Nordagerskolens Handleplan Lsning og skrivning 2016 2020 1

Nordagerskolens Handleplan Læsning og skrivning 2016 -2020 1

Indholdsfortegnelse Indledning side 3 -4 De syv fokusområder 1. Læselyst og motivation side 5 -9 2. Den tidlige læsning side 10 -11 3. Læsning i fagene side 12 -16 4. Samarbejde om læsning og læremidler på skolen side 17 5. Test og løbende evaluering side 18 -21 6. Elever i læsevanskeligheder side 22 -26 7. Læsevejlederens funktion side 27 -30 8. Perspektiver og kommende fokusområder side 31 Bilag 1 Evaluering af enkelt-elev 2. årgang side 32 Bilag 2 Evaluering af enkelt-elev 5. årgang side 33 Bilag 3 a-3 c Eksempel på læsekonference 3. årgang side 34 -36 Bilag 4 Eksempel på progression i stavetest side 37 Bilag 5 Eksempel på progression i læsetest side 38 Bilag 6 Eksempel på ST 8 side 39 Bilag 7 Eksempel på læsetest TL 1 side 40 2

Indledning Kreativitet Kollaboration 21 st Century Skills Kritisk tænkning Kommunikation Det 21. århundredes kompetencer præger diskursen om skolens udvikling, og det viser sig også i vores arbejde som læsevejledere på Nordagerskolen. Der arbejdes målrettet med grundlæggende færdigheder i elevernes læsning og skrivning, men der er samtidig øget fokus på at inddrage den nyeste læringsteknologi i samarbejdet med læringscentret for at skabe rum for udvikling af elevernes kreativitet, kollaboration, kritiske tænkning og kommunikation. Læsning og skrivning Vi har valgt, at handleplanen omhandler læsning og skrivning. Skrivekompetencen bør inddrages, både fordi vekselvirkningen mellem læsning og skrivning indbyrdes styrker og udvikler hinanden, da de bunder i samme kognitive processer, og fordi kravene til skriftlighed generelt er stigende i samfundet. Når der skal tilegnes faglig viden i fagene gennem læsning, er skrivningen et vigtigt redskab til at forstå fagets indre logik og arbejdsmåder. Skrivningen træner og øger forståelsen af faget og fagets tekster. Ehris interaktive læsemodel i multimodalt perspektiv Medialiseringen af samfundet Modaliteternes affodances, sammensætning og placering Overvågning af egen forståelse af multimodale udtryk Mange nye genrer opstår via teknologisk udvikling Læsekonventioner (læseretning, scrolle, navigation og links) …samt billeder, film, musik og lyde og multimodale udtryk Fortolkning af mange udtryksformer Den udvidede interaktive læsemodel er fundamentet i vores forståelse af, hvad læsning er. Den viser, at læsning er kompleks med mange faktorer ud over bogstav-lydkendskab, som alle skal medtages i læse- og skriveundervisningen. I handleplanen fremgår det, hvordan vi mener, det bedst kan lade sig gøre. 3

Indledning Færdigheder og dannelse Du kan ikke lære et menneske Vi betragter som udgangspunkt læsning og skrivning som en noget. Du kan bare hjælpe det til kognitiv færdighed, og arbejder ud fra et balanceret læsesyn, at opdage det i sig selv. Galileo Galilei hvor bottom-up og top-down metoderne kombineres i undervisningen på trinhold og værkstedstimerne i indskolingen. Det er dog i det 21 århundredes lys ikke længere nok at betragte læsning som en færdighed, dannelsesaspektet skal også med. Vi er derfor også inspireret af begrebet literacy, som der desværre ikke er et fyldestgørende dansk ord for. Literacy Begrebet literacy diskuteres i mange uddannelsessammenhænge. Det er stadig et fremmedord for mange undervisere i folkeskolen, fordi definitionen ikke er entydig. Vi har valgt definitionen fra Dansk Videncenter For Læsning: Skrivning og sprog i forskellige modaliteter, der tilegnes, udvikles og anvendes af børn og unge i forskellige sammenhænge både i og udenfor skolen. Det er ikke selve det at læse eller skrive, men som Ruth Mulvad udtrykker det: Litteracy er bundet op på sociale, institutionelle og kulturelle forhold. Man skal ikke træne sprog for at træne sprog, men skabe læringssituationer for eleverne, hvor det talte sprog, læsning og skrivning har en funktion og en hensigt. Sprogfærdighederne har en dannelsesfunktion, som gør eleven klar til at deltage og forstå den virkelighed, han eller hun er en del af. Literacy-tilgangen harmonerer godt med udviklingen mod det 21. århundredes kompetencer, og begrebet 21 st Century-literacy vinder frem. Literacy bygger nemlig på en sociolingvistisk tilgang, en opfattelse af, at sprogets funktion er at skabe betydning, det er levende og i konstant udvikling, fordi det påvirkes af det samfund, det er en del af. Literacy lægger op til, at man arbejder ud fra et konstruktivistisk læringssyn, hvor eleven lærer ved at være aktiv og i en funktionel sammenhæng, hvor læsning, skrivning og talesprog er en del af aktiviteterne. Nordagerskolens handleplan for læsning og skrivning skal betragtes som et redskab for skolens lærere, leder og læsevejledere. Planerne evalueres løbende gennem skoleåret og revideres en gang årligt. Handleplanen er struktureret ud fra de 7 fokusområder i den kommunale strategi Med læsning som indsats. 4

De syv fokusområder 1. Læselyst og motivation Fra bogdropper til læselopper En børnebog er god, hvis man ved at læse den kommer langt ud i den vide verden og langt, langt ind i sig selv. Astrid Lindgren Der er en lang række faktorer, der påvirker, hvor gode læsere eleverne er og bliver. Læseforskere har traditionelt været optaget af sproglige og kognitive faktorer som fonologisk bevidsthed, afkodningsfærdigheder, sprogforståelse, læsestrategier, ordforråd og forskellige former forforståelse. Først i begyndelse af 1990èrne begyndte læseforskere at rette opmærksomheden mod læsemotivation. Det blev hurtigt klart, at gode læsefærdigheder ikke bare er et spørgsmål om kognition, men om læseren er villig til at investere den indsats, der skal til for at mestre læsningen af en tekst. De allerfleste børn begynder i skolen med en stærk motivation for at læse. Desværre har forskning vist, at skoleelevers læsemotivation falder med alderen og det ganske dramatisk. Dette er alvorligt, for gode læsefærdigheder er ikke bare afgørende for at lykkes i uddannelsessystemet - i dagens samfund er gode læsefærdigheder også en forudsætning for at fungere godt i arbejdslivet og deltage aktivt i samfundet i øvrigt. 5

