Leg med Loven demokratisk dannelse gennem leg Herdis

Leg med Loven – demokratisk dannelse gennem leg Herdis Toft Forskningsleder, Leg, Kunst & Medier Studieleder MBU, master i børne- og ungdomskultur Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet,

Hvorfor dit? hvorfor dat? hvorfor dut? • Hvorfor er leg ikke et ’motiverende redskab’ for læring, men al lærings og dannelses forud-sætning? • Hvorfor er ’ustyrlig’ leg det nødvendige fundament for al demokratisk dannelse og uddannelse? • Hvorfor hævder filosoffen Rancière, at leg i daginstitutioner ikke blot er et pædagogisk, men lige så vel et politisk anliggende?

World of Playcraft

Legens craft • craft som kraften i håndværket • craft som kompetence gennem know how • craft som øvelse gennem udøvelse Herdis Toft & Helle Hovgaard Jørgensen - 2016

Legens vibrationsrum hid & did, til & fra mellem legepositioner aktør, mod-/medaktør, instruktør, publikum

Legens vibrationsrum hid & did, til & fra mellem formler, funktioner variationer og improvisationer

- Hvordan virker det? - Hvad nu, hvis…? - Hvordan kan vi…?

Børns æstetiske læringspraksis Fabulatorium Legekulturens Laboratorium kernespørgsmål: "Hvad nu, hvis. . ? " Designtænkningens kernespørgsmål: "Hvordan kan vi. . . ? " Forestillinger Fortællinger Fremstillinger Fabrikationer SIGEN GØREN

Lege-formler Legeinvitation – tilbud: ”Skal vi lege? ” – ”Vil du lege? ” – ”Kan du lege? ” Legeundvigelse: ”Kan jeg lege, mor? ” Legeordre - påbud: ”Nu skal vi lege, kære børn!” – ”Nu skal I altså lege ordentligt” Legebøn - om inklusion: ”Må jeg lege med? ” – ”Må jeg ikke godt være med!” Legeafslag - med eksklusion: ”Du må ikke lege med” – ”Vi vil ikke ha’ dig med!”

Sensus communis Cognitio sensitiva

frihed til forvandling forpligtethed på forhandling “Nu siger vi, at du er…”, “Og så er jeg…”, “Ja, og det her er…”, “Nej, hvad med i stedet at sige, at det er…”, “Ja, og så sagde du…”, “Ja, og så gjorde han…”, ”Jamen, det gider jeg ikke…”, “Men hvad så, hvis jeg tog …”, ”Men jeg vil ikke være med, hvis ikke Anne er med…”. . . ”Men så vil jeg ikke være med, hvis Anne skal med…” … ”Så er jeg en robot som kan …” … ”

Legens dimensioner relationsdimension forhandling oplevelsesdimension frihed betydningsdimension forvandling

Kategoriske Legeformer • • alea eller tilfældighed (terningspil, lodtrækning) ilinx eller svimmelhed /vertigo agon eller konkurrence mimicry eller simulation

Leg er en gøre-måde, en proces som undersøger fænomener og forandrer brugen af dem igennem leg Leg er et fællesskab af legere med forundrings- og forestillingsevne, forhandlingsvilje og fortællelyst, og som fortæller ved at kombinere faste former, funktioner, variationer og improvisationer - og som praktiserer ‘studious play’ – læraf-leg gennem refleksivitet, gennem ‘at gå meta’

Trans-Former Transmission Transformation Transgression (status quo) (reformation) (revolution) overførsel omdannen overskriden

Teun Hocks Ustyrlighedens paradoks

Den ustyrlige Leg Demokratiet er hverken et samfund, der skal styres, eller et styre af samfundet. Det er selve dette ustyrlige, som ethvert styre, når alt kommer til alt, må opdage som sit eget fundament. J. Rancière: Hadet til demokratiet

Ustyrlighedens paradoksale pointe Rancière taler om ‘avoir-part’, der på fransk kan betyde både ‘deltagelse’ og ‘deling’. Subjektet deltager i og deler med. Med -deler sig så at sige. Man kan ikke adskille del-tagelse og meddeling. Stiller man spørgsmålet: Hvem styrer, og hvem bliver styret? vil svaret være: den, der styrer, er også den, der lader sig styre. Termerne at styre og at blive styret er kontradiktoriske, men alligevel sameksisterende i begrebsforståelsen. Dette er (u)styrlighedens paradoksale pointe.

