Autisme og selvskade Prsentation Helle Vallentin Pdagogisk leder

Autisme og selvskade

Præsentation § Helle Vallentin § Pædagogisk leder for afdelingerne i Viborg § Jane Mark Jensen § Daglig leder i Dannebrogsgade og med fra opstarten som pædagog § Trine Kjærhus § Pædagog

Dannebrogsgade Afdeling under Region Midtjylland, SAU, Viborg § 107 -tilbud Eksisteret siden januar 2012 Autisme+ tilbud til voksne Primær målgruppe: Unge kvinder med autisme og komorbiditet som fx selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, OCD og angst § 11 pladser fordelt med 10 kvinder og 1 mand § Takst finansieret – Høj normering § § §

Karakteristika for ”vores” piger § Sent diagnosticeret § I kontakt med psykiatrien først på grund af selvskaden, herefter fået autisme diagnosen § Pæne piger som har været upåfaldende/uopdagede frem til teenageårene § Ofte en reaktion på langvarig overbelastning og stress § Kopi adfærd – manglende forestillingsevne

Selvskade - Definition ”Direkte og bevidst skade påført egen krop uden suicidal intention. Handlingen skal være kulturel uacceptabel. ”

Selvskade er altså: En direkte, bevidst handling, som foregår i et kort og afgrænset tidsrum med klar bevidsthed om den skade, som påføres kroppen Forskelligt fra selvmord og selvmordsforsøg Noget, der foregår, når personen har det særligt svært

Når selvskade ligner selvmordsforsøg § For de unge piger som er udfordret på forestillingsevnen § tager piller for at dæmpe smerten, men tager kun 2 ad gangen § Ønsker at blive synligt handicappet og gør diverse forsøg på at skade sig selv i den forbindelse

Eksempler på selvskade § § § § § Cutting; at skære sig selv på arme, ben, mave mv. Brænde sig selv med cigaretter, lighter, kogende vand Slå hovedet hårdt imod fx en væg igen og igen Slå sig selv hårdt med knytnæver eller genstande Pille i sår og forhindre sårheling Trække hår ud af hovedbund, øjenbryn eller kønshår Bide sig selv Drikke rengøringsmidler el. lign. Sluge genstande som batterier, nåle, etc.

Selvskade et symptom på autisme Selvskaden fylder ofte mere eller betragtes som mere plagsom end autismen

Syn på komorbiditet § Borgeren har en eller flere diagnoser ud over autismediagnosen § Autismen er grundliggende og kommer således før komorbiditeten § Komorbiditeten ses som det udtryk, eller som den adfærd, der er umiddelbart påfaldende § Ofte kommer borgeren til os, når behandling af komorbiditeten er fejlet § Komorbiditet kan ses som en stressbelastning

Autisme og Stress Mentalt overarbejde kræver meget energi Mindre mentalt overskud Udvikling af angst selvskade, spiseforstyrrelser, OCD

Vores tilgang

Selvskade og funktionsniveau Lavt Slag Krads Bid Moderat Højt ”Selvmordsforsøg” Cutting

Selvskade som Copingstrategi § Overlevelsesstrategi § Erfaringer fra tidligere § Reducere/stoppe/kontrollere ubehagelige følelser og tanker § Selvhad – behov for at straffe sig selv som fortjent § Dæmpning af indre tomhedsfølelse/følelsesløshed § Kommunikation mellem følelser og krop § Egenomsorg – rense og pleje sår – putte sig i sengen § Bearbejdning af traumer – udløsende faktorer § At få et kick – endorfiner udløses

Den pædagogiske proces model

Vigtige overvejelser § Selvskadende adfærd tjener et formål § Selvskadende adfærd indeholder ofte kommunikative og følelsesmæssige komponenter § Selvskade tjener ofte flere formål og kræver derfor flere strategier § Skal man acceptere eller ændre adfærden? § Hvis adfærden skal ændres, er det via undervisning/forståelse og ikke bare reduktion af adfærden

Selvskaden har et formål Når du forstår hvilket formål, selvskaden tjener, vil du bedre være i stand til at hjælpe med meningsfulde alternativer til selvskaden

Selvskadens selvforstærkende cirkel Negative tanker og følelser Uro rastløshed ubehag Negativ /positiv effekt Selvskade

Hvordan møder vi borgeren, når de har selvskadet? § Anerkendende § Accepterende § Med mindre…

Individuelle tilgange § Forskel på hvordan vi tackler den enkelte i forhold til funktionsniveau, forudsætninger, erfaringer og selvskadens formål

Autisme rammerne § § § § § Forudsigelighed og struktur Borgeren har brug for at føle kontrollen – personalet har ansvaret Håndteringsstrategier Anvisninger Kompensation Mellemregninger Samtaler med tryghedspersoner - selvforståelse Tid og sparring Hjælp til at sætte mål og realisere dem

Hvordan er samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere § § Politi Skadestue Pårørende Kommunen

Hvad gør det ved medarbejderen § § Risiko for at blive ”ramt” Udfordrer og skærper professionalismen Sparring, klare rammer og linje Sikkerhedsprocedurer

Procedure for personale i akutte situationer § Risikoprofiler på borger § Høj normering sikre mulighed for at fordele opgaver omkring borgeren § Hyppige personaleskift § Alle personaler har en telefon med rundt § Altid 2 personaler omkring borgeren § Adgang til sparring og supervision

Hvad har vi lært § Skab tryghed med en støttende og klar holdning § Prøv at forstå det indre kaos frem for at engagere dig i den ydre kontrol § Dine bekymringer er dine bekymringer § Vær tålmodig – lang proces

Tak for i dag § § Ved efterfølgende spørgsmål kontakt JAMJNS@rm. dk TRKSOE@rm. dk HEELJS@rm. dk