SAMFNU Samfundskonomi Indhold 1 Hvad er konomi 2

SAMFNU Samfundsøkonomi Indhold 1. Hvad er økonomi? 2. Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi 3. Det økonomiske kredsløb 4. Forsyningsbalancen 5. Økonomiske konjunkturer 6. Økonomiske mål 7. Økonomisk politik 8. Økonomiske teorier

SAMFNU Hvad er økonomi? De 4 spørgsmål i økonomien 3 måder man træffer økonomiske beslutninger Hvilke og hvor mange Markedet styrer produktion produkter og serviceydelser og fordeling skal der produceres? (prismekanismen ) Hvorledes kan de bedst Staten regulerer produktion produceres? og fordeling (politiske Hvordan skal de fordeles? beslutninger) Hvad skal produkter og Civilsamfundet sikrer produktion og fordeling serviceydelser bruges til? (frivillige aftaler)

SAMFNU Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi Økonomiske systemer Adskiller sig mht. synet på markedet Adskiller sig mht. grundlæggende menneskesyn Historiske eksempler

SAMFNU Markedsøkonomi De klassiske liberalistiske økonomer Markedsmekanismen Forudsætning: Fuldkommen konkurrence Markedsøkonomi / kapitalistisk samfund Mulig fordel: effektiv produktion velstand for flest muligt Problemet med markedsøkonomi er at især kollektive goder ikke kan fordeles via prismekanismen.

SAMFNU Planøkonomi Er det modsatte af markedsøkonomi Staten bestemmer hvor meget der skal produceres Staten bestemmer hvor meget varerne skal koste Mulige fordele (siger tilhængerne af planøkonomien): produktionen planlægges størst mulig gavn for samfundet

SAMFNU Planøkonomi – del 2 Erfaringer med planøkonomi viser, at den ikke virker. (det kommunistiske Sovjet, var planlagt efter det planøkonomiske princip). Problemet er at man ikke kan planlægge hvilke og hvor mange varer, der skal produceres.

SAMFNU Blandingsøkonomi I mange industrialiserede lande er ”løsningen” blevet blandingsøkonomi. Mange forskellige ’blandinger’ Udgangspunkt i markedsøkonomien, hvor man lader prismekanismen virke. Men:

SAMFNU Blandingsøkonomi – del 2 Staten regulerer økonomien efter politiske målsætninger. Spørgsmålet er hvor ”magten” skal være ? Ved staten eller markedet… Ofte en betydelig offentlig sektor

SAMFNU Det økonomiske kredsløb

SAMFNU Det økonomiske kredsløb – del 2 Selv om det økonomiske kredsløb som sådan passer sig selv, så kan det påvirkes: Staten kan jo både sende penge ud i kredsløbet, men også trække penge ud. Herved sker der en regulering finanspolitik

SAMFNU Forsyningsbalancen Den samlede økonomi i et land: Y=C+G+I+X–M Y: (”Yield”) Den samlede indenlandske efterspørgsel ( = BNP) C: Det samlede private forbrug G: Det samlede offentlige forbrug I: De samlede investeringer X: Den samlede eksport M: Den samlede import Forsyningsbalancen for Danmark i 2006 så således ud (i mia kr. ): 1642 (Y) = 794 (C) + 420 (G) + 380 (I) + 853 (X) – 805 (M) Kilde: Samfundsstatistik 2007

SAMFNU Økonomiske konjunkturer Højkonjunktur Høj vækst Høj beskæftigelse Stigende efterspørgsel Risiko for: Inflation (og måske mangel på arbejdskraft) Overophedning Lavkonjunktur Faldende/lav vækst Øget arbejdsløshed For bedret konkurrenceevne pga. faldende inflation, som igen giver mulighed for højkonjunktur.

