Lringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Tmrerfagets kursusdage 1 juli 2015 Kontoret

  • Slides: 22
Download presentation
Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Tømrerfagets kursusdage 1. juli 2015 Kontoret for erhvervsuddannelser STUK – Styrelsen for

Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Tømrerfagets kursusdage 1. juli 2015 Kontoret for erhvervsuddannelser STUK – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet v. /Helga Bojesen & Rasmus Dyrendal Side 1

Program for workshop • Kort oplæg om grundforløb ved Helga og Rasmus • Præsentation

Program for workshop • Kort oplæg om grundforløb ved Helga og Rasmus • Præsentation af jeres forløb og sparring ved alle • Opsamling og afrunding ved Helga og Rasmus Side 2

Ny lov og hovedbekendtgørelse Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser § 22. Skoleundervisningen skal under

Ny lov og hovedbekendtgørelse Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser § 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) § 20. Grundforløbets 1. del skal indeholde helhedsorienteret og projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning § 21. Grundforløbets 2. del skal være en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. Side 3

Helhedsorienteret undervisning En helhedsorienteret undervisning kan være tilrettelagt i forskellige helheder. Helheder kan f.

Helhedsorienteret undervisning En helhedsorienteret undervisning kan være tilrettelagt i forskellige helheder. Helheder kan f. eks. være sammensat med elementer fra: • Forskellige uddannelser • Grundfag og erhvervsfag • Uddannelsens skoledel og praktikdel • Forskellige faglige emner indenfor et fag • Elevernes erfaringer fra f. eks. tidligere fritidsjob og andre fag Side 4

Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Gf 1 Grundfaget dansk Erhvervsfag 2 Fagets særlige begreber og

Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Gf 1 Grundfaget dansk Erhvervsfag 2 Fagets særlige begreber og metoder Fælles elementer, hvor de forskellige faglige mål supplerer hinanden Fagets særlige begreber og metoder Temaer der relaterer til samfundet Erhvervsfag 3 Temaer der relaterer til erhvervslivet

Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Gf 2 Grundfag a (+b + c) Fagets særlige begreber

Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Gf 2 Grundfag a (+b + c) Fagets særlige begreber og metoder Det uddannelsesspecifikke fag Fagets særlige begreber og metoder Fælles elementer, hvor de forskellige faglige mål supplerer hinanden Fagets særlige begreber og metoder Valgfag

Tværfaglighed • Fra fag som mål til fag som middel. • Tværfaglighed er en

Tværfaglighed • Fra fag som mål til fag som middel. • Tværfaglighed er en metode til at understøtte helhedsorientering • For at nå målet i undervisningen arbejder eleverne med en relevant og meningsfuld helhed • Dele af fag og uddannelser skal bruges relevant i arbejdet med helheden • Helheden bestemmer balancen mellem det alment faglige og det fagfaglige It dansk arbejdspladskultur Helhed: Træningsstation= helhed Dele af: Dansk, it, innovation, faglig dokumentation, faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og samarbejde osv. Se evt. http: //www. emu. dk/modul/sip-eud-1 -tv%C 3%A 6 rfaglig-oghelhedsorienteret-undervisning-p%C 3%A 5 -grundforl%C 3%B 8 bet-0 Side 7

Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning kræver! Lærerne • kunne se sit fag som del i

Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning kræver! Lærerne • kunne se sit fag som del i en helhed • kunne se sit fag som middel til at nå et mål • have viden om de andre fag • kunne samarbejde med lærere fra andre fag Den pædagogiske ledelse • have viden om helhedsorienteret undervisning og tværfaglighed • kunne skabe mulighed for diskussion af udfordringer i tværfaglig og helhedsorienteret undervisning, herunder tilse mødestruktur • kunne understøtte helhedsorientering gennem fx kontakt med virksomheder • etablere teamstruktur, der understøtter tværfaglighed, herunder tilse møde-opfølgning • skabe nødvendige lokalefaciliteter • understøtte relevant kompetenceudvikling af lærerne Side 8

Det nødvendige lærer(sam)arbejde Fra enelærer til teamlærer • • Antal projekter (20) 18 uger

Det nødvendige lærer(sam)arbejde Fra enelærer til teamlærer • • Antal projekter (20) 18 uger Titler på projekter - opgaver Fordeling af fagmål Didaktiske beslutninger i forhold til overgange mellem projekterne • Enighed om evaluering af projekterne – bedømmelseskriterier - feedback og vejledning • Overgange: evt. ”kurser” mellem projektperioderne Læringskonsulenterne på erhvervsuddannelserne Side 9

Grundforløbets 1. del – 20 uger • Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Grundforløbets 1. del – 20 uger • Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, opbygge modenhed og skabe grundlag for videreuddannelse. • Styrke elevens bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer • I fokus er ungdomsuddannelsessigtet med plads til fællesskab, almen dannelse (herunder privatøkonomi, seksualundervisning, motion, sundhed og andre livskompetencer) • De samme kompetencer opnås i alle 4 hovedområder, men skolerne tilrettelægger og gennemfører undervisningen med inddragelse af den erhvervsfaglige kontekst, som danner grundlag for elevens læring og uddannelsesmæssige afklaring. • Kan kun begynde én gang på 1. del Side 10

 • Erhvervsintroducerende • arbejdsmiljø, sikkerhed, ergonomi • kompetencevurdering og valg af fagretning •

• Erhvervsintroducerende • arbejdsmiljø, sikkerhed, ergonomi • kompetencevurdering og valg af fagretning • Arbejdspladskultur, • Praktikpladssøgning, • Samfund og sundhed • Arbejdsplanlægning og samarbejde, • Faglig dokumentation, • Faglig kommunikation, • Innovation, • Metodelære Side 11

