Klassens dansksystem FANDANGO Fandango bestr p alle rgange

Klassens dansksystem FANDANGO

Fandango består på alle årgange af: Grundbog, Arbejdsbog Arbejdsbog B

Grundtankerne i Fandango Moderne børnelitteratur af tidens bedste forfattere Andre udtryk i forskellige medier, som film, kunst, arkitektur og computerspil Der arbejdes fokuseret og systematisk med læseforståelse. Der arbejdes ud fra et ‘spiralisk princip’. Evaluering er medtænkt.

Den moderne børnelitteratur er rigt repræsenteret

Moderne børnelitteratur • • • er ikke nødvendigvis enkel, men måske kompleks kan bruge samme virkemidler som voksenlitteraturen eksperimenterer med både indhold og form

Hvad så med de gode gamle og kanonforfatterne? • Ole Lund Kirkegaard • Halfdan Rasmussen • H. C. Andersen • Jeppe Aakjær • - og andre, men den moderne litteratur har størst vægt

Og så altså nye medier I Fælles Mål 2015 formuleres kompetencemålet for Fortolkning sådan: ”Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. ” Det tager vi alvorligt i Fandango. Vi kan ikke lade som om, at det med de nye medier nok snart ‘går over’. Derfor arbejder vi foruden med de skrevne tekster også med film, computerspil, kunst og arkitektur, fx sådan:

Hvordan arbejder vi? • Vi skelner mellem læsetræning og litteraturundervisning - begge dele er vigtige. • Der skal læsetrænes meget, for at eleverne bliver hurtige og sikre afkodere. • Det sker i individuelle bøger, der læseteknisk matcher det enkelte barns niveau. 12

Grundbogen er ikke en læsebog! • I litteraturundervisningen, derimod, arbejder vi alle med den samme tekst. Det er de tekster, der er i Fandangos grundbog. • Her er målet ikke at blive læseteknisk bedre - men at blive dygtig til at forstå og fortolke fiktion i forskellige medier (tekster, film o. a. ). • Derfor læses grundbogens tekster op for eleverne (mange elever vil endnu ikke selv kunne afkode teksterne). • ALTSÅ: 13

LÆSNING LÆSETRÆNING (afkodning) • Forskellige bøger afpasset den enkelte elevs niveau • Vi læsetræner i skolen hver dag • Der læsetrænes hjemme hver dag Mål: At blive en hurtig og sikker afkoder LITTERATURUNDERVISNING: Her bruger vi Fandango. • Begrænser sig ikke til tekster, barnet selv kan afkode • Barnets første møde med teksten: Lærerens oplæsning herefter selvlæsning eller makkerlæsning • Fortrinsvis moderne børnelitteratur og andre udtryk i forskellige medier Mål: At blive en kompetent og reflekteret litteraturlæser og mediebruger

Litteraturundervisning Det er vigtigt, at børn ved, hvad skønlitteratur er - at det er noget andet end virkeligheden. I Fandango forklares litteratur sådan:

Hvorfor er det vigtigt, at børn læser litteratur? • Fordi litteraturlæsning er med til at udvikle personlig-, social- og kulturel identitet • Fordi børn ved at læse andres sprog kan udvikle deres eget sprog • Fordi vi gennem gode historier får oplevelser, som kan hjælpe os til at finde ud af, hvad vi selv tænker og mener • Fordi vi i skønlitteraturen kan læse om det, der er fælles menneskeligt (fx kærlighed, død, glæde, sorg) • Fordi skønlitteraturen formidler fælles kulturelle vaner og værdier • Fordi mennesker bygger deres forståelse af tilværelsen op på baggrund af fortællinger

Faglitteratur er noget helt andet - i 3. klasse forklares det sådan: 19

I 4. klasse diskuterer vi forskellen: 20

. . . og i 5. klasse nuanceres det yderligere: 21

Der er altså en tydelig progression. 22

Faglig læsning er noget, der skal arbejdes med i alle fag. Derfor er de fagtektser, vi arbejder med i dansk, danskfagets fagtekster. I Fandango er der således fagtekster som fx

. . . altså ikke om fx • Afrikas dyr • vulkaner • solsystemet (de tekster hører hjemme i N/T) Fandangos fagtekster handler om sprog, litteratur og medier.

Multimodale tekster Fra 5. klasse introducerer vi begrebet ‘multimodale tekster’. Det er en betegnelse for, at en tekst kan bestå af mange forskellige elementer, fx billeder, kort, grafer, diagrammer og hvis det drejer sig om elektroniske tekster som websites, også lyde, filmklip osv. Børn skal udstyres med redskaber for at kunne navigere rundt i så komplekse tekster - det kan de ikke ‘af sig selv’ heller ikke, selv om de er hurtige ved tasterne og rutinerede web-surfere. Forskning i børns brug af medier viser, at de, trods deres mange timer foran skærmen, er ret inkompetente mediebrugere

Læseforståelse I gamle dage troede man, at den gode afkoder automatisk også var god til at forstå tekster, men ny forskning har peget på, at det ikke nødvendigvis hænger sådan sammen. Man kan godt være en dygtig afkoder uden at kunne forstå det, man læser. Derfor skal der undervises systematisk i læseforståelse. I Fandango lærer eleverne at håndtere forskellige læseforståelsesstrategier.

