Kapitel 1 Hvilke virksomhedstyper findes der Der findes

Kapitel 1 Hvilke virksomhedstyper findes der? Der findes følgende virksomhedstyper : 1. Råvareproducent 2. Produktionsvirksomhed 3. Engrosvirksomhed (grossist) Handelsvirksomhed (B 2 B) 4. Detailvirksomhed (Handelsvirksomhed) (B 2 C) 5. Servicevirksomhed

Kapitel 1 Hvad er en distributionskæde? Varens vej gennem forsyningskæden, fra råvare til forbruger

Kapitel 1 Hvilke ejerformer kender du? Hvordan hæfter man i et aktieselskab? 1. 2. 3. 4. 5. Enkeltmandsvirksomhed (intet indskud, personlig hæftelse) Interessentskab (intet indskud, personlig og solidarisk hæftelse) Aktieselskab (A/S) (indskud 500. 000, begrænset hæftelse) Anpartsselskab (Aps) (indskud 80. 000, begrænset hæftelse) Andelsselskab (Arla, COOP, andelsmejeri og slagteri)

Kapitel 1 Hvad er en SWOT analyse? Hvad bruges den til? SWOT-analysen der dækker over Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats. Strengths og weaknesses er de interne forhold. Opportunities og threats er de eksterne forhold. På basis af SWOT-analysen kan man fastlægge virksomhedens idégrundlag, ide og strategi.

Kapitel 1 Hvad udtrykker en virksomheds idé? Hvilket behov virksomheden vil dække og hvilken målgruppe man vil sælge til.

Kapitel 1 Hvad er en værdikæde? Værdikæden er alle aktiviteter som skaber værdi for kunden. Består af primær- og støtteaktiviteter

Kapitel 2 Giv eksempler på en virksomheds interessenter? Hvordan skal bidrag og belønning være? Belønning skal være større end eller lig med bidraget

Kapitel 2 Hvad menes der med shareholder value? Hvad menes der med stakeholder value? Shareholder værdi: At skabe størst mulig værdi for ejerne af virksomheden. Stakeholder værdi: At skabe størst mulig værdi for alle interessenterne.

Kapitel 3 Er det de primære , sekundære eller tertiære erhverv som har den største andel af beskæftigede i Danmark? Tertiære erhverv – service ca. 75% 2. Sekundære erhverv – Produktion ca. 20% 3. Primære erhverv – råstof og landbrug, ca 5% 1.

Kapitel 3 Hvad er indekstal og hvordan udregnes de? Indekstal viser den %-vise ændring i forhold til et basisår, Eksempel på talrække: Indekstal: omsætning indeks 2011=basisår Indekstal = 2011 80. 000 100 2012 120. 000 150 2013 140. 000 175 2014 160. 000 200 Årets tal * 100 Basisårets tal F. eks. 2013: 140. 000*100/80. 000 = 175

Kapitel 3 Nævn mindst 2 konkurrenceformer?

Kapitel 3 Hvordan defineres produktivitet? Bruttoværditilvækst i faste priser Produktivitet = ___________________ Antal beskæftigede

Kapital 3 Hvordan ser efterspørgselskurven ud? Hvad er årsagen til den falder? Efterspørgselskurven er faldende fra venstre mod højre. Pris 2500 Årsagen er primært: 1. Substitutionseffekten 2. Indkomsteffekten 2000 1500 1000 500 0 0 200 400 600 800 1000 1200 Mængde

Kapital 3 Hvordan ser udbudskurven ud? Hvad er årsagen til den stiger? Udbudskurve for et produkt Pris 2500 2000 Årsagen er primært: 1. Omkostningsstrukturer 2. Pris op => fortjeneste op=> villighed til salg op 1500 1000 500 0 0 200 400 600 800 1000 1200 Mængde

Kapital 4 Hvilke faser indeholder livscyklusmodellen? Etableringsfasen 2. Vækstfasen 3. Modningsfasen Det er ”Virksomhedens PLC kurve” 1.

kapitel 4 Hvad bør man udarbejde, når man planlægger at etablere en virksomhed? En forretningsplan Virksomhedsøkonomi bidrager med 2 vigtige punkter: Etableringsbudget Resultatbudget

Kapital 4 Hvad er et resultatbudget? En opgørelse der viser det forventede overskud for næste år (fremtiden, Artsopdelt) Omsætning -Vareforbrug Bruttofortjeneste -Salgsprovision 1. 000 540. 0 00 460. 0 00 400. 0

