Digital Didaktisk Design Alice Nissen Lreruddannelsen i Silkeborg

Digital Didaktisk Design Alice Nissen, Læreruddannelsen i Silkeborg, Fo. U-programmet: Forskning i og udvikling af digitale didaktiske design

Hvad er en digital klasse? link I 2012 blev der oprettet to digitale klasser i engelsk og dansk på VIA-UC Silkeborg. I 2013 begyndte yderligere tre digitale hold: naturfag, engelsk og dansk Det overordnede mål med digitale klasser er at udvikle de studerende evne til at udvikle, afprøve og evaluere didaktisk design, der involverer digitale resurser. Vi anvender ikke digitale læremidler hele tiden, kun hvor det er funktionelt.

Didaktisk design • Didaktisk design er den overordnede tænkning, der begrunder og sammentænker it-anvendelse med undervisningens mål, rammer, indhold, undervisnings- og arbejdsformer, produkter, evaluering etc. , hvor De studerende: • anvender teknologier til at finde, bearbejde og præsentere viden • tilegner sig samtidig kompetencer i håndteringen af digitale læremidler • udvikler didaktisk design for deres praktikundervisning

Design-Based Research • Design-Based Research (DBR) er en bred forskningstilgang, • (Ann Brown (1992) og Allan Collins (1992). • ny viden genereres gennem processer, som samtidig udvikler, afprøver og forbedrer et design. • DBR intervenerer i praksis og den bygger på viden, som deltagerne fra praksis besidder Karsten Gynther, videncenterchef, Educationlab, www. educationlab. dk , UCSJ

bogtrailere

“…it’s not the tech, it’s the teach!”, Davis Muir, Ruben R. Puentedura Ed. Comp. Blog

Der snakkes for meget i skolen, men tales for lidt”, (Henningsen, 1999, s. 161).

Praksiseksempel: videofremlæggelse Er den dialogiske holdsamtale – en samtale?

Sammenlignende observationer af studieadfærd i forbindelse med analoge og digitale fremlæggelser • Laver flere forsøg - tager videoen om, fordi de ikke er tilfredse med resultatet - • Nogle tager sig tid til at sammenligne flere optagelser, før de foretager valg om hvilken, der skal oploades. • Distribueret ejerskab – funktionel rollefordeling • Alle ser alle digitale oplæg, på trods af, at grupperne kun er forpligtede på nogle udvalgte. • Selv om holdet er organiseret i opponentgrupper, går kommentarer spontant på tværs af responsstrukturer. • Det digitale oplæg kvalificerer den analoge samtale om disse i undervisningen på grund af, at det f. eks. er muligt at pause i fremlæggelserne.

Didaktiske udviklingsmuligheder i digital mundtlighed fremlæggelser/oplæg • Et princip at lave flere forsøg (”takes”) af det samme oplæg, med henblik på at kvalificere præsentationen. • procesdele eller resultater? afhængigt af pædagogisk sigte, - eller hvilke mundtlighedsaspekter der vægtes. • • • Procesdele af samtalen kan give indblik i: argumenter der giver størst vægt, virkning af argumentet, forskellige typer af argumenter (fx ad hominem, cirkelargument, stråmandsargumentet) og argumentationskneb. Hvor mange gange anfører gruppen ”synsninger” og hvor mange gange begrundes påstanden med et belæg? Fokus kan være på kraft og præcision – belæg, og præmisser, deus ex machina, framing af begreber, forsimpling af kontraster… osv.

Procesorienteret mundtlighed Ny mundtlighed i dansk – ind i teksten, ud til publikum (2013) af Anette Fonnesbæk Skyt.

Didaktiske udfordringer • mundtligheden skal behandles som en særlig udtryksform med særlige sproglige koder, ikke nødvendigvis måles efter skriftlighedens genrestandarder. • hvordan udvikle mundtligheden i tilknytning til de skriftlige genrer og nye medier, vi bruger i professionen? • Professionerne skal udvikle domænespecifik viden om, hvilke feedbackformer der bedst kvalificerer de studerendes mundtlighed.

Fremlæggelser af individuelle produkter, eksamensprojekter studieprodukter

Ifølge Roland Hachmann, i artiklen ”TALEstrøm”, mangler eleverne tydeligt forbillede, de kan kopiere. Læreren er eksperten i formidling, og ved at bevidstgøre egne metoder og strategier for eleverne kan de få indblik i, hvad en god mundtlig præstation er. Eleverne skal i mesterlære” (Hachmann, 2012).