Progression I løbet af 3. , 4. og 5. klasse præsenteres eleverne for en række læseforståelsesstrategier. Det kan være forskellige notatteknikker som fx - tankekort - tokolonnenotat - personkort - venn-diagram

Progression I 6. klasse er eleverne blevet fortrolige med de forskellige strategier, så nu overlades det i højere grad til dem selv at afgøre, hvilken læseforståelsesstrategi der er den mest hensigtsmæssige - afhængig af formålet med læsningen.

Hvordan så? ALLE børn - uanset læseteknisk niveau - skal være med i arbejdet med fiktion. Den svage afkoder kan sagtens bidrage kvalificeret i fx litteratursamtaler på baggrund af en oplæst tekst

Tekstarbejdet Førlæsning: Elevernes forhåndsviden aktiveres. Der samtales fx ud fra tekstens titel: Hvad mon det er for en tekst?

Tekstarbejdet Teksten læses op af læreren. Der samtales om teksten: Forståelsesspørgsmål/tolkende spørgsmål

Tekstarbejdet Der arbejdes med skriftlige opgaver i arbejdsbogen. Opgaver, der kræver læsning mellem linjerne. I denne fase vil eleverne læse dele af teksten selv, evt. i makkerpar.

Også større skriftlige opgaver

Et spiralisk princip Eleverne skal lære de begreber at kende, der knytter sig til litteraturen - så de på kvalificeret vis kan udtrykke sig om og med litteratur. Alle de litterære begreber, der arbejdes med, præsenteres for eleverne allerede fra 3. klasse. Disse litterære begreber har dannet udgangspunkt for systemets opbygning.

De litterære begreber, der præsenteres med hver sit kapitel, er: • Personkarakteristik • • • Miljø Komposition Virkekidler Fortællere og synvinkler Tema Intertekstualitet

I 3. klasse præsenteres de litterære begreber i en enkel udgave. I 4. klasse foldes de lidt mere ud… I 5. klasse endnu mere… I 6. klasse præsenteres de i en avanceret udgave. I hvert kapitel drejer alle opgaverne sig om det enkelte begreb, fx miljøet.

Et spiralisk princip Der vendes således løbende tilbage år for år til de samme begreber – men de foldes mere og mere ud, efterhånden som eleverne udvikler sig som litteraturlæsere. Det kalder vi et spiralisk princip.

Et spiralisk princip Det spiraliske går også på, at alle fagets delområder er med fra begyndelsen - Skønlitteratur - Faglitteratur - Medier

Anden del af Fandango (kapitel 8, 9 og 10) • En forfatter • En film • En kunstner Her sættes alle begreberne i spil – og nye begreber tilføjes.

Evaluering Efter hvert kapitel er der evaluering: Eleven forholder sig til, om målene er opfyldt. Der er en lille ‘prøve’ - ofte i form af en tekst, eleven skal skrive, hvoraf det fremgår, om han/hun mestrer de opstillede mål. Eleven vælger sin bedste tekst fra arbejdet med kapitlet og sætter denne ind i sin præsentationsportfolio.

Præsentationsportfolio • Synliggør elevens arbejde og fremskridt • Kan danne udgangspunkt for skole-hjemsamarbejdet • Eleven er selv med til at bestemme, hvad den skal indeholde (vælger tekster) • Viser det bedste, eleven kan præstere - her er fokus på det positive og elevens fremgang

Arbejdsportfolio Arbejdsbøgerne er børnenes arbejdsportfolioer. • Afspejler det daglige arbejde • Er barnets egne bøger • Indeholder tekster, barnet har skrevet, tegninger, fotografier barnet har haft med hjemmefra osv. • Barnet får ejerskab over disse bøger - ingen krøllede kopier, der bliver væk

www. fandangomellemtrin. gyldendal. dk På Fandangos hjemmeside ligger forslag til årsplaner med Fandango, som er afpasset Fælles Mål 2015. Det er også her, der er adgang til digitale udgaver af grundbøgerne: Fandango i-bog, hvis skolen har abonnement på disse. I i-bøger er der fx videoer med de to børn Karla og Vitus. De er Fandangos reportere, som interviewer de forfattere, kunstnere og filminstruktører, der arbejdes med I grundbøgerne. Alle arkene fra de to arbejdsbøger til hvert klassetrin er også lagt ind i ibøgerne, så klassen kan se på dem sammen, fx på en interaktiv tavle. Det kan være praktisk, inden eleverne går i gang med opgaverne og bagefter, når der skal tales om dem.

Rigtig god fornøjelse med FANDANGO!