PROJEKTDESIGN 5 MM i SLP Sren Hansen Jette

PROJEKTDESIGN 5 MM i SLP Søren Hansen Jette Egelund Holgaard © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Hvad er et projektdesign? • En plan over projektets mål og midler, hvor: • Målene skal ”sælge” projektet. I projektdesignet argumenteres for et internt som eksternt behov for at nå projektets mål. • Midlerne skal ”realisere” projektet. I projektdesignet opgøres de aktiviteter, den tid og de mandår, som skal anvendes til at realisere projektet, og der argumenteres for udbyttet i forhold til de stillede mål. • På basis formidles projektets design ved et statusseminar. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Dagsorden for i dag • 1. forelæsningstema: P 1 -projektets mål og opstilling af delmål efter Bloom’s taksonomi og kort om midlerne i forhold til målene. • 2. Forelæsningstema: Konkrete eksempler på delmål fra tidligere studerende i jeres faggrupper. • 1. Forelæsningstema: Præsentationen af projektdesignet på statusseminaret - om form og muligt indhold. • Øvelse ude i grupperne: Øvelsen har fokus på delmålsformuleringer, samt valg og strukturering af indhold til statusseminaret. • Fremlæggelse v. grupperne i plenum. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål P 1 -projektets mål • Definere relevante tekniske, naturvidenskabelige og kontekstuelle begreber samt beskrive relevante tekniske/naturvidenskabelige modeller, teorier eller metoder til analyse af den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sammenhænge. • Anvende projektarbejde som studieform. • Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse i forbindelse med projektarbejdet. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål P 1 -projektets mål - fortsat • Analysere egen læreproces. • Vælge beskrive og anvende en af flere metoder til organisering af gruppesamarbejdet og til løsning af eventuelle gruppekonflikter. • Formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel grafisk som mundtligt. • Dokumentere udbytte af de udbudte PE-kurser. Kilde: Studieordningen Basisåret s. 15. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål P 1 -projektets delmål • Indenfor målene for projektenheden udarbejdes specifikke målformuleringer for projektarbejdet, som skal indgå som del af rapporten eller procesanalysen. • Hovedvejlederen er ansvarlig for, at der sikres et grundlag for at bedømme delmål for den teknisknaturvidenskabelige faglighed - bivejlederen for den kontekstuelle faglighed. • Ved udarbejdelsen anvendes Blooms taksonomi (jf. appendiks 4). Kilde: Studieordningen Basisåret s. 15. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål Blooms taksonomi Kilde: Bloom, 1956. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål Viden/Kendskab • DEFINITION: Gengivelse af indlært stof (SO, A 4) eller genkendelse af en meddelt information. • NIVEAUER: Viden om (1) fakta, (2) måder og midler til at håndtere fakta, (3) generelle principper og teorier (SO, A 4). • KOMPETENCER: At genkende, at huske hvem, hvad, hvor og hvornår. • TILKNYTTEDE TERMER: At beskrive, definere, nævne, skelne, gentage, identificere definitioner, liste, navngive, reproducere, citere og referere. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål Forståelse • DEFINITION: Anvende det indlærte, men ikke nødvendigvis således, at man kan relateret det til andet stof, eller forstår det helt til bunds(SO, A 4). • NIVEAUER: (1) Oversættelse til sine egne ord eller ved at give eksempler, (2) Fortolkning ved et sammenfattende uddrag af det væsentlige, (3) Ekstrapolation (implikationer og konsekvenser) (SO, A 4). • KOMPETENCER: At fange en mening (Hvordan), at kunne forklare. • TILKNYTTEDE TERMER: Forklare, forudsige, eksemplificere, sammenfatte og diskutere. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål Anvendelse • DEFINITION: Benyttelse af generelle ideer, teorier, principper, procedurer og metoder i konkrete (nye) (problem) situationer (SO, A 4). • KOMPETENCER: At kunne overføre viden eller tilegnede kundskaber fra en situation til en anden, at forudsige situationer ud fra lignende erfaringer. At kunne vise hvordan. • TILKNYTTEDE TERMER: Handle, eksperimentere, benytte, udnytte, deducere, demonstrere, manipulere, modificere, producere, forandre, konstruere og afprøve. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål Analyse • DEFINITION: Nedbrydning og afdækning af relationer mellem enkeltdele (SO, A 4). • NIVEAUER: Analyse af (1) elementer, (2) sammenhænge, (3) organiserede principper (SO, A 4). • KOMPETENCER: At kunne opdele en helhed i flere dele, som hver for sig kan analyseres på en meningsfuld måde. At kunne vise hvorfor. • TILKNYTTEDE TERMER: sætte spørgsmålstegn ved, identificere motiver/årsager, påvise, separere, dekonstruere, differentiere, illustrere, © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål Syntese • DEFINITION: Samling af analysen til en ny helhed, der ikke var der før (SO, A 4). • NIVEAUER: (1) Fremstilling af en enestående kommunikation som fx den færdige projektrapport , (2) Fremstilling af en plan eller planlagte operationer, (3) Udledning af abstrakte relationer (SO, A 4). • KOMPETENCER: At kunne se sammenhænge og derved samle elementer til en ny helhed. At kunne generalisere. • TILKNYTTEDE TERMER: Kombinere, rekonstruere, kategorisere, designe, reorganisere, udlede. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål Vurdering • DEFINITION: Bedømmelse af et givent materiale (SO, A 4) baseret på vurderingskriterier. • NIVEAUER: Bedømmelse ud fra (1) interne kriterier, (2) Eksterne kriterier (SO, A 4). • KOMPETENCER: at kunne opsætte eller vælge kriterier ud fra hvilke et givent materiale kan bedømmes. At kunne reflektere teori og metodebrug. • TILKNYTTEDE TERMER: Bedømme, værdisætte, sammenligne, kontrollere, forsvare, kritisere, fortolke, relatere. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Mål og delmål Hver trin sit niveau op ad trappen! © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: TEMA: Mål. LÆREPROCESSEN og delmål Bloom har INGEN dobbeltloops! Oplevelse At lære om noget Refleksion At lære om egen læring Handling Forventning © SLP-gruppen, Aalborg Universitet osv.

