Akademisk skrivning Opgaven som et argument De syv

  • Slides: 46
Download presentation
Akademisk skrivning - Opgaven som et argument - De syv plager Henriette Lungholt www.

Akademisk skrivning - Opgaven som et argument - De syv plager Henriette Lungholt www. lungholtkommunikation. dk 3. maj 2010

Faglig formidling n Professionel skrivning; et ubeskrevet krav til akademiske opgaver

Faglig formidling n Professionel skrivning; et ubeskrevet krav til akademiske opgaver

Den videnskabelige genre – en definition n Dokumentation n n n af en undersøgelse

Den videnskabelige genre – en definition n Dokumentation n n n af en undersøgelse af ét fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab n Kilde: Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave, 2. udgave, s. 21

Lige et par tilføjelser n Undersøgelse: Man løser ikke nødvendigvis problemet – man analyserer,

Lige et par tilføjelser n Undersøgelse: Man løser ikke nødvendigvis problemet – man analyserer, fortolker, diskutere og vurdere n Overbevise: At kunne argumentere for sin undersøgelsesmetode, analyse, validitet og dokumentation n Fagfælle: Målgruppen har samme faglige grundlag, men IKKE særviden om det felt, opgaven handler om n Det faglige diskursfællesskab: Faglig formidling, standart/normalitet inden for den akademiske genre, forskel for uni til uni

Den udvidede argumentmodel

Den udvidede argumentmodel

Opgaven som et argument

Opgaven som et argument

En svær tekst – et eksempel

En svær tekst – et eksempel

Fordele og ulemper ved teksten n Fordele Præcision n Indforståethed mellem faglige begrebsfæller n

Fordele og ulemper ved teksten n Fordele Præcision n Indforståethed mellem faglige begrebsfæller n Der spares på ord n Viden n (Magt) n n Ulemper n n n Abstraktion (det tager lang tid at læse og forstå) Forstår forfatteren, hvad han/hun skriver Overlegenhed Svære tekster gør læsere sure (Magt)

1. De syv plager 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Lange sætninger Forvægt

1. De syv plager 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Lange sætninger Forvægt og bagvægt Passiv Verbalsubstantiver Lange ord Højtidelige ord Fagord

Lange sætninger Krævende for hukommelsen, især hvis der er mange indskudte og foranstillede led.

Lange sætninger Krævende for hukommelsen, især hvis der er mange indskudte og foranstillede led. n ”Hvis du skal opereres for en anden sygdom, er det vigtigt at du eller den læge, der skal operere, kontakter en læge på Neurologisk Klinik for at høre, om der skal tages specielle hensyn i forbindelse med operationen. ” n ”Du skal kontakte Neurologisk Klinik hvis du skal opereres. Vi kan fortælle om der skal tages specielle hensyn. ”

Lange sætninger Én sætning, ét budskab. n Sæt mange punktummer og rigtige kommaer. n

Lange sætninger Én sætning, ét budskab. n Sæt mange punktummer og rigtige kommaer. n Bryd sætningerne op. n Undgå lange sætninger og indskud. n Varier sproget med lange og korte sætninger. n Brug helt korte sætninger som stopeffekt. n

Forvægt og bagvægt I sætninger med forvægt står budskabet sidst. Budskabet står først i

Forvægt og bagvægt I sætninger med forvægt står budskabet sidst. Budskabet står først i sætninger med bagvægt. n Forvægt gør det svært at overskue sætninger fordi vi skal vente på budskabet. n I sætninger med bagvægt ved vi straks hvad budskabet er, fordi det kommer først. n Bagvægt gør det muligt at arbejde med flere ledsætninger uden at gøre sproget tungt.

Forvægt og bagvægt n ”Skulle det hænde, at De en enkelt gang måtte glemme

Forvægt og bagvægt n ”Skulle det hænde, at De en enkelt gang måtte glemme at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker det inden for 12 timer, skal De alligevel tage hele den ordinerede dosis. ” n ”De skal tage hele den ordinerede dosis selv om De glemmer at tage tabletterne på det sædvanlige tidspunkt, men husker det inden for 12 timer. ”

Passiv To former n -s-passiv: Der spises. n blive-passiv: Du bliver kørt. Begge former

Passiv To former n -s-passiv: Der spises. n blive-passiv: Du bliver kørt. Begge former n skaber afstand mellem skribent og læser n gør det uklart hvem der handler n gør teksten abstrakt og upersonlig n trækker andre plager med sig, fx “Hoslagt fremsendes”.