1. Læselyst og motivation Vi skal opmuntre til læsning! Motivation og læselyst er ikke noget, eleverne har eller ikke har. Det er en dynamisk størrelse, der opstår, udvikles eller hæmmes i mødet med forskellige situationer fx læringssituationen i skolen. For at opretholde elevernes læselyst og motivation er der fem faktorer, som er afgørende for at læsningen lykkes: 1. Viden Vi vil sikre os, at elevernes nysgerrighed pirres af det anderledes og ukendte, og de bliver motiverede, når den nye viden kan kobles til en forståelse af dem selv eller til deres umiddelbare erfaringer og interesse, hvor både de fagligt stærke og fagligt svage elever kan deltage i et positivt læringsmiljø. 2. Mestring Succesoplevelser med at kunne mestre en læringssituation spiller en stor rolle. Elever som tror på egne evner og har en forventning om, at de kan mestre en opgave, vil typisk være mere motiverede for at yde en indsats. Derfor er det vigtigt at give alle elever succesoplevelser med stilladserende udfordringer . 3. Involvering Eleverne skal involveres i læreprocesserne. Når de er medskabere af undervisningen, fører det til motivation og lyst til læring. Læreren skal indtænke elementer, hvor eleverne kan være medskabende og –producerende, og hvor der er rum til åbne og legende læreprocesser. 4. Præstation Nogle elever er drevet af præstationsmotivation. Elever bliver motiveret af at måle sig med andre i klassen og yder en ekstra indsats, når de ser deres kammeraters præstation. Dette gælder lige fra de mindste elever, hvor de sammenligner sig med hinanden i forhold til, hvor svære bøger de kan læse og helt op til overbygningen, hvor eleverne bliver bedømt og belønnet for deres arbejdsindsats. 5. Relation En gensidig tillid mellem lærer og elever styrker motivationen og giver dem lyst til at give sig i kast med de faglige udfordringer. Det er også vigtigt at gøre sig for øje at positive relationer eleverne imellem er af stor betydning. Læreren skal interessere sig for både sine elevers faglige progression og for deres liv i øvrigt. 6

1. Læselyst og motivation Kendetegn der skaber engagerede læsere 1. Tydelige læringsmål Det første og vigtigste kendetegn ved en engageret og motiveret læser er, at der er klare læringsmål. Der skal være fokus på forforståelsen, strategier for, hvordan der skal arbejdes og en evaluering 2. Praktiske erfaringer Et vigtigt kendetegn med engagerede læsere er en udstrakt brug af ekskursioner og praktiske erfaringer - ting skal gøres og ses. Formålet med dette er at fremme indre motivation for at lære nyt fagligt stof. Kombinationen af praktiske aktiviteter og klasserumsundervisning fører til flere og kvalitativt bedre spørgsmål fra eleverne. Undervisning og tekster kommer til at fremstå mere meningsfuldt og interessant, når de har gjort sig praktiske erfaringer. Gennem integrering af læsning og praktiske erfaringer opbygger eleverne konkrete og visuelle repræsentationer af abstrakte begreber, som de møder i bøgerne, noget som særligt er vigtigt for de svageste læsere. 3. Elevautonomi og interessante tekster Eleverne skal have reelle valgmuligheder i forhold til tekster, tema, hvem de skal arbejde sammen med, hvordan arbejdet skal præsenteres osv. Autonomien er vigtig for at udvikle selvstændighed og selv-regulering af læring og læsning. - Hvis eleven får ansvar, så tager eleven ansvar. Autonomi skal være en positiv faktor, og det indebærer, at eleverne får meningsfulde opgaver, aktiviteter og tekster at vælge mellem. 7

1. Læselyst og motivation 4. Strategiundervisning I første fase fungerer læreren som en model, der verbaliserer og modellerer god brug af strategier. I anden fase praktiserer elever og lærer strategisk læsning i fællesskab og i tredje fase har eleverne selvreguleret og selvinitieret brug af multiple læsestrategier. - Vil du have succes, må du arbejde hårdt, aldrig give op og frem for alt være besat af en storslået idé. Walt Disney 5. Samarbejdslæring Eleverne skal have tid og rum til at læse sammen, diskuterer tekstindhold med hinanden og samarbejde om at læse opgaver efter at have læst en tekst så der skabes produktive interaktioner, der fremmer motivationen for at læse. Det at arbejde sammen giver eleverne mulighed for at afprøve deres forståelse af en tekst og fagområde i forhold til den forståelse, de andre medlemmer af gruppen har. 6. Evalueringspraksissen skal indeholde både formative og summative evalueringsformer. En vigtig funktion af denne type evaluering og feedback er at anskueliggøre relationen mellem læseforståelse på den ene side, og indsats og brug af strategier på den anden side. På den måde hjælper evaluering eleven til at se sammenhængen mellem fremgang og indsats, noget som ligger til grund forventning om mestring. 7. Lærerinvolvering Læreren skal involvere sig i elevernes liv og læring. Læreren skal kunne turde at give noget af kontrollen fra sig og lade elevernes interesser og spørgsmål sætte præmisserne for undervisningen sådan at det giver mulighed for at knytte elevernes hverdagserfaringer og interesser uden for skolen til indholdet i de tekster og temaer som klassen arbejder med. Ved at aktivere og bruge erfaringer fra den enkeltes liv i arbejdet med tekster, hvor det er relevant, kan abstrakte begreber, som eleverne møder i teksterne, fremstå som mere konkrete og håndgribelige. Desuden vil eleverne opdage at det, de læser og lærer om i skolen, har relevans for deres egen hverdag og eget liv, noget som fører til øget motivation for læsning og læring af fagligt stof. Med disse 7 punkter er beskrevet, hvor vigtig læsemotivationen er for vores elevers læsefærdigheder. I praksis vejleder vi i disse i forbindelse med klassekonferencerne, og hvor det er nødvendigt, går vi ud som medpraktikere i klasserne. 8

1. Læselyst og motivation Læsning er vigtigt, hyggeligt, sjovt og lærerigt!! Hvor meget skal eleverne læse? Eleverne skal mindst læse mellem 15 - 30 minutter dagligt. Det er en god idé, da det er med læsning, som med så meget andet – man bliver kun god til det, hvis man øver sig. Denne del af vores incitament for at få eleverne til at læse meget derhjemme har altså at gøre med decideret læsetræning. Eleverne skal også læse hjemme Men hvad så, når eleverne har opnået en fuldstændig automatiseret afkodning; skal de så ikke læse mere derhjemme? Jo, selvfølgelig skal de det. For målet med frilæsning bør ikke alene være med træning for øje – de gode læsefærdigheder giver eleverne mulighed for at læse en masse bøger, og det medfører forhåbentlig store læseoplevelser. Store læseoplevelser giver eleverne lyst til at læse videre, læse flere bøger og få flere oplevelser. Udover at blive dygtige læsere og at få store læseoplevelser, så vil elever, der læser meget, ligeledes opnå, at deres viden om verden, viden om sprog, ordkendskab, viden om tekster, evne til at drage følgeslutninger øges. Jo mere de læser, jo dygtigere bliver de. Elever der læser meget og hyppigt, bliver meget ofte også gode til selv at skrive. Og de får lyst til at skrive. 9

