De unge og motivation 9 tendenser og udfordringer

De unge og motivation 9 tendenser og udfordringer – og et tværgående bud på et svar Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig ” We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood’s play; too young for adult activities; unwanted in any job, youth is condemned to kill time. ” (Daily Tribune 1938) Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

Noemi Katznelson,

2. Tendens: Ændret relationsgrammatik 3 historiske forandringer: • Mindre afstand ml. forældre/voksnes liv og de unges • Mindre hierarki ml. forældre/voksne og unge – de voksne har ikke altid ret • Børnene/de unge er i mindre grad objekter for de voksnes handlinger – de er i højere grad selvstyrende subjekter Konsekvenser for uddannelserne: • Nye lære-, forældre- og autoritetsroller • En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed • En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes selvdisciplin og selvmotivation Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

3. Tendens: Ændrede vidensformer Nye kommunikations- og vidensformer Høj forandringshast, viden og kvalifikationsbehov forældes hurtigt Unges online liv breder sig Konsekvenser for skolen: • Tab af vidensmonopol – nyt vidensbegreb? • Manglende relevans – hvorfor uddannelse? • Ny lærerrolle – læreren ved ikke altid bedst • Konkurrence om de unges opmærksomhed – og motivation Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

4. Tendens: Ungdommens polarisering Polarisering af de unge Ensliggørelse af krav • Den 16 årige formand for DSE • Den 16 årige udenfor uddannelsessystemet • Stadig flere skal det samme • Stadig flere skal imødekomme krav om faglige, sociale, personlige og fleksible kompetencer Generelt en øget oplevelse af sårbarhed Noemi Katznelson,

De uddannelsesparate ledige Fakta (udvalgt): Registerdata: • Ca. 40 -50 % af deltagerne der ikke har en 9. klasse eksamen i dansk, 70 -80 % ikke i matematik • Ca. 60 -70 % af deltagergruppen en sygdomsdiagnose Spørgeskemadata: • 75 % har forsøgt eller gennemført en ungdomsuddannelse (heraf har 30 % gennemført) • Personlige el psykiske problemer, fravær og mgl motivation hyppigste årsager til frafald Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

5. tendens: Flertalsmisforståelse: Den snorlige karrierevej Den éne (red. lærer) han fik aldrig en gymnasial uddannelse… og Dorte, først så tog hun én uddannelse, så tog hun ud og rejse i to år eller sådan noget, så kom hun tilbage, så fik hun et barn, så besluttede hun sig for noget andet. Det er bare, deres veje… de vidste ikke hvad de ville fra starten af, og det er meget beroligende, for nu, når vi sidder i deres sko. Jeg synes bare, det er meget beroligende, det der.

6. tendens: En præstationsorienteret kultur vinder frem • Uddannelse skal ruste unge til arbejdsmarkedet stadig tidligere • Hastighedsoptik på unge • Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur ”Man burde jo arbejde for at blive klogere, men man arbejder jo egentlig for at få en god karakter. ” (pige i gymn) Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

Er vi på vej mod at stadig flere unge bliver motiverede for performance fremfor læring? Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

Uddannelsesudmattelse Jeg var kørt fuldstændig skoletræt. Der det sidste halve år af gymnasiet, der gad jeg simpelthen bare ikke mere. Man skulle virkelig slæbe sig selv til at gå i skole og lave lektier. Der sidste halvdel af 3. g – det hang mig bare ud af halsen. Jeg mistede bare fuldstændig motivationen, som jeg egentlig synes, jeg havde. Så da jeg blev færdig, så tænkte jeg, nu skal jeg have en pause og prøve noget andet. Og så syntes jeg måske heller ikke helt, at jeg er klar til at skulle læse videre, selv om det sikkert vil være det bedste. (Dreng, student fra stx) Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

7. Tendens: Modsatrettede politiske mål Uddannelsessektoren Beskæftigelsessektoren • Fra Uddannelse til alle til kvalitet og konkurrencedygtighed • Adgangskrav, øgede faglige krav og faglig fokusering • Nedskæringer, som risikerer at ramme fastholdelsesindsatser • Fra fokus på beskæftigelse til fokus på Uddannelse til alle • Brobygning til uddannelse for alle ledige uanset graden af udsathed Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

8. Tendens: Fra frit valg til specifikt valg Unge der stemmer med fødderne Og det var meget dér Målsætning om, at mindst 25 pct. skal vælge med, at når jeg ikke vidste, hvad jeg ville, så en erhvervsuddannelse synes jeg bare, at det var direkte efter 9. eller 10. en god måde. Man har klasse i 2020 (30 pct. i altid hørt, at STX, det 2025). åbner mange døre. Som Liv også siger, man er ikke så fastlåst måske af én vej endnu. (elev, stx) Politiske mål Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

9. Tendens: Motivation – en udfordring på ungdomsuddannelserne Nogle udfordrende yderpositioner… Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

Undermotivation Altså, man er slacker, når man ikke laver noget. Jeg kaldte Kasper for slacker i går, for han pjækker hele tiden. Han har ikke ret gode karakterer, han siger ikke noget…så han er bare en slacker!” (dreng) Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

Overmotivation Jeg tror bare, at jeg fik stress på et tidspunkt, som jeg får medicin imod, jeg kunne ikke sove om natten og fik ikke min søvn. Men det der med at når jeg skulle sove, så tænkte jeg konstant på lektier. Den kørte inden i hovedet hele tiden. Jeg faldt først i seng ved 3 -4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6. Og sådan kunne min uge godt køre, bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. (Pige) Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

