Lektionsplan Lreruddannelsen 8 lektioners studieaktivitet 02 11 2020

Lektionsplan: Læreruddannelsen 8 lektioners studieaktivitet 02 -11 -2020 www. tibis. dk 1

Indhold • Lektionernes mål • Studieaktivitetsmodellen • Plan for 8 lektioners studieaktivitet • Studieaktivitetsmodellens 4 kvadranter • 4 blokke studieaktivitet i studieaktivitetsmodellens kvadranter • • Blok 1: Indhold og dagsorden Blok 2: Indhold og dagsorden Blok 3: Indhold og dagsorden Blok 4: Indhold og dagsorden • Bilag 1: Power. Point præsentation til underviseren (til blok 2) 02 -11 -2020 www. tibis. dk 2

Lektionernes mål • Læreruddannelsens overordnede formål Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1. https: //www. retsinformation. dk 02 -11 -2020 www. tibis. dk 3

Lektionernes mål Da projektet er målrettet den danske grundskole og dennes målgrupper, fokuseres der udover Undervisningsfaget Idræt også mod Lærerens grundfaglighed og Praktik Mere specifikt kan lektionernes/studieaktiviteterne rettes mod: Eksemplariske videns- og færdighedsmål under fire udvalgte, overordnede kompetencemål, henholdsvis: 1. 2. 3. Kompetencemål for Undervisningsfaget Idræt: Idrætsfaget 1. – 9. kl. (3) og Idrætskultur og relationer (4) Kompetencemål for Lærerens grundfaglighed: Elevens læring og udvikling (1), Almen undervisningskompetence (2) og Specialpædagogik (3) Kompetencemål for Praktik: Didaktik (1), Klasseledelse (2) og Relationsarbejde (3) Se dokumentet: Formål med modulet: bekendtgørelseskoblinger (PDF) under modulets materiale for mere specifikke koblinger mellem tibis. dk og læreruddannelsens bekendtgørelse 02 -11 -2020 www. tibis. dk https: //www. retsinformation. dk 4

Studieaktivitetsmodellen Lektionsplanen tager afsæt i studieaktivitetsmodellens 4 kvadranter: kategori 1 -2 -3 -4 ved hjælp af 4 blokke (se næste slides) 2 blokke foregår med tilstedeværelse af underviser 2 blokke foregår uden tilstedeværelse af underviser 02 -11 -2020 www. tibis. dk 5

Plan for 8 lektioners studieaktivitet Planen for 8 lektioners studieaktivitet udgøres af 4 blokke. Blokkene bør tilgås progressivt: blok 1 -2 -3 -4 Hver blok svar til 2 lektioners arbejde (af hver 45 minutter) 02 -11 -2020 www. tibis. dk 6

Plan for 8 lektioners studieaktivitet De 4 blokke – i oversigtsform Blok 1 2 lektioner uden underviser • Egen forberedelse til undervisning • Tilegnelse af stof i modulet • Studerendes egen forberedelse. Tilegnelse af stof i tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen Blok 2 2 lektioner med underviser • Undervisning hvor der er en underviser til stede • Introduktion, diskussion, øvelser og feedback • Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen. Igangsætning af arbejde i blok 3 Blok 3 2 lektioner uden underviser Blok 4 2 lektioner med underviser 02 -11 -2020 • Projekt og gruppearbejde. • Arbejde med e-læring, refleksions- og omsætningsopgaver i teori- og bevægelsespraksis • Arbejde med refleksions- og omsætningsopgaver fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen i teori og bevægelsespraksis • Opsamling på gruppearbejde • Præsentation, opsamling på gruppearbejde • Præsentation af - og opsamling på arbejde i blok 3. Opsamling på de 4 blokke, samlet set. Perspektivering til praksis. www. tibis. dk 7