2. Den tidlige læsning Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren Overlevering fra børnehave til skole På Nordagerskolen deltager vi som læsevejledere i overleveringsmøderne mellem børnehaver og skole fra forår 2015, og formidler herefter informationerne videre til indskolingsteamet. Desuden er læsevejlederen tovholder for den obligatoriske sprogvurdering i begyndelsen af 0. klasse. Resultaterne fra overlevering og sprogvurdering danner grundlag for, hvilket trin den enkelte elev skal placeres på. Læsesyn I indskolingen bygger læse- og skriveundervisningen på et balanceret læsesyn, hvor den lyd- og bogstav baserede metode er kombineret med meningsfulde aktiviteter, som kommer hele vejen rundt i Ehris interaktive læsemodel. Hermed får eleverne de bedste betingelser for at tilegne sig de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder i afkodning og forståelse. Undervisningen tager udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling og eleverne er aktive i deres læringsproces. Det understøtter strukturen i indskolingen med trinhold og værkstedstimer. Vi deltager løbende i undervisningen og vejleder bl. a. i forhold til konkrete forslag til aktiviteter, indretning af inspirerende læringsmiljøer, synliggørelse af mål mm. Samtidig er opmærksomheden på elever, der viser tegn på læse- og skrivevanskeligheder i form af både dyslektiske vanskeligheder og læseforståelsesproblemer, en vigtig del af arbejdet i indskolingen. Dysleksi kan nemlig i mange tilfælde forudsiges og forebygges allerede i førskolealderen (se afsnit 6 Elever i læsevanskeligheder). Nogle bøger skal smages, andre skal sluges og nogle få bøger tygges og fordøjes. 10

2. Den tidlige læseundervisning Indhold i den tidlige læse- og skriveundervisning Digitaliseret undervisning Eleverne udstyres fra dag et med en chromebook, så de fra begyndelsen vænnes til, at en stor del af undervisningen er digital. Programmer som fx den første læsning, Mikroværkstedet, gyldendal dansk og Skriv og læs udnyttes til at understøtte og udvikle elevernes læsning og skrivning. Elementære læse. , skrive- og stavefærdigheder Vi anbefaler, at hovedvægten lægges på de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder i funktionelle sammenhænge. Ny viden præsenteres og modelleres kort for eleverne, hvorefter eleverne arbejder videre i grupper eller individuelt. I indskolingen skal der i undervisningen arbejdes systematisk og med en tydelig og klar progression. Indskolingsfokus • Elevernes motivation, hvilke faktorer spiller ind på deres læselyst? • Bogstav-lydindlæring, eksplicit undervisning i at udnytte skriftens lydprincip (fonematiske), betyd ningsprincippet (morfematiske) og traditions princippet. • Sproglig opmærksomhed, lege og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord. • Læse hver dag både individuelt og fx med læse makker med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste. • Læse i tekster med passsende sværhedsgrad og en overvægt af lydrette ord. • Eksplicit undervisning i læsestrategier. • Eksplicit undervisning i læseforståelsesstrategier (se afsnit 3 Læsning i fagene). • Kunne anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier (lydere, stave, dele. ) • Udvikle begyndende læserutiner og kunne finde egne bøger med passende let- og lixtal. • Skrive hver dag, opdagende skrivning/børnestavning, både i hånden og på chromebook. • Arbejde med teksttyper (berettende, beskrivende, instruerende). • It som fx Den første læsning, Gyldendal dansk, Skriv og læs mm. 11

3. Læsning i fagene Læsning og skrivning i fagene Fra hverdagssprog til fagsprog Afkodningen kan automatiseres, det kan læseforståelsen ikke, derfor skal der være fokus på elevernes læseforståelse fra skolestart og gennem hele skoleforløbet. Målet er at videreudvikle elevernes læseforståelse, lære dem at anvende læseforståelsesstrategier, og få dem motiveret til at læse. Når man ønsker at udvikle læseforståelse i fag, er det nødvendigt, at læreren har en grundlæggende viden om, hvad læseforståelse er, og at vedkommende kender de forskellige komponenter, som har betydning. Læseforståelse At uddrage og skabe mening ved at undersøge og interagere med skreven tekst Læseforståelse afhænger af mange forhold, vi tager udgangspunkt i Ivar Bråtens læseforståelseskomponenter, som udover viden om afkodning bl. a. består af forforståelse, motivation og viden om læseforståelsesstrategier. Bråtens detaljerede beskrivelser og tiltag til aktivering og forbedring af de enkelte komponenter er brugbare i praksis i en eksplicit undervisning. Når gode læsere er aktive og interagerer med teksten, bruger de læseforståelsesstrategier, som de arbejder med før, under og efter læsningen. Læseforståelsesstrategier er mentale aktiviteter, læseren vælger ud fra læseformålet for at tilegne sig, organisere eller uddybe informationen fra det læste og for overvåge og styre egen forståelse. 12

3. Læsning i fagene Læseforståelsesstrategier Vi tilbyder modellering af udvalgte læseforståelsesstrategier fra de fire kategorier i faglærernes undervisning på alle klassetrin, hvor strategierne demonstreres af den voksne, som ”tænker højt” og lader eleverne deltage i dialog undervejs. Herefter fjernes stilladset og eleverne øver sig i grupper og kan modellere og støtte hinanden under vejledning af læreren og læsevejleder. 1. Hukommelsesstrategier (overfladisk strategi – foregår under læsningen) Bruges til at repetere dele af teksten for at huske den: • læse udvalgte afsnit igen • skrive nøgleord; definitioner eller sætninger • strege under • skrive resumé eller referat 2. Organisationsstrategier (dyb strategi – foregår før og under læsningen) Bruges til at skabe overblik: • procesnotater • handlingsbro / berettermodel, fortællingsansigt, tidslinje • trædiagram, tankekort • to-kolonne-notater, skemaer, diagrammer • begrebskort • årsag-følge-kort 3. Elaboreringsstrategier (dyb strategi – foregår efter læsningen) Bruges til at bearbejde den nye viden, så den integreres med elevens baggrundsviden: • drage sammenligninger (fx venn-diagram) • give eksempler • inddrage personlige erfaringer • skrive logbog • undervise andre • skifte genre 4. Overvågningsstrategier (dyb strategi – foregår før, under og efter læsningen) Bruges til at evaluere egen forstå- else: • læseren tjekker og evaluerer egen forståelse • mentale aktiviteter 13

3. Læsning i fagene Metabevidsthed og transfer Det er vigtigt, at læreren efterfølgende er opmærksom på, om eleverne faktisk har opnået en metabevidsthed, og om de overhovedet bruger de modellerede strategier, og om de bruger dem hensigtsmæssigt i deres selvstændige læsning. Sproget skaber betydning i forskellige sammenhænge -også i faglige sammenhænge Alle fag og alle lærere skal arbejde med læseforståelse Det betyder, at eleverne skal lære at læse og skrive i bredere forstand, så de kan forholde sig til de mangeartede tekster, som de møder i den digitaliserede verden. Det er væsentligt med et fokus på tekststrukturer, når man arbejder ud fra en litteracy-tænkning. Eleven skal undervises i at gå fra hverdagssprog til fagsprog, men det er ikke nok at kunne forstå ordene i en fagtekst, eleverne skal også lære de grundlæggende sproglige mønstre i de forskellige tekster at kende. Synliggørelse i samarbejde med faglærerne Læsevejlederen skal i samarbejde med læreren gøre det synligt for eleverne, hvordan fagteksterne logisk er ordnet og systematiseret, så de udvikler et metasprog, og dermed har redskaber til selv både at læse og skrive nye faglige tekster. Eleverne skal arbejde med de forskellige fags registre, fagets typiske tekstaktiviteter, som findes i fagets genrer. Registerbegrebet kan bruges som en hjælp, når man forbereder undervisningsforløb. SFL Ruth Mulvads definition af den systemiske funktionelle tekstlingvistik (oprindelig udviklet af M. A. K. Halliday) er også relevant i denne forbindelse, det kan bruges som et pædagogisk redskab i literacy-undervisningen. Det er stadig nyt stof for os -og ikke let tilgængeligt, men det er et område, som det kunne være spændende at udforske nærmere 14

