Sdan skriver vi i Danmarks Domstole mske en

Sådan skriver vi i Danmarks Domstole – måske!? – en effektanalyse af et klarsprogsprojekt Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn

Baggrund Fra slut-60’erne: Offentlige institutioner har produceret skriveguider skal gøre sproget i tekster fra det offentlige til borgeren mere ”modtagervenligt” (= lettere at forstå for tekstmodtageren).

Baggrund Praksisorienteret fokus på: • Hvordan skal tekster fra det offentlige udformes? • Videreformidling af retningslinjer for godt sprog og gode tekster til skrivende medarbejdere i organisationer.

Baggrund Mindre (forskningsorienteret) fokus på: • Effekter • Hvorfor bestemte effekter

2 spørgsmål 1. Hvad er de tekstlige effekter af klarsprogsprojekter? ( tekstanalyser) 2. Hvordan kan man forklare klarsprogsprojekters effekter? ( organisationsanalyser)

Case: Danmarks Domstole – hvad er det? Vestre Landsret Højesteret Domstolsstyrelsen Østre Landsret Sø- og Handelsretten Byretter og retterne i Grønland og på Færøerne

Sprogpolitisk projekt - Danmarks Domstole (2001)

Data • Domme fra før og efter det sprogpolitiske projekt (48 domme, 190. 493 ord) • Observationer • Dokumenter om det sprogpolitiske projekt • Interviews

Tekstanalyse: Hvad er de tekstlige effekter af det sprogpolitiske projekt? (Fokus på 2 dommere)

Tekstanalysemetoder Top down-analyser Gør skribenterne som de har fået besked på? Eksplorative analyser Nuancerende analyser Et spadestik dybere… Induktiv tilgang – er der tegn på andre forandringer i teksterne?

Tekstanalysemetoder Kvantitativ/kvalitativ • Kvantitative tekstanalyser (korpuslingvistiske tilgang) overblik over mange tekster • Kvalitative tekstanalyser

Statistisk signifikante forskelle mellem ”gamle” og ”nye” domme (top down-tilgang) Sprogligt træk Dommer 1 Dommer 2 Overskrifter JA NEJ Passiver NEJ Kancellisløjfer NEJ Minusord NEJ Verbalsubstantiver NEJ

Organisationsanalyse: Hvordan kan (manglen på) tekstlige effekter forklares?

Teoretisk afsæt - organisationsanalysen Individuel fortolkning Hvorfor? Kulturelle faktorer Strukturelle faktorer Individuelle faktorer Alvesson & Svenningsson (2008), Svenningsson & Sörgärde (2007)

Relevante grupper af fortolkende aktører Centralt niveau Initiativtagere til projektet (Domstolsstyrelsen) Semilokalt niveau Ledelserne i de lokale retter (fx præsidenten og justitssekretæren i Sø- og Handelsretten) Lokalt niveau Dommere (fx i Sø- og Handelsretten)

Relevante grupper af fortolkende aktører Centralt niveau Initiativtagere til projektet (Domstolsstyrelsen) Semilokalt niveau Ledelserne i de lokale retter (fx præsidenten og justitssekretæren i Sø- og Handelsretten) Lokalt niveau Dommere (fx i Sø- og Handelsretten)

Centralt niveau (Domstolsstyrelsen) Centralt fortolkningsaspekt: ”relevant” Hvorfor? Kulturelle faktorer • Ikke alle tekster i Danmarks Domstole er lige hensigtsmæssige Hvorfor? Strukturelle faktorer Individuelle faktorer (direktør). Ønske om • Nyoprettet Domstolsstyrelse • “løft i sproget” • “få en organisation i tale”

Lokalt niveau (D 1, Sø- og Handelsretten) Centralt fortolkningsaspekt: ”sympatisk, begrænset relevans” Hvorfor? Kulturelle faktorer • Skrivning er dommeres egen sag Hvorfor? Strukturelle faktorer Individuelle faktorer (D 1) • Dommeruafhængigheden • Jeg skriver allerede som projektet foreskriver

Konklusion Tekstanalyse – hvad er der sket med teksterne • Ikke tegn på voldsomme forandringer (dog kun 2 dommere!) Organisationsanalyse – hvorfor ikke større effekter • ”Forskellige fortolkninger – forskellige kulturelle, strukturelle og individuelle faktorer gør sig gældende. Grundlæggende stridspunkter og spørgsmål: • Hvilken rolle skal Domstolsstyrelsen spille i organisationen? (Domstolsstyrelsen som ”drivkraft” vs. Dommernes selvstændighed) • Er det relevant at skabe et fælles udgangspunkt for skrivning? (Ønske om fælles udgangspunkt vs. ”skrivning er min egen sag”) • Hvordan skal Domstolsstyrelsen henvende sig til borgerne?

Spørgsmål