Blok 1: Indhold og dagsorden Studerendes egen forberedelse. Tilegnelse af stof i tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen 1. Tilegnelse af stof i basismodulet Inklusion i idræt 2. Tilegnelse af stof i basismodulet Aktivitetsudvikling 3. Tilegnelse af stof i basismodulet Viden om handicap 4. Tilegnelse af primær litteratur i modulet Læreruddannelsen, Fra MOV: E særnummer 2019 Blok 1 2 lektioner uden underviser Blok 2 2 lektioner med underviser Blok 3 2 lektioner uden underviser Blok 4 2 lektioner med underviser 02 -11 -2020 www. tibis. dk • Egen forberedelse til undervisning • Tilegnelse af stof i modulet • Studerendes egen forberedelse. Tilegnelse af stof i tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet læreruddannelsen • Undervisning hvor der er en underviser til stede • Introduktion, diskussion, øvelser og feedback • Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen. Igangsætning af arbejde i blok 3 • Projekt og gruppearbejde. • Arbejde med e-læring, refleksions- og omsætningsopgaver i teori- og bevægelsespraksis • Arbejde med refleksions- og omsætningsopgaver fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet læreruddannelsen i teori og bevægelsespraksis • Opsamling på gruppearbejde • Præsentation, opsamling på gruppearbejde • Præsentation af - og opsamling på arbejde i blok 3. Opsamling på de 4 blokke, samlet set. Perspektivering til praksis. 8

Blok 2: Indhold og dagsorden Undervisning hvor der er en underviser til stede. Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen. Igangsætning af arbejde i blok 3 Blok 1 2 lektioner uden underviser 1. Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk (vha. bilag 1, sidst i nærværende PPT præsentation) 2. Introduktion til og igangsætning af refleksions- og omsætningsopgave i blok 3 (vha. dokumentet Refleksions- og omsætningsopgave til blok 3 og 4 i lektionsplan (PDF)) Blok 2 2 lektioner med underviser 3. Spørgsmålsafklaring og feedback på forståelse af opgaven Blok 3 2 lektioner uden underviser Blok 4 2 lektioner med underviser 02 -11 -2020 www. tibis. dk • Egen forberedelse til undervisning • Tilegnelse af stof i modulet • Studerendes egen forberedelse. Tilegnelse af stof i tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen • Undervisning hvor der er en underviser til stede • Introduktion, diskussion, øvelser og feedback • Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen. Igangsætning af arbejde i blok 3 • Projekt og gruppearbejde. • Arbejde med e-læring, refleksions- og omsætningsopgaver i teori- og bevægelsespraksis • Arbejde med refleksions- og omsætningsopgaver fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen i teori og bevægelsespraksis • Opsamling på gruppearbejde • Præsentation, opsamling på gruppearbejde • Præsentation af - og opsamling på arbejde i blok 3. Opsamling på de 4 blokke, samlet set. Perspektivering til praksis. 9

Blok 3: Indhold og dagsorden Projekt og gruppearbejde. Arbejde med refleksions- og omsætningsopgave fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen i teori og bevægelsespraksis Blok 1 2 lektioner uden underviser 1. Blok 2 2 lektioner med underviser 2. Arbejde med refleksions- og omsætningsopgave i teori- og bevægelsespraksis (vha. dokumentet Refleksionsog omsætningsopgave til blok 3 og 4 i lektionsplan (PDF)) Blok 3 2 lektioner uden underviser Forberedelse til præsentation i blok 4 Blok 4 2 lektioner med underviser 02 -11 -2020 www. tibis. dk • Egen forberedelse til undervisning • Tilegnelse af stof i modulet • Studerendes egen forberedelse. Tilegnelse af stof i tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen • Undervisning hvor der er en underviser til stede • Introduktion, diskussion, øvelser og feedback • Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen. Igangsætning af arbejde i blok 3 • Projekt og gruppearbejde. • Arbejde med e-læring, refleksions- og omsætningsopgaver i teori- og bevægelsespraksis • Arbejde med refleksions- og omsætningsopgaver fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen i teori og bevægelsespraksis • Opsamling på gruppearbejde • Præsentation, opsamling på gruppearbejde • Præsentation af - og opsamling på arbejde i blok 3. Opsamling på de 4 blokke, samlet set. Perspektivering til praksis. 10