Passiv n ”Ved lumbalpunktur udtages spinalvæske, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Med en

Passiv n ”Ved lumbalpunktur udtages spinalvæske, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Med en speciel nål opnås adgang mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra væsken kan tappes. ” n ”Ved lumbalpunktur tager vi en prøve af spinalvæsken, der omgiver rygmarven, hjernen og nerverødderne. Vi fører en speciel nål ind mellem ryghvirvlerne i lænden, hvorfra vi tapper væsken. ”

”jeg” eller passiv i videnskabelige tekster _ • passiv er på sin plads når

”jeg” eller passiv i videnskabelige tekster _ • passiv er på sin plads når man skriver om handlinger og fremgangsmåder i sin undersøgelse som en hvilken som helst læser kan gentage med samme resultat ud fra de givne forudsætninger, fx når der analyseres, beskrives, sammenlignes, måles, iagttages. • jeg + aktive verber er på sin plads når man skriver om de handlinger og sproghandlinger som skriveren alene kan udføre i sin undersøgelse, fx når han eller hun vælger, fremhæver, foreslår, konkluderer, viser, fortolker, argumenterer for. Kilde: Akademisk Skrivecenter, KU, http: //akademiskskrivecenter. hum. ku. dk/stoettepapirer/papirer_jeg-passiv_2009. pdf/

Verbalsubstantiver Ændrer et udsagnsord til et navneord og ender ofte på -ing og -else.

Verbalsubstantiver Ændrer et udsagnsord til et navneord og ender ofte på -ing og -else. n n n n Blodprøvetagning håraffald tobaksforbrug sårheling påsætning tandudtrækning journaloptagelse tage en blodprøve hår falder af ryge hele sår sætte på trække tænder ud skrive journal

Verbalsubstantiver n n n gør teksten kompakt og svær at læse kan puste teksten

Verbalsubstantiver n n n gør teksten kompakt og svær at læse kan puste teksten unødigt op skaber uklarhed: Hvem gør hvad? skaber afstand og gør teksten upersonlig fordi subjekterne forsvinder gør teksten udynamisk og abstrakt fordi vi ændrer en handling til et begreb trækker passiver med sig

Lange sammensatte ord Sammensatte ord kan være svære læse, overskue og forstå. Opløs dem

Lange sammensatte ord Sammensatte ord kan være svære læse, overskue og forstå. Opløs dem hvis du kan. n n rygmarvsvæskehulrummet om væsken i rygmarven n n medicindoseringsæske til at dosere medicin n n undersøgelsesresultatet af undersøgelsen n n lægesamtale med en læge

Lang tillægsform Med lang tillægsform taler vi ofte om folk i 3. person i

Lang tillægsform Med lang tillægsform taler vi ofte om folk i 3. person i stedet for til folk i 2. person. n n ”Selve punkturen udføres enten med patienten i siddende eller liggende stilling. ” ”Du kan sidde op eller ligge ned under punkturen. ” ”Af hensyn til vores rygende patienter forefindes et lokale hvor der må ryges. ” ”Vi har et lokale hvor du må ryge. ”

Højtidelige ord n n n n n anvende forløbne år indeværende år samtlige vedrørende

Højtidelige ord n n n n n anvende forløbne år indeværende år samtlige vedrørende angående finde sted forefindes bruge sidste år i år og alle om om sker, foregår er

Højtidelige ord n n n n ligeledes såfremt, ifald, dersom hvilket betyder at hvorfor

Højtidelige ord n n n n ligeledes såfremt, ifald, dersom hvilket betyder at hvorfor det skal oplyses på grund af dette med henblik på det skal hermed meddeles også sådan hvis derfor til, så, fordi …

Faglatin n n n lumbalpunktur koagulere interkraniel ambulant akut antik klinisk føre en nål

Faglatin n n n lumbalpunktur koagulere interkraniel ambulant akut antik klinisk føre en nål ind ved lænden størkne inden i kraniet uden indlæggelse pludselig, hurtig, heftig mod [forskellige betydninger]

Mosord - ord, der lugter af ”gammel dansk” andrager angående anskaffe beliggende besvære sig

Mosord - ord, der lugter af ”gammel dansk” andrager angående anskaffe beliggende besvære sig bibeholde dersom efterstræbe finde sted foranlediget genanvende genpart forefindes foreligger forespørge forløbne formene fornøden fremsende følgelig fåtal

Fagjargon n n n skadestuefunktion åndedrætsfunktion fejlsynkning indtage frit flydende gentage proceduren komplikationer indlæggelsesområde

Fagjargon n n n skadestuefunktion åndedrætsfunktion fejlsynkning indtage frit flydende gentage proceduren komplikationer indlæggelsesområde skadestue åndedræt få noget galt i halsen drikke gøre det igen problemer klinik

Et eksempel Til trods for at vi i den foreliggende sag gentagne gange har

Et eksempel Til trods for at vi i den foreliggende sag gentagne gange har rettet henvendelse til Deres firma, må vi med beklagelse konstatere, at vi endnu ikke har modtaget Deres svar. Almindelig dansk: Vi har nu flere gange skrevet til Deres firma i denne sag, men desværre ikke fået svar.

