Landskursus 2016 for Addiktiv sygepleje Rummelighed og sociologisk

Landskursus 2016 for Addiktiv sygepleje >> Rummelighed og sociologisk realisme << Hvad er rummelighed - og hvordan udvikler man sin profession i en rummelig retning? Ved Jørn Bjerre, Ph. d. , lektor. Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse – Pædagogisk Sociologi, Aarhus Universitet

Overblik 1. Hvad er rummelighed? - Skift i tankegang: - Professionelle - Klienten - Organisationen 2. DILEMMAERNE ER INSTITUTIONELLE: Dilemmaer i arbejdet med rummelighed/ LØSNINGERNE ER INDIVIDUELLE: Rummelighed som professionelt identitets- og følelsesmæssigt arbejde 3. FRA PSYKOLOGISK IDEALISME TIL SOCIOLOGISK REALISME: En dilemma-orienteret tilgang til arbejdet med at udvikle professionel rummelighed

1. Hvad er rummelighed?

Rummelighed: Fokusskift fra det sociale menneske til det rene menneske • De problemer, som patienten med stofbrug ofte har, er komplekse: en kombination af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og helbredsmæssige problemstillinger, som fletter sig ind i hinanden… • Sygeplejersken må udvise en særlig rummelighed og anerkende stofbrugeren som menneske, for at kunne tilbyde en værdig og omsorgsfuld sygepleje. Nina Brünés og Nanna Kappel: ”Sygepleje til indlagte patienter med et stofbrug”, www. stofbladet. dk · Stof 16

Hvad vil det sige, at rumme og anerkende stofbrugeren som menneske? PSYKOLOGISK FORSTÅELSE Betoning af menneske-til-menneskeforholdet Et nyt paradigme: At gå fra at betragte klienten/stofmisbrugeren som et objekt, der skal styres og kontrolleres til at se denne som subjekt for sine egne oplevelser og synspunkter, der ikke nødvendigvis er samstemmende med ens egne. A. Schibbye (2002): En dialektisk relationsforståelse. Oslo Universitetsforlaget. SOCIOLOGISK FORSTÅELSE

1. Skift i tankegang: Den professionelle Videnskabelige kode: sand/falsk Rettens og bureaukratiets kode: rigtigt og forkert Normernes og idealernes kode: mere / mindre Du kan være mere eller mindre rummelig, du kan altid være mere rummelig – du kan aldrig vide, om du har været rummelig nok

2. Skift i tankegangen: stofmisbrugeren Stofmisbrugeren er sit problem Der er et mennesket bag problemet - Afvigelse defineres individuelt - Udvidelse af normalitetsforestillinger - Intervention over for individet - Normalisering - Forskellighed som problem - Mangfoldighed - Afvigelse defineres relationelt

3. Skift i tankegang: Organisationen Klienten skal tilpasse sig institutionens og organisationens krav Organisationen skal tilpasse sig klientens behov

Den nye tankegang i sociologisk belysning NY TANKEGANG Forpligtelse Menneskelighed Kærlighed Omsorg 1. Professionens psykologisering / privatisering / individualisering 2. Sociale forhold dækkes via personlige egenskaber NYE ORGANISATIONSPRINCIPPER Evidensbasering: Hvad virker? Styring Effektivisering Hvordan får man mest for pengene?

Rollebegrebet: Sociologisk definition af mennesket 1. Mennesket findes ikke inden i os – som et rent eller sandt selv, som kan anerkendes og rummes 2. Vi oplever os selv som mennesker, når der er overensstemmelse mellem 1. 2. 3. 4. Den rolle vi spiller De rekvisitter vi har til rådighed Den respons vi får fra tilskuere Vi er en del af en gruppe Sygeplejersken mærker ikke stofmisbrugerens sande selv – men sit eget ideal Når sygeplejersken taler til stofmisbrugerens sande selv, tvinger hun stofmisbrugeren til at spille en rolle.

DET RENE MENNESKE >< MORTIFIKATION 1. Rolleberøvelse: Individet berøves sine muligheder for selv at vælge og planlægge udlevelsen af sin rolle. 2. Trimning eller omprogrammering af selvet. 3. Berøvelse af identitetsudstyr. 4. Tvungen indtagelse af ydmygende bevægelser og attituder. 5. Forurening af selvet. 6. Afbrydelse af det normale forhold mellem aktøren og dennes handlinger. 7. Ensretning. ÆRBØDIGHED OG AGTELSE Ærbødighedshandlinger: Individet modtager ærbødighed (“deference”) som respons på sin opførsel og fremtoning (“demeanour”) ”Tegn på agtelse” Adfærdsregler, dvs. det passende eller rigtige

Rummelighed som professionelt rollespil Rummelighed er en rolle: Det vil sige en handling, der udføres ud fra de normative krav, der påhviler ens position Den professionelle kan siges at omfavne denne rolle: når der er sammenfald mellem det, den professionelle gør, og det, som denne oplever sig som Den professionelle kan opleve rolledistance: Når denne skaber en distance mellem personens faktiske adfærd og den rolle denne spiller. Den professionelle kan opleve rolleforvirring: Når der er modstrid mellem to eller flere roller --Den professionelle kan bevæge sig mellem frontscenen og en backstage

