Refleksionens betydning for den pdagogiske praksis i SFO

Refleksionens betydning for den pædagogiske praksis i SFO og skole Foreningen af Kristne Friskoler Lederkursus for SFO- og daginstitutionsledere d. 1 februar 2019

Fokus: Refleksion over egen praksis. Hvad kan den bidrage med? Hvordan kan vi fremme medarbejdernes refleksionsniveau? • Præsentation og introduktion • Hvad er refleksion? Dialektisk relationsteori /Schibbye • Hvad er en praksisfortælling og hvordan kan man bruge den på refleksionsmøder? • Refleksionsmøder: ramme, roller, metode (systemisk tilgang og Karl Tomms spørgsmål) og etiske overvejelser • Afslutning: Hvad tager jeg med mig? Hvad kan jeg bruge fra oplægget i min praksis?

o SFO-leder på Jakobskolen siden august 2018 o Uddannet pædagog fra Frøbel seminariet o Har siden 2012 arbejdet i Københavns kommune o De sidste to år i Købenavns kommune har jeg været ansat i et pilotprojekt som pædagogisk udviklingskoordinator, med hovedopgaven: understøtte og videreudvikle den pædagogiske praksis (bl. a via refleksionsmøder) o Pædagogisk diplom fra Københavns Professionshøjskole juni 2018 Afgangsprojektets fokusområde: Refleksion

Refleksion: § Det at gennemtænke noget, det at fundere over noget § Overvejelse § Tænke over noget Kilde: Den danske ordbog og Politikens dansk ordbog

Evnen til at reflektere – dvs. at kunne forholde sig til sig selv, sine handlinger, værdier, holdninger, tanker og følelser… (Ritchie 2013, 124)

Opgave 1 Vælg et af kortene og brug 5 min. på at tænke over hvordan kortet afspejler/passer ind i din forståelse af refleksion /5 min. Fortæl det til din gruppe /10 min.

Anne-Lise Løvlie Schibbyes dialektiske relationsteori • Mennesket kan ikke forstås uafhængigt af sin sammenhæng • Vi påvirker de andre med vores adfærd og de andres respons påvirker os Jeg Selvet Mig Andre

• Selvrefleksivitet - indebærer også en bevidsthed om oplevelser i ens egen selv (Schibbye 2005) • Selvafgrænsning - en evne til at skelne mellem min oplevelse (ønske, behov osv. ) og den andens oplevelser (Schibbye 2005)

Pause

Praksisfortælling: ”Praksisfortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder eller virkelighedsudsnit fra den pædagogiske arbejdes hverdagspraksis, oplevet og fortalt af de mennesker, der arbejder i denne praksis med henblik på at forstå, udvikle, formidle eller dokumentere denne praksis. ” Kilde: Mørch, Susanne Idun (2004) : Pædagogiske praksisfortællinger, kap. 1. I: Pædagogiske praksisfortællinger af Mørch, Susanne Idun

Praksisfortælling 1: Asta, en pige på 3 år, pædagog Nanna. Asta sætter sig ved et andet bord, end hvor hendes faste plads er, da vi skal spise frokost. Asta kravler op på en stol. Jeg kalder hende hen til det bord, hun skal sidde ved. Hun fortsætter sin tur op på stolen. Jeg kalder igen, men hun bliver siddende. Så går jeg hen til hende og siger, at hun skal komme hen og sætte sig på sin plads. Hun protesterer ved at sige hulkelyde. Jeg løfter hende ned fra stolen, da hun ikke selv kravler ned. Hun bliver vred. (Hulkelydene bliver højere). Jeg tager hende i hånden. Vi går sammen til hendes faste plads. Hun stiller sig foran stolen. Jeg beder hende om at kravle op. Hun bliver stående og græder. Jeg siger endnu en gang, at hun skal kravle op. Hun bliver stadigvæk stående og græder. Så siger jeg til hende, at hun kan vælge, om hun vil sætte sig på stolen, eller vi sammen skal sætte os over i sofaen. ”Det er det valg, der er”, siger jeg. Hun går med over og sidder sammen med mig i sofaen stadigvæk grædende.