Kapital 4 Hvad er en resultatopgørelse? En opgørelse der viser hvad overskuddet blev sidste år (Historisk) Omsætning -Vareforbrug Bruttofortjeneste -Salgsprovision 900. 0 00 440. 0 00 460. 0 00 70. 0 00 390. 0

Kapital 5 Hvad er de 3 styringsområder? 1. Aktivitetsstyring (salgspriser, fastlægge salget, markeder) 2. Kapacitetsstyring (investeringer i nye aktiver, nyansættelser ) 3. Finansiel styring ( (fremskaffe kapital/penge)

Kapital 5 Hvad er de 3 styringsniveauer i en organisation? 1. Strategisk (på lang sigt 2 -10 år, topledelsen) 2. Taktisk (på mellemlang sigt 1 -2 år, mellemlederne) 3. Operativt (den daglige styring, medarbejderne på gulvet)

Kapital 6 Hvad er forskellen på en indtægt og en indbetaling? En indtægt: Når virksomheden har solgt et produkt juridisk (Faktura udstedt) En indbetaling: Når kunden betaler. Forskellen er kredittiden til kunden. Virksomheder på B 2 B giver ofte kunder kredit f. eks. 30 dage.

kapitel 6 Nævn nogle efterspørgselsdeterminanter? • • Pris (den vigtigste) Kvalitet Reklameindsats Køberens indtægter Personligt salg Mode Vejret

Kapitel 6 Hvad forstås der ved substituerende varer? Varer som dækker samme behov. Varerne kan erstatte hinanden: f. eks. : Behov for protein – bønner – kød. f. eks. : Behov for væske – Sodavand – mælk f. eks. : Behov for transport – cykel – scooter – bus - bil

kapitel 6 Hvad forstås der ved komplementære varer? 2 varer som tilsammen dækker et behov. Varerne supplerer hinanden (de komplementerer hinanden) f. eks. : Skjorte og slips Pibe og tobak Mad og vin Pc’er og mus

Kapitel 6 Hvad forstås der ved priselasticitet? Ep =% vis ændring i mængde % vis ændring i pris Hvis elasticiteten er – 2, betyder det, at hvis vi sætter prisen op med 1 %, falder mængden med 2 %. (elastisk) HUSK: Elasticiteten viser således, hvor mange % mængden ændrer sig ved 1 procents ændring i prisen. Ep = 1, neutralelastisk, Ep>|1|, elastisk, Ep<|1|, uelastisk

kapitel 7 Hvad er forskellen på udgift, udbetaling og omkostning? Udgift: Når man juridisk forpligter sig til at købe Udbetalingen: Når ”varen” betales. Omkostningen: Når ”varen” forbruges. Eksempel: en virksomhed køber et parti varer i Kina for 250. 000 til videresalg. Varerne købes nu (udgift) betales om 3 måneder (udbetaling) og sælges løbende over de næste 5 måneder (omk. 50. 000 pr. måned, forbrug = vareforbrug)

kapitel 7 Omkostninger kan opdeles i to overordnede kategorier, Hvilke? Faste og variable omkostninger. Faste omkostninger er omkostninger som er uafhængige af salget. Eksempler på faste omk. : Husleje, bilers drift, markedsføring Variable omkostninger stiger eller falder, når salget stiger eller falder. Eksempler på variable: Vareforbrug, salgsprovision, produktionsomkostninger, arbejdsløn i produktionen.

kapitel 7 Hvad er faste omkostninger? Omkostninger som ikke ændres, når salget ændres. Faste omkostninger kaldes også kapacitetsomkostninger: De kan opdeles i kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger som er beregnede kapacitetsomkostninger. Eksempler: Gager(løn), Husleje (lokaleomkostninger), salgsfremmende omkostninger,

kapitel 7 Hvad er afskrivninger? Afskrivninger er værditabet på et aktiv. Hvis virksomheden køber en bil til 150. 000 og beholder den i 5 år, hvorefter den er værdiløs, kan den afskrives lineært over de 5 år med: ÅRLIG AFSKRIVNING 150. 000/5 år = 30. 000 pr. år. Denne omkostning kaldes en beregnet kapacitetsomkostning og er en fast omkostning.