Blok 4: Indhold og dagsorden Præsentation, opsamling på gruppearbejde. Præsentation af- og opsamling på arbejde i blok 3. Opsamling på de 4 blokke, samlet set. Perspektivering til praksis. Blok 1 2 lektioner uden underviser 1. Præsentation af- og opsamling på arbejde i blok 3 2. Opsamling på de 4 blokke, samlet set Blok 2 2 lektioner med underviser 3. Perspektivering til praksis vha. eksempler fra underviser og/eller studerende Blok 3 2 lektioner uden underviser Blok 4 2 lektioner med underviser 02 -11 -2020 www. tibis. dk • Egen forberedelse til undervisning • Tilegnelse af stof i modulet • Studerendes egen forberedelse. Tilegnelse af stof i tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen • Undervisning hvor der er en underviser til stede • Introduktion, diskussion, øvelser og feedback • Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen. Igangsætning af arbejde i blok 3 • Projekt og gruppearbejde. • Arbejde med e-læring, refleksions- og omsætningsopgaver i teori- og bevægelsespraksis • Arbejde med refleksions- og omsætningsopgaver fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen i teori og bevægelsespraksis • Opsamling på gruppearbejde • Præsentation, opsamling på gruppearbejde • Præsentation af - og opsamling på arbejde i blok 3. Opsamling på de 4 blokke, samlet set. Perspektivering til praksis. 11

Bilag 1: Power. Point præsentation (til blok 2) Til underviseren… Blok 2: 2 lektioners studieaktivitet 02 -11 -2020 www. tibis. dk 12

Blok 2: Indhold og dagsorden Undervisning hvor der er en underviser til stede. Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen. Igangsætning af arbejde i blok 3 Blok 1 2 lektioner uden underviser 1. Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk 2. Introduktion til og igangsætning af refleksions- og omsætningsopgave i blok 3 (vha. dokumentet Refleksions- og omsætningsopgave til blok 3 og 4 i lektionsplan (PDF)) Blok 2 2 lektioner med underviser 3. Spørgsmålsafklaring og feedback på forståelse af opgaven Blok 3 2 lektioner uden underviser Blok 4 2 lektioner med underviser 02 -11 -2020 www. tibis. dk • Egen forberedelse til undervisning • Tilegnelse af stof i modulet • Studerendes egen forberedelse. Tilegnelse af stof i tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen • Undervisning hvor der er en underviser til stede • Introduktion, diskussion, øvelser og feedback • Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen. Igangsætning af arbejde i blok 3 • Projekt og gruppearbejde. • Arbejde med e-læring, refleksions- og omsætningsopgaver i teori- og bevægelsespraksis • Arbejde med refleksions- og omsætningsopgaver fra tibis. dk basismoduler og primær litteratur i modulet Læreruddannelsen i teori og bevægelsespraksis • Opsamling på gruppearbejde • Præsentation, opsamling på gruppearbejde • Præsentation af - og opsamling på arbejde i blok 3. Opsamling på de 4 blokke, samlet set. Perspektivering til praksis. 13

Introduktion til og diskussion af begreber fra tibis. dk: Indhold og Dagsorden • Udvalgte nedslag i: • Basismodulet Inklusion • Basismodulet Aktivitetsudvikling • Basismodulet Viden om handicap • MOV: E særnummer 2019: artiklerne: • • 02 -11 -2020 • Inkluderende idrætsundervisning for børn med særlige behov – præsentation af kernebegreber • Samarbejde mellem fagprofessionelle styrker idrætsundervisningen for børn med særlige behov • 6 trin til inkluderende idrætsundervisning • Interview: ”Det vigtigste er, at vi møder eleverne, der hvor de er”. MOV: E særnummer 2019 Fanerne på tibis. dk – til inspiration og videre arbejde Introduktion til- og igangsætning af refleksions- og omsætningsopgave www. tibis. dk 14

Udvalgte nedslag i basismodulet Inklusion 02 -11 -2020 www. tibis. dk 15

Inklusion og inkluderende idrætsundervisning - en rettighed • I FN’s Handicapkonvention står der: Alle har ret til et liv med mulighed for deltagelse i idræt og bevægelse (FNs Handicapkonvention, 2002) • I Folkeskoleloven står der: Alle har ret til at blive inkluderet i det sociale fællesskab som idrætsundervisningen udgør (Folkeskoleloven, lov 406, 2013) • Inklusion er n måde at tænke på  det er. IKKE n metode. Derfor er der ikke én måde at inkludere på!” (Christian Quvang, ENVIE) 02 -11 -2020 www. tibis. dk 16