3. Læsning i fagene Læseforståelse Arbejde med læsning og skrivning i fagene Kompetente læsere Elevernes faglige læsning skal være i fokus i hele grundforløbet. Uanset fag skal læreren arbejde med at bevidstgøre eleverne om, hvorfor de læser en tekst, hvad der forventes at de får ud af teksten, og hvordan denne nye viden kan forankres med den viden, de i forvejen har. Et kort øjebliks forståelse kan give mening resten af livet. Jan Hessner Backe. Det kræver tid at udvikle sig til en målrettet og strategisk læser, der læser fagtekster på en faglig måde. Fagenes tekster bliver op gennem skoleforløbet langt mere omfangsrige og behandler mere og mere komplekse og abstrakte emner og problemstillinger. Det er derfor fortsat en udfordring for eleverne at læse sig til viden. Læsning og læseundervisning hører ikke til èt bestemt fag. Læseundervisning skal finde sted i ethvert bogligt fag i skolen Indskolingen I indskolingen skal eleverne have deres afkodning automatiseret. Der er dog kun tale om egentlig læsning, hvis læseren forstår det læste. Derfor skal der arbejdes eksplicit med læseforståelsesstrategier allerede fra skolestart i læseindlæringen i alle fag. Principperne for arbejdet med læseforståelsesstrategierne er de samme, som beskrevet ovenfor. Der kan fx arbejdes med: • Lytte med forståelse, fx dialogisk oplæsning. • Genfortælling • Genrer. • Udvikling af ordforråd, begreber og faglige udtryk, fx begrebskort og mindmaps. • Tekststrukturer (beskrivende, instruerende og berettende) fx i opdagende skrivning og i oplæste/læste fagtekster. • Billednotater som hukommelsesstrategi og elaborationsstrategi. • Definere læseformål i forbindelse med læsning af lette fagtekster. • Begyndende arbejde med fagbøgers opbygning. • Gyldendal dansk for 0. -2. klasse. • Mini, Tid til læseforståelse. 15

3. Læsning i fagene Mellemtrinnet På mellemtrinnet fortsættes arbejdet fra indskolingen og der udvides fx med: • Skriftligt og mundtligt referat, vær særlig opmærksomhed på, om eleven kan danne indre billeder og udvikler sig til en aktiv læser. • Skrive enkle fiktive tekster og fagtekster. • Søge ordforklaring til forståelse af ukendte ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. • Forskellige læseformål og læseteknikker tilpasset formål, genre og sværhedsgrad. • Bevidsthed om eget udbytte af det læste, fx VØL-modellen. • Stikord, resume og tidslinje. VØLSE V Ø L S E Hvad ved jeg allerede? Hvad ønsker jeg at vide? Sådan vil jeg lære det Dette har jeg lært Evaluering Overbygningen Arbejdet kan med fordel udvides med: • Fokus på fagbøgernes opbygning med indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer, faktabokse. • Sprogligt udviklende tekster, hvor der bruges varierede læse forståelsesstrategier. • Fastholde hovedindhold af tekst fx vha. , årsag-følgekort, tekstproblemløsningskort, Venn-diagram mm. • Kunne skelne og skrive i berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende teksttyper. • Anvende relevante notatteknikker. 16

4. Samarbejde om læsning og læremidler på skolen Professionelle læringsfællesskaber Education is the most powerful weapon which you can use to change the world. Nelson Mandela Læsevejlederne på Nordagerskolen hører under læringscentret, hvor også læringsvejleder, it-vejleder og to matematikvejledere arbejder. Vi har et fast ugentligt møde, hvor alle vejledere og skoleleder deltager, og vi mødes også løbende i mindre grupper. Vi arbejder ud fra ideen om Professionelle læringsfællesskaber –teamsamarbejde og undervisningsudvikling (Thomas Albrechtsen), som også er i tråd med den nye bekendtgørelses mål. I perioder foregår vejledningen i faglærernes undervisning, hvor vi er medpraktikere, for at inspirere og understøtte implementeringen af læremidler på bl. a. læse- og skriveområdet. Samarbejdet uddybes i læringscentrets handlingsplan. Fortæl mig…jeg glemmer Vis mig…. . jeg husker Inddrag mig…. . jeg forstår. Kinesisk ordsprog 17

5. Test og løbende evaluering Man kan ikke vide, hvilken vej man skal gå, hvis man ikke ved, hvilken vej man vender. Kinesisk ordsprog . På Nordagerskolen er det et mål, at alle elever på skolen får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, så alle bliver så dygtige, som de kan. Det indebærer naturligvis et skærpet ansvar i forhold til elever i vanskeligheder. Da læse- og skrivekundskaber har afgørende betydning for alle fag og aktiviteter i skolen, er det derfor særlig vigtigt, at spotte elever med vanskeligheder hurtigt. Derfor evaluerer vi både enkelt-elever løbende og arbejder ud fra en fast testplan, hvor samtlige elever testes. Pædagogisk redskab Der er mange test i løbet af et skoleår, men testene er vigtige for at kunne tilrettelægge den helt rigtige undervisning for alle elever. Vi betragter evalueringen og testene i et udviklingsorienteret perspektiv, dvs. vi fokuserer på elevens progression og ikke ”fejl og mangler”. Vi lægger vægt på, at testsituationen afdramatiseres og italesættes overfor eleverne, så de forstår, at testningen er et arbejdsredskab for lærerne og ikke en eksamen. Det er vores arbejde som læsevejledere at omsætte test og evaluering til det pædagogiske redskab, som fremmer lærernes refleksioner, justeringer og udvikling mod en mere målrettet indsats i arbejdet med elevernes læsning og skrivning. Kvantitativ og kvalitativ testning Vi arbejder ud fra en både en kvantitativ og kvalitativ tilgang til testning af eleverne. Eleverne samles i årgange og testes med standardiserede, diagnostiske læse- og stavetest, som testplanen viser. Vi retter testene i samarbejde med lærerne og indfører resultaterne elektronisk. Prøveresultaterne fortolkes ud fra vores viden om den normale læse- og staveudvikling, læsestrategier, læseforståelse, Fælles mål mm. , og bruges til at klargøre klassens og den enkelte elevs styrker og svagheder i en ”Status og handleplan”. Planen indeholder bl. a. mål og forslag tiltag (bilag 3 a-3 c, side 34 -36) og danner udgangspunkt for læsekonferencerne. Den samlede evaluering, inklusiv de standardiserede test, er tilgængelige elektronisk, og skal efterfølgende bruges af ledelse, lærere og læsevejledere som et redskab til at kvalificere undervisningen. Der følges løbende op på de opsatte mål på møder med faglærerne eller på en mindre læsekonference. . 18