kapitel 7 Hvad er de 2 metoder til afskrivninger? Afskrivninger er værditabet på et aktiv. Hvis virksomheden køber en bil til 150. 000, beholder den i 5 år, hvorefter den er værdiløs. Den lineære metode: ÅRLIG AFSKRIVNING 150. 000/5 år = 30. 000 pr. år. Saldometoden 25% (Maksimum): 1 år 25% af 150. 000 = 37. 500 i afskrivning 2 år 25% af 112. 500 = 28. 125 i afskrivning 3 år 25% af 84. 375 = 21. 094 i afskrivning osv. .

kapitel 7 Hvad er variable omkostninger? Variable omkostninger ændres, når salget ændres. En handelsvirksomhed: Største variable omkostning er vareforbrug, løn til sælgere (provisionsløn). Fragt kan også betragtes som en variabel omkostning. En produktionsvirksomhed: Råvarer og arbejdsløn i produktionen.

kapitel 7 Hvad vil det sige, at variable omkostninger forløber proportionalt? Når afsætningen(salget) stiger med 10%, stiger de variable omkostninger også med 10%. Omkostningen pr. styk er altså den samme, selvom virksomheden sælger flere styk.

kapitel 7 Hvad vil det sige, at variable omkostninger forløber degressivt? Når afsætningen(salget) stiger med 20% stiger de variable omkostninger kun med 5%. Omkostningen pr. styk er altså faldende, når virksomheden sælger/producerer flere styk. F. eks. Pga. stordriftsfordele, effektivitet, mængderabat.

kapitel 7 Hvad vil det sige, at variable omkostninger forløber progressivt? Når afsætningen(salget) stiger med 10%, stiger de variable omkostninger meget mere f. eks med 30%. Omkostningen pr. styk er altså stigende, når virksomheden sælger/producerer flere styk. F. eks. Pga. kapacitetsbegrænsninger, overarbejde,

kapitel 8 Hvordan udregnes bruttofortjenesten? Hvordan udregnes dækningsbidraget? Resultatopgørelse Bruttofortjenesten: Man tager omsætningen Omsætning og trækker vareforbruget fra. Vareforbrug Bruttofortjeneste (BA 46%) Dækningsbidraget: Man tager omsætningen Salgsprovision og trækker alle de variable omkostninger fra. Dækningsbidrag (DG 40%) 00. 000 0. 000

kapitel 8 Hvordan udregnes bruttoavancen? Hvordan udregnes dækningsgraden? BA: Bruttofortjenesten gange 100, divideret med omsætningen. I eksemplet 46% = 460. 000*100 /1. 000 Resultatopgørelse Hvordan udregnes Bruttofortjenesten? DG: Dækningsbidrag gange 100, divideret med omsætningen. I eksemplet 40% = 400. 000*100/1. 000 Omsætning Vareforbrug Bruttofortjeneste (BA 46%) Salgsprovision Dækningsbidrag (DG 40%) 00. 000 0. 000

kapitel 8 Hvad menes der med begrebet breakeven? Break-even kan udregnes i stk. eller som omsætning. Break-even kaldes også nulpunktsafsætningen, eller nulpunktsomsætningen. Break-even angiver, hvor stort salget skal være, før virksomheden har 0 kr. i overskud før renter. Formel: Nulpunktsafsætning = Kapacitetsomk. incl. afskrivninger * 100 Dækningsgraden, f. eks. 46% = 46

kapitel 9 Hvad er aktiver? Alt hvad virksomheden har bundet penge i (investeringssiden på en balance) Eksempler er : Grunde & bygninger, biler, maskiner, varelager, kassen, kundetilgodehavender, goodwill,

kapitel 9 Hvad er passiver? Virksomhedens gæld opdeles i egenkapital og fremmedgæld (finansieringssiden på en balance) Eksempler er : Egenkapital, gæld, lån fra banken, leverandørgæld, langfristet lån, gæld til skat (momsgæld), kortfristet lån/gæld.

kapitel 9 Hvad er indtægter? Poster på resultatopgørelsen som kommer fra salg, renter eller ekstraordinære indtægter Eksempler er : Varesalg, renteindtægter og ekstraordinære indtægter

kapitel 9 Hvad består et regnskab af ? 1. Resultatopgørelse 2. Balance 3. Pengestrømsopgørelse

kapitel 9 Skal en indtægt debiteres eller krediteres, når den stiger? Hvad hvis en omkostning stiger? Hvis en indtægt stiger, skal den krediteres Hvis en omkostning stiger, skal den debiteres

kapitel 9 Hvad består en balance af ? Aktiver: Anlægsaktiver, omsætningsaktiver Passiver: Egenkapital + kort og lang gæld

kapitel 9 Skal aktiver debiteres eller krediteres, når de stiger? Hvad med passiver ? Aktiver skal debiteres, når de stiger Passiver skal krediteres, når de stiger

Kapitel 10 Skal privatforbruget debiteres eller krediteres, når det stiger ? Privatforbruget skal debiteres. Privatforbruget formindsker indehaverens egenkapital som har en kreditsaldo, da den er et passiv, derfor skal privatforbrugskontoen have modsat fortegn. Ved årsafslutningen overføres privatforbruget til egenkapitalkontoen.