Fysisk, social og psykisk inklusion • Den fysiske inklusion – om eleven er fysisk til stede i idrætsundervisningen/rummet • Den sociale inklusion – om eleven deltager og interagerer med de andre elever i idrætsundervisningen • Den psykiske inklusion – om elevens egen oplevelse af inklusion i idrætsundervisningen. I praksis er det kun igennem eleven selv, at man som idrætsunderviser kan få svar på, om han/hun føler sig som en del af bevægelsesfællesskabet – således kan den fysiske og sociale inklusion ikke stå alene. 02 -11 -2020 www. tibis. dk 17

Inklusion i skolen Undervisningen må tilrettelægges og tilpasses så undervisningsmiljø og aktiviteter tilgodeser alle elevers fulde deltagelse. Samtidig skal der stilles forventer til eleverne – med ambitionen om at eleverne i videst mulig omfang kan deltage i undervisningen sammen med de øvrige elever. Ansvaret for inklusion ligger således hos underviserne, men elever med og uden handicap skal også lære at bidrage til, at det lykkes Integration betyder, at alle er til stede i undervisningen, men der er en gruppe, der ikke deltager i ”de flestes fællesskab” Eksklusion betyder, at eleverne ikke Inklusion betyder deltagelse i undervisningen, hvor alle får undervisning og er ikke til stede i undervisning og fungerer som ligeværdige personer i bevægelsesfællesskabet klassen og som en del af klassens fællesskaber. 02 -11 -2020 www. tibis. dk 18

Refleksion og diskussion vha. inklusionsdiagrammet Mette Munk introducerer i artiklen ”Inklusion og eksklusion i idrætsundervisningen” Inklusionsdiagrammet som kan anvendes i analysen og italesættelsen af grader af deltagelse, fra ikke-deltagelse yderst i cirklen til fuld deltagelse inderst i cirklen. Diskussionsspørgsmål: 1) Hvordan har du i din pædagogiske praksis, i forbindelse med pædagogiske aktiviteter, oplevet forskellige grader af deltagelse? Hvilke? Eksemplificer! 2) Hvordan kunne man have arbejdet med at øge deltagelsen? 3) Skal pædagogiske aktiviteter kunne skabe rum forskellige niveauer af deltagelse – eller er målet altid fuld deltagelse for alle? Hvordan? Hvorfor? Inklusionsdiagrammet (Frit efter Munk, Mette (2017). Inklusion og eksklusion i idrætsundervisningen. I En skole i bevægelse – Læring, trivsel og sundhed. Schulz, Anette og von Seelen, Jesper (red. ), Akademisk Forlag) Inklusion betyder deltagelse i undervisningen, hvor alle får undervisning og fungerer som ligeværdige personer i klassen og som en del af klassens fællesskaber. 02 -11 -2020 www. tibis. dk 19

Tilpasset idræt og bevægelse i skolen • … For at skabe rum for øget inklusion og deltagelse i idrætsundervisningen må tilrettelæggelse og gennemførsel tilpasses med baggrund i didaktisk refleksion over både elevens – og gruppens læringsforudsætninger. Se fanen: Idrætsundervisningen starter ved eleven (www. tibis. dk) • Tilpasset idræt og bevægelse defineres som idræt og bevægelse, der er tilrettelagt, så alle kan deltage uanset fysiske, personlige og sociale evner. • Følgende elementer er centrale i ideologien bag begrebet: • Glæde, energi og trivsel ved deltagelse idræts- og bevægelsesaktivitet • Deltagelse i bevægelsesfællesskaber • Udvikling og læring • Sundhedsfremme i bred forstand • I tibis. dk har vi valgt at anvende Aktivitetshjulet+ som redskab til at `tilpasse idræt og bevægelse` 02 -11 -2020 www. tibis. dk 20

Udvalgte nedslag i basismodulet Aktivitetsudvikling 02 -11 -2020 www. tibis. dk 21