Typer af praksisfortællinger. Vanefortælling: er negativt ladet. Ureflekteret beskrivelse af barnets adfærd Solskinsfortælling: beskriver f. eks. glæde over barnets bidrag Vendepunktsfortælling: handler om nye opdagelser i mødet med barnet, vender op og ned på de etablerede opfattelser Brølere: en fortælling om handlinger, som man gerne ville have gjort anderledes Kilde: Tom Ritchie: Metoder i pædagogers praksis.

Opbygning: Start: Hvor foregår fortælling, hvem er med, hvad handler den om. Midten: Beskriver hændelsesforløb. Slutning: Fortælleren bestemmer selv hvordan den slutter.

Opgave 2 Fase 1: Skriv en praksisfortælling. Den skal være selvoplevet. Nedskriv en kort situation, en hændelse så nøjagtig som muligt med udgangspunkt i din oplevelse af situationen. Du skal undgå generelle beskrivelser, vurderinger og fortolkninger. 15 min til skrivning af praksisfortællinger Fase 2: Læs din praksisfortælling op i gruppen 10 min.

Hvad kan praksisfortællinger: • Man bliver klogere på praksis • Man skaber rum for personlig og faglig refleksion • Rum for læring og udvikling • Med til at videreudvikle den pædagogiske praksis • Til gavn for børnene • Kan bruges til forældresamtaler, observationer Kilde: Metoder i pædagogisk praksis af Tom Ritchie

Pause

Refleksionsmøder: • Når vi holder refleksionsmøder, har vi fælles refleksion, hvor vi ser på vores pædagogiske praksis • Vi inviterer vores kollegaer til at være medfortolkere af hændelsen – der kan altid være flere mulige vinkler på en situation

Opgave 3: Tal med din nabo om hvordan I holder refleksionsmøder eller om hvordan I kan bruge refleksionsmøder i jeres SFO 5 min.

Refleksionsmøde: • Ramme • Roller /egen rolle • En metode • Etiske overvejelser

Ramme: Refleksion med personalegruppen En gang om måneden på sidste SFO møde Man tager udgangspunkt i medarbejdernes praksisfortællinger Praksisfortælling skal handle om en faglig problematik ikke en kollega problematik

Roller: Interviewer, fokusperson og reflekterende team Interviewer: koordinator, leder står for at sætte rammen og følge den til hvert møde holder styr på tiden sikrer at teamet bliver i refleksionen fastholder en respektfuld tone

Fokusperson: han/hun, som har skrevet den praksisfortælling, som er blevet valgt til refleksion svarer på spørgsmål fra intervieweren deler sine tanker og overvejelser omkring problemstillingen lytter til hvad det reflekterende team siger

Reflekterende team: resten af deltagerne udgør det reflekterende team lytter til fokuspersonens fortælling og til interviewerens og fokuspersonens samtale er nysgerrig ser efter muligheder og åbninger det reflekterende team stiller nysgerrige spørgsmål og prøver at inddrage flere perspektiver/syn på problemstillingen

Metode: • praksisfortællinger som metode til udvikling af pædagogisk praksis • systemisk tilgang/teori • Karl Tomms spørgsmål ü Lineære ü Cirkulære ü Refleksive ü Strategiske

Systemisk tilgang/teori: • fokus på relationer og konteksten frem for fokus på individet • man er ikke optaget af at finde årsager til handlinger og begivenheder, men man ser på relationer, konteksten og sammenhænge • her undersøger mange forskellige perspektiver, historier og tolkninger Kilde: Schnoor 2016, s. 62 • multiversbegrebet: der kan være mange forskellige vinkler på den samme situation, afhængig er hvem fortæller eller oplever den, men det afgørende er ”… at alle synspunkter er sande ud fra deres eget perspektiv”. Kilde: Hornstrup m. fl. 2012, s. 26

Karl Tomms spørgsmålstyper: Lineære spørgsmål/detektivspørgsmål Simple opklarende og orienterende spørgsmål. Hvad er problemet? Hvornår oplever du den? Hvad gør du ? Cirkulære/antropologspørgsmål Opklarende, men man er åben for andre forklaringer end den fokuspersonen kommer med. Hvordan tror du dine kollegaer ser på denne situation? Hvad ville jeg se hvis jeg var en flue på væggen?