Kapitel 10 Hvad er akkumulerede afskrivninger ? Har akkumulerede afskrivninger en debet eller kredit saldo? Akkumulerede afskrivninger viser, hvor meget der i alt er afskrevet på et aktiv. Akkumulerede afskrivninger har en kredit saldo da det er et værditab på aktivet som har en debet saldo. Derfor skal det have modsat fortegn (kreditsaldo).

Kapitel 10 Hvad er en artsopdelt resultatopgørelse ? Dvs. den er opdelt efter omkostningernes art (variable og faste omkostninger). Af arter kan nævnes: Vareforbrug, kontante kapacitetsomkostninger, afskrivninger og renteomkostninger Denne form anvendes primært i handelsvirksomheder.

Kapitel 10 Hvad er en funktionsopdelt resultatopgørelse ? Dvs. den er opdelt efter funktioner. Af funktioner kan nævnes: 1. Produktionsomkostninger 2. Distributionsomkostninger 3. Administrationsomkostninger Denne form anvendes primært i produktionsvirksomheder.

Kapitel 10 Hvad er forskellen på anlægsaktiver og omsætningsaktiver ? Anlægsaktiver er aktiver som anvendes i længere tid f. eks. : Biler, maskiner, bygninger Omsætningsaktiver er aktiver som ændres ofte i virksomhedens daglige drift, f. eks. : Varelagre, varedebitorer, likvide beholdninger.

Kapitel 10 Hvad er forskellen på kort og langfristet gæld ? Langfristet gæld er gæld som forfalder til betaling efter 1 år Kortfristet gæld er gæld som forfalder til betaling inden 1 år.

Kapitel 12 Hvilke regnskabsklasser findes der i årsregnskabsloven? Oversigt over årsregnskabslovens regnskabsklasser Regnskabsklasse C A B Personligt ejede Mellemstore Små aktie- og og helt små aktie- og anpartsselskaber og anpart Balancesu 36 -143 mio. > 143 mio. 0 -7 mio. kr. 7 -36 mio. kr. m kr. 72 -286 mio. > 286 mio. Omsætning 0 -14 mio. kr. 14 -72 mio. kr. kr. Antal 0 -10 10 -50 50 -250 > 250 ansatte Regnskabsklasse D Børsnoterede selskaber

Kapitel 12 Hvad er kravene til regnskabsklasserne i årsregnskabsloven? Krav: Resultatopgørelse Balance Noter Anvendt regnskabspraksis Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Opgørelse over bevægelser i egenkapitalen Ledelsesberetning Pengestrømsopgørelse Hoved- og nøgletalsoversigt klasse A x x x klasse B x x x klasse C x x x x klasse D x x x x

Kapitel 10 Hvad er en balance? Balance pr. 31. december 2012 (1. 000 kr. ) AKTIVER Biler 180 Driftsmateriel og inventar 340 Varelager 400 Tilgodehavende fra salg 450 Kasse 180 PASSIVER Egenkapital 275 Langfristede lån 300 Kreditinstitutter 545 Leverandører 430

Kapitel 12 Hvilke krav er der til årsrapporten? Et retvisende billede samt følgende principper:

Kapitel 12 Hvad viser en pengestrømsopgørelse ? Den viser virksomhedens pengestrømme og likviditet. Den viser følgende pengestrømme: 1. Pengestrømme fra driften 2. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter 3. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Kapitel 13 Hvad er CSR ? Coporate Social Responsibility = virksomhedens samfundsansvar. CSR handler om anvarlighed og bæredygtighed Eksempler: Nej til børnearbejde - menneskerettigheder -betale skat – kontakt til lokale myndigheder – sponsor – partnerskaber – støtte ”knæk cancer” – grøn teknologi – minimere affald – retur logistik – genbrug – rense spildevand – mindske luftemission- mindske farligt affald – etablere fleksjob - sunhed – frivilligt arbejde – reducere emballage – udlåne lokaler til arrangementer – velgørenhed – stille krav til leverandører / Code of Conduct

