Tidligere sprogstart i engelsk og fransk lngere lringsforlb

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk – længere læringsforløb

Sproglæring kræver sproglig opmærksomhed – intersprog Task-baseret undervisning er et bud på en sammenhængende og principiel kommunikativ undervisningstilrettelæggelse. En task-forløbsplan afløser en model for lektionsplaner, som består af: 1) Træning af sproglige øvelser 2) Præsentation af sproghandling/sproglig form 3) Sprogproduktion vha. lærte sproghandlinger/sproglige former, fx rollespil

Icebreaker/briser la glace Præsenter dig for din sidemand og læs/forstå sammen denne tekst: Un leone un bel giorno andò in giro per la foresta e vide una leonessa. La guardò bene e disse fra sé: ”Che graziosa quella leonesse. Mi piace”. Il leone, di nascosto, la seguí e più la seguiva più gli piaceva. E più gli piaceva più sentiva che le voleva bene. Un giorno la incontrò su un sentiero e le disse: ”Mia cara dolcezza, dove stai andando?

Ordforråd og læseforståelse Undersøgelser af forholdet mellem elevers ordforråd og deres læseforståelse har vist, at elever skal have kendskab til helt op imod 98% af ordene i en tekst for at opnå en tilfredsstillende forståelse af teksten (Stenius Stæhr, Sprogfag i forandring, 2015)

Læreren som nøgleperson • • • kan lide at undervise i fremmedsproget tror på, at det er godt at starte tidligt har kendskab til alderssvarende metodik kan sætte sig ind i sine elevers læringsbehov/muligheder har et meget højt sprogligt niveau bruger målsproget i undervisningen -> didaktiske, sproglige og kulturelle efteruddannelsesforløb

Tre aldersgrupper 6 -9 år: en legende tilgang til læring Fra 9 år: mere skolelæringstænkende Fra 11 år: i højere grad bevidst om deres styrker og svagheder og har i gode læringsforløb har udviklet redskaber til at håndtere disse.

Elever fra 11 år: - Kognitiv fordel - Læringsmæssig fordel Elever under 11 år: - ’naturlige’ sproglæringsmekanismer - aktivt deltagende

Om læring Knud Illeris: ”Vi kan lære hvor-som-helst og når-som-helst. Citat fra: Bruun, Birgit og Anna Knudsen: Moderne psykologi – temaer, side 162, linje 31, Billesø & Baltzer, 2001

Beskrivelse af sproglæring i tre meget overordnede faser: - her betragtet i en grundskolekontekst Ordindsamlingsfasen (sprogbrugeren samler på substantiver og verber, der refererer til konkret indhold og som dækker bredt semantisk og pragmatisk) Udfyldnings- eller grammatikaliseringsfasen (sprogbrugeren foretager en indholdstilskrivning af grammatikken og bliver bedre og bedre til at sprogsætte et velfungerende, men ikke særligt elaboreret sprog til kommunikative formål i både hverdags- og skoleliv) Sofistikerings-, nuancerings- og kompleksificeringsfasen (sprogbrugeren udvikler/tilegner sig kompetencer, der sætter hende/ham i stand til at honorere skole/uddannelsesmæssige krav) (fra Karen Lund: side 102 -103 i ”Sprogfag i forandring”, Samfundslitteratur 2009, 2015)

Sproglæring er også leg og bevægelse • Motivation skabes gennem intellektuel og fysisk udfordring og glæden ved personlige læringsresultater i fællesskabet • Sproglige aktiviteter, som skaber selvtillid, suppleres af aktiviteter, der har fokus på fluency og accuracy/korrekthed • Læsning og skrivning indføres fra start i et sprogforløb sammen med lytte- og tale

Lidt om uv. -differentiering, motivation og læring • Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassens fællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. • ”En central opgave for underviserne er altid at foranstalte aktiviteter der byder på sproglige udfordringer som et skridt længere fremme end der hvor eleven befinder sig” (Karen Lund side 146 og 147 om høje og lave kognitive forventninger)

Udviklingszone * Høje krav og god støtte Frustrationszone * Høje krav og ringe støtte * Læring og engagement * Frustration og angst Velværezone * Lave krav og god støtte Kedsomhedszone * Lave krav og ringe støtte * For let og for lidt læring * Lav interesse og motivation

Læringsmål Undervisningsaktiviteter Evaluering Tegn på læring

Den didaktiske refleksion over læringsmålstyrede undervisningsforløb finder sted i tre faser: 1. Planlægningsfasen 2. Gennemførelsesfasen 3. Evalueringsfasen I hver fase overvejes relationerne mellem de fire fixpunkter.

Beskrivelse af undervisningsaktivitet der kan føre til læringsmålet Valg af og beskrivelse af undervisningsaktiviteter omfatter • valg af indhold, arbejdsmåder, elevopgaver, roller og processer • valg af former for samarbejde, kommunikation og interaktion • valg af læremidler og andre ressourcer • tilrettelæggelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø Undervisningsaktiviteter er de lærerledede planlagte aktiviteter og planlagte interaktion mellem lærere og elever indbyrdes

Mål vælges fra Fælles Mål og omsættes til læringsmål for et konkret forløb sådan at – de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever – der skabes passende læringsudfordringer for alle – de derefter kan omsættes, så de kan forstås af eleverne – lærerne kan vurdere, om eleverne har nået målene – eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene – der er fokus på det væsentlige nye eleverne skal lære

En taskbaseret undervisning – en tilgang til gennemførelsesfasen Det engelske ord task betyder egentlig bare ’arbejdsopgave’, og i sprogundervisningen i dag kan der indgå mange forskellige slags arbejdsopgaver, også betegnet en kommunikativ problemløsningsopgave. Opgaven indeholder altså et problem som skal løses gennem (sproglig) interaktion.

Task som en særlig tilgang til sprogundervisning * Det er ikke brugen af tasks i sig selv, der skaber kommunikativ undervisning. * Det er den sprogpædagogiske dagsorden tasks indgår i, der giver dem en bestemt funktion. * Man kan ikke tale om task-baseret kommunikativ sprogundervisning som en metode men som en særlig tilgang til sprogundervisning, der består af nogle antagelser og principper, som er blevet knyttet sammen.

Task-forløb i tre faser • En før-task-fase der omfatter introduktion til emnet og tasken, og som har til formål at aktivere den lærendes viden om emnet og give ham/hende nyt sprogligt materiale, der kan være anvendeligt i forbindelse med taskarbejdet, og som kan skabe en sproglig opmærksomhed.

Task-fasen • En task-fase der består af planlægning, gennemførelse og fremlæggelse af taskarbejdet. Her er formålet at give mulighed for brug af sproget og herigennem udvikle et flydende, korrekt og nuanceret sprog gennem hypoteseafprøvning, automatisering og sproglig opmærksomhed, bl. a. i forbindelse med produktionsfasen.

Efter-task fasen • En efter-task (language focus) hvor der er mulighed for at have systematisk fokus på de sproglige forhold der er blevet aktualiseret under forløbet. = systematisk sproglig efterbearbejdning på baggrund af de kommunikative erfaringer i førtask og task-fasen

Allez – au travail Courage !