2. DILEMMAERNE ER INSTITUTIONELLE: Dilemmaer i arbejde med rummelighed/ LØSNINGERNE ER INDIVIDUELLE: Rummelighed som professionelt identitets- og følelsesmæssigt arbejde

Erfaringer med pædagogisk rummelighed ”Vi har med en gruppe unge at gøre, som var genstand for en social eksklusionsproces…” ”Ikke nok med, at de unge hele tiden blev bortvist fra offentlige steder og pladser. Skolerne kunne ikke rumme dem. De kom ikke i sportsforeningerne. De blev ikke lukket ind i busserne. Og de almindelige klubber havde ikke ressourcerne til at tage hånd om dem. ” ”Situationen var kort og godt ved at løbe os af hænde, da var det at vi forstod, at vi skulle fokusere på rummelighed”.

Dilemmaer i arbejdet med rummelighed 1. 2. 3. 1. 1. 2. 2. 1. 4. 1. 2. Rolleforvirring: I øjenhøjde med de unge og et forbillede Rolledistance: Myndighedsperson og menneske Usikker definition af rolle: Hvilke normative krav påhviler ens position? Hvad må vi gøre? Må vi bruge sanktioner? Må vi trække grænser og skabe professionel distance? Hvad må vi sige? Frygt for sproget – når sprog skaber virkelighed Organisatoriske grunde til at opleve rolleforvirring: Psykologens perspektiv: ”At rumme er, at jeg kan ændre dig” Rummelighed disciplinerer til rummelighed

Skal vi rumme ekstreme holdninger? Jeg spørger Claus Nielsen, hvad han helt konkret gør, når han møder ekstreme holdninger: ”Jeg begynder at diskutere”, fortæller Claus Nielsen, ”jeg siger fx ok til den unge. Så du mener, at alle jøder skal udryddes, hvordan har du tænkt dig, at det skal ske helt konkret – hvad skal der ske med dem? ” ”Skal de skydes, skal de druknes – hvad skal der ske? ” ”Skal det være alle jøder – også kvinder og børn”. ”Kender du nogle jøder…” ”… skal de også skydes. ” Claus Nielsen husker særligt en samtale, hvor den unge mand, der havde udtalt sig om jøderne på denne måde, igennem disse spørgsmål, blev mere og mere forvirret. På et tidspunkt, fortæller Claus, måtte han stoppe samtalen, da den unge mand satte sig ned, lænede sig forover på stolen, tog sig til hovedet, hvorefter han sagde: ”Det er kompliceret”. Næste dag kom samme unge mand hen til Claus, og sagde: ”Det, jeg sagde i går, mente jeg ikke. Det var bare noget jeg sagde. ”

Må man svare igen overfor provokationer? En dreng med anden etnisk baggrund end dansk argumenterede på følgende måde: ”Ens egne piger, piger af ens egen trosretning, dem gifter man sig med. Danske piger, øver man sig på”. Her viser det sig, at pædagogerne giver igen med samme mønt. ”Det vi gør”, siger Søren Krog, ”er, at vi vender ytringen om mod dem selv. Snakker om deres familie i samme gear. ” ”Hvad nu, hvis det var din søster, vi talte om på denne måde, hvordan kunne du tænke dig, det så ud? Hvordan ville hun reagere? ” Svaret ville så typisk være: ”Det kan du godt glemme, det sker ikke – det må du ikke sige, det er min søster, hey. ” ”Så spørger jeg ham”, fortæller Søren Krog, ”hvor det er, han mener forskellen er; jeg fortæller ham, hvordan jeg føler, når han siger sådan om nogen, der kunne være min søster, altså, at jeg har det på samme måde. ” ”Så begynder vi at diskutere, hvori forskellene består, vi diskuterer religionen, traditionerne: Vi begynder at forstå, at vi på en eller anden måde har det på samme måde med de her ting”, fortæller Søren Krog.

Rummelighed som professionel følelsesmanagement Følelsesregler: Forskrifter for handlinger Regler, der vejleder følelser og etablerer en form for gensidig forpligtelse i udveksling af følelser mellem mennesker (Hochschild 1979). Følelsesmanagement: Man forsøger at ændre på graden og kvaliteten af en følelse eller emotion Følelsesmæssigt arbejde: En proces, hvor det at håndtere følelser og deres udtryk er en del af det, der konstitutuerer jobbet. Det forventes, at man regulerer sine følelser i forbindelse med interaktionen med andre. Herunder at man analyserer og overvejer, hvordan følelser skal komme til udtryk.