Indhold i grundforløb 2. del • Ét uddannelsesspecifikt fag beskrevet af skolerne efter uvmskabelon

Indhold i grundforløb 2. del • Ét uddannelsesspecifikt fag beskrevet af skolerne efter uvmskabelon og på grundlag af faglige udvalgs overgangskrav. Varighed 12 uger i de tekniske uddannelser • Grundfag og valgfag – 8 ugers varighed i de tekniske uddannelser • Man kan påbegynde grundforløbets 2. del 3 gange Side 12

Grundforløbets 2. del – 20 uger • Grundforløbets 2. del er rettet mod et

Grundforløbets 2. del – 20 uger • Grundforløbets 2. del er rettet mod et specifikt hovedforløb. • Det faglige udvalg formulerer overgangskrav til skoleundervisningen i hovedforløbet. Overgangskravene fastsættes i uddannelsesbekendtgørelsen • Overgangskravene kan bestå af: 1. Grundfag, med niveau, bestå- eller evt. karakterkrav 2. Krav om faglig viden, faglige færdigheder og kompetencer i relation til hovedforløbet 3. Kompetencekrav svarende til certificering (f. eks. traktorkørekort, førstehjælp m. v. ) Side 13

Grundforløbsprøven • Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven skal skabe grundlag

Grundforløbsprøven • Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven skal skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse (overgangskravene: Viden, færdigheder og kompetencer). • Prøven varer mellem 30 min og 7 timer. • Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. De nærmere rammer for prøven fastsættes i beskrivelsen af det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. • Bedømmes bestået/ikke bestået. Prøven skal være bestået for at eleven kan påbegynde skoleundervisning i hovedforløbet medmindre det faglige udvalg bestemmer at dette ikke gælder for den enkelte uddannelse. Side 14

Grundforløbsprøven Som tidligere skal følgende være synligt for eleven og for censor i skolens

Grundforløbsprøven Som tidligere skal følgende være synligt for eleven og for censor i skolens LUP. • Hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøven. • Prøvens eksaminationsgrundlag (Det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra) • Prøvens bedømmelsesgrundlag (Hvilke produkter, processer eller præstationer der gøres til genstand for bedømmelsen og eventuel vægtning af forskellige delkarakterer) • Prøvens bedømmelseskriterier (Med udgangspunkt i bedømmelsesgrundlaget skal det beskrives, hvad der lægges vægt på ved vurderingen af eksaminandens præstation) Side 15

EUX Side 16

EUX Side 16

Uddannelsesspecifikt fag • Hovedbek, bilag 2 • Understøttes af elevplan • Skolen beskriver •

Uddannelsesspecifikt fag • Hovedbek, bilag 2 • Understøttes af elevplan • Skolen beskriver • Grundforløbsprøve Overgangskrav • Viden, • Færdigheder • Kompetencer • Certifikatkrav • Grundfag Side 17

Eux og grundfag på C niveau • Forskellen på et ordinært grundforløb og et

Eux og grundfag på C niveau • Forskellen på et ordinært grundforløb og et grundforløb med eux er antallet og niveauerne i grundfagene. • Grundforløb med eux på tekniske uddannelser: 6 fag på C-niveau. • 3 fag: dansk, engelsk og samfundsfag i 1. del, • 3 fag (matematik, fysik og teknologi) i 2. del. • Grundforløb med eux på merkantile uddannelser: 8 fag på C-niveau. • 3 fag: dansk, engelsk og samfundsfag i 1. del • og 5 fag (matematik og yderligere 4) i 2. del. • Fagrækkerne fastsættes i bekendtgørelsen om overgangskrav og eux. Side 18

Hovedforløb • Halvårlige skole- og praktikperioder • Fire eux-modeller hvor hovedparten eller hele fagrækken

Hovedforløb • Halvårlige skole- og praktikperioder • Fire eux-modeller hvor hovedparten eller hele fagrækken inklusiv afkortning er fælles • Eux-bevis når forløbet afsluttes Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. 9. 7. 1. 26 -10 -2021 Side 19

Opmærksomhedspunkter • Tydelig kobling mellem erhvervsuddannelsen og fagene på gymnasialt niveau. • Valgfrihed på

Opmærksomhedspunkter • Tydelig kobling mellem erhvervsuddannelsen og fagene på gymnasialt niveau. • Valgfrihed på hovedforløb mellem de gymnasiale bekendtgørelser og grundfagsbekendtgørelsen, hvor samme fag findes begge steder. Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. 9. 7. 1. 26 -10 -2021 Side 20

Regelgrundlag • Samleloven: • https: //www. retsinformation. dk/Forms/R 0710. aspx? id=163776 • Bekendtgørelse om

Regelgrundlag • Samleloven: • https: //www. retsinformation. dk/Forms/R 0710. aspx? id=163776 • Bekendtgørelse om overgangskrav og eux: • https: //www. retsinformation. dk/Forms/R 0710. aspx? id=168754 • Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb: • https: //www. retsinformation. dk/Forms/R 0710. aspx? id=166421 Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, feb. 2014 26 -10 -2021 Side 21

Inspiration http: //www. emu. dk/modul/sipeud-1 -tv%C 3%A 6 rfaglig-oghelhedsorienteret-undervisningp%C 3%A 5 -grundforl%C 3%B 8

Inspiration http: //www. emu. dk/modul/sipeud-1 -tv%C 3%A 6 rfaglig-oghelhedsorienteret-undervisningp%C 3%A 5 -grundforl%C 3%B 8 bet -0 26 -10 -2021 Side 22