Aktivitetshjulet+ • For at elever med handicap kan deltage i idrætsundervisningen, skal læringsmiljøet organiseres og aktiviteterne tilpasses målgruppen. • Aktivitetshjulet er udviklet af Mads Hovgaard og modificeret af Dansk Skoleidræt. • Aktivitetshjulet kan bruges som analyseværktøj, planlægningsværktøj, læringsværktøj og udviklingsværktøj i idrætsundervisningen. • I www. tibis. dk har vi taget udgangspunkt i Dansk Skoleidræts version af Aktivitetshjulet og specificeret, hvordan man kan bruge det som værktøj til at inkludere elever med fysiske og psykiske handicap i idrætsundervisningen. Det kalder vi Aktivitetshjulet+ • Den centrale kategori ENERGI I ØJEBLIKKET kalder vi DELTAGELSE OG LÆRING, som er det centrale mål for inkluderende idrætsundervisning. www. tibis. dk

www. tibis. dk

Hjemmesidearbejde, refleksion og diskussion: Aktivitetshjulet+ • Undersøg: i mindre grupper, på www. tibis. dk under fanen ´praksiseksempler` forskellige eksempler på hvordan aktivitetshjulet kan bidrage i tilpasning af idræt og bevægelse • Reflekter over- og diskuter: 1) Om I, i gruppen, har erfaringer med tilpasning af idræt og bevægelse? Hvilke? og 2) Hvordan tilpasning af idræt og bevægelse kan bidrage til øget inklusion og deltagelse? 02 -11 -2020 www. tibis. dk 24

Udvalgte nedslag i basismodulet Viden om handicap 02 -11 -2020 www. tibis. dk 25

Elever med bevægelseshandicap Forudsætninger • Elever med bevægelseshandicap dækker over en bred gruppe af elever med større eller mindre fysiske funktionsnedsættelser. Fra elever med små behov for tilpasninger fx dysmeli (misdannelser af fx hænder, arme eller ben) til elever med større behov for tilpasninger fx elever med cerebral parese (hjerneskade), lammelser eller muskelsvind. • Afklar først i hvor høj grad elevens forudsætninger er påvirket af bevægelseshandicappet. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad eleven kan og samtidig være opmærksom på særlige behov. Eleven og forældrene har ofte selv særlig viden om, hvad man skal være opmærksom på og redskaber til at løse problemer. • Hos nogle elever kan der ske en hurtig udtrætning (fx muskelsvind). Lav aftaler med eleven, underviserteamet og forældrene om prioritering af, hvornår og til hvad eleven skal bruge sin energi. Nogle elever kan også have smerter, som skal tages hensyn til. Opmærksomhedspunkter • Børn med bevægelseshandicap kan deltage i idræt, hvis der bliver taget nødvendige hensyn til deres behov. Nogle elever skal have ekstra hjælp og opbakning til at blive motiverede til at deltage i aktiviteterne. • Elever i (el)kørestol kan indgå i idrætsundervisningens aktiviteter og udfordres på fart, retning, orientering, samarbejde, køreteknik og strategi. Det kan kræve en kreativ og eksperimenterende tilgang til aktiviteterne og eleverne kan selv inddrages i fx aktivitetsudvikling, koreografi, drama, orientering osv. Der findes en lang række af idrætter, som er særligt velegnede til elever med bevægelseshandicap, fx el-hockey, siddende volley-ball og kørestolsrugby. Hvis eleven har mulighed for det, er det en gode idé at komme ud af kørestolen, hvilket giver andre kropslige udfordringer, større føling med egen krop og en anden kontakt med de andre elever (inddrag evt. fysioterapeut). • Idræt og bevægelse betyder meget for barnets selvtillid og selvfølelse. Det er sjovt at øve sig og blive bedre, og det giver motivation til mere. Uanset på hvilket bevægelsesniveau eleven med bevægelseshandicap befinder sig på, skal det være sjovt at have idræt. Elever med bevægelseshandicap har brug for at styrke deres idrætslige og kropslige kompetencer. Undervisningsmiljø og tilpasninger • Først og fremmest skal elever med bevægelseshandicaps sikres adgang til idrætsfaciliteterne, og der kan være brug for specielle hjælpemidler. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad eleven kan og differentiere udfordringer og retningslinjer. 02 -11 -2020 www. tibis. dk 26

