Unge mellem projekter og reality Ungdomskulturer og unge

Unge mellem projekter og reality Ungdomskulturer og unge med særlige behov

Problemstilling • Ungdomskulturer: rum for udvikling af identitet og praksis • Også for unge med særlige behov? • Næppe i samme udstrækning som andre unge – men elementer • Men vægt på selvstændighed og aktiv deltagelse i voksenliv • Udvikler personlige kompetencer til beskæftigelse • Paradigme – skal være som unge

Disponering • Unges rum • Polarisering i ungdomskulturer • Unge og samfund – det socialiserende møde med omgivelserne • Studiekultur og lærerudfordringer • Selvværd og selvtillid

Unges rum • A. Du skal selv vælge …. • Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse • B. Unge opsøger kanter – del af identitet. Udødelighed – og selvstændighed • Udfordrer ‘det normale’ • C. Reaktion: Gør som de andre – du bliver måske marginaliseret

Paradoks • Selvstændighed – du skal selv vælge • Hvorfor gør du ikke som de andre / det rigtige • Mange valgmuligheder • Og disciplinering – højere karakterer, kortere SU, begrænsede jobmuligheder mm

Udfordring • Vægt på selvstændighed – og rettighed (krav på uddannelse) • En disciplinerende målsætning? • Afhængig af den unge • Og af omgivelserne – fleksibilitet i forhold til de unges kompetencer og interesser • Uddannelsessystemet målrettet • Forudsætter det også en strategi med et disciplinerende mål for arbejdsgivere

Det serielle liv • Dyrker den individualiserede selvforståelse – skal selv give ting betydning uafhængigt autoriteter • Lever en del med serier, f. eks. Kultur i serier: TV-serier, festuger osv. • Rigdom og civilisation demonstreres via: butikskæder, designervarer, logogenkendelser, brand-logikker, konsulentord

Det serielle liv – det hippe • Selvstændigheden får mening i dyrkelse af Den hippe det ’hippe’ mellem Den ‘rigtige’ hippe serier scener og fremviser det hippe – • Opsøger Ved at lægge afstand til–det – og Demonstrativ anderledes man’hippe’ er på ved at man vil helst være på være ligne anderledes. No logo. dermed vedog atvære spejle det og strategisk • Målrettet Eller ved ekstreme Målrettetdet - med udsving der ikke kan styres – Fokus på den…… ‘rigtige’ skole, uddannelse, drukturen nydelses og forbrugskultur Fokus på netværk, kultur, kreativitet, arbejde og projekter – og den flade mave uddannelse – og om at spise rigtigt

Udfordring • Unge med særlige behov kender mange serier • Overdyrker dem • Stimulerer nysgerrighed • Giver dem tryghed • Fundament for ‘egen’ kultur • Er der plads nok til dette frirum

Livet som fortælling • ‘Du er dine valg’ • Tilværelsen opfattes som en iscenesat fortælling • Viden om det serielle nødvendigt • Det ‘hippe’ som omdrejningspunkt • Medier som adgang til det hippe, det offentlige og det private • Mulige strategier: Projekter eller reality

‘Projektet’ som virkelighed • ‘Projekter’ – formet liv • Identificerer spændende opgaver • Har to sider: udadvendt profilering og intern kvalificering / udvikling • Innovative, kreative, udadvendte og netværksorienterede • Hvis der er noget at hente …. .

Mister måske sig selv • Uddannelse er indgangen • Skal have 10 – som udgangspunkt er man god …… • Omgivelser bekræfter positionen • Skal lykkes, ellers mister det betydning – for andre og mig selv • Den urealistiske tilgang • Jeg er vist nok en stjerne. .

‘Reality’ som virkelighed • ‘Reality’ - iscenesat liv • Spidsformulerer ideale paradokser og mulige svar • Udstiller de tåbelige (egen skyld) – og de få vindere (heltene – med held) • Ved godt, at man er en taber • Dyrker sit eget tab – beklager sig ikke • Og muligheden for den store gevinst

Mister måske sig selv • Selviscenesættelse fører nemt til overdrivelse…… • Som kæreste – iscenesat middag / frieri / bryllup / bolig / fritid …. . • Som forældre – mangler fornemmelse for normer, hjælp, pleje • Som medborger – hvor er der plads til mig, andres behov og fællesskabet • Hvordan bliver jeg en stjerne?

Udfordring • Pædagogisk vilje til at pejle mellem projekter og reality • Men spørgsmålet er om man skaber nederlag • Projekter – her er tabene åbenlyse – vanskeligt at gennemføre projekter • Reality – accepterer kun nødtvunget fascinationens realitet – andre tab?

Rastløshed • Interaktivitet som praksis – det tilgængelige der kan forandres • Umiddelbar tilstedeværelse – kan ikke vente • Nærvær og rastløshed • Blikket mod muligheder • Ikke mindst som socialt element

Sårbarhed • Blikket for muligheder – ikke nødvendigheder • Samtidig et blik på sig selv – selvvurderingen (selvoptagethed) • Sårbarheden breder sig – er jeg ‘rigtig selvstændig’ • Symptom: nervøsitet, stress, mavepine, søvnproblemer, lav livstilfredshed osv.