Hvem styrer i en leg? Den, der styrer, er også den, der lader sig styre

Så såre reglerne overtrædes, styrter legens verden sammen, og legen er forbi. ”Voksn e Spille. Regler” (for børn) Foragten rammer den spiller, der overtræder reglerne eller lader hånt om dem. Begrebet ”fair play” er på det nøjeste forbundet med overholdelse af spillets regler. Det kræver ærligt spil. (Huizinga Homo ludens, 1971: 19 -20)

”Ustyrlige legeregler” (af børn) Regelbryderen kan blive ekskluderet af legen, fordi hun får legens verden til at styrte sammen. Men handlingen kan også udføres af en eller flere legere, der vil kvalificere legen ved at udfordre, udvikle og tilpasse de fastlåste regler til de aktuelle legeres ønsker.

Leg Spil / Legende tilgang Hvilken slags styre? DIREKTE DEMOKRATI/ Anarki REPRÆSENTATIVT DEMOKRATI /Loven Den, der styrer, er også den, der lader sig styre Den, der styrer, er valgt /udpeget) til at styre de andre Hvilken slags regler? Regler sættes til LEJLIGHEDEN og kan ny- eller Regler (forud-)sættes af den, genforhandles løbende af dem, der deltager i der administrerer LOVEN, og skal overholdes den aktuelle legeproces Hvilken slags leder? LEGELEDER – den, der ikke har nogen særlig adkomst til at styre andre, men midlertidigt er accepteret af dem – findes blandt de legende selv, fx gennem formelfaste tælleremser – eller lodtrækning Hvilken slags mål? Målet er legeprocessen i sig selv, en GØREN SPILMESTER – den, der tidligere har ladet sig styre, men nu har opnået adkomst til at styre andre – findes uden for de legende selv, fx gennem kåring – eller ‘listige manøvrer’ Målet er fastlagt før processen og retter sig mod slutningen af processen, tilstræber en AFGØREN

Hvorfor skal vi prioritere leg så højt som muligt i børns institutionsliv? • Direkte demokrati bygger på en grundlagstænkning om lighed: Den, der styrer, er også den, der lader sig styre, ingen har mere adkomst end andre • Leg bygger på samme grundlagstænkning om lighed • Leg og direkte demokrati anerkender dissensus, og søger problemløsning gennem forhandling af regler og praksisser

Voksne er sat af samfundet som formyndere - børn er sat som myndlinge/umyndige, ja. Men det samme samfund tilstræber fremme af medborgerskab og demokratisk dannelse Hvorfor skal voksne undgå at blive ‘formynderiske’, når børn leger? Hvor længe kan vi voksne holde os ‘på måtten’, undgå at formynderisk indgriben virker mod samfundshensigten? Leg er ikke idyllisk, er ikke rosenrød, de legende er ikke individer, der realiserer sig selv i frihed. Leg er et mulighedsrum, et forhandlingsrum, hvor kampen for at gøre lighed også kan gøre ondt på deltagerne

• Gennem kompetenceudvikling kvalificerer individet sig selv • Gennem dannelse overskrider individet sig selv Dannelse som selvoverskridelse Dannelse af individualitet bliver til i det sociale gennem: • Selv-overskridelse i noget større end dig selv, fx gennem deltagelse i leg • Selv-overskridelse i noget højere end dig selv, fx gennem medborgerskab (Idéhistoriker Lars-Henrik Schmidt gengivet efter Herdis Toft og Dion R. Hansen: ”Ustyrlighedens paradoks – demokratisk (ud)dannelse til debat”)

Hvad er forskellen på at ‘lege’ og at ‘benytte en legende tilgang til læring’? Leg er autotelisk kultur: • Lege for at lege – legen legeren • Lære for at lege noget bestemt – gennemøvet spontanitet • De legende / børnene styrer legen • Inklusion / eksklusion som drivkraft forhandling Institutioner er instrumentel kultur: • Lære for at lære noget (af andre) bestemt • Legende tilgang til læring som motivationsfaktor • De professionelle / de voksne styrer ‘legen’ mod et eksternt (for)mål

Ustyrlighedens paradoks demokratisk (ud)dannelse til debat Herdis Toft og Dion Rüsselbæk Hansen, Forlaget Klim 2017 Læs videre om temaet I populariseret version: på Forskerzonen videnskab. dk https: //videnskab. dk/kultur-samfund/ustyrlig-leg-er-vejen-til-demokratisk-dannelse Herdis Toft (2018). Leg med Loven. In: Møller, H. , Andersen, I. H. , Kristensen, K. & Rasmussen, C. . Leg i skolen. København: Forlaget Unge Pædagoger. Rüsselbæk Hansen og Herdis Toft (2018). Leg som æstetisk demokratisk anliggende i (ud)dannelsesfeltet. Kognition & Pædagogik nr. 109, august 2018, 28. årgang s. 36 -46. Toft, Herdis (2018). Leg som ustyrlig deltagelseskultur - eller fortællingen om 'det demokratiske æsel'. Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, BUKS 62, s. 25 -46. www. buks. dk