Tema: Midler Bloom siger INTET om midler! • Der er ingen information om, hvor mange ressourcer - fordelt på personer og tidsforbrug som skal til for at opfølge målene. BRUG DERFOR TIDS OG RESSOURCEPLANER • Der er ingen informationer om, hvilken organisering der tilgodeser målopfyldelsen. FORKLAR DERFOR JERES ORGANISERING • Der er ingen bud på, hvilke økonomiske ressourcer der er tilrådighed for at realisere målene. FORKLAR DERFOR JERES BEGRÆNSNINGER • Delmål kan vise et valg, men ikke argumentationen for fravalg. FORKLAR DERFOR JERES AFGRÆNSNINGER © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Midler Bloom siger INTET om omfang! © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

PAUSE! Vær tilbage her om 15 minutter og hør konkrete eksempler på delmål fra tidligere studerende i jeres faggrupper - samt mere om statusseminaret i form og indhold. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Konkrete eksempler Eksempel 1 Røg, støj og møj - Industriens samspil med byen • 1. Region-, kommunal- og lokalplanlægning – Viden om rkl-planlægning – Forståelse og analyse af rkl-planlægning • 2. Miljøgodkendelser for Danish Crown i Nørresundby – Viden om miljøgodkendelser for Danisg Crown – Forståelse for miljøgodkendelser for Danish Crown – Analyse og vurdering af miljøgodkendelser for Danish Crown • 3. Miljørapporter - støj og lugt – Viden om miljørapporter – Forståelse for miljørapporter – Analyse og vurdering af miljørapporter © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Konkrete eksempler Eksempel 2 Industriel symbiose - en mulighed for øget genanvendelse • Kontekstuelle delmål (udvalg) – Forståelse af industriens miljøpåvirkninger med fokus på mængder af og årsager til industriaffald (viden) – Forståelse for de åbne og lukkede kredsløb samt in- og outputreglerne (viden). • Fagligt teknisk delmål – Forståelse for industriel symbiose. Forudsætninger, samt økonomiske og miljømæssige konsekvenser(forståelse) – Kendskab til Aalborg Portkands stofstrømme. Herunder hvilke alternative råmaterialer de benytter sig af, samt hvilke restprodukter de selv har (forståelse) – Vurdering af konsekvenserne af deponering af filterstøv og af alternetive anvendelsesmetoder heraf. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Konkrete eksempler Eksempel 3 Ørkenspredning i Vestsahel – Viden om (1) klimavariationer i Vestsahel (2) kolonitidens indvirkning på landbrugets udvikling i Vestsahel (3)Vestsahels afgrøder og dyrkningsmetoder (oprindeligt på punktform). • Igennem den opnåede viden forventer vi at få forståelse: – – – af klimaets indvirkning på ørkendannelse i Vestsahel af landdegradering af vegatationsområder i Vestsahel af regionalt klima af Vahls og Køppens klimainddelinger af landdegradering forårsaget af landbrug af Naams metoder • Igennem den erfarede viden og forståelse forventer vi at opnå en anvendelse af metode til påvisning af vinderosion i forbindelse med feltarbejde. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Konkrete eksempler Eksempel 4 Isskjolde og havspejlsstigning • Viden om klimamodeller og deres begrænsninger • Forståelse af hvordan temperaturstigningen indvirker på isskjoldenes processer • Forståelse af ismassernes indflydelse på havspejlet • Viden om Jordens klima • Forståelse af hvordan Bangladesh og Holland imødegår havspeljsstigningen • Forståelse af hvilke konsekvenser en havspejlstigning vil ha for Bangladesh og Holland. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Konkrete eksempler Eksempel 5 Forlystelseskort over Aalborg for børnefamilier • Naturvidenskabelige delmål – Kendskab til (1) kartografisk kommunikation, (2) udvælgelse af geodata, (3) Symboldesign, (4) Kortmodellering vha. Auto. CAD (5) Tematiske kort. (oprindeligt præsenteret på punktform). • Kontekstuelle delmål – Kendskab til (1) forskellige interesseparter, (2) kommunale målsætninger for børnekultur, (3) børnefamiliers behov og ønsker til forlystelser, (4) udformning af spørgeskema, (5) fortolkning af spørgeskemabesvarelser, (6) Mediers egnethed i kartografisk kontekst. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Konkrete eksempler Eksempel 6 Fra mark til by - udarbejdelse af bebyggelsesplan (P 2) – Opnå grundlæggende forståelse for det danske planlægningssystems opbygning og funktion - herunder specielt kommune- og lokalplanlægningens formål og funktion. – Opnå viden om forskellige planlægningsopfattelser i den fysiske planlægning. – Opnå forståelse forskellige analysers anvendelighed forud for bebyggelsesplanen. – Anvendelse af GIS i analyser forud for bebyggelsesplanen. Herunder anvendelse af pc-programmet Arcview til udarbejdelse af tematiske kort. – Anvendelse af andre planlægningsværktøjer. – Anvendelse af kontekstuelle forhold i planlægningen af ny bebyggelse (primært: Historisk og naturmæssigt). © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Statusseminaret Formål med at statusseminaret • at give jer mulighed for at få jeres projektarbejde diskuteret og vurderet i et større forum, • at få gjort status over jeres projektforløb, • at få respons på netop de forhold som I ved d. d. er usikre på, gerne ved at formulere åbne spørgsmål eller diskussionstemaer, • at få lejlighed til at sammenholde projektarbejdet i forhold til delmålsformuleringer - fra hhv. vejleder og gruppen, • at pejle projektets fremtidige retning, • at kommentere på andres arbejde og dermed indgå i en videnskabelig dialog. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Statusseminarets form Hver gruppe har ca. 1 -2 timer til at få deres projekt behandlet i et større fora. En typisk fremgangsmåde er: – Projektgruppen fremlægger deres projektplan i omkring 15 -30 min. – Opponentgruppen kommenterer og stiller spørgsmål i forhold til arbejdsblade og fremlæggelse i omkring 15 -30 minutter. – Vejledere der ikke er tilknyttet gruppen får mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til gruppens arbejde i omkring 15 -30 – Gruppens egne vejledere følger op og supplere, hvorudfra projektets perspektiver diskuteres 15 -30 min. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Statusseminaret Hvad kræves der? • Grupperne skal udarbejde og udlevere arbejdsblade til projektgruppen, opponentgruppen og de involverede hoved og bivejledere før statusseminaret. • Grupperne skal fremlægge deres projektdesign mundtligt og gerne visuelt. • Grupperne skal tage opponentrollen seriøs, dvs. læse arbejdsblade og evt. aktivt fremsætte spørgsmål/kommentarer til arbejdsblade som fremlæggelse. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Statusseminaret Typisk indhold • Projektets initierende problem og baggrunden herfor. • Problemanalysens indhold og struktur • Projektets afgrænsninger • Udkast til delmålsformuleringer. • Projektets planlægning vha. eks. strukturdiagrammer, aktivitetsdiagrammer, tidsplaner. • Samarbejdskontrakten og status over gruppens hidtidige samarbejde. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Statusseminaret Gode råd • Vælg det I selv følger relevant til præsentationen • Sørg for at arbejdsbladene når en dybde tilsvarende de kommentarer I ønsker. • Sørg for at lave brugbare arbejdsblade - ikke kun i forhold til statusseminaret, men også i forhold til projektets videre formidling. • Stil spørgsmål og opstil diskussionstemaer, så I selv får mulighed for at styre den efterfølgende dialog om jeres projekt. • Vis sammenhængen imellem mål og midler - at I har styr over hvor I vil hen, hvordan I vil komme der, og at den skitserede vej er interessant, realistisk og faglig relevant. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

Tema: Øvelse i grupperummene • Prøv at opstille forslag til kontekstuelle og teknisk -naturvidenskabelige delmål ved brug af Bloom’s taksonomi (brug evt. aktivitetsdiagram). • Sammenhold delmålene med de midler I har til rådighed (bl. a. ved at sammenholde målene med tids- og ressourceplaner). • Forsøg at lave en dagsordene for jeres statusseminar. Hvad vil I p. t. fremlægge og hvilke arbejdsblade skal udleveres til deltagerne. • Sammenfat resultatet af øvelsen på 1. overhead med henblik på fremlæggelse i plenum. © SLP-gruppen, Aalborg Universitet