Selvskade 24 10 2018 v afsnitsledende overlge Ungdomspsykiatrisk

Selvskade 24. 10. 2018 v/ afsnitsledende overlæge Ungdomspsykiatrisk sengeafsnit Herning/Risskov Linda Hardisty Bramsen

Myter. . . § § § De De De er besværlige. . . gør det kun for at få opmærksomhed. . kan bare lade være. . gør det for at straffe andre. . . er selv ude om det. .

§ De gør det bedste, de kan. . . § Hvis de kunne, lod de være. . .

§ Hvorfor skal vi snakke om selvskade? § Hvorfor skal vi bekymre os? § Hvorfor skal vi ikke være FOR bange?

Fakta & tal § De seneste år er der sket i stigning i antallet af børn og unge, som skader sig selv. § I en typisk niende klasse i Danmark sidder fem elever, som har skadet sig selv § Disse unge oftere trives dårligere end andre unge. § Overrepræsentation af piger. Børnerådet 2016

Fakta & tal § Center for Selvmordsforskning (2001 -2015): Systematiske spørgeskemaundersøgelser (Antal=27 822): § 2001: Godt 10 % havde selvskadet. § 2015: Knap 18 % havde selvskadet. § Et andet dansk studie finder en forekomst af direkte selvskade på mellem 21, 5 % og 32 % hos unge.

Selvskade § Selvskade har ikke en selvstændig diagnose i Danmark. § Der findes ikke aktuelt behandling til selvskade i børne- og ungdomspsykiatrien § Det er et non-specifikt symptom og kan være til stede samtidig med flere andre psykiatriske lidelser eller kan være det første symptom på sværere psykisk lidelse.

Selvskade § Der er risiko for, at de unge forsætter med at skade sig selv i mange år. § Der foreligger kun få internationale studier om, hvordan man tilbyder effektive indsatser. § Kunsten bliver så at finde dem, der bliver ved. . .

Begrebsafklaring - centrale elementer § Kun tale om selvskade, hvis handlingen strider mod gældende normer i et givent samfund - det er udtryk for en afvigende adfærd § Personen er ikke motiveret af at tage livet af sig (som udgangspunkt) § Personen er psykisk oprevet eller i en forstyrret tilstand, når handlingen pågår § Formålet er at regulere sine følelser og få det bedre § Og evt kommunikation ved mennesker med anden psykisk sygdom

Definitionen på selvskade - ” kært barn har mange navne. . ” § NSSI: Direkte non-suicidal selvskade defineres som en "bevidst direkte og selvforskyldt ødelæggelse af kropsvæv, der resulterer i umiddelbare vævsskader udført med et formål, der ikke er socialt accepteret og uden suicidale hensigter”

Definition på selvskade - ” kært barn har mange navne. . ” § DSH = Deliberate self-harm (engelsk forskning): § DSH inkluderer både non-suicidal og suicidal selvskade. § Praksis: Sværere at skelne mellem selvmordsadfærd eller ej, når der samtidig er sværere psykisk lidelse til stede som fx personlighedsforstyrrelse, idet selvskaden foruden affektregulerende funktion også her fungerer som kommunikationsmiddel.

Selvskade før og nu. . § Den ”traditionelle” cutter har typisk svær psykisk lidelse, et stort selvhad og en forstyrret kropsopfattelse § Har hyppigere været udsat for fysiske og seksuelle overgreb § Oftere misbrug i familien § Oftere emotionel vanrøgt Bo Møhl

Den ”nye” med selvskade. . § § § § § Ikke i samme grad alvorlige psykiske lidelser Ikke forstyrret kropsopfattelse i samme grad Oftere yngre, begavede og ambitiøse kvinder Gymnasiet eller universitet Klarer sig udadtil godt – socialt og fagligt Pleaser andre Har svært ved at tage vare på sig selv Indre tomhedsfølelse og stort selvhad Selvskade ofte forbundet med indre spændinger og oplevelsen af fiasko Bo Møhl

Hvornår starter det? § Over 50 % af mennesker med selvskade debuterer med selvskadende adfærd mellem det 10. og det 17. år. § 25 % starter mellem det 10. og 14. år. § 27 % mellem det 15. og 16. år. § 39 % starter mellem det 17. og 24. år. § Mulighed for tidlig indsats og forebyggelse. §. . . men hvem skal se efter hvad? ? ?