Udryd de syv plager Ved en behovsanalyse blandt bibliotekets brugere i den prægymnasiale alder

Udryd de syv plager Ved en behovsanalyse blandt bibliotekets brugere i den prægymnasiale alder ses det med al ønskelig tydelighed, at en fortløbende ajourførelse og videreudvikling af gruppens forståelsesramme med henblik på optimalt udnyttelsespotentiale blandt gruppens medlemmer opfattes som imperativ.

Andre formidlingsovervejelser

Andre formidlingsovervejelser

Abstraktionsniveau Kravl ikke for langt op ad abstraktionsstigen. n n n Energiforsyning Vedvarende energi

Abstraktionsniveau Kravl ikke for langt op ad abstraktionsstigen. n n n Energiforsyning Vedvarende energi Vindmøllepark Havvindmøllerne ved Flakfortet

Formidling er ikke lig med forsimpling ”Butiksområdets salg af korttidsholdbare produkter indeholder 10 procents

Formidling er ikke lig med forsimpling ”Butiksområdets salg af korttidsholdbare produkter indeholder 10 procents varer af ringe kvalitet. ” ”Forbrugerne får meget ofte gamle varer i indkøbskurven. Op imod 10 procent af butikkernes letfordærvelige madvarer er halvdårlige eller direkte fordærvede. (Politiken)” Citat hos Grunwald, Smistrup og Veirup

Forklar fagterminologi ”Med udgangspunkt i tendenser til samfundsmæssig differentiering, statens polycentrering og øget institutionel

Forklar fagterminologi ”Med udgangspunkt i tendenser til samfundsmæssig differentiering, statens polycentrering og øget institutionel refleksivitet, peger den såkaldte forhandlingsøkonomi (Nielsen og Pedersen) på statslige styringsinstrumenter som ligger udover, og er fundamentalt anderledes end de traditionelle neoklassiske styringsinstrumenter. ” Citat hos Stray Jørgensen

Personer og perspektiv Personer skaber nærvær. n ”Svar gives normalt efter fire-fem uger. ”

Personer og perspektiv Personer skaber nærvær. n ”Svar gives normalt efter fire-fem uger. ” n ”Vi svarer dig normalt efter fire-fem uger. ” Modtagers perspektiv skaber relevans. n ”Transport kan bevilges. ” n ”Du kan få transporten betalt. ” n ”Vi kan betale din transport. ”

Udsagnsord skaber liv n ”I starten vil der ofte være behov for daglig blodprøvetagning.

Udsagnsord skaber liv n ”I starten vil der ofte være behov for daglig blodprøvetagning. Senere nedsættes hyppigheden af blodprøvekontrol med op til ugers interval. ” n ”I starten tager vi ofte blodprøver hver dag. Senere kan der gå uger imellem. ”

Metakommunikation • forbinder informationer til den allerede eksisterende faglige viden • viser hvordan faglig

Metakommunikation • forbinder informationer til den allerede eksisterende faglige viden • viser hvordan faglig viden og faglige teorier og metoder bruges • placerer undersøgelsens (del)resultater i fagets løbende diskurs og debat • viser ræsonnementet og argumentationen • viser sammenhørende informationers funktion i teksten og markerer sproghandling • forbinder informationer indbyrdes Kilde: Akademisk Skrivecenter, KU, http: //akademiskskrivecenter. hum. ku. dk/stoettepapirer/papirer_metakommunikation_2009. pdf/

Videnskabeligt sprog • sagen er i centrum – ikke afsenderen, processen eller modtageren •

