ERFARINGER FRA TIDLIGERE OMRDEINDSATSER HANS SKIFTER ANDERSEN ADJUNGERET

ERFARINGER FRA TIDLIGERE OMRÅDEINDSATSER HANS SKIFTER ANDERSEN ADJUNGERET PROFESSOR VED AAU

Min baggrund • Mere end 20 års forskning i segregation, udsatte boligområder og områdebaserede indsatser • Evaluering af: • Byudvalgets indsatser i 473 boligområder i 90’erne • Kvarterløft i 12 byområder i 00’erne • Byfornyelsesloven i hhv. 2001 og 2008 SBi – 29 november 2020 2

Oplæggets indhold • Lidt om hvorfor vi har fået udsatte boligområder og deres grundlæggende problemer. Hvad siger forskningen? • Kort gennemgang af de tidligere indsatser: Problemformuleringer, formål og strategier, indsatser. • De vigtigste erfaringer fra de tidligere indsatser SBi – 29 november 2020 3

Hvad er udsatte boligområder? • • Udsatte byområder er steder fravælges af boligsøgende der selv kan vælge hvor de vil bo. De fravælges af de ressourcestærke. Herved åbnes mulighed for at de svage nemmere kan få et sted at bo -> en koncentration af beboere med lav indkomst og ofte sociale problemer Hvilke områder blev udsatte: • Især i kommuner med mange udenfor arbejdsmarkedet, mange indvandrere og relativt få almene boliger • Især større etagebebyggelser med relativt høje huslejer SBi – 29 november 2020 4

Dynamik: Selvforstærkende negative spiraler øger udsatheden over tid Sociale problemer kan give anledning til nabogener og konflikter mv. , problemer med unge: misbrug, kriminalitet og asocial adfærd, utryghed, belastede skoler, fysisk nedslidning af området Synlige sociale problemer og fysisk nedslidning > mindre attraktivitet, lav status og dårligt omdømme > øget fraflytning og især ændret tilflytning > øget koncentration af problemer og nedslidning Udsatte byområder kan ikke ‘normaliseres’, men man kan forhindre at de får det værre SBi – 29 november 2020 5

Betydningen af områdernes sociale status og omdømme • Dårligt omdømme og lav social status er af væsentlig betydning for tilflytningen, i mindre grad for fraflytningen • Omdømmet er påvirket af kriminalitet, synlige sociale problemer, fysisk nedslidning og især negativ presseomtale. Ghettostempling medvirker. • Etniske minoriteter opsamles i almene boliger, og især i udsatte områder, fordi de har få andre muligheder på boligmarkedet • En stor andel etniske minoriteter medfører mindre tilflytning af ressourcestærke, især danskere SBi – 29 november 2020 6

De tidligere indsatser Byudvalgsindsatsen 1993 -98: Kun almene boligområder – i alt 476 afdelinger • Sociale indsatser og beboerrådgivere: 391 og 327 områder • Fysiske indsatser: 173 områder • Huslejenedsættelser mv. 176 områder Kvarterløft 1998 -2008: 3 nyere almene områder, 7 ældre byområder, 2 nyere blandet (mange almene i Aalborg Øst) • Boligforbedringer og Forbedring af byrum i centrum • Ændring af byfunktioner, Erhverv og beskæftigelse • Sociale problemer og integration • Netværk og kultur og Identitet og medindflydelse Helhedsorienteret byfornyelse 1998 -03: 78 områder heraf 12 nyere almene SBi – 29 november 2020 7

Byudvalgsindsatsens mål og strategier • • ‘Nærmiljøstrategien’: Gøre områderne mere velfungerende • Forbedring af vilkår og mu ligheder for socialt svage og for flygtninge og indvandrere ved en indsats i nærmiljøet, • hvor lokale ressourcer så vidt muligt blev inddraget • Etablere et samarbejde mellem boligområder, kommuner og andre lokale aktører om en fælles indsats • Gøre kommunernes so cialeindsatser mere orienteret mod nærmiljøet ‘Konkurrenceevne strategien’: Gøre områderne mere attraktive • øge boligområdernes attraktivitet, omdømme og kon kurrenceevne, for at kunne mindske fraflytningen fra bebyggelserne, og for at kunne tiltrække andre beboergrupper end kun indvandrere og so cialt svage SBi – 29 november 2020 8

Effekter af indsatser under Byudvalget Generel konklusion på evalueringen: ‘Byudvalgsindsatsen har betydet, at en negativ udvikling i de støttede boligområder er standset. Den har forhindret, at mange af problemerne i områderne er blevet værre, og har betydet at nogle af dem er blevet mind sket. Men den har ikke fjernet dem’. • Huslejenedsættelser: Markant effekt på til og fraflytningen. Men ikke i kommuner med lave ejerboligpriser • De fysiske indsatser: På kort sigt en lille effekt på omdømmet og tilflytningen, men ikke på fraflytningen. • Beboerrådgivere og sociale indsatser: Kun effekt for tilflytningen i afdelinger med relativt færre etniske minoriteter. Formindskelse af problemer med børn og unge og problemer med udsatte grupper gav forbedret omdømme SBi – 29 november 2020 9