Udfordring • Unge med særlige behov er også sårbare unge • Placeret i særlige uddannelsesforløb • Med vægt på det praktiske • Skal lære at afveje seriers tryghed, drømmen om projekter, realityfascinationer, status som noget særligt og praktisk koncentration

Unges fornemmelse af virkelighed • • Det iscenesatte og formbare Muligheder og valget Det hippe som pejlemærke Mangel på sikkerhed……har jeg valgt rigtigt Udfarende og aktiv Med sårbar skrøbelighed Og en del passive i det skjulte ……

Velfærdsstaten • • • Solidaritet – fælles om at nyde og betale Omsorg – hvis du har problemer Faguddannede folk Et sikkerhedsnet Dannelse og uddannelse Fundament for demokratisk medborgerskab • Kultur og engagement – forskellighed

Velfærdsstaten • Service – af professionelle • Med ledere i spidsen • Problemopfattelse: flere gamle, kronisk syge, færre hænder og færre ressourcer • Problemløsning: Mægtiggørelse / bl. a. via teknologi og uddannelse • Innovation, samskabelse og individuelle valg som prioritering af ressourcer • Individuel ansvarlighed

Borgerroller Socialisering til medborgerskab Input Withinput Krav / tilslutning Innovation Samskabelse Output Exit / voice

Den traditionelle, den forbrugeristiske og den innovative medborger • • • Forbrugeren • Stiller krav Den • Og vælger nye • Den innovative traditionelle institutioner • Kan være velfærdsstøtte • Uforudsigelig medproducent Betaler sin skat adfærd • Frivillighed – med glæde • Fokus på at svær at stoppe Vægter omsorg medarbejderne • Fokus på og pleje opper sig udvikling og Fokus på • Aktiv gennem tilmodernisering tryghed og fravalg DEN LOKALE • Aktiv når det Aktivitet som Gør det selv kultur / Mistillid til systemerne betaler sig fælles pligt

Udfordring • Tilbud om dynamiske og fleksible roller i det offentlige • Skal gribes af unge med behov for rammer og praktiske tilgange • Får de unge med særlige behov en chance som demokratiske medborgere? • Samtidig med at de – måske – udsættes for kommunal kassetænkning?

Jeans Økonomi i jeans Arbejdsløn 1% (fattige arbejdere) Fabrikker 13% (danskere ejere / aktier) Transport og skatter 11% Markedsføring 25% (den kreative klasse) Detailhandel 50% (servicesektoren)

Landbruget så……

Arbejde og samfund • • Produktionssamfundet: Producere mere Arbejdsmoral Forbrugssamfundet: Forbruge mere ’Ødelæg mere’ Æstetik: sikre en ordentlig ødelæggelse Effektivitet – tilbyde billige forbrugsgoder • Fra moral til æstetik

Arbejdsmarkedet Symbolanalytikere Snakker og skaber billeder Opmærksomhedsøkonomi – VIDENS- OG erhverv: Arbejdere, tjen Traditionelle penge når du fanger OPLEVELSESØKONOMI fiskere, bønder, håndværkere opmærksomhed Servicemedarbejdere Laver alt det vi ikke kan nå Marginaliserede

Udfordring • Hvor rummeligt er arbejdsmarkedet • Især når rummeligheden skal konkurrere med økonomiske vurderinger • Og den ikke længere kan bruges som ‘goodwill’ • Satser måske på ‘flydende’ løsninger

X-factor … hvorfor beskytter du ikke dit barn mod den her slags ting. Det er et overgreb. Altså for fanden. Datteren vil til x-factor – to mulige Du er hendes advokat. Du reaktioner: skal gå ind og sige om det er forsvarligt at sende a. Nej, det skal du ikke. (Autoritet og faste • Alle kan vinde hende ind her. Du skylder normer) hende en undskyldning. • De fleste bliver kritiseret b. Hvor hyggeligt – vi. Det tager med derind. Vi er fandme dit ansvar…. . • Uanset hvad de og kan får en fest ud af det støtter dig (Kammerater)

Hverdagens centrifuge – en pointe Den daglige livsform: • Flere valg • Færre forpligtelser • Uafhængighed af tid og sted

Forældre – med projekter • Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet • Ingen kedsomhed – ingen autoritet • Oplevelsesbaseret omsorg – ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) • Rigide regler og famlende fasthed • Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor)

Udfordring • Disciplinering eller rummelighed? • Er succes for ungdomsuddannelser for unge med særlige behov afhængig af pædagogisk indsats? • Af rummelighed i tilbud? • Af et arbejdsmarked med vilje til at indrette sig efter andet end økonomi?

Et mønster – og en balance Selvværd Lille Rodløs – på evig jagt… efter opmærksomhed og nye grænser Stor Selvtillid Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Stor Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Den ideale balance – kompetent med selvkontrol