Test og løbende evaluering De enkelte test Vi arbejder ud fra en fast testplan (se side 21 -22), hvor alle elever testes på årgange. Efterfølgende afholdes klassekonferencer, hvor klassens og de enkelte elevers resultater og handleplan drøftes. Ud over de standardiserede og diagnostiske test på testplanen, som anvendes fast én gang årligt og DVO-testen i slutningen af 2. klasse, bruger vi også diverse andre test og evalueringsmetoder løbende. Når vi evaluerer elever individuelt, er det på baggrund af de faste test eller en henvendelse fra en lærer. Vi bruger mange forskellige test og materialer fx elementer fra IL-basis og materialer, som vi selv har udviklet. Enkelte elever drøftes på et kompetenceudvalgsmøde, hvor der tages stilling til, om fx tale-hørepædagog eller skolepsykolog skal tilkaldes. (Ex på individuel evaluering se bilag 1 -2, side 32 -33) Eksempel: Forlydsgenkendelse (0. -1. klasse) Eksempler på test og evalueringsmaterialer • Aktive ordforråd/billedbenævnelse • Hurtig, automatisk benævnelse • Bogstav-lydkendskab (benævnelse) • Forlydstest • Elbros ordlister • Find det ord, der lyder som • Testbatteriet • Chips-test 19

5. Test og løbende evaluering Testplan Klasse Test Prøvetagning 0. kl Rambøll` sprogvurdering og bogstav-lyd-vurdering Forår 1. kl 120 ord og lydrette ord. OS 64 - Der læses 64 ord med tilhørende billede, der passer til ordet. Der afsættes 10 minutter til denne prøve. Prøven giver et billede af levernes afkodningskompetencer. Forår 2. kl ST 2 - Stavetest. Giver et indblik i elevernes fejltyper. OS 120 - Der læses 120 ord med tilhørende billeder. Eleverne finder det billede, der passer til ordet. Der afsættes 15 minutter til denne prøve. Prøven giver et billede af elevernes afkodnings- og læseforståelseskompetencer. DVO – Nonsensordtest. Forår 3. kl ST 3 - stave test SL 60 - Der læses 60 sætninger med stigende sværhedsgrad. Til hver sætning er der fem billeder, og eleverne skal vælge den rigtige. Der afsættes 15 minutter til denne prøve. Forår 4. kl ST 4 - stavetest SL 40 - Der læses 120 sætninger med stigende sværhedsgrad. Til hver sætning er der fem billeder, og eleverne skal vælge det rigtige. Der afsættes 15 minutter til denne prøve. Forår 5. kl ST 5 - stavetest LÆS 5 - prøven består af to læsetekster med tilhørende opgaver, der skal løses inden for en fastlagt tidsramme. Prøven giver et overblik over elevernes læseforståelse og læsehastighed. Forår 20

5. Test og løbende evaluering Testplan Klasse Test Prøvetagning 6. kl. ST 6 – Stavetest TL 1 – Prøven består af læsetekster i forskellige genrer med tilhørende opgaver, der skal løses inden for en fastlagt tidsramme. Prøven giver et over elevernes læsestrategier, læseforståelse og læsehastighed. Forår 7. kl ST 7 - Stavetest TL 2 - prøven består af læsetekster i forskellige genrer med tilhørende opgaver, der skal løses inden for en fastlagt tidsramme. Prøven giver et overblik over elevernes læsestrategier, læseforståelse og læsehastighed. Forår 8. kl ST 8 - Stavetest TL 3 - prøven består af læsetekster i forskellige genrer med tilhørende opgaver, der skal løses inden for en fastlagt tidsramme. Prøven giver et overblik over elevernes læsestrategier, læseforståelse og læsehastighed. Forår 9. kl ST 9 - Stavetest TL 4 - prøven består af læsetekster i forskellige genrer med tilhørende opgaver, der skal løses inden for en fastlagt tidsramme. Prøven giver et overblik over elevernes læsestrategier, læseforståelse og læsehastighed. Efterår 21

6. Elever i læsevanskeligheder Selv om man egentlig ikke er spor blind, kan man godt være temmelig ordblind Benny Andersen Læse- og skrivevanskeligheder. Begrebet læse- og skrivevanskeligheder dækker både vanskeligheder med at læse og stave enkelte ord og vanskeligheder med sprogforståelsen (se yderligere om læseforståelse i 3. Læsning i fagene). Det er vores opgave som læsevejledere at få afdækket den enkelte elevs færdigheder og få dem ”oversat” til pædagogiske tiltag. Vi arbejder målrettet på at sætte ind så tidligt som muligt, så eleven ikke havner i en negativ spiral, som breder sig til andre fag, og måske helt mister motivationen til at lære. Vi arbejder ud fra Elbros model af læsefærdighedens to overordnede dimensioner. God sprogforståelse Ringe sprogforståelse Gode ordlæsefærdigheder Normal læser Person med specifikke sprogforståelsesvanskelighe der (fx tosproget person) Ringe ordlæsefærdigheder Person med specifikke vanskeligheder med ordlæsestrategier (person med dysleksi) Person med sammensatte vanskeligheder En del elever har sammensatte sproglige vanskeligheder, som øger læsevanskelighederne, og øger nødvendigheden af den særlige tilrettelagte undervisning endnu mere. Kendte ordblinde sætter aftryk 22

6. Elever i læsevanskeligheder Fokus på enkeltelever Indskoling Anti-Jantelov: Du skal vide, du er enestående. Du er mere værdifuld, end du tror Du har evnen til at lære. Du ved meget, som andre ikke ved. Du har meget at være stolt af. Du kan, hvad du vil. I den individuelle samtale og testning undersøger vi fx bogstav og lydkendskab (lydgenkendelse, lydidentifikation, lydsyntes/analyse mm), ordmobilisering, ordforråd, udtale mm. Ud fra test og samtale laver vi status og handleplanen, som formidles videre til de implicerede lærere. Planen indeholder mål og forslag tiltag, som eleven arbejder med i klassen, sammen med støttelærer/specialundervisningslærer eller på et kortere kursus hos læsevejlederen. Mellemtrin På mellemtrinnet indgår Testbatteriet i den individuelle evaluering af elever i læse- og skriveproblemer, den er en god indikator for en eventuel ordblindhed. Hvis resultaterne entydigt peger på dyslektiske vanskeligheder, anvender vi Den Nationale Ordblindetest fra februar 3. klasse. Er resultaterne i Testbatteriet uklare, indeholder status og handleplanen konkrete, individuelle mål og tiltag, som vil fremme elevens læsning og stavning. Tiltagene kan være forslag til aktiviteter og materialer, som skal bruges i trinundervisningen eller være et tilbud om fx et lydkursus, stave- og grammatikkursus, som vi står for. Overbygningen I overbygningen vil elever, som får en lav placering i læsetesten og som tillige i stavetesten ligger i kategorien C 0 -C 2(tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder) blive testet med ordblindetesten for at retfærdiggøre, at de skal have it-kompenserende støtte. Den nye nationale ordblindetest giver først nu mulighed for, at mange elever i de ældste klasser for første gang bliver diagnosticeret som ordblinde. Elever som får lav eller middel placering i læsetesten og som ligger i kategorien C 3(usikkert indlært) og C 4(under middel) undersøger vi nærmere med individuelle test for at afdække, om det handler om manglede læsestrategier eller læseforståelse og i stavetesten, om det er manglede staveregler eller stavestrategier, der gør det vanskeligt for eleven at stave. Disse elever hjælpes med stavekurser og læsekurser. De årlige testresultater og individuelle samtaler og test i 3. -9. klasse afgør altså, hvorvidt vi vurderer, om en ordblindetest kan komme på tale. Dog kan forældrene selv kræve, at deres barn bliver ordblindetestet fra skoleåret 17/18. Det er ikke pinligt at bruge it som skrive og –læsestøtte , det er pinligt at lade være. Når en elev er testet ordblind sættes der ind med it-kompenserende hjælpemidler. Alle elever bliver grundigt oplært i brugen af disse og med løbende opfølgning. Eleven får en it-rygsæk eller en i. Pad. Vi sørger for, at eleverne får medlemskab i Biblioteket NOTA, og vejleder dem i at brug portalen. På i. Pad én lærer eleverne at anvende intowords, som er et program, der hjælper med at få læst tekster op. Der er ordforslagsprogram, og til de særligt stave-svage elever, kan der anvendes “tale til skrift” funktionen. 23

