Food Literacy maddannelse begreber og forstelser Jette Benn

Food Literacy - maddannelse begreber og forståelser Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2014

Spørgsmål Hvad er mad? Hvad er literacy og food literacy (review)? Hvad er maddannelse? Hvilken betydning har det for didaktiske og sundhedspædagogiske overvejelser? • Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante? • •

Hvad er mad? Model for madens niveauer (Benn, 2009, 2013) 3

‘Food is a complex case. It’s consumption is universal, mundane and polyvalent. Everyone eats, most eat several times a day without much reflection; yet the activity is integrally connected with many other highly meaningful aspects of living. It is meaningful because social; ’ (Warde 1997 s. 181)

Literacy • ‘Reading the word and the world’ (Freire, 1987) • ‘A dialectical relationship between human beings and the world’ (Giroux i: Freire & Macedo, 1987) • ‘To be well educated, learned’ (UNESCO, 2013) 1) som et autonomt sæt af færdigheder (i bred forstand, min tilføjelse) 2) som anvendte, praktiserede og situerede 3) som en læreproces 4) som tekst (i bred forstand, min tilføjelse)

Food literacy bekymringer & begrundelser • Mangel på kundskab om hvor maden kommer fra (Vileisis, 2008) • Mangel på madlavnings- forbrugerfærdigheder og -kundskaber – ‘deskilling’ (Caraher & Lang, 1998 Caraher et al, 1999, Jaffe & Gertler, 2006, Thonney & Bisogni, 2006) • Mangel op kundskabe i forhold til evnen til at læse og forstå ernæringsinformationer • Det voksende ‘obsogene’ (overvægtige) samfund • For at udvikle et nyt begreb og mål for maddannelse og –undervisning (ex madkundskab)

Review resultater 1. Teoretisk forskning af ‘food literacy begrebet’ 2. Empiriske undersøgelser(med teoretiske tilgange til) 3. Undervisningsprogrammer og guidelines 4. Interventionsstudier

Forståelser af ‘food literacy’ 1. 2. 3. 4. som en generel maddannelse som del af food well-being/madtrivsel som kulturel ‘literacy’ som fødevarekundskaber om dyrkning og madlavning 5. som sundhedsundervisning/dannelse og ‘health literacy’ 6. som opfattet af almindelige borgere og professionelle på madområdet 7. som sundheds- og ernæringsintervention

s pe sca od /fo iljø dm Ma Ma d tr ivs el / ve lvæ re Ernærings’literacy’ Køkken-mad ‘literacy’ madlavnings’literacy’ Kulturel ‘literacy’ Mad ‘Literacy’ – Maddannelse

1. Generel ‘food literacy’ / maddannelse’

2. Food literacy as part of food well-being • conceptual or declarative knowledge, procedural knowledge • ability or opportunity and motivation to apply or use that knowledge(ibid. p. 7)

3. ‘Food literacy’ som kulturel ‘literacy’ • Culturel literacy el. køkken literacy indeholder følgende komponenter: Måltider, måltidstilberedning, madfærdigheder og kundskaber, ernæringskundskab, involvering I mad og madlavning. ‘Konklusionen er, at ‘food literacy is so important to understanding not only our food, but our culture. Understanding culture, then, demands knowing about ourselves and all our culture’s intricate, messy, cultural, political, yet tasty, elements. ‘ (Snyder, no. 13)

Kompetencer Mål Eksempler At vide Sammenhængsforståelse (kundskab) Hverdagslivskompetencer (Kapabel og ‘cope-able’) Viden og evne til at tage beslutninger fx at vide om sammenhænge mellem indtag og sundhed. At gøre Praktiske og tekniske kompetencer Fx. at kunne dyrke, vælge, tilberede og opbevare fødevarer i forhold til dagliglivet. At opleve med Æstetiske impression & alle sanser/ expression, percipere (Madmod og kreativitet) Sensoriske kompetencer madmod fx. Perceptioner af fødevarer gennem dyrkning, madlavning og smagning. At ville Ansvarlighed og villighed (deltagelse og handling) Medborgerskab og demokrati fx. Deltage I at løse generelle madproblemer i samfundet. At være Omsorgsfuld (‘care for and care of’) Etiske overvejelser i forhold til sig selv, andre og miljøet fx i valg der reflekterer omsorg Kompetencer i food literacy/ Maddannelse/Madkundskab (Benn, 2014)