SAMFNU Økonomiske mål Klassiske målsætninger, som Andre målsætninger gør at staten griber ind Ligevægt eller overskud på Høj beskæftigelse/lav statens finanser arbejdsløshed Rent miljø/bæredygtig Høj økonomisk vækst Ligevægt eller overskud på betalingsbalancen Lav inflation udvikling En ”retfærdig” fordeling af goderne

SAMFNU Eksempler på målkonflikter Økonomisk vækst beskyttelse af miljøet Lav ledighed sikre konkurrenceevnen Høje lønstigninger sikre lav inflation Overskud på betalingsbalancen vækst

Økonomisk politik (redskaber som man bruges til at nå de økonomiske mål) SAMFNU Typer af økonomisk (makro-)politik Finanspolitik Valutakurspolitik Pengepolitik Indkomstpolitik Arbejdsmarkedspolitik

SAMFNU Finanspolitik – del 1 Metoder Hæve eller sænke det offentlige forbrug Hæve eller sænke de offentlige indtægter (fx skatter) Fordele Regulering af den økonomiske aktivitet fx forhindre overophedning Ulemper Kritiseres for at ødelægge markedsmekanismerne Bør kun føres hvis man har viden om konjunkturerne

SAMFNU Finanspolitik – del 2 Ekspansiv / lempelig Kontraktiv / stram

SAMFNU Finanspolitik – del 3 Eksempel på ekspansiv finanspolitik: Staten øger forbruges fx ved at bygge flere skoler Færre ledige Øgede indkomster Øget forbrug Øget produktion Evt. stigende priser og risiko for inflation Forringet konkurrenceevne Osv. Denne politik kaldes ekspansiv fordi den stimulerer den økonomiske aktivitet

SAMFNU Valutakurspolitik er regulering af kronens kurs, det vil sige regulering af kronens værdi i forhold til andre valutaer Fordele ved valutapolitik: Styrke konkurrenceevnen overfor udlandet ved at regulere landets valuta Ulemper ved valutapolitik: Gør også handelsrelationerne ustabile Gør udlandsgælden dyrere målt i kroner Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik for at fjerne usikkerhed om den fremtidige kronekurs. Der er indgået aftale med Den Europæiske Centralbank om at kronen kun må svinge plus/minus 2, 25 % ift. euroen. Nedskrivning af kronens kurs = devaluering= på kort sigt kan det bedre et lands økonomi.

SAMFNU Pengepolitik – del 1. Pengepolitik er regulering af pengemængden i det økonomisk kredsløb. Metode Hæve eller sænke renten Fordele Regulering af den økonomiske aktivitet vha. renten Ulemper Er reelt ikke muligt da den danske rente er bundet til det europæiske renteniveau EU har stillet det krav til DK, at ønsker vi evt. på et senere tidspunkt at indføre euroen, så har det nu allerede indflydelse på hvor ekspansiv en pengepolitik vi må føre. Eksempel på pengepolitik: Nationalbanken sænker renten billigere at låne øget forbrug øget produktion stigende priser og risiko for inflation Denne politik kaldes ekspansiv fordi den stimulerer den økonomiske aktivitet. Herudover kan man også trykke flere pengesedler, men vil dog ofte ende med inflation.

SAMFNU Pengepolitik – del 2 Regulering af mængden af penge i det økonomiske kredsløb (især ved hjælp af renten) Ansvaret for valutakurs- og pengepolitikken i Danmark ligger i Nationalbanken Ekspansiv pengepolitik

SAMFNU Indkomstpolitik – del 1 Regulering af lønniveauet Formål: sikre konkurrenceevnen Lønningerne i Danmark aftales ved overenskomstforhandlingerne Finansministeren har stadig mulighed for at påvirke løndannelsen for de offentligt ansatte

SAMFNU Indkomstpolitik – del 2 Fordele Lavere lønstigninger bedre konkurrenceevne større eksport bedre betalingsbalance Ulemper Lønmodtagerne risikerer at miste reallønnen, hvis deres stiger mindre end priserne.

SAMFNU Arbejdsmarkedspolitik Flexicurity: fleksibilitet og sikkerhed – let at afskedige overflødig arbejdskraft – høje overførselsindkomster, som så til gengæld skal hjælpe dem som afskediges. Strategier – Opkvalificeringsstrategi – Stramningsstrategi

SAMFNU Økonomiske teorier De klassiske økonomer Adam Smith (1723 -90), David Ricardo (1772 -1823) og Jean Baptiste Say (1767 -1832) Liberalister og går ind for liberalismens økonomiske grundprincipper om fri markedsøkonomi Fri markedsøkonomi økonomisk vækst til gavn for alle Keynesianisme John Maynard Keynes (18831946) Staten bør regulere samfundsøkonomien Markedsmekanismen kan ikke sikre ligevægt Væsentligste årsag til lavkonjunktur er manglende efterspørgsel