6. Elever i læsevanskeligheder Dysleksi - Ordblindhed -Tidlig forebyggende indsats Indskoling - Det er vigtigt med en tidlig indsats i forhold til elever, der viser tegn på læse- og skrivevanskeligheder, for det er muligt at forudsige dysleksi (ordblindhed) for en stor del af eleverne allerede i førskolealderen. I børnehaven skal man være særlig opmærksom på børn med et lille ordforråd, udtaleproblemer og en enklere og mere ensformig sætningsstruktur, det kan være tegn på kommende læse- og skrivevanskeligheder. Derfor er overleveringsmøderne mellem børnehave og skole (læsevejledere) vigtig, så skolen kan møde eleverne, hvor de er. Tidlige tegn på dysleksi Forskning viser, at dysleksi i mange tilfælde kan forudsiges, hvis elever ved skolestart har vanskeligheder inden for nogle af følgende områder: Forudsigelse af dysleksi • Lære bogstavernes navne og lyde (den bedst dokumenterede og det tydeligste signal). • Opmærksomhed på de enkelte sproglyde. • Udtale af lange kendte ord i begyndelsen af børnehaveklassen (ikke motoriske eller vanskeligheder med artikulation). • Individuelle fejltolkninger af ord, som adskiller sig ved at være i modstrid med ordenes lyd. • Huske og eftersige nye ord, særligt ord med usædvanlige konsonantkombinationer. • Rim og remser (også talremser osv. uden rim). • Vær særlig opmærksom på elever med dysleksi i familien. Disse pejlemærker kan let overses i den daglige undervisning, og derfor deltager vi løbende i undervisningen og holder møder med faglærerne i indskolingen. Vi indkalder elever, som viser nogle af disse tegn på dysleksi i undervisningen eller ved den fastlagte testning til individuel samtale og yderligere testning (se yderligere under 5. Test og evaluering), og tilrettelægger et individuelt forløb. Det er yderest vigtigt, at den særlige tilrettelagte undervisning for elever med mistanke om dysleksi kommer i gang hurtigst muligt, da forskning viser, at indsatsen har størst effekt i 0. -3. klasse. Den eventuelle ordblindhed kan ikke fjernes, men forskellene på de dyslektiske elever og andre elever kan udlignes. 24

6. Elever i læsevanskeligheder Undervisning af elever, som er testet ordblinde Faglærerne skal motivere ordblinde elever, så de læser så meget som muligt evt. med it-støtte. Det vil både gavne ordforrådet og omverdensforståelsen og dermed den generelle læseforståelse i alle fag. Bevidst brug af læseforståelsesmodeller (se afsnit 3. Læsning i fagene) og positiv feedback er også særlig vigtigt for ordblinde, så de ikke ender i en negativ spiral, som går ud over den generelle indlæring i alle fag. Individuel, systematisk og vedvarende undervisning Den ordblinde har størst vanskeligheder med at benytte indre fonologiske strategier, derfor er det her undervisningen skal lægge sit fokus. Det er ikke nok med den almene undervisning, som alle elever har gavn af. Vi anbefaler, at den individuelle undervisning af den ordblinde skal være direkte, systematisk, vedvarende og være præget af overindlæring og gentagelser. Vi anbefaler, at ordblindes undervisning i alle fag skal • • • • Have synlige, overkommelige mål. Være eksplicit, direkte udpegning af regler. Være systematisk. Være intensiv, fx i afgrænsede forløb. Være struktureret, fx genkendelig. Foregå på små hold. Give mulighed for overindlæring og repetition; små doser ad gangen. Være multisensorisk, dvs. involvere flere sanser. Være individuel. Vække læselyst. Være opmuntrende og forstående. Benytte portaler med lydbaseret undervisningsmateriale. Give mulighed for at benytte mnemoteknik og konkrete hjælpemidler. Give mulighed for at benytte it-hjælpemidler og håndholdt teknologi. 25

6. Elever i læsevanskeligheder Ordblindes undervisning i læsning og skrivning Vi anbefaler, at der er • Rigeligt med tilgængeligt læsestof i forskellige sværhedsgrader, både i form af bøger og digitalt. • Forskellige former for læsning fx højtlæsning, makkerlæsning, korlæsning mm. • Ingen indholdsdifferentiering, men mere eksplicit træning i fonologiske færdigheder og mere lærerstyret undervisning. Læseundervisningen skal Indeholde en tydelig og grundig strategiundervisning i: Indre strategier • Lydglidning. • Rimstrategi. • Analogstrategi. • Stavelsesstrategi. • Morfemstrategi. Ydre strategier • Sætningsstrategi. • Betydningsstrategi. • Indeholde undervisning i at opfatte tekststrukturer. • Indeholde undervisning i genrekendskab. • Indeholde undervisning i scenario (skema) og fortællegrammatik. Staveundervisningen skal • Udpege skriftsprogets regelmæssighed. • Have afgrænset fokus, en ting ad gangen. • Have mange gentagelser med mulighed for overindlæring. • Ikke anvende øvelser med identifikation og rettelse af stavefejl (kan fastholde snarere end at udvikle). • Indeholde hurtig feedback. • Fokusere på fonologisk og morfologisk opmærksomhed (morfologisk opmærksomhed styrker især stavning). • Indeholde stavning og skrivning i meningsfuld kontekst. 26

