Alle handlinger har konsekvenser Alle handlinger har konsekvenser

Alle handlinger har konsekvenser

Alle handlinger har konsekvenser Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser • Den kriminelle lavalder er 15 år – og børn skal ikke i fængsel • Der indføres ikke en ungelavalder • Reformen omhandler børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået kriminalitet • Der er fem fokusområder og 24 initiativer

Tidligere udspil beskrev tre målgrupper, der fortsat er gældende i den nye reform – dog er der nu tale om børn og unge i alderen 10 – 17 år. (Børn på 10 – 11 år anslår man udgør ca. 40 om året, der tilhører unge i fødekæden). Målgrupper: • Unge i fødekæden • Unge i risikozonen • Den tidlige forebyggende indsats

Alle handlinger har konsekvenser Næste slide er med illustration fra tidligere udspil, men er fortsat gældende – bortset fra, at der ikke længere er en ungelavalder samt at reformen gælder for børn og unge i alderen 10 – 17 år, ligesom ungepålæg udvides til et børneog ungepålæg.

Alle handlinger har konsekvenser Tekst

Alle handlinger har konsekvenser Reformen har fem fokusområder (og 24 indsatser) 1. Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes (3) 2. Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig konsekvens af kriminel adfærd (3) 3. Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge (9) 4. En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge (4) 5. Effektiv implementering og opfølgning (5)

Alle handlinger har konsekvenser Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes 1. Der oprettes et Ungdomskriminalitetsnævn 2. Der fastsættes skarpe frister for Ungdomskriminalitetsnævnets og retssystemets behandling af sagerne 3. Der oprettes en ungekriminalforsorg

Alle handlinger har konsekvenser Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig konsekvens af kriminel adfærd 1. Målgruppen og anvendelsesområdet for børne- og ungepålæg udvides 2. Anvendelsen og håndhævelsen af børne- og ungepålæg styrkes og effektiviseres 3. Anvendelse af forældrepålæg styrkes og effektiviseres

Alle handlinger har konsekvenser Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Der fastsættes klare krav til en virksom indsats Der fastsættes krav om husordner Styrkelse af sikkerheden på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner Minimumskrav for anvendelsen af døralarmer på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner Ny adgang til fysisk magtanvendelse på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner Pligt til at anmelde vold og trusler m. v. De gældende regler om anvendelse af fysisk magt skal tydeliggøres Undersøgelse af behovet for yderligere ydre sikkerhed og efteruddannelse til personalet på sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner Kortlægning af indsatsen på de åbne døgninstitutioner og opholdssteder

Alle handlinger har konsekvenser En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge 1. Ny og fælles ramme for SSP-samarbejdet 2. Alle SSP-konsulenter gennemfører en uddannelse i kriminalitetsforebyggelse 3. Der oprettes særlige forebyggelsesenheder i politiet 4. Muligheden for udveksling af oplysninger tydeliggøres

Alle handlinger har konsekvenser Effektiv implementering og opfølgning 1. Justitsministeriet udarbejder en evalueringsplan for Ungdomskriminalitetsnævnet, ungekriminalforsorgen og fast-track proceduren i retssystemet 2. Årlig drøftelse af udviklingen i ungdomskriminalitet i kredsrådene 3. Tæt opfølgning af styrkelsen af børne- og ungepålægget og forældrepålægget 4. Socialtilsynenes tilsyn skærpes og målrettes 5. Der gennemføres en overordnet evaluering af resultaterne af indsatsen

Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes Ungdomskriminalitetsnævn • • • Skal træffe afgørelser i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for at have eller har begået alvorlig kriminalitet, som f. eks. indbrudstyveri, ulovlig besiddelse af våben eller salg af euforiserende stoffer, og som samtidig har nogle risikofaktorer, der gør dem særlig udsatte for at ende i den hårde kerne af unge kriminelle Personfarlig kriminalitet (voldsparagrafferne) SKAL i Ungdomskriminalitetsnævnet Der er anslået tale om 40 børn om året i alderen 10 – 11 år samt 700 børn og unge i alderen 12 – 17 år Ungdomskriminalitetsnævnet sammensættes af en dommer (formand) og to faste medlemmer fra henholdsvis politiet og kommunen Nævnet vil i sager vedrørende børn i alderen 10 – 11 år blive ledet af en dommer, der har gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering af sager vedrørende denne yngre del af målgruppen Nævnet vil endvidere i sager vedrørende børn i alderen 10 – 14 år blive bistået af en børnesagkyndig Politiet skal stille sekretariatsbistand til rådighed for nævnet Nævnet kan inddrage fagfolk og ressourcepersoner (f. eks. skolelærere eller fodboldtræneren) Barnet eller den unge og dets forældre har mødepligt for Ungdomskriminalitetsnævnet

Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes Ungdomskriminalitetsnævn • • Et Ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds Det er politiet, som i alle sager, hvor 10 – 17 årige mistænkes for have begået kriminalitet, der skal vurdere om den unge er i fødekæden til den hårde kerne (screeningsværktøj udvikles til identificering) Skarpe tidsfrister: Hurtigst muligt og senest 10 dage efter politiets mistanke om, at en ung under 15 år har begået kriminalitet, skal politiet beslutte om sagen skal henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet Sagen skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet senest 4 uger senere Unge mellem 15 – 17 år henvises sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet fra domstolene De 15 – 17 årige vil få deres straffesag behandlet i en særlig ”fast-track” procedure, der skal sikre en hurtig behandling af sagen, fra gerningsmanden er identificeret til sagen er afgjort ved domstolene. Det er målsætningen, at det samlede tidsforbrug fra sigtelsen (identifikation af gerningsmand) til sagen sendes i retten ikke overstiger 30 dage – og for domstolene er målsætningen for sagsbehandlingstiden fastsat til 37 dage Ungdomskriminalitetsnævnet skal sættes senest 14 dage efter endelig dom

Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes • Straksreaktion (fastsættes af Ungdomskriminalitetsnævnet) • • • Forbedringsforløb (fastsættes af Ungdomskriminalitetsnævnet) • • Forældrene har mødepligt til at deltage i møder i Ungdomskriminalitetsnævnet – og ved udeblivelse kan politiet afhente dem Forpligtende ansvar for kommunerne • • Kan vare op til 2 år – og for de 10 – 14 årige op til 4 år. Forløb og reaktion afhænger af kriminalitetens art og den unges situation – men kan også være anbringelse udenfor hjemmet Praktikforløb hos privat eller offentlig arbejdsgiver, struktureret forløb for færdiggørelse af uddannelse/folkeskole, misbrugsbehandling eller anden behandling af den unges problemer, aflastningsophold i f. eks. døgninstitution, anbringelse på sikret institution Forældreinddragelse • • Skal have en opdragende – og så vidt muligt genoprettende – effekt Rydde op efter hærværk, vaske brandbiler, gøre rent i boligforeninger, hjælpe til med at vedligeholde parker og andre offentlige områder (samfundsnyttigt arbejde kan ikke pålægges børn under 13 år) Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse over for den unge vil være bindende for kommunerne, som er forpligtet til at iværksætte og gennemføre afgørelserne. Forpligtende afgørelser for de unge • De unge er forpligtet til at deltage i Ungdomskriminalitetsnævnet. Hvis ikke de møder op kan politiet hente dem. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse er bindende for den unge. Hvis den unge ikke overholder afgørelsen, vil sagen kunne genindbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet, som kan beslutte, om der skal iværksættes nye og skærpede tiltag.

Alle handlinger har konsekvenser

Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes Ungekriminalforsorg • • Under kriminalforsorgen oprettes en Ungekriminalforsorg Der oprettes lokale ungekriminalforsorgsenheder i Kolding, Aarhus, Næstved og København Ungekriminalforsorgen skal sammen med kommunen sørge for, at den unge gennemfører sin straksreaktion og overholder sit forbedringsforløb Den unge får under hele forløbet tilknyttet en Ungetilsynsførende (have særlig erfaring med og indsigt i at arbejde med utilpassede unge) Hvis barnet eller den unge ikke efterlever Ungekriminalitetsnævnets afgørelse, vil det altid medføre en reaktion fra ungekriminalforsorgen. Ungekriminalforsorgen vil i første omgang indskærpe vilkårene i nævnets afgørelse og vil dernæst kunne beslutte, at barnet eller den unge skal afhentes af politiet og bringes til det sted, hvor f. eks. straksreaktionen skal udføres Ungekriminalforsorgen vil i sidste ende kunne genindbringe en sag for Ungdomskriminalitetsnævnet, med henblik på at der fastsættes nye og skærpede reaktioner med fokus på at få barnet eller den unge til at ændre holdning og adfærd Ungekriminalforsorgen skal som led i tilsynet påse, at kommunerne iværksætter de foranstaltninger, som nævnet har besluttet