Aspects Brede forståelser Mål Empowerment, selvbestemmelse, medbestemmelse og kritisk forståelse angående fødevarer, mad, måltider og velvære Indhold Mad fra produktion til spisning (til resteanvendelse) til bortskaffelse. Alle aspekter af ernæring, fødevarer, måltider og kost I en kritisk forståelse, bådehvad angør individdet, gruppen og samfundet. Eksemplariske, elevorienterede, engagerende temaer. At vide, at kunne, at sanse, at være og at ville. Kulturelle færdigheder I en bred forstand. Kompetencer Setting Fra micro til macro Snævre forståelser Mad literacy som enkel literacy; forståelse af ernæringsinformationer, fødevaremærkninger, opskrifter og varefakta. Sunde valg, den rette ernærings- og/eller madlavningskompetence. Kønsbetonet – kvindelig uddannelse (en undersøgelse) Mad og fødevarer som enkelte og adskilte aspekte: Madlavning, dyrkning, ernæring, kost … Systematiske kurser bestemt externt el. lærerbesluttet Læsefærdigheder/akademiske færdigheder. Dyrkning, forbrug, madlavningsfærdigheder i en snæver betydning. Mest micro

Benn, 2013: Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver 15

’Gatekeeper’ rollen • • Valg og fravalg ved et utal af ’gates’ Hvem vælger for hvem? Hvad vælges? Hvorfor? Hvordan tilberedes? Serveres? Hvordan spises? Hvorfor? Hvem? Hvilken betydning for maddannelsen?

”Mad for mig” Præget af præferencer for: • Fødevarer og retter • smag • sted/miljø • tid • følelser ”Kost for andre” Præget af overvejelser om: • Fødevarer og næringsstoffer • Sundhed og sygdom • økonomi • moral • forbud ”egocentrisk forbruger” ”eco-centrerede producent” Mad for mig og kost for andre (Benn 2009 s. 206) 17

’Food Literacy’ er forbundet til viden og erfaringer fra • Livsverdenen – en verden af levede erfaringer • Videnskaben - analyse, empiri, fortolkning – kritisk forståelse • Narrative historier (Smith inspireret af Vaines, 2009)

Centrale aspekter i forhold til ernærings-/maddannelsen* • • Aktualitet Indholdsaspekter – alle sider af maden Kompetencer Fagovergribende behandling (tværdisciplinær) * Ines Heindl (2003): Studienbuch Ernährungsbildung, s. 89

Elementer i ’mad-dannelsen’ Elementer mål • at vide = sammenhængsforståelse (kyndig) • at kunne = hverdagslivskompetence (kapabel) • at ville = omsorgsfuld (med- og indlevende) • at være/blive = ansvarlighed og deltagelse (villig) • at sanse = sansemæssige oplevelser og indtryk og udtryk (madmod) 20

Traditionel - sund ernæringsadfærd - sandt eller usandt (uafhængigt af situation) - normativt (behov, kalkulerbare) - samfundsmæssigt værdiorienteret fremmedgjort beslutning Ny Mål - bevidst og selvbesluttet kosthandling - gunstigt/ugunstigt (situationsafhængigt) - emancipatorisk (frigørende) (behov og ønsker) -subjektiv værdiorienteret selvbestemt, egenansvarlighed Didaktik - systematisk undervisningsforløb - videnskabeligt orienteret (fag/stof-struktureret) - undervisning i kundskaber (ernæringsviden: næringsstoffer, k. J, dagskoster) - gode råd, ofte ikke anvendelige i hverdagslivet - eksemplarisk læring og undervisning - elevorienteret - handlingsorienteret - videnskaber tjener som informationsgiver (hjælper til orientering og beslutning) - konkret brugbar, lære at handle, relateret til hverdagslivet Ernährungserziehung, Selbst-Bewusstsein und Eigenverantwortlichkeit – Forderungen und Überforderungen (Methfessel, 1996, i Benn’s oversættelse)

Læreridealtyper 2014 (Benn, in print, må kun bruges med angivelse af kilde)