7. Læsevejlederens funktion Kun den forståelse der kommer indefra kan føre til ægte indsigt. Altså. ved at stille de rigtige spørgsmål, kan man få eleven til, at få en dybere forståelse af de rigtige svar. Sokrates Vejledningssyn På Nordagerskolen er vi to fuldtidslæsevejledere, det giver gode muligheder fordybelse. Ud over vores faste, obligatoriske opgaver, er vi selv med til at definere funktionen med prioritering af vores opgaver og afprøvning af egne ideer. Vejledningen af kollegaer består både af de obligatoriske læsekonferencer og de mere spontane henvendelser af faglærere, som fx er tvivl om en elevs udvikling eller har brug for et forslag til en konkret situation her og nu. En vejledningssituation kan både have karakter af rådgivning, sparring eller supervision, det afhænger af, hvad der skal vejledes om. Vores holdning er grundlæggende, at vi ikke leverer en færdig løsning, men forsøger at stille de rigtige spørgsmål og skabe rum for anerkendende dialog og refleksion. Vores vejledning foregår også i undervisningen, hvor vi er ”medpraktikere”, se uddybning i afsnit 7 Læsevejlederens funktion. Undersøgelser som Viden der forandrer og Læsevejlederen som medpraktiker (Danmarks Evalueringsinstitut) konkluderer, at læsevejlederen har størst mulighed for at skabe udvikling hos faglærere med efterfølgende positiv effekt for eleverne, når vejlederen er medpraktikere i undervisningen og omsætter teorier til praksis. Vores vejlederrolle udvikles hele tiden, og lige nu udvides og udvikles vores samarbejde i læringscentret med læringsvejleder, it-vejleder og matematikvejledere. Læsevejlederen – ud af kontoret og ind i klasserne: Observationer, kollegiale samtaler og fælles forandring af praksis giver bedre undervisning! 27

7. Læsevejlederens funktion Som læsevejleder er man oppe mod elevernes storforbrug af den digitale verden. Med den ene hånd opdateres facebookprofilen, mens der shoppes seje apps til mobilen med den anden, alt imens det nøje overvejes, hvordan man skal få nakket der uovervindelige monster, så man med stolthed kan bestige næste level i online-spillet World of Warcraft – og i baggrunden flimrer tv`et med labre piger og seje drenge i Paradise Hotel – der er ganske vist skruet ned for lyden, for ud af dock`en lyder det seneste hit streamet fra i. Tunes, og lige om lidt skal der skypes med mormor i Tailand, men først skal You Tube tjekkes, for har vennes mon lagt det filmklip ud, han lavede i weekenden. Hva`så dèr? Vil du ik`læs` en ornlig syg historie? Den digitale verden er kommet for at blive, men vores opgave som læsevejledere er, at den ikke kommer til at fylde alt. Vores opgave er i samarbejde med læringsvejleder og it-vejleder at inspirere til interessante læringsmiljøer med en bred vifte af litteratur i mange forskellige genrer , der skal skabe læselyst og læsemotivation hos vores elever. Læselysten smitter 28

7. Læsevejlederens funktion Børnebogen er ikke blevet til glemmebogen! Børnebogen er ikke blevet til glemmebogen. Faktisk har den danske børnelitteratur aldrig været så spillevende og sprudlende, som den er lige nu. Vi skal vejlede i, at eleverne bliver forsynet med redskaber, der gør dem i stand til at forholde sig analytisk og reflekterede til medier og bøger. Vi mener, at elever bliver beriget af at læse litteratur i alle genrer fordi: • Ved at møde andres sprog udvikles deres eget sprog • Ved at opleve kunst udfoldet i ord udvikler de deres tanker , fantasi og indlevelsesevne. • Ved at læse godt sprog, bliver deres sprog bedre. • Ved at læse finder eleven ud af , hvad han selv tænker og mener i store temaer som kærlighed, konflikter, sorg, glæde, død ect. Der er kvalitet i både at læse alene og læse med andre. 29

7. Læsevejlederens funktion Læsevejledernes opgaver • • Indkøb af test Klassetest, individuelle test og retning Laver progressionsplaner og indtaster alle resultater i regneark(se bilag) Laver individuelle handlingsplaner for elever med læse-skrivevanskeligheder. Laver undervisningsforløb til elever der får udleveret IT-rygsæk eller i. Pad Læse – og stavekurser på små hold Læsevejlederne tilbyder at være medpraktikere i undervisningen, når råd fra klassekonferencen skal omsættes til pædagogisk praksis. • Deltage i forældresamtaler og forældremøder • Inspirere til skriftsproglige læringsmiljøer • Inspirere til læsekurser og læsekampagner • Inspirere til samarbejde på tværs af klasser • Vejlede elever på PLC i forbindelse med valg af bøger • Lave pjecer der rådgiver forældre om tiltag, der stimulere og understøtter deres barns sprog og læsning i hjemmet. • Rådgive om diverse læringsmidler tilpasset undervisningens formål og elevernes forudsætninger. Læsevejlederne er organiseret i et fagligt netværk med kommunens læsekonsulenter. Netværket består af netværksmøder og en elektronisk konference. Centrale temaer på netværksmøderne er: information om/formidling af nye nationale og kommunale bestemmelser og tiltag, ny litteratur, nye læseundersøgelser, tiltag og forskning på området. At dele viden, vurdere materialer, diskutere mål og metoder og i det hele taget gensidigt inspirere og opkvalificere hinanden. Netværket har vedvarende fokus på de to faglige hovedområder: læse-skrivefagligheden og vejledningsdelen. Netværket er tænkt som en ressource for os læsevejleder og styrkelse af læsevejlederfunktionen. Netværket bidrager med ny viden, rådgivning, vejledning og gensidige drøftelser og inspiration. 30

Perspektiver og kommende fokusområder Fokusområder 2015 -2016 Skoleår 2015 -16 er første år på Nordagerskolen med to fuldtidsansatte læsevejledere, derfor har året været præget af mange nye tiltag. I det forløbne år har vi haft særlig fokus på: • Planlægning og afholdelse af test og læsekonferencer. • Ordblinde og kompensatorisk it. • Opkvalificering af viden om ordblindhed. • Etablering af fuldtidsvejlederfunktionen. • Enkelt-elever. Kommende fokusområder Ud over det fortsatte arbejde med testplan, konferencer, vejledning både i og uden for klasserne, vil vi det kommende skoleår fokusere på: • De Nationale test, hvordan kan de bedst inkluderes i vores evalueringsarbejde? • Læsning og skrivning i alle fag, hvordan går det med læseforståelsen i alle fag? Vi vil også sætte fokus på læsning og skrivning i alle fag i indskolingen. • Videreudvikle det professionelle læringsfællesskab med de andre vejledere. • Vejledning af faglærere i undervisning af ordblinde elever inklusiv implementering af kompensatorisk it. • Lære mere om dysleksi og undervisning af ordblinde, sammensatte vanskeligheder og SFL. • Skal vi bruge de digitaliserede test af Lene Møller og Holger Juul i stedet for de nuværende til 1. -6. klasse? • Pjece til forældre om ordblindhed. Læsevejleder Marianne Allerup Johansen Læsevejleder Tina Bonnemose 31