Videnskabeligt sprog • sagen er i centrum – ikke afsenderen, processen eller modtageren • vis med sproget at du undersøger problemer og bruger (ikke blot refererer) viden • sproget skal være éntydigt – samme ord om samme ting • sproget skal være præcist – derfor er flertalsord farlige (og ord som alle, mange, nogle, man osv. ) • definitioner og begrundelser er særligt vigtige • brug metakommunikation – også i skrive - processen (”i det følgende vil jeg”, ”som jeg har vist”) • pas på med udokumenterede påstande, generaliseringer, passager du ”løfter” fra kilderne, vurderende tillægsord, tvetydigheder, talesprog, jargon, metaforer • idealet er at teksten skal være ”udfoldet” – dvs. ingen huller og spring som læseren skal gætte sammenhængen i. Kilde: Akademisk Skrivecenter, KU, http: //akademiskskrivecenter. hum. ku. dk/stoettepapirer/papirer_videnskabeligt_sprog_2009. pdf/

Vejrudsigt i Politiken 12. september skrevet af en meteorolog: Vejret i dag Let til

Vejrudsigt i Politiken 12. september skrevet af en meteorolog: Vejret i dag Let til frisk vind fra vest og nordvest med byger, men også nogen sol. Temperaturer op til mellem 12 og 15 grader, til natten mellem 5 og 10 grader, men lokalt ned til nær frysepunktet.

Samme vejrudsigt skrevet af en journalist: Nattefrost på vej Så gik den sommer, og

Samme vejrudsigt skrevet af en journalist: Nattefrost på vej Så gik den sommer, og allerede i nat er der risiko for sprøde vandpytter: Nattefrosten og fingervanterne truer forude, melder meteorologerne. I det hele taget har september indtil videre …

Eksempel fra virkeligheden: n n Hvordan bliver vejret i dag? - spørger nyhedsoplæseren Jesper

Eksempel fra virkeligheden: n n Hvordan bliver vejret i dag? - spørger nyhedsoplæseren Jesper Teilgård i morgen tv i starten af oktober måned. Tja, hvis du ligger lunt i sengen lige nu, så bliv liggende!

Videnssprog n n n n Logisk Tankeorienteret Upersonligt Abstrakt Billedfattigt Løsrevet fra situation Offentligt

Videnssprog n n n n Logisk Tankeorienteret Upersonligt Abstrakt Billedfattigt Løsrevet fra situation Offentligt Rødder i skriftsprog Erfaringssprog n n n n Sanseligt Handlingsorienteret Personligt Konkret Billedrigt Knyttet til situation Privat Rødder i talesprog

Videnssprog - erfaringssprog Videnskabssprog: Formidlingssprog: Bruges til at: Analysere Definere Systematisere Fortælle Fortolke Udlægge

Videnssprog - erfaringssprog Videnskabssprog: Formidlingssprog: Bruges til at: Analysere Definere Systematisere Fortælle Fortolke Udlægge Derfor er det: Statisk Abstrakt Generelt Billedfattigt Logisk-ræsonnerende Upersonligt Dynamisk Konkret Specifikt Billedrigt Narrativt Personligt Med: Overordnet synsvinkel Eksplicitte sammenhænge Skiftende synsvinkel Implicitte sammenhænge

Eksempel Ubegrundet udeladelse af afgivelse af fraværsmelding kan sidestilles med udeblivelse med mulig afbrydelse

Eksempel Ubegrundet udeladelse af afgivelse af fraværsmelding kan sidestilles med udeblivelse med mulig afbrydelse af arbejdsforholdet og tab af dagpengeretten til følge. Hvis du bli'r væk uden grund, risikerer du at blive fyret og miste dine dagpenge.

HVAD STÅR DER HER? Samspilssituationer, involverende spæde eller yngre personer engageret i diverse uspecificerede

HVAD STÅR DER HER? Samspilssituationer, involverende spæde eller yngre personer engageret i diverse uspecificerede rekreative sysler, frembringer almindeligvis de mest hensigtsmæssige resultater såfremt participanterne er indbyrdes kompatible. Lige børn leger bedst.

n OG HER? n Cylindriske beholdere i mellemstørrelsen, hvis indre lagerkapacitet er uudnyttet, må

n OG HER? n Cylindriske beholdere i mellemstørrelsen, hvis indre lagerkapacitet er uudnyttet, må med rimelig forventning formodes at besidde væsentlige akustiske kvaliteter. n Tomme tønder buldrer mest.

OG HER? Vederfares et gunstigt udfald på en given tildragelse, vil det, alt andet

OG HER? Vederfares et gunstigt udfald på en given tildragelse, vil det, alt andet lige, afstedkomme veltilfredse attituder overfor tilværelsen i al almindelighed. Når enden er god er alting godt.

Til sidst lidt om citater, referater og kilder n Tjek APA-dokumentet; n. Udarbejdet på

Til sidst lidt om citater, referater og kilder n Tjek APA-dokumentet; n. Udarbejdet på CBS