Elever med synsnedsættelse Forudsætninger • Der er stor forskel på om eleven er blind eller svagsynet. Synsevnen er helt grundlæggende for et barns forudsætninger og motivation for fysisk udfoldelse. Elever med synsnedsættelser har ofte ikke opnået de samme bevægelsesmæssige erfaringer som sine jævnaldrende kammerater. De foretrækker måske generelt stillesiddende aktiviteter, hvor bevægelseserfaring, kondition og motorisk udvikling ikke styrkes. Samtidig bruger barnet med synsvanskeligheder meget energi på at koncentrere sig om at lytte og forholder sig af den grund ofte i ro. • Afklar først i hvor høj grad elevens motoriske forudsætninger er påvirket af det manglende syn. Selv for et barn med gode kropslige forudsætninger, vil synsvanskelighederne ofte forsinke eller forstyrre den motoriske udvikling. Det er vigtigt at have kendskab til elevens specifikke synsvanskeligheder – hvad kan eleven se og ikke se? Selv en lille synsrest kan have stor betydning for elevens evne til at tilegne sig fysiske færdigheder. Opmærksomhedspunkter • Børn med synsnedsættelser kan deltage i idræt, hvis der bliver taget nødvendige hensyn til deres behov. Det vigtige er, at undervisningen tilrettelægges efter, at eleven kan udnytte og styrke sin andre sanser: kinæstetiske sans (muskel og led sansen), vestibulære sans (balancesansen); taktile sans (føle- og berøringssansen) samt den auditive sans (høresansen). • Det er vigtigt, at der er opmærksomhed på at eleven får mulighed for at stimulere alle disse sanser, da de er grundlæggende for hans/hendes muligheder for at klare livets udfordringer med handicap. Elever med synsnedsættelser kan I de rette organisatoriske og sociale omgivelser være meget selvhjulpne og selvstændige i idrætsundervisningen. • Idræt og bevægelse betyder meget for barnets selvtillid og selvfølelse. Det er sjovt at øve sig og blive bedre, og det giver motivation til mere. Uanset på hvilket bevægelsesniveau eleven med synsvanskeligheder befinder sig på, skal det være sjovt at have idræt. Elever med synsnedsættelser har brug for at styrke deres idrætslige og kropslige kompetencer – præcist ligesom børn uden synsnedsættelser. Undervisningsmiljø og tilpasninger • Kammeratstøtte er typisk en god hjælp til elever med synsnedsættelser, ligesom det er vigtigt at holde et roligt undervisningsmiljø og være ekstra tydelig i formidling, igangsætning og feedback omkring aktiviteter. 02 -11 -2020 www. tibis. dk 27

Elever med kognitive handicap Forudsætninger • Vi fokuserer her primært på elever med ADHD og autisme, men der kan være fælles træk med andre elever med andre adfærds- og udviklingsforstyrrelser (OCD, angst, depression, spiseforstyrrelser m. fl. ). Flere elever kan også have en kombination af forstyrrelser i større eller mindre grad. • Fælles for dem er, at deres udfordringer ofte ikke ses med det blotte øje, men giver sig til kende i deres adfærd, kommunikation og samspil med andre. Derudover kan deres udfordringer være meget forskellige, og det er vigtigt at afklare hver enkelt elevs forudsætninger og motivation allerførst. ADHD er en opmærksomhedsforstyrrelse og påvirker de dele af hjernen, der styrer opmærksomhed, motorisk aktivitet og impulsivitet. Det betyder, at elever med ADHD fx: • • • Opmærksomhedspunkter • Afklar først elevens fysiske og kognitive forudsætninger. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad eleven kan og samtidig være opmærksom på særlige behov. Afklar elevens forståelses- og adfærdsmæssige udfordringer fx hvordan de bedst afkoder retningslinjerne for en aktivitet; hvorfor udfordringerne opstår undervejs; og hvornår og med hvem de indgår positive relationer. • De kan have svært ved at forstå og planlægge aktiviteter, og sætte sig ind i andre menneskers følelser og behov. Elevernes adfærd kan derfor ofte blive misforstået som dårlig opførsel, hvilket ender med konflikter og skæld ud. Forsøg derfor at forebyg disse situationer og forklar klassekammeraterne om elevernes udfordringer. • De er ofte udfordrede på at bearbejde information fra omgivelserne og sortere i deres sanseindtryk. De kan derfor være er ekstra sensitive overfor lyde, larm, lys og lugte sammenlignet med andre elever. De har derfor brug for høj grad af struktur og forudsigelighed. Det kan fx være at undervisningen starter i en cirkel hver gang, at lektionernes opbygning er ens, eller at eleven på forhånd ved hvilken gruppe elever de skal være sammen med. Undervisningsmiljø og tilpasninger • Først og fremmest har elever med ADHD og autisme brug for struktur og forudsigelighed, og det er centralt at styrke underviserens formidlingen af aktiviteterne. • Forudsigelighed indebærer både før og efter undervisningen med fx forberedelse af eleven, en god transportvej til og fra hallen og evt. samme plads i omklædningsrummet. • • Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der blandt andet påvirker evnen til at kommunikere verbalt og nonverbalt, deres forestillingsevne og det sociale samspil. Det betyder, at elever med autisme fx: • • • 02 -11 -2020 www. tibis. dk Har svært ved at modtage en kollektiv besked Bliver let distraherede af lyde, synsindtryk og andre sanseindtryk Kan ofte ikke følge og fuldføre aktiviteter, som kræver vedholdende opmærksomhed Er motorisk urolige og kan ikke styre uro i fx hænder og fødder Har svært ved at vente på tur og kan komme til at afbryde Ofte har fokus på detaljer Har svært ved at ignorere og tolke sanseindtryk Har vanskeligheder med at aflæse og benytte mimik og kropssprog. Kan have svært ved at forstå legens eller spillets regler og rammer Har svært ved at forstå og arbejde med fantasilege og ironi 28