Refleksive/fremtidsforskerspørgsmål Man forsøger at forstyrre fokuspersonen gennem spørgsmål. Inviterer fokuspersonen til at se på hvordan fremtiden kunne se ud, se nye scenarier og nye muligheder. Lad os forestille os at problemet er blevet løst, hvem vil mærke den positive ændring? Hvis barnet skal begynde at trives mere, hvilke handlinger kræver det af dig og dine kollegaer? Strategiske/kaptajnspørgsmål Intervieweren vil påvirke fokuspersonen. Kunne det være en ide at. . ? Hvad er dit næste skridt? Reflekterende team hartalt om forskellige muligheder, hvad gør du herfra?

Etiske overvejelser: • Vi skaber tryghed og tillid sammen under refleksionsmøder • Vi respekterer hinanden • Vi har fokus på problemstillingen, frem for personen • Der ikke er noget der rigtigt eller forkert under refleksionsmøder • Vi respekterer, at der ikke kommer noget ud af rummet

Refleksionsguide: 1. Intervieweren byder alle velkommen. En lille siden sidst runde. 2. Alle læser deres praksisfortælling højt og fortæller hvad grunden er til, at de har valgt netop denne fortælling. 3. Vi vælger i fællesskab hvilken fortælling vi skal reflektere over i dag. 4. Interviewer stiller afklarende spørgsmål/detektivspørgsmål: som f. eks. hvem, hvad, hvor

5. Interviewer stiller afklarende antropologspørgsmål: som f. eks. Hvorfor har du valgt netop denne fortælling? Hvad siger dine kollegaer/forældre/din leder om den? Hvad er voksen udfordring i den? Hvordan har barnet det i denne fortælling? Hvornår fylder det mest? Hvornår fylder det mindst? Kan du sige lidt mere om? Hvad mener du med?

6. Det reflekterende team taler om problemstillingen, under ledelse af intervieweren. Intervieweren starter med at spørge det reflekterende team: Hvad opstod der af tanker, da I hørte historien? Der lukkes op for det reflekterende team som skal huske, at det handler om at skabe nye ideer og muligheder, nye vinkler. Alle i det reflekterende team får mulighed for at sige noget. Man kan starte sine refleksioner ved at sige: Kunne man forestille sig at. . ? Hvad nu hvis man…? Kunne det måske være en mulighed at…?

7. Fokuspersonen er klar til at lytte og skrive ned hvad han/hun har brug, for at tage med sig videre. 8. Der lukkes ned for det reflekterende team og lukkes op for fokuspersonen igen. 9. Fokuspersonen får mulighed til at hæfte et par kommentarer på hvad denne har hørt under refleksionen.

10. Intervieweren afrunder med fokuspersonen (kaptajnspørgsmål): f. eks. Hvad har du hørt som du blev nysgerrig på? Hvad kan være næste skridt og hvordan kan du arbejde med det? Hvad tager du med dig? Hvad har du brug for fra mig, dine kollegaer, din leder? Det reflekterende team har talt om forskellige muligheder… Hvordan har det været at være med? 11. Tak for i dag.

Opgave 4: Hold et kort refleksionsmøde i jeres gruppe med udgangspunk i refleksionsguiden. Tag udgangspunkt i de praksisfortællinger, som I har skrevet tidligere. Brug Karl Tomms spørgsmålstyper: Start med at være undersøgende og slut i kaptajnspørgsmål. Roller: en fokusperson, en interviewer og det reflekterende team. 25 min.

Afslutning Samtale i gruppen: Hvad tager jeg med mig? Hvad kan jeg bruge fra oplægget i min praksis? 10 min.

Tak for i dag