Unge i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse Social

Unge i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse Social kapital, familie og etnicitet

Sociale fællesskaber og tilknytning til skole – det overordnede projekt • Et etnografisk feltstudie med fokus på betydningen af sociale fællesskaber for skolesucces og skoletilknytning • Empiri foretaget i et udsat boligområde i København • Seks ugers observationer i en 9. klasse, i området hvor skolen ligger samt i de tilhørende ungdomsklubber • Interviews med unge i klassen og i området, samt med de professionelle omkring de unge

Minoritetsunge, familie og uddannelse • Et delprojekt der beskæftiger sig med forholdet mellem social kapital (familiekapital og etnisk kapital) og dets betydning for skolesucces og tilknytning til skole • Hypotese: Social kapital, forstået som ressourcer akkumuleret i den udvidede familie og i lokalmiljøet, usynliggøres i et skolesystem karakteriseret ved at være monokulturelt, og dermed underkendes værdien af de ovennævnte ressourcer i et monokulturelt samfund

Baggrundstal • 15 -20 % af alle elever dropper ud af en ungdomsuddannelse • 35 % af alle der falder fra en ungdomsuddannelse har minoritetsbaggrund • Tallene varierer afhængigt af hvilken type ungdomsuddannelse der er tale om – større frafald i erhvervsuddannelser og lavere i gymansiale uddannelser, samt højere frafald af elever hvis forældre har kort eller ingen uddannelse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danmarks Evalueringsinstitut CEVEA

Robert Putnam og social kapital • Social kapital forstås som de ressourcer der akkumuleres i et givent socialt netværk Skelner mellem: – Afgrænsende social kapital der akkumuleres i vertikale netværk - netværk karakteriseret ved at være indadskuende, bestå af stærke indre bånd, samt have en eksklusiv/ekskluderende karakter – Brobyggende social kapital akkumuleres i horisontale netværk – netværk karakteriseret ved løsere tilknytning, samt ved at være af mere inkluderende karakter Putnam, Robert D. (2000)

Familekapital og etnisk kapital • Former for social kapital • Ressourcer akkumuleret i hhv. familien (den nære såvel som den udvidede) og i de ‘etniske’ fællesskaber der er baseret på national oprindelse, sprogligt fællesskab el. lign. • Familiekapital og etnisk kapital produceres ikke enten i vertikale eller horisontale netværk, men har – i vores empiri – overvejende karakter af at være afgrænsende social kapital

Hvorfor benytte sig af kapitalbegrebet? • Putnams kapitalbegreb kan hjælpe os til at forstå hvorfor de ressourcer der produceres og akkumuleres i familien og i de etniske netværk, i vores materiale fremstår som usynlige eller værdiløse • Begrebet åbner for at forstå betydningen af at forholdet mellem skolens og klubbens horisontale netværk og de unges grupperinger som overvejende vertikale netværk

Familiekapital og social mobilitet • Vores empiri viser at der hos vores informanter er en høj grad af familiekapital, dvs. familien fungerer som et netværk hvori der produceres og akkumuleres ressourcer der er betydningsfulde for de unge. • Familien skal forstås som udvidet, og dækker også over kusiner, søskende, onkler og tanter – og det er ofte hér at de unge trækker ressourcer der kan bruges i forbindelse med social mobilitet • Fortællingen om de(t) veluddannede familiemedlem(mer) bruges aktivt i fortællinger om videre uddannelse; dvs. den ressource det er at have uddannede familiemedlemmer forstås af den unge som værdifuldt i forhold til social mobilitet • Familekapital kan dog ikke oversættes direkte til social kapital i et bredere perspektiv. Såfremt de netværk i hvilke familiekapital produceres er afgrænsende netværk, bliver det svært for udenforstående at anerkende den produktion af social kapital der finder sted.

André og basketball – et spørgsmål om social kapital? André er 15 år gammel og af montenegrinsk oprindelse. Han bor med sine forældre og søskende tæt på skolen. André spiller basketball på højt plan, og bruger det meste af sin fritid på træning og kampe. André’s forældre støtter ham bl. a. ved at give ham lommepenge, så han ikke behøver et fritidsjob. De andre spillere i klubben tilhører også det montenegrinske mindretal i Danmark, og forældrene kender alle hinanden; som André siger: “alle der er fra Montenegro, og som bor i Danmark, kender hinanden. Jeg ved ikke hvorfor, måske fordi vi har noget til fælles, måske fordi vi har en fælles historie”. I basketballklubben udvikler André forskellige kompetencer såsom samarbejde, udholdenhed og evnen til at overskue komplekse situationer, mens André i en skolekontekst forstås som uopmærksom og bliver let distraheret af sine venner.

Etnisk kapital – en kamp mellem narrativer Mariya er 15 år gammel og hendes familie stammer fra Marokko. Hun bor med sine forældre og søskende i et socialt boligbyggeri tæt på skolen. Oprindeligt gik Mariya på en privatskole i Nordsjælland, karakteriseret ved høj faglighed og høje akademiske forventninger og ambitioner. Bl. a. pga. økonomi, blev hendes forældre nødt til at flytte børnene, og Mariya startede på Nordskolen. Mariya var bekymret for at starte på Nordskolen, da hun troede at den høje andel af minoritetselever også betød at det var en dårlig skole. Men nu er Mariya rigtig glad for at gå på skolen, mange af hendes venner fra boligområdet går der, og hun præsterer fint i forhold til fag. Mariya har valgt ungdomsuddannelse og begrunder valget således: ”Jeg havde ikke lyst til at gå på X fordi jeg har fået at vide at der er mange danskere, og jeg havde ikke lyst til at gå på Y fordi jeg har fået at vide at der var for mange indvandrere, så på Z fik jeg at vide at der var måske 10 indvandrere i hver klasse”

Den danske folkeskole – en monokulturel skole? Den monokulturelle skole: • Udtrykker bekymring for minoritetselevers og –forældres mangler • Er overvejende baseret på et nationalt curriculum • Skole-hjem-samarbejde foregår som formidling af skolens projekt til forældre, og ikke vice-versa • Opererer gennem en assimilatorisk tilgang

Det monokulturelle uddannelsessystems betydning for produktion af social kapital i skolen • Manglende anerkendelse af vertikale netværks betydning for unges akkumulering af social kapital • Rammer og betingelser vanskeliggør muligheden for at bruge ressourcer akkumuleret i vertikale netværk i forsøget på at skabe horisontale netværk og derved skabe brobyggende kapital