Hvad sker der, når en personlig grænse overskrides? ”Fuck dig, jeg har set dig sammen med din kæreste, hun ligner en luder. ” Truer pædagogens status / symbolske selv Jeg var henne og tage fat i ham, og sige, at det da godt kan være, at vi ikke kender hinanden så godt, men at vi, hvis vi skal tale sammen, bliver nødt til at udvise respekt overfor hinanden. Der fik jeg sat en grænse, hvis jeg ikke havde gjort det, var den blevet brugt mange gange siden. Normalpædagogisk backstage-talk: ”Sådan en snothvalp gider jeg ikke have noget med at gøre”

Vrede -> undren -> spørgsmål -> refleksion ”Når jeg bliver krænket, fx hvis der er nogle drenge, der taler nedladende om de danske piger, så mærker jeg først en vrede. Men når der så går lidt tid, så slår det over i en undren over, hvad der ligger til grund for det, der bliver sagt. Når jeg mærker dette, så kigger jeg på personen og tænker, hvem er det egentlig, jeg sidder og taler med? Jeg begynder at tænke, reflektere. ” Denne proces gør, fortæller Søren, ”at jeg åbner mig”. ”Når man forbliver i vreden – lukker man af overfor den unge. Man bruger vreden, og det at lukke af, til at beskytte sig selv. Det kan også være et skjold. Men det kommer af en afmagt i situationen, hvor man har brug for at sætte en stopper for yderligere forulempelse

En sociologisk beskrivelse af rummelighed 1. Professionel rummelighed er en pædagogisk-psykologisk kompetence: 1. Man er i stand til at opretholde sin rolle og sit ansigt i samværet med individer, som bryder adfærds- og følelsesregler på en måde, der ville føre til eksklusion i hverdagens interaktion. 2. Rummelighed tilegenes: 1. Igennem et arbejde med en selv, der giver en bevidsthed om og kontrol med ens egne reaktioner 2. Et følelsesmæssigt arbejde, der gør at man har kontrollen over de indre eksklusionsmekanismer, som igangsættes ved møde med afvigende adfærd. 3. Rummelighed skaber en sociologisk undtagelsestilstand, som ikke kan overføres til samfundet på anden måde end ved at klienten udvikler evnen til at indgå i den sociale interaktion på de præmisser samfundet sætter.

Opgør med rummeligheden i pædagogikken Lærer, Line Hultengren – Blog Modkraft (29. august 2012 ) Vi har tidligere talt om rummelighed som et plusord: ”Den danske folkeskole skal være mere rummelig!”. Men helt ærlig, hvem gider være den, der skal rummes? Prøv denne sætning på din kæreste eller den du sidder ved: ”Jeg vil gerne rumme dig. ” Oversat siger du: ”Du er noget af en mundfuld, men jeg er et stort menneske, og jeg kan tolerere dig og dine særheder. ” Ikke nok med, at det kommer til at virke ret usympatisk, det bliver også på lånt tid, indtil den dag jeg ikke længere har overskuddet til at rumme dig. Inklusion, på den anden side, taler om at vi møder hinanden og former en ny kultur og tilværelse sammen. I folkeskolen søger vi derfor at forme os efter hinanden og beder eleverne om at imødekommer hinanden med en blanding af åbenhed og fastholdelse af egne værdier. Der lægger også nogle store krav til, at eleven tager ansvar for egen læring og udvikling.

3. FRA PSYKOLOGISK IDEALISME TIL SOCIOLOGISK REALISME: En dilemma-orienteret tilgang til arbejdet med at udvikle professionel rummelighed

Rummelighedens sociologiske rammesætning Samfundet/ Værdier, normer og forventninger Den professionelle Rummelighed Den stofafhængige Sociale klassifikation: Hvad er det normale / afvigende: Hvad er afvigende adfærd? Hvilke etablerede standarder skal man orientere efter? Rammer for klassifikationer: Juridiske / policy-forhold Biomedicinske forhold Sociale forhold Klassifikationer i praksis: Hverdagsforståelser

Kompetencebeskrivelse af den rummelige professionelles rolle Kognitiv - Generel interesse i stofmisbrugerens situation - Nysgerrighed overfor, hvordan stofmisbrugeren oplever og tænker over sin situation - I stand til at give stofmisbrugeren henvisninger til en adfærd, som vil udløse ærbødighed Moralsk Ansvarlighed i relationen: Er styret af eksplicitte idealer – og standarder, der er defineret indenfor den organisatoriske ramme Dækker ikke strukturerne med sin person Styret af professionelle snarere end personlige reaktioner. Emotionelt Følelsesmanagement: Være nærværende, kende sine følelsesmæssige reaktioner så godt, at man kan være styret af den professionelle rolle, snarere end ideen om ”et sandt selv” Når man ser ting, der vækker ens afsky, høre udsagn, man vanskeligt kan tolerere, kan man blive i sin rolle, man kan begrunde, hvorfor de vækker afsky og arbejde med at afrette klienten.

1. Formulering af ideal 2. Ideal møder virkelighed / 4. Ny forståelse af idealet Opleves som dilemma forslag til formuleres eller ny organisering 3. Dilemmaerne spejles og løftes ud i en professionel offentlighed