De-motivation Jeg var nok motiveret i starten, og der kom jeg sådan i skole og var klar til at lave noget og sådan. Men så hen af vejen, så bliver man sgu lidt doven. Man taber tråden. Men det der kan være svært, med de biler vi har her. Det er noget gammelt lort, og mange af tingene virker ikke i forvejen. Så skal man konstant spørge om hjælp, og så bruger man bare tre uger på noget der kunne tage tre dage. Det er alle de der ting, hvor man bare taber tråden. Man kører bare ned i et hul. Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

Præstationsmotivation Altså når jeg tænker eksamen, så jeg tænker jeg også på det negative, fordi det bliver hårdt, og man er bange for resultatet, og så bliver jeg bare ikke motiveret til at komme i gang. Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

Men hvordan bliver unges motivation og de-motivation til? Noemi Katznelson,

Mod en ændret forståelse af motivation Int. : Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik – og så når jeg tænker nærmere over det ’okay, det var slet ikke mig’. Så er det bare sådan ’ okay, hvad skal jeg nu være. (…) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja , 9. klasse) Þ Motivation som individuel og iboende ‘egenskab’ knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Þ Motivation som kvantitativ størrelse – man kan have meget eller lidt motivation Noemi Katznelson,

Kontekstuel motivation … det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad … jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. (…) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. (…) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Þ Motivation som resultat af erfaringer – ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Þ Motivation som kvalitativ størrelse – fokus på motivationens retning. Þ Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring? Noemi Katznelson,

Motivation skabes i samspil Klasserumskultur (omgangsformer og undervisningsforme r) Den unges erfaringer, mål og mening Motivation Noemi Katznelson,

Unges motivationsorienteringer Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk

Vidensmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: William: Jeg synes bare matematik og fysik og biologi det er spændende. Udforske, producere Hvad de indeholder og sammenhænge, hvad vi kan lære af dem kreativitet, fantasi , (…). Jeg kan jo både bruge dem til noget alt nysgerrighed muligt i hverdagen og så kan jeg også bruge dem til Udfordring: videreuddannelse og ja Kedsomhed, mangel (…) man kan jo altid bruge på faglige koblinger matematik jo, og hvis man Noemi Katznelson, nu skal lave et eller andet,

Relationsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Anerkendelse, fællesskaber Udfordring: Skoletræthed Det er også vigtigt at lærerne ikke er for sure og irriterende. Hvis man kan mærke på lærerne at de er lidt stressede og ikke kan rumme én, har man ikke rigtig lyst til at være i skole. Noemi Katznelson,

Mestringsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Progression, forventninger om mestring, opbygning af læringsidentitet, adgang til feedback og støtte Det er meget motiverende for mig, at have følelsen af, du er ved en svær opgave, men fatter pointen, og kan løse opgaven korrekt, så føler man at man virkelig kan noget. For at timen/skoledagen skal Udfordring: være motiverende og Opgivenhed, mangel spændende, kræver det, på selvtillid at opgaverne er Noemi Katznelson, udfordrende og tilpas

Præstationsmotivation • I: …får I karakterer når I skriver de her (opgaver, red. )? • Peter: Ja det gør vi. • I: Hvad betyder det? Er det lige meget hvad man får for den eller? • Peter: Nej, især med Emil konkurrerer jeg meget både på årskarakterer og Udfordring: den enkelte karakter og Skoleudmattelse stilkarakter og sådan nogle ting, så sammenligner vi hele Noemi Katznelson, Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Fokusering, karakterer, målorientering, selvdisciplinering, tidsoptimering, planlægning, konkurrence

Involveringsmotivation Indebærer et fokus på elevernes muligheder for at: Åbne læreprocesser, eksperimenter, kreativitet eleven som aktør, medskaber af sin uddannelse, indflydelse og mulighed for at påvirke • Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres Udfordring: Manglende eller Det har jeg taget fordi jeg synes det var sjovt det vi lavede. Vi fik lov til at komme ud i grupperne og så stod der at vi skulle finde ud af det. Vi skulle lave sådan nogle test med sådan noget radioaktivt noget kunne gå igennem hvad og hvor meget det var radioaktivt, det skulle vi så måle. Jeg synes det var sjovt nok, for vi skulle selv lave det jo og så selv finde ud af det og lære noget Noemi Katznelson, om det som en gruppe.

Generelt om motivationsorienteringerne 1. Forskellige motivationsorienteringer kan gøre sig gældende på samme tid 2. Motivationsorienteringerne er foranderlige over tid og kontekstafhængige 3. Vi skelner ikke mellem god og dårlig motivation, men der kan være ubalance i vægtningen mellem de forskellige motivationsorienteringer Noemi Katznelson,

De ni tendenser rejser en række presserende spørgsmål… • Hvad kan – set i lyset af motivationsforskningen – gøres for at løfte elevperspektivet ind i debatten og den pædagogiske praksis? • Gennemgående peger forskning på, at man bedst løser udsatte unges udfordringer indenfor normalområdet – hvordan fastholdes det fokus, når kravene samtidigt stiger? • Der er et øget fokus på kvalitet fremfor kvantitet i ungdomsuddannelserne – hvordan understøttes det i sparetider og når der også skal fastholdes udsatte unge? • Hvordan kan man tæmme den stigende præstationskultur, som handler om mere end karakterer? Noemi Katznelson, nka@learning. aau. dk