FRA IDE TIL DATAANALYSE RASMUS FINK LORENTZEN CAND

FRA IDE TIL DATAANALYSE RASMUS FINK LORENTZEN, CAND. PÆD. , PH. D. RALO@VIA. DK

JEG VIL FORTÆLLE OM… -mine overvejelser om at komme fra ide til dataindsamling -hvilke metoder jeg har gjort brug af -hvad der ændrede sig undervejs RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

ET EKSPLORATIVT CASESTUDIE Min projektide: en analyse af fire læreres arbejde med elevcentreret undersøgelsesorienteret undervisning med it i dansk i 8. klasse. Hvilke barrierer eksisterer? Hvilke potentiale er til stede? Baggrund: ICILS (2013) undersøgelsesorienteret undervisning DPUs undersøgelse af brug af læremidler (Buch, Bundsgaard, Fougt): repetitive læremidler scorer højt Skolereformens ideal om projektarbejde 21 st Century Skills RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

HVORDAN? DVS. HVILKEN METODE? Spørgsmål til et forskningsdesign: Hvordan ser genstandsfeltet ud? Kan fænomenet iagttages? Skal man intervenere eller eksisterer fænomenet allerede i felten? Hvilke metoder kan indfange fænomenet? Hvilken position indtager forskeren? RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

EN CASE Innovativ undervisning med it og multimodalitet Didaktisk design: Troværdighed i nettekster Færdigudvikles i designgruppe Iterativ proces RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

HVORDAN FÅR MAN ØJE PÅ NOGET? RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

PROGRESSION DBRintervention Grounded Theory (Thornberg 2012) Dataanalyse 1: Kodning Dataindsamling Artefakter Video Feltnoter Interviews Dataanalyse 2: Virksomhedsteori

DESIGN-BASED RESEARCH ‘In these contexts, the research moves beyond simply observing and actually involves systematically engineering these contexts in ways that allow us to improve and generate evidence-based claims about learning. ’ (Barab & Squire, 2004, p. 2) RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK 1

2 DATAINDSAMLING RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

DATADREVET ELLER BEGREBSSTYRET TILGANG? GROUNDED THEORY Induktiv metode (Glaser & Strauss 1967) 3 Hvor teori udledes af data: ‘A set of well-developed concepts related through statements of relationship, which together constitute an integrated framework that can be used to explain or predict phenomena. ’ (Strauss & Corbin, 1998, s. 15) Informed Grounded Theory (Thornberg 2012) ‘[…] the researcher takes the advantage of pre-existing theories and research findings in the substantive field in a sensitive, creative, and flexible way. These are not uncritically adopted in the analysis but are judged in terms of their relevance, fit, and utility. ’ (Thornberg 2012, s. 255) RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

SLANGEMODELLEN - ABDUKTION SOM PRINCIP RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

TOLKNING SOM EN HERMENEUTISK PROCES ‘For det, der lokker os til forståelse, må allerede forud have gjort sig gældende i sin anderledesværen. Som ovenfor sagt begynder forståelsen med, at noget taler til os. Det er den første af alle hermeneutiske betingelser. Og vi ved nu, at dette kræver en principiel suspension af ens egne fordomme. Men enhver suspension af domme og derfor selvfølgelig fordomme i særdeleshed, har logisk set spørgsmålets struktur. ’ (Gadamer, 2007, s. 285) RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

HVORDAN SER DATA UD? Tidskode Referat af tale Handlinger Fil 06 Johnny har foreslået at gøre grupperne mindre. Workshop # 2, Tid: 38: 30 Peter holder hænderne langt fra hinanden L 1 beskriver forskellige sammensætninger baseret på køn, faglige styrker, seriøsitet indsamling Transskriberet tale Åben kodning Rasmus: Det er de to bedste i grupperne, som sidder og laver det. Peter: (…) Det, jeg tænker umiddelbart, er, jeg kan godt følge dig. To-mandsgrupper kan godt give noget dynamik, og hvis det er to, der kan finde ud af at arbejde sammen, og to der er dygtige. For det der ofte sker, når man har en, en… stor bund. Altså nogen som ikke er så dygtige, det er, at de er lidt mere lost. (…) der tænker jeg altså at to personer det er lidt for skrøbeligt. (…) Nogle gange i biologi har jeg eksperimenteret med […], bare lige for at se hvor store forskellene er. Rasmus: Lyder spændende. Peter: Ja, det er sådan noget, man som lærer må eksperimentere lidt med. (…) Peter: uanset hvad, så er det sgu svært at danne 6 grupper i en klasse hvor alle fungerer lige godt. (…) [L 2 taler for mindre grupper, fordi der er elever, som ikke kan følge med. ] kodning RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK [L 1 fortæller at man som lærer må eksperimentere med gruppesammensætninger. Svært at finde det optimale] kategori