Alle handlinger har konsekvenser Unge i risikozonen • • • Børn og unge i risikozonen er mellem 10 og 17 år og mistænkt for at have begået kriminalitet, der er mindre alvorlig end den kriminalitet, børn og unge, som er i fødekæden til eller allerede er en del af den hårde kerne, er mistænkt eller sigtet for. Det kan f. eks. være butikstyveri. Denne gruppe VIL IKKE få deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet – dog vil de 15 – 17 årige ligesom i dag få deres sag behandlet i det strafferetslige system Pligt til at overveje børne- og ungepålæg (LSS § 57 b). Kommunerne er forpligtet til i alle sager hurtigt at vurdere om der er grundlag for at give den unge et børne- og ungepålæg. Skal kunne anvendes i alle tilfælde, hvor 10 – 17 årige mistænkes for at have begået kriminalitet Samfundsnyttigt arbejde som del af børne- og ungepålæg (f. eks. gøre rent i boligforeninger, vaske brandbiler eller hjælpe med at vedligeholde parker og andre offentlige områder) – skal i højere grad kunne pålægges unge ned til 13 år Håndhævelse af børne- og ungepålæg ved politiet. Kommunerne kan underrette politiet, hvis den unge ikke overholder sit børne- og ungepålæg, med henblik på at politiet yder kommunen bistand til håndhævelsen Pligt til at overveje forældrepålæg (LSS § 57 a). Kommunerne er forpligtet til hurtigt at vurdere, om der er grundlag for at anvende forældrepålæg, når en ung i risikozonen får børne- og ungepålæg. Forældre der ikke efterkommer et pålæg vil kunne trækkes i børne- og ungeydelse og boligstøtte. Kravet om en forudgående børnefaglig undersøgelse forud for tildeling af forældrepålæg fjernes, så pålægget kan anvendes hurtigere og mere effektivt

Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge • • • Der fastsættes klare krav til en virksom indsats. Der skal arbejdes målrettet på at forebygge ny kriminalitet, at de unge skal forberedes til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Der skal være en målrettet og intensiv indsats i forhold til misbrugsproblematikker. Der er mødepligt til undervisning og andre aktiviteter Der lovfæstes krav om husordner. Den lovfæstede pligt til at udarbejde husordner suppleres med en bekendtgørelse, der opstiller en række obligatoriske krav – herunder regler om retningsgivende tidspunkter for vækning og sengetid, mødepligt til undervisning og andre aktiviteter, god adfærd på fællesarealerne, ro på værelserne, forbud mod indtagelse og besiddelse af alkohol og euforiserende stoffer, rygeforbud (undtagelse på anviste udendørs arealer), besiddelse og brug af mobiltelefoner, regler for besøg etc. Der skal være klare og mærkbare konsekvenser, hvis husorden ikke overholdes – disse reaktioner kan spænde fra advarsler, forbud mod at deltage i aktiviteter til fratagelse af mobiltelefon samt at der kan ske træk i den unges lommepenge (ved grove eller gentagne overtrædelser af husorden)

Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge • Døralarmer på de unges værelser • • Videoovervågning • • Der indføres udvidet adgang til kropsvisitering og gennemsøgning af tøj over for unge på bl. a. sikrede døgninstitutioner, hvis det er nødvendigt for at varetage ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Det vil i højere grad gøre det muligt at opdage forsøg på indsmugling af euforiserende stoffer, våben, mobiltelefoner eller lignende Begrænsning af adgang til ekstern kommunikation • • Mulighed for installering af videoovervågning af indendørs fællesarealer på sikrede døgninstitutioner og på delvist lukkede døgninstitutioner døgnet rundt, hvilket vil give personalet bedre mulighed for at opdage og forhindre f. eks. brug af euforiserende stoffer, trusler og vold Kropsvisitation • • Mulighed for installering af døralarmer på de unges værelser på sikrede døgninstitutioner og på delvist lukkede døgninstitutioner, hvilket vil give personale mulighed for at følge op eller gribe ind, hvis der er forsøg på rømning eller sammenstød Adgangen til ekstern kommunikation i form af mobiltelefoni og internet mv. på sikrede døgninstitutioner skal kunne begrænses. Fremover skal adgangen til eget kommunikationsudstyr begrænses, således at det f. eks. kun er tilladt på bestemte tidspunkter i dertil indrettede fællesrum. Dette vil sikre, at unge anbragt i f. eks. varetægtssurrogat og dermed underlagt brev- og telefonkontrol ikke kommer i besiddelse af mobiltelefoner og kan benytte sig af sociale medier mv. og dermed vanskeliggøre efterforskningen Anvendelse af fysisk magt • Reglerne om anvendelse af fysisk magt, hvis den unges fortsatte ophold i fællesskabsområder er generende, f. eks. hvis den unge udøver chikane over for de øvrige anbragte unge, personalet eller andre, skal tydeliggøres

En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge SSP-samarbejdet udgør fundamentet for det kriminalpræventive arbejde, og samarbejdet fungerer generelt godt. • Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet Den nye fælles ramme skal sikre en klar og mere ensrettet retning for SSP-arbejdet på nationalt plan og fungere som en fælles organisations- og arbejdsbeskrivelse for SSPsamarbejdet. Den nye ramme skal indeholde målsætninger for de konkrete indsatser over for de målgrupper, som indsatserne er rettet imod. Udarbejdelsen af rammen vil ske under inddragelse af relevante aktører • Alle SSP-konsulenter gennemfører en uddannelse i kriminalitetsforebyggelse Uddannelsen skal have særligt fokus på forebyggelse af bandernes rekruttering af børn og unge til bandemiljøet. Uddannelsen skal opkvalificere SSP-konsulenterne og give dem og de lokale SSP-medarbejdere bedre redskaber til at opfange tendenser og signaler i forhold til børn og unge i lokalområdet, som kræver handling. Uddannelsen vil endvidere danne grundlag for, at SSP-konsulenterne mødes og etablerer netværk på tværs af kommunegrænser, så den konkrete viden og indsats i en kommune kan tænkes sammen med andre kommuners erfaringer om, hvordan det kriminalitetsforebyggende arbejde får størst effekt. Uddannelsen skal blive til i samarbejde mellem NFC og Socialstyrelsen

En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge • • Der oprettes særlige forebyggelsesenheder i politikredsene Forebyggelsesenhederne skal være centrale elementer i den samlede forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet og vil gennem det tværfaglige samarbejde med kommuner og andre aktører forebygge silotænkning og generere ny viden til brug for udvikling af det forebyggende arbejde. Forebyggelsesenhederne vil endvidere fungere som sekretariat for Ungdomskriminalitetsnævnet, hvilket betyder, at der i alle politikredse er ressourcer, som er dedikeret til forebyggelse af ungdomskriminalitet. Oprettelsen af særlige enheder vil være med til at fastholde den lokale forankring i indsatsen og sikre, at medarbejdernes tid bliver brugt til forebyggelsesopgaver. Mulighed for udveksling af personoplysninger tydeliggøres Der udarbejdes en ny vejledning, hvor myndighedernes muligheder for udveksling af personoplysninger mellem f. eks. politiet og kommunerne i SSP-samarbejdet tydeliggøres, herunder muligheden for at udveksle oplysninger om, hvem der er tildelt forældre- eller børne- og ungepålæg som følge af kriminalitet. Vejledningen skal sikre, at de konkrete sagsbehandlere har let tilgængelig og præcis viden om reglerne for udveksling af personoplysninger i forhold til de konkrete sager. Vejledningen vil således indgå i fagpersonernes daglige arbejde som en del af sagsbehandlingen

