruges igen psykopati) • Overvægt af mænd. (Skyldes måske at det udadreagerende er mere tydeligt hos mænd. Kvinder får diagnosen emotionelt ustabile, med udad-reagerende adfærd) • Diagnose kan kun stilles hvis der har være adfærdsproblemer fra barndom, før det fyldte 15 år

Kriterier for diagnose -udover de generelle kriterier mindst 3 af fgl træk: - Grov ligegyldighed over for andres følelser - Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser - Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre mennesker - Lav frustrations- og lav aggressionstærskel - Manglende evne til at føle skyld eller lære af erfaringer og straf - Tendens til bortforklaringer og udadprojektion

Adfærd Ryger ofte ud i kriminalitet Kan ikke tage ansvar for egne handlinger Kan ikke se på sig selv Overskrider grænser ”Går i krig”, hvis du prøver at være overautoritær • Kan fremtræde som normal, spillet • Kan udstråle aggressivitet • • •

Årsager • Ukendt • Arv. Social arv. Dårlig opvækst, med psykisk syge forældre, misbrugere, kriminelle. Ustabile kaotiske forhold. Ingen god identifikationsfigur til dannelse af sundt overjeg=> ustabilt jeg, personlighed bliver forstyrret • Hjerneskade kan medføre dyssocial personlighed

Behandling • Svært. Ingen motivation. • Kan ikke appellere til følelser, samvittighed, skyld, selvopfattelse m. m. . • Sætte grænser for adfærd. Pædagogisk arbejde. Henvise til konsekvenser af uhensigtsmæssig adfærd • Give indsigt i hvad der giver impulshandlinger, lære at takle disse, - stress- og vredehåndtering • Rammer og modspil, grænser

Den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse Opdeles i : • Impulsiv • Borderline Overvejende kvinder får denne diagnose

Impulsiv type/ hvem får diagnose Svag impulskontrol, svært ved at styre egne drifter og impulser. Impulstyrede nedsat evne til at udsætte behov og omsætte til acceptabel adfærd - stridslysten, reagerer aggressivt Karaktertræk: - Tendens til at reagere impulsivt - Reagere stærkt følelsesmæssigt, går let amok - Mangler udholdenhed - Ustabilt og lunefuldt humør

EUP, borderline-type • Usikker forstyrret identitetfølelse, usikker identitet. Svinger mellem nedvurdering og almægtighed. Usikre indre værdier. Benytter primitive forsvarsmekanismer (splitting, projektiv identifikation, idealisering-devaluering) • Ofte ustabile relationer. Idylliserer eller devaluerer. Sort/hvid tænkning. Tester andre. Kan ikke give og modtage kærlighed på længere sigt. • Ofte ensomheds- og tomhedsfølelse, manglende glæde og lyst, =>dyb fortvivlelse og livslede • Minipsykoser kan forekomme. Svært ved at skelne mellem egne tanker og følelser og omgivelser. • Nedsat angsttolerance

Adfærd • Kaotiske forhold til andre kærester og venner • Mange kæresteforhold. Angst for at være alene, blive forladt • Svært ved at fastholde arbejde eller uddannelse • Fulde af stress og store dramaer • Hyppige hidsighedsanfald, fysiske slagsmål • Ofte destruktiv adfærd • Ofte selvmord, eller selvmordsforsøg, selvskade

Hvem får borderline diagnose Kriterier for både EUP og borderline-type skal opfyldes. Mindst 2 af fgl. Karaktertræk: - Usikker og forstyrret i sin identitet, ikke rigtig vide hvem man er - Have intense og ustabile relationer - Anstrengelser for at undgå at være alene og forladt - Tendens til selvskade - Kronisk følelse af indre tomhed

Årsager • Ikke fastlagt- men samspil • Arv spiller mindre rolle • Hjerneskade i fostertilværelsen eller ved fødsel • Dårlig opvækst, traumatiserende oplevelser i barndom, forældre med misbrug, overgreb, omsorgssvigt, mishandling, evt incest, ustabile upålidelige forældre.

Årsager fortsat: • Psykodynamisk forklaring: ustabil mor har medført problemer med tilknytning og selvudvikling hos barn • Kognitiv teori: dårlige sociale – og følelsesmæssige forhold påvirker barnets kognitive udvikling og har betydning for hvilke skemaer de udvikler

Behandling Medicinsk behandling: antipsykotikum, antidepressiva, antieleptika benzodiazepiner Psykoterapi: psykodymamisk ( ofte jegstøttende) ikke indsigtsgivende kognitiv terapi eller kombination af begge Dialektisk adfærdterapi - DAT Kombination af begge Ellers faste rammer og modspil. Stabil kontakt, ingen svigt !

Prognose: Ved fastholdelse i behandling mulighed for gode perioder, godt liv En del udvikler angst, selvskadende adfærd, misbrug af stoffer, alkohol, mad

links • www. psykiatrifonden. dk • http: //borderlinenetvaerket. dk/et-liv-med-borderline/ • • • www. bt. dk/node/19013101 https: //www. youtube. com/watch? v=4 KKFBVc. UQjs https: //www. youtube. com/watch? v=wcctz 4 Q_uq 8 https: //www. youtube. com/watch? v=Th. Jp. H 6 i. JZi. E https: //www. youtube. com/watch? v=m 3 v. Ap. QD 87 mo https: //www. youtube. com/watch? v=i. JRA 4 HVZZc. U • Youtube: Peter lundin