UDDRAG AF INTERVIEW Helle: Det, der er udfordrende, er min egen rolle i det. Jeg bliver sådan en blæksprutte, og der er mange praktiske ting, som man skal løse undervejs. Det giver nogle gange lidt mindre tid til at snakke med eleverne, og det man gerne vil snakke med dem om. Det synes jeg, er svært lige at få organiseret sådan at man har… altså at undgå at man har alt for meget praktisk. Og så er det faktisk også - nu peger du jo selv på det der med multimodaliteten (smiler). [Rollen som lærer er udfordrende fordi: skal være blæksprutte, ordne praktiske ting, svært at nå alle elever, svært at organisere, + endelig: det med multimodaliteten. ] RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

KODER KATEGORIER TEMAER Lærerens faglighed Artefakter og symboler i undervisningen Lærerens faglige kompetencer, fagsyn og refleksion Lærerens kontrol og risikovillighed Lærerens syn på it Vurdering af læringsudbytte Multimodalitet/semiotiske ressourcer Teknologi som aktør Fagsprog blandt lærere og elever Progressiv undervisning Omverdenen Redesign af undervisningen Differentiering, stilladsering og feedback Medbestemmelse Aktivisme Skolens forventninger Forældrenes forventninger Samfundets diskurs/forventninger Bias/forskerens rolle Didaktisk faglighed på K 3 RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

VIRKSOMHEDSTEORETISK ANALYSE Medierende artefakt Dansk som didaktisk virksomhed Det medierende artefakt Objekt resultat Subjekt It. Regler i praksis Fællesskab RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK Arbejdsdeling 4

PROBLEMSTILLINGER VED PRAKSISNÆR FORSKNING Forskeren bliver behandlet som en leder (- ejerskab, afstand, skepsis, sarkasme) Hvor er de autonome lærere (gatekeepers) og deres faglighed? RASMUS FINK LORENTZEN, PH. D. , VIA UC/DPU AU, RALO@VIA. DK

Forskningskilde Forsker- og lærerrolle Ann Brown (1992) Det er forskeren, som er den handlende aktør. Læreren er ligesom eleverne objekt forskerens intervention. Brown efterlyser dog, at man udvikler lærerens rolle som medforsker. Allan Collins (1993) Det er forskeren, som er den handlende aktør. Artiklen formulerer dog en vision om læreren som en vigtig co-investigator. Dette synes inspireret af aktionsforskningen, men uden at relatere sig til dennes målsætning om skabe social lighed. DBR-Collective (2003) Læreren er en aktør med praksiserfaring. Det er forskeren, som designer og leder interventionen. Barab & Squire (2004) Det er alene forskeren, som tilvejebringer designet og interventionen. Etiske overvejelser knytter sig kun til forskerens rolle. Læreren nævnes ikke som mulig med-designer. Peter Reiman (2011) Forfatteren udtrykker en opmærksomhed for lærerens betydning som mediator i klasseværelset. Reiman identificerer et behov for at udvikle samarbejdet mellem forsker og lærer i DBR. Majgaard, Misfeldt & Nielsen (2011) Læreren er en deltagende aktør i interventionen, som kan komme med input til læringsaktiviteter. Inspireret af aktionsforskningen, er der i højere grad fokus på eleven som deltager, end læreren. Dog er det i sidste ende forskerens håb og visioner, som driver interventionen, hvis mål er designudvikling. Collins, Joseph, Bielaczyc (2004) Forskeren er den handlende aktør. Det er designeksperimentets natur, som er i centrum, og alle andre aktører er underordnet dette fokus. Målet er at udvikle DBR-metodologien.

www. rasmus-fink-lorentzen. dk