Inklusion, Aktivitetshjulet+, Handicap • Viden om- og færdigheder i at arbejde med inklusion, aktivitetshjulet+ og handicap vil, sammen med praktikerens øvrige pædagogiske/didaktiske viden og færdigheder, kunne danne grundlag for mere kvalificeret arbejde med at sikre: • ”I faget idræt skal eleverne lære at indgå i alsidige, idrætslige sammenhænge, hvor det er centralt, at eleverne opnår kropslige færdigheder og viden om fysisk aktivitet samt oplever glæde ved og lyst til at udøve idræt i mange forskellige arenaer. Det gælder for alle elever – uanset forudsætninger. ” Inklusion • Refleksions- og omsætningsopgaven i Blok 3 og 4, har til formål at styrke praktikerens viden om- og færdigheder i netop dette, ved at skabe et teoretisk og praktisk rum for øvelse – i overlappet mellem inklusion, handicap og Aktivitetshjulet+ Handicap 02 -11 -2020 Aktivitetshjulet+ www. tibis. dk 29

Nedslag i MOV: E særnummer 2019 – artiklerne: (primær litteratur til modulet) • Bentholm, Anette og Soulié, Tine. Inkluderende idrætsundervisning for børn med særlige behov – præsentation af kernebegreber. MOV: E særnummer 2019 • Habekost, Ellen Ravn og Bentholm, Anette. Samarbejde mellem fagprofessionelle styrker idrætsundervisningen for elever med særlige behov. MOV: E særnummer 2019 • Christiansen, Lars Breum. 6 trin til inkluderende idrætsundervisning. MOV: E særnummer 2019 • Knudsen, Julie Vang. Interview: ”Det vigtigste er, at vi møder eleverne, der hvor de er”. MOV: E særnummer 2019 02 -11 -2020 www. tibis. dk 30

Inkluderende idrætsundervisning for børn med særlige behov – præsentation af kernebegreber ”Børn med handicap og særlige behov har ifølge både dansk lovgivning og nationale og internationale konventioner ret til undervisning og deltagelse i idræt og bevægelse i skolen i fællesskab med andre elever. Alligevel er der store udfordringer med at imødekomme dette. Artiklen præsenterer indledningsvis forståelser omkring inklusion i skolen og herundervisning og deltagelse i idræt. Det bliver efterfulgt af en præsentation af en række begreber vedrørende handicap, inklusion og undervisningsdifferentiering samt andre specialpædagogiske fokusområder i bestræbelserne på at få alle med i undervisningen og deltage i læringsfællesskabet i idræt i skolen. ” Bentholm, Anette og Soulié, Tine. Inkluderende idrætsundervisning for børn med særlige behov – præsentation af kernebegreber. MOV: E særnummer 2019 02 -11 -2020 www. tibis. dk 31