Kapitel 13 Hvad er den tredobbelte bundlinje ? Det handler om: 1. Økonomi 2. Miljø (miljøregnskaber) 3. Socialt ansvar - (CSR, Coporate Social Responsibility)

Kapitel 13 Hvad indeholder et grønt regnskab ? Et grønt regnskab indeholder: 1. Miljødata 2. Miljøberetning 3. Miljøindeks beregninger

Kapitel 15 Hvad viser afkastningsgraden ? Hvordan udregnes den? Viser virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital. Afkastningsgraden er hovednøgletal for rentabiliteten. På engelsk ROI = Return on investment. Bør være på ca. 12%. Man kan sammenligne med den risikofrie rente og et risikotillæg som er branchespecifik.

Kapitel 15 Hvad viser overskudsgraden ? Hvordan udregnes den? Overskudsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening (Resultat af primær drift / resultat før renter) Overskudsgraden er hovednøgletal for indtjeningsevnen. Overskudsgraden bør ligge på ca. 6%, så når der sælges for 100 kr. , tjener virksomheden 6 kr. i resultat før renter.

Kapitel 15 Hvad viser aktivernes omsætningshastighed ? Hvordan udregnes den? AOH viser, hvor stor omsætningen er i forhold til aktiverne AOH er et effektivitetsmål. Jo større jo bedre. Det er ikke procent men "gange". Bør ligge på ca. 2 gange. Er hovednøgletal for kapitaltilpasningen.

Kapitel 15 Hvordan er sammenhængen mellem afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed ? Afkastningsgrad (AG) Rentabilitet ca. 12% AG = OG * AOH EKF = AG + (AG-Rente)* (Gæld/Egenkapital) Likviditetsgrader Varekreditorernes omsh. Lagerets omsætningshast. Varedebitorernes omsh. Anlægsaktivernes omsh. Aktivernes omsætningshastighed (AOH) Rentabilitet ca. 2 gange Indeks Kapacitetsgrad Nulpunktsomsætning Markedsføringsgrad Overskudsgrad (OG) Rentabilitet ca. 6% Dækningsgrad Rentabilitet er et resultat af indtjeningsevne og kapitaltilpasning.

Kapitel 15 Hvad viser egenkapitalens forrentning ? Hvordan udregnes den ? EKF viser forrentningen af ejernes kapital. Den skal være over AG, som bør være 12%. Det afhænger meget af virksomhed og risiko. Men en 12 - 20% er et flot niveau. Når EFK er større end AG tjener virksomheden på fremmedkapitalen. Rentemarginalen er forskellen mellem AG og gældsrenten. Når rentemarginalen er positiv, tjener virksomheden på gælden/fremmedkapitalen. EKF kan udregnes både før og efter skat. eller

kapitel 16 Hvad menes der med begrebet soliditet? Soliditet vil sige, hvor stor en procentdel af virksomhedens kapitalgrundlag der er finansieret med egenkapital. Normtallet for soliditetsgraden ligger på 50 -40%. Hvis den er 40%, så er 40% af firmaets aktiver finansieret med egenkapital. Husk: Sig ikke solidaritetsgrad! men soliditetsgrad

kapitel 16 Hvad menes der med begrebet gearing? Gearingen viser, hvor mange gange egenkapitalen er belånt. Normtallet for gearingen ligger på 1 - 1, 5 gange Begrebet hænger sammen med soliditetsgraden. Hvis soliditetsgraden er 50%, er virksomheden finansieret med 50% egenkapital og 50% fremmedkapital. Gearingen er dermed 1. Hvis soliditetsgraden er 40%, udgør egenkapitalen 40% og fremmedkapitalen 60%, altså er gearingen 60/40 = 1, 5 gange. Jo større gearing, jo større er den finansielle risiko.

kapitel 16 Er det en fordel med en høj/stor gearing? Det afhænger af, om man tjener på fremmedkapitalen og den valgte risikoprofil. EKF = AG + (AG-Rente)* (gearing) Jo højere gearing, jo større risiko.

kapitel 16 Hvordan påvirker afskrivningerne likviditeten? Der er ingen likviditetsvirkning i afskrivninger, så det påvirker ikke hvis vi ikke tager højde for skat. Afskrivninger er et ”skatteskjold” – virksomheden betaler dermed mindre i skat og forbedrer dermed likviditeten, hvis man har store afskrivninger alt andet lige.