Erfaringer fra byudvalgsindsatsen • • Indsatsen for kortvarig og for spredt til mange områder med små indsatser Nedslidte forarealer, indgangspartier og opgange i bebyggelserne modvirker effekten af fysiske indsatser Mislykket samarbejde med kommunerne hæmmede ofte sociale indsatser Beboerrådgivere afgørende for succes af sociale indsatser Sociale indsatser skal målrettes mod svage grupper hvis de skal virke. Generelle sociale aktiviteter hjælper dem ikke Indsatser over for unge havde stor effekt, men var for svag For lille indsats overfor etniske minoriteter SBi – 29 november 2020 10

Kvarterløftene - mål og strategier • Mange forskellige mål for de enkelte kvarterløft • Generelt mål: Forbedre området fysisk, økonomisk og socialt og at "vende negative udviklingsspiraler til positive”, alternativt at standse negativ udvikling og gøre området bedre at bo i (Vollsmose) • Aktivere lokale menneskelige og økonomiske ressourcer (beboere, organisationer og virksomheder) til løsning af sociale og fysiske problemer • Helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer: forpligtende samarbejde mellem offentlige myndigheder og institutioner indbyrdes og mellem det offentlige og den private sektor SBi – 29 november 2020 11

Indsatser (i KR. per beboer) i de fire almene kvarterløft Avedøre Ålborg Øst Brøndby Vollsmose Strand 0 0 520 910 Byrum og faciliteter 4. 700 2. 200 8. 470 3. 340 I alt fysiske indsatser 4. 700 2. 200 8. 990 4. 250 Erhverv og beskæftigelse 500 0 190 400 Sociale indsatser og integration 300 100 240 4. 230 Netværksskabelse og kultur 600 100 90 6. 910 Andet og ikke fordelt 500 200 80 3. 390 I alt sociale indsatser mv. 1. 900 400 600 14. 930 I alt 6. 600 2. 600 9. 590 19. 180 Bygninger og friarealer SBi – 29 november 2020 12

Effekter: Ændringer i kvarterløftområderne Andel af beboere (%), som mener området har et dårligt ry Vollsmose Før kvarterløft Brøndby Strand Ved slutning af kvarterløft Ålborg Øst Avedøre 0 SBi – 29 november 2020 20 40 60 80 100 13

Andelen af beboere (%), som svarer ja til, at der er steder i området, hvor de ikke føler sig trygge Vollsmose Før kvarterløft Brøndby Strand Ved slutning af kvarterløft Ålborg Øst Avedøre 0 SBi – 29 november 2020 10 20 30 40 50 60 14

Andel af beboere (%), som har planer om at flytte væk indenfor de næste to år Vollsmose Før kvarterløft Ved slutning af kvarterløft Brøndby Strand Ålborg Øst Avedøre 0 SBi – 29 november 2020 10 20 30 40 50 15

Andel af tilflyttere (%), som er i beskæftigelse eller studerende Vollsmose Før kvarterløft Ved slutning af kvarterløft Brøndby Strand Ålborg Øst Avedøre 0 SBi – 29 november 2020 20 40 60 80 100 16

Erfaringer fra de almene kvarterløft • På kort sigt har sociale indsatser noget større effekt end fysiske Succeser: • Tryghedsskabende fysiske ændringer (Vollsmose) • Aktivering af unge med fritidsaktiviteter og uddannelse (Brøndby Strand, Vollsmose) • Kriminalitetsbekæmpelse ved mere politi og sociale indsatser (Vollsmose: ‘de 23 familier’ ) • Mediearbejde til påvirkning af omdømme (Brøndby Strand, Vollsmose) Mindre effektfuld: • Beskæftigelsesindsatsen fik mange i arbejde, men mange flyttede væk • Forsøg på lokal erhvervsfremme og beskæftigelse lykkedes ikke • Fleksibel udlejning virkede ikke (Vollsmose) Konklusion Vollsmose: Kan aldrig normaliseres, men løbende indsats kan gøre området rimeligt velfungerende SBi – 29 november 2020 17

Helhedsorienteret byfornyelse 1998 03 • 78 byområder heraf 12 nyere almene • Anvendes i samspil med, og som en overbygning til den traditionelle byfornyelse Formål: . • Kommunernes væsentligste formål med indsatsen var forskønnelse af bybilledet, styrkelse af kulturlivet og en forbedring af trafikforholdene • Skabe forudsætninger for en ændring af levevilkårene, og at beboerne udvikler en områdeidentifikation Effekter: • fysiske forbedringer i området • Ingen ændring af beboersammensætningen på kort sigt SBi – 29 november 2020 18

Tak for opmærksomheden SBi – 29 november 2020 19