Samarbejde mellem fagprofessionelle styrker idrætsundervisningen for elever med særlige behov ”Samarbejde mellem fagprofessionelle kan styrke inkluderende læringsfællesskaber i idræt. Men det handler om mere end at koordinere, kommunikere og gøre det samme. Det handler om ligeværdigt samarbejde om fælles mål i idræt, fælles værdisæt, en fælles problemforståelse og løsning af den fokuserede og koordinerede indsats. Der kan være flere forskellige former for samarbejdskonstellationer i spil mellem fagprofessionelle med særlige kompetencer – herunder lærere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, AKT-vejledere, sundhedsplejersker og andre. I denne artikel gives der eksempler på, hvordan teamsamarbejde, co-teaching og inddragelse af særlige ressourcepersoner konkret kan organiseres og tilrettelægges i arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber i idræt. ” Habekost, Ellen Ravn og Bentholm, Anette. Samarbejde mellem fagprofessionelle styrker idrætsundervisningen for elever med særlige behov. MOV: E særnummer 2019 02 -11 -2020 www. tibis. dk 32

6 trin til inkluderende idrætsundervisning ”I efteråret 2018 udloddede Undervisningsministeriet en pulje til undervisning i idræt og bevægelse for børn og unge med handicap i grundskolen. Det førte til, at FIIBL i samarbejde med en række eksperter, etablerede projektet www. tibis. dk, hvor en af leverancerne var en udvælgelse og beskrivelse af didaktiske og pædagogiske metoder, der kan styrke elevers deltagelse i idrætsundervisningen uanset forudsætninger og handicap. I denne artikel kan du læse om disse metoder, der i alt blev til seks trin. De seks trin indebærer blandt andet et grundlæggende princip om, at alle har ret til at lære noget i idræt; vigtigheden af at arbejde med det sociale miljø i klassen; og en ny måde at bruge Aktivitetshjulet på tilpasninger af aktiviteterne. ” Christiansen, Lars Breum. 6 trin til inkluderende idrætsundervisning. MOV: E særnummer 2019 02 -11 -2020 www. tibis. dk 33

Interview: ”Det vigtigste er, at vi møder eleverne, der hvor de er”. ”En onsdag morgen i maj står jeg ved Sanderumskolens idrætshal, Den let genkendelige lyd af skoleklokken ringer. Lige så stille kommer glade elever fra 3. klasse dumpende med idrætstaskerne over skulderen. De forsvinder ind i omklædningsrummet og kommer kort efter ud omklædte og klar til idræt. De skal være udenfor første gang i år. Jeg spotter Heidi Simonsen, der er klassens idrætslærer. Hun har både eleverne under armene og rundt om sig. Hun kommer mig i møde, da jeg denne morgen har fået lov til at få et indblik i, hvordan hun arbejder med inklusion i idrætsundervisningen” Knudsen, Julie Vang. Interview: ”Det vigtigste er, at vi møder eleverne , der hvor de er”. MOV: E særnummer 2019 02 -11 -2020 www. tibis. dk 34

Fanerne på tibis. dk til inspiration og videre arbejde i blok 3 og 4 02 -11 -2020 www. tibis. dk 35

Nedslag i fanerne på tibis. dk • Forud for arbejdet med Refleksions- og omsætningsopgaven i blok 3 -4 er det vigtigt at vide, at der kan hentes gavnlig viden under andre faner, end fanen E-læringsmoduler (som du befinder dig i). • • • 02 -11 -2020 Under fanen Mind-set kan du finde vejledninger og redskaber ift. inklusion og didaktik Under fanen Aktivitetshjulet+ kan du finde vejledninger, eksemplariske aktivitetstilpasninger og plakater ift. Aktivitetshjulet+ Under fanen Indholdsområder kan du finde konkrete eksemplariske aktiviteter og tilpasninger ift. idrætsfagets indholdsområder Under fanen Praksiseksempler kan du finde en række praksiseksempler på forskellige typer af aktiviteter, koblet til Aktivitetshjulet+ Under fanen Download finder du div. vejledninger til underviseren, skoleledelsen og forældrene Under fanen Handicap finder du viden om forudsætninger, opmærksomhedspunkter og undervisningsmiljø og tilpasninger for de 3 grupper af elever som er tibis. dk´s primære målgrupper www. tibis. dk 36

Introduktion til- og igangsætning af refleksions- og omsætningsopgave • Introduktion til og igangsætning af refleksions- og omsætningsopgave i blok 3. • Spørgsmålsafklaring og feedback på forståelse af opgaven (Se dokumentet Refleksions- og omsætningsopgave til blok 3 og 4 i lektionsplan (PDF)) 02 -11 -2020 www. tibis. dk 37