D u e r. D ub øel rg emr ån ne epnå odge st tmj eær gn teirgnee oocveeanno. v e r.
Du er solskinnet, der oplyser min morgen. Skinner på mig med din kærlighed!
Du er træerne ovenover, der giver mig skygge. Du er blomsterne langs min vej.
Du er duften af den tidlige morgen, der indhylder mig hver dag.
Du er ikke min fantasi… Herre, du er ikke et eventyr. Du er min sande virkeliggørelse af en kærlighed, der aldrig slår fejl. Du er mere end alle mine drømme, det største af alle temaer. Du regerer i mit hjerte suverænt!
Du er de strålende farver i en regnbue, der strækker sig over land og hav.
Du er den største passion i min eksistens og den, der tager dig af mig.
O, du er der, når jeg er i nød. O, du er der, når jeg har brug for en ven.
O, du er der, når mit hjerte er ensomt. Så med dig går mine drømme i opfyldelse. . . Jeg er forelsket i dig!
Du. Du er mere end er ikke alle mine drømme, min fantasi… det største af alle temaer. Herre, du er ikke et eventyr. Du er min sande virkeliggørelse af en kærlighed, der aldrig slår fejl.
Du regerer i mit hjerte suverænt.
“Jeg elsked dig med evig kærlighed, drog dig derfor nåde. ” Jer 31, 3 (gl. ovs. ) i