Eksempler på selvskade/selvmordsadfærd § At skære sig – cutting (og måske putte snavs ind i såret efterfølgende) § At brænde sig § At sulte sig/overspisning § At slå sig selv eller hovedbanken § Indtage ikke-spiselige genstande (fx batterier) § Overdosis af fx paracetamol § Drikke ætsende væsker § Indtag af euforiserende stoffer § Strangulering eller hængningsforsøg § Trække hår ud af hoved/ansigt § Truer med at hoppe ud fra broer/bygninger § Provokere til slagsmål § Tvang? ? ? (selvskade by proxi. . . )

Mulige scenarier. . . § Hvor NSSI oftest i starten kan virke selvmordsforebyggende, bliver der med tiden en øget risiko for, at selvmordsadfærd og selvmord forekommer. § Selvskade kan således starte med at fungere som en måde at affektregulere på, en copingstrategi, som på kort sigt har en, for den unge, lindrende virkning på negative tanker og følelser. § På længere sigt er det en af de væsentligste prædiktorer for selvmordsadfærd.

Affektregulering - coping § Affektregulering er det hyppigste motiv til selvskade. § Undersøgelser viser, at 76 % af dem, der har skadet sig selv, har gjort det for at komme af med negative følelser. § Undersøgelsen viste også, at selvskaden reducerede de negative følelser signifikant. § Nogle positive følelser blev øget efter selvskaden. § Virkning dog kun kortvarig. . . .

Følelsesmæssige årsager til selvskade (n=93) § § § 83% selvstraf 80% distraktion fra smertefulde følelser 77% udløse opdæmmet spænding 77% håndtere stress 75% reducere indre spænding 71% føle selvkontrol 71% at komme af med vrede 40%få opmærksomhed, bede om hjælp 37% gøre kroppen u-attraktiv 16% opnå kontrol over andre 16% få opmærksomhed fra terapeut 9% opnå medicinsk behandling Bo Møhl

Fra selvskade til afhængighed: Negative følelser (vrede, frustration, tristhed) Skam, skyld indre spændingstilstand Manglende evne til regulering Positiv effekt dissociering Selvskadende handling

Hvad virker? § Nonspecifikke faktorer: § Empati, varme og oprigtig interesse mellem behandler og patient har afgørende betydning mere end hvilken psykoterapeutisk retning § Terapi pga varighed og mulighed for de sociale mekanismer mellem behandler og patient

Kommunale indsatser? § Under 18 år: § Bopælskommune har pligt til at henvise til et tilbud…. § 35 % af kommunerne har specialiserede rehabiliteringstilbud til børn og unge med selvskadende adfærd (fx familierådgivning, gruppeforløb og støttekontaktpersoner) (Vi. OOS, 2013) § Måske en misbrugsproblematik?

Misbrugsbehandling i kommuner? § 88 % af indlagte psykiatriske patienter med deres selvskade opfylder WHO's kriterier for afhængighedssyndrom. § Patienterne rapporterer om, at selvskaden over tid tiltager i hyppighed og alvorlighed. § Op mod 78 % oplever craving, en trang til selvskade. § Øget anspændthed, når der er ophør med selvskaden. § Tidlig og forebyggende indsats essentiel. § Den unge lærer andre metoder til at regulere sig selv med. Rubæk og Møhl, 2016

Forældre-rollen ved selvskade Påvirker (ikke overraskende) negativt Frygt Sorg Skam Skuffelse Selvbebrejdelse Magtesløshed Vrede - frustration Uforstående – uvidende om funktionen Svært ved at støtte – barnet/den unge trækker sig endnu mere § Negativ spiral i hele familiedynamikken § § § § §

Forandringsprocessen - at reducere selvskaden § Funktionsanalysen – fra patientens perspektiv – med inddragelse af familien § Adfærdsinterventioner – hvilke færdigheder skal læres (brug af krise- og problemløsningsstrategier, relationsfærdigheder, mentaliseringsevne) § Kognitive omstruktureringer – ændre negative skemata – evne til at håndtere negative tanker

Tak for opmærksomheden