Effektiv implementering og opfølgning • • • Justitsministeriet udarbejder en evalueringsplan for Ungdomskriminalitetsnævnet, ungekriminalforsorgen og fast-track proceduren i retssystemet JM vil evaluere og bl. a. løbende følge op på, om tidsfristerne for sagsbehandlingen overholdes, om mødepligten i nævnet overholdes, i hvilket omfang nævnets afgørelser efterleves og antallet af sager, der genindbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet eller for domstolene Årlig drøftelse af udviklingen i ungdomskriminalitet i kredsrådene Skal minimum en gang årligt drøftes. Skal bl. a. understøtte en øget videns- og erfaringsudveksling mellem kommunerne, så det sikres, at de positive erfaringer og gode løsninger i kampen mod ungdomskriminalitet udbredes Tæt opfølgning af styrkelsen af børne- og ungepålægget og forældrepålægget For at sikre at reglerne anvendes efter hensigten, vil Ankestyrelsen efter 3 år foretage en praksisundersøgelse af området Socialtilsynenes tilsyn skærpes og målrettes Socialtilsynene vil løbende føre tilsyn med, om de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner til stadighed lever op til lovkravene – herunder anvendelsen af husorden, brugen af døralarmer og videoovervågning af indendørs fællesarealer Der gennemføres en overordnet evaluering af resultaterne af indsatsen Når reformen er fuldt implementeret vil der bl. a. ske en evaluering af resultaterne over for de unge, der har været igennem det nye Ungdomskriminalitetsnævn – herunder i forhold til recidiv

Lovgivning og økonomi • • • Forslag om lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Høringsfrist 1. okt. 2018 fremsat 26. oktober 2018 og 1. behandling den 6. nov. 2018) Oprettelse af et landsdækkende Ungdomskriminalitetsnævn og en ny ungekriminalforsorg Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar m. v. (Høringsfrist 2. okt. 2018 – fremsat 26. oktober 2018 og 1. behandling d. 6. nov. ) Bl. a. gennemføre initiativerne om det nye børne- og ungepålæg og forældrepålæg, samt initiativerne der skal sikre ensretningen af indsatsen på de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner. Lovforslaget skal endvidere gennemføre en række konsekvensændringer i LSS som følge af oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet Der udarbejdes bekendtgørelser (Børne- og Socialministeren efter forhandling med Justitsministeren) Krav om udarbejdelse af husordner på de sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner og vedrørende brug af døralarmer Øvrige initiativer – herunder vedrørende den tidlige forebyggende indsats gennemføres administrativt med henblik på ikrafttrædelse samtidig med de to lovforslag Økonomi: 2018 (70 mio. ) – 2019 (120. 4 mio. + 41. 9 mio. ) – 2020 (123. 2 mio. + 36. 1 mio. ) – 2021 (122. 2 mio. + 36. 1 mio. ) – 2022 (122. 2 mio. + 36. 1 mio. )

Overordnet implementeringsplan 1 Politiske forhandlinger 2 Lov forberedelse 3 Implementering Milepæl Aftale om reform 29. juni 2018 Milepæl 2022 Ny lovgivning pr. 1. januar 2019 Løbende opfølgning/evaluering Ungdomskriminalitetsnævn Ungekriminalforsorg Forebyggelsesenheder i politiet Ændrede rammer på 11 institutioner Praksisundersøgelse

Tidsplan September Høringer i alle politikredse, og indsamling af kommentarer fra kommuner vedr. høringssvar, uddannelse, fælles ramme og § 115 udfordringer. 1. + 2. oktober 2018 Høringssvar på lovforslag vedr. ungdomskriminalitetsnævn, Ungekriminalforsorg mv. (JM) + LSS (BSM) SSP-Samrådet afleverer rapport om udfordringer omkring udveksling af oplysninger 15. oktober 2018 SSP-Samrådet afleverer indsamlede tilbagemeldinger om ”uddannelse” og om ”Fælles ramme for SSP-samarbejdet” 26. oktober 2018 6. november 2018 Fremsættelse af lovforslag i Folketinget 1. Behandling af lovforslag 15. okt. – 1. dec. 2018 Arbejdsgrupper nedsættes leveringsindsatser (erstattet af møder med relevante aktører og ”Følgegruppe”) 1. januar 2019 Ny lovgivning træder i kraft vedr. ungdomskriminalitetsnævn, ungekriminalforsorg, forebyggelsesenheder i politiet, ændrede rammer på institutioner. 1. januar 2019 Ny vejledning om udveksling af oplysninger 1. januar 2019 Plan for etablering af uddannelse og plan for udvikling af ny fælles ramme Efteråret 2019 Iværksættelse af ny ramme og uddannelse