Bilag 1 Evaluering af enkelt-elev Navn: Dreng Lærer/vejleder: Tina Bonnemose Evaluering foretaget på baggrund af Testens forløb Status bogstaver Klasse: 2. årgang Dato: 25/1 2016 Bogstav/lyd-test. Bogstavkendskab/forlyd, IL-basis. Bogstavskrivning, IL-basis. Chips-test. Han var meget utålmodig under testene. Han skyndte sig igennem og ville hele tiden gå. Han mistede koncentrationen flere gange, han snakkede, sang og blev lidt sur. Bogstav-lyd-genkendelse Kan: a, e, f, l, o, s, u, v, w, x, y, å. Kan med støtte: c, i, m, æ. Kan, navn: b, k, n, p. Kan ikke: d, g, h, j, q, r, t, z, ø. Forlyd Han har lavet øvelsen mange gange, og han peger hurtigt rigtigt på 22/24 bogstaver de fleste uden at se på billedet og de enkelte bogstaver. Det virker som om, han kan huske, hvor bogstavet, han skal pege på, er placeret i rækken. Han kun sige navnet og lyden i ganske få af opgaverne. Så resultatet 22/24 er usikkert. Bogstavskrivning Skriver 18/24 rigtigt. Chips Kender enkelte ordbilleder. Kender mange bogstavers lyde, men ved ikke, men forstår ikke bogstavlydprincippet. Kan ikke lydere lydrette småord. Ligger på analyse-syntese-trinnet, hvilket er alderssvarende. Strategier Progression Han kunne ingen bogstaver uden støtte i august 2015, så her ses progression. Hans resultater er dog stadig bekymrende. Nye mål Tiltag Status læsning/skrivning Kommentarer/spørgsmål Han er ikke bevidst om de forskellige læsestrategier. Lære alle bogstavers navne, udseende og lyde. Kunne skrive ord/små tekster vha. børnestavning. Generelt fokus på bogstavers udseende og lyd (i funktionelle sammenhænge) Træne bogstaver på mange måder (skrive, tegne, hoppe, modellere, synge, spille mm). Sproglig opmærksomhed/lege især med fokus på lyd og fonemantal, stavelser. Læse hver dag (lettal 4 -6), hav fokus på strategier, særlig lyd. Skrive hver dag (børnestavning/opdagende skrivning). Under samtalen/testningen virker han uinteresseret efter få minutter og bliver sur, da han ikke må gå. Det er tydeligt, at han føler, han er på ”overarbejde”. Han har svært ved at høre bogstavernes lyde og har endnu ikke ”knækket koden”. Han er god til at lære udenad, og han ligger fint i Chips-testen, og resultatet viser, at han kan tænke i detaljer og arbejde systematisk, det vil måske kunne hjælpe hans læseindlæring. Det er vigtigt fortsat at følge hans udvikling tæt, da hans vanskeligheder kan være tegn på ordblindhed. 32

Bilag 2 Evaluering af enkelt-elev Navn: Pige Evaluering foretaget på baggrund af Testens forløb Status læsning Status stavning Status Testbatteriet Strategier Progression Nye mål Tiltag Konklusion Klasse: 5. årgang Sætningslæseprøve SL 40, standardiseret til forår 4. klasse. Staveprøve ST 4, standardiseret til efterår 5. klasse. Nonsensordsstavning (DVO) Testbatteriet, sprog- og hukommelsesprøver. Testningen forløb udmærket. Hun var positiv og god til at koncentrere sig. Hun læser og staver usikkert, siger hun. Hun har svært ved at høre lydene, hun tager sidste del af svære ord først. SL 40. Kategori C, langsom og noget usikker, resultatet kan være opmærksomhedskrævende i test standardiseret til forår 4. kl. ST 4. Kategori C 2, resultatet tyder på alvorlige indlæringsproblemer. Jessica har vanskeligheder inden for alle områder i ST 4 bortset fra navneords endelser. Der er også problemer med den auditive lydanalyse. Nonsensordsstavning. 20 rigtige ud af 25, resultatet er inden for normalområdet. Testbbatteriet. Hun ligger især under normen på flg. områder: ordkendskab, syntaks og i de fonologiske prøver. Hukommelsesprøverne klarer hun rigtig fint. Hun læser overvejende ved afbrudt sætningslæsning. Afkodningsfærdighederne er omstændelige og manglefulde. Hun er ikke bevidst om sine strategier, det er svært for hende at forklare, hvad hun gør, hun har brug for at lære flere strategier. Kan dog lydere småord, det viser hun i nonsensordstesten Læsning 2014. SL 40. Kategori F, 13 opgaver, 54 %. 2015 SL 40. Kategori C, 22 opgaver, 95 %. Stavning 2014 ST 3. C 2, 41 fejl. 2015 ST 4. C 2, 33 fejl. Der er progression i læsningen i forhold til 2014, hvor de samme test blev brugt. Rigtighedsprocenten er steget markant, hastigheden er dog stadig bekymrende. Stavningen ligger i samme kategori, dog har hun færre fejl i forhold til sidste år. Læse hver dag i 20 -30 minutter. Skrive hver dag Blive bevidst om og lære at bruge flere læsestrategier. Øget læsehastighed og rigtighed. Bevidst om egen læseforståelse. Lære at bruge læseforståelsesstrategier. Kunne grundlæggende grammatik og staveregler. Lære om morfemer. • Læse hver dag i tekster med passende sværhedsgrad, stillelæsning er bedre end højtlæsning. Varier med at læse digitalt, fx frilæsning. dk og gyldendal dansk. • Skrive hver dag evt. med skrivestøtte. Gode ideer fra ”Skriv op og ned” af E, Otzen, skrive beskeder, sms, mails. • Grammatik- og stavekursus. • Arbejde med strategier, stavning og grammatik (skrive, læse, spille, lege), også gerne i funktionelle sammenhænge. Eller fx gyldendal. dk, grammatip, digipuzle. net, og diverse apps. Begyndende arbejde med simple læseforståelsesstrategier. ”Piges” testresultater viser vanskeligheder indenfor det fonologiske område, specielt i den fonologiske ordgenkendelse. Hendes stavetest bekræfter, at hun har vanskeligheder på det fonologiske område. Derfor vil jeg anbefale, at hun testes med den nationale ordblindetest, og eventuelt får udleveret kompensatorisk it. Hendes hukommelse er god, så hun vil have stor gavn af it-støtte i alle fag. Vær særlig opmærksom på læseforståelsen, og hjælp hende med strategier, så hun selv kan holde øje med forståelsen. 33

Bilag 3 a Eksempel på læsekonference 3. årgang 34

Bilag 3 b 35

Bilag 3 c 36

Bilag 4 Navn Antal fejl 1 2 3 4 5 C-værdi 2014. ST 6 C 7 C 7 C 6 Antal fejl 3 3 2 4 5 c-værdi 2015. ST 7 C 6 C 6 C 8 -10 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 C 6 C 6 C 5 C 5 C 4 C 4 C 3 Antal fejl 5 3 5 7 1 C-værdi 2016. ST 8 7 4 6 5 8 9 10 12 8 14 14 20 15 17 29 C 7 C 6 C 5 C 6 C 6 C 5 C 4 C 4 C 3 4 3 6 12 6 5 6 9 14 12 23 22 17 24 26 24 28 8 IT Oversigt. Stavning. C 0 -C 2 C 3 C 4 C 5 C 6 C 7 -C 10 Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder Usikkert indlært Standpunkt er under middel Standpunkt er over middel Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrin 37

Bilag 5 38

Bilag 6 Eksempel på ST 8 39

Bilag 7 Eksempel på læsetest TL 1 40