Sammenhnge mellem historie og sprog nogle forsg MUDS

Sammenhænge mellem historie og sprog – nogle forsøg MUDS 15 Frans Gregersen DGCSS/INSS

Oversigt 1. Problemet – inspiration 2. Traditionsarkæologi 3. Historiske processer og historiske begivenheder – og deres sproglige konsekvenser 4. Eksemplifikationer

Problemet 1 • Sprogforandring i virkelig tid giver os kun adgang til mindre – overfladiske og kvantitative – ændringer pga. det korte tidsrum vi kan dokumentere på sammenlignelig vis • Men sprogforandring foregår både langsommere og mere i skred end vi kan se • Det skyldes måske at sprog og historie er flettet sammen i meget højere grad end vi har set det før

Problemet 1 • Nik Coupland foreslår at skelne mellem sociolingvistiske forandringer og sprogforandringer (sociolinguistic change og linguistic change) • Jenny Nilsson foreslog i 2009 at skelne mellem en beskrivelse af dialektsamfundets forandring over for en beskrivelse af dialektens forandring lige som Inge Lise Pedersen og jeg selv i 1990 foreslog at skelne mellem en beskrivelse af københavnsk og en beskrivelse af København som sprogsamfund • Det giver nye muligheder

Traditionen 2 • Beskæftigelsen med den sprogteoretiske og sproghistoriske tradition i DK stillede mig over for et - uventet klart - skel mellem Rasks egen tilgang og hans ‘elev’ N. M. Petersens • Rasks tilgang er nærmest internalistisk autonom mens Petersen er eksplicit eksternalist

Traditionsarkæologi 2 • Den eksternalistiske tradition går fra Petersen over Lis Jacobsen til Peter Skautrup • Den internalistiske tradition går fra Rask til Lyngby og videre til Brøndum-Nielsen og Aage Hansen

Hvad er så problemet? ? • Hvordan kan vi finde årsagsforklaringer uden for sproget selv til de sproglige forandringer vi konstaterer i tid, forandringer af enhver art, kvantitative og kvalitative, og på ethvert sprogligt ‘lag’: fra pragmatik til fonetik (og internt i de forskellige lag)? • Forudsætninger: tidsbestemte beskrivelser af hvad der ændrer sig rent sprogligt - og historisk-sociologisk viden

Historie: processer og begivenheder 3 • Historiske processer: langsomme forskydninger som kun kan tidsfæstes ved begyndelses- og slutpunkter: Type: Industrialiseringen • Historiske begivenheder: Tidspunkter hvor historien koagulerer til et vendepunkt socialhistorisk, men måske især bevidsthedshistorisk: Type: Den franske revolution 1789

Historiske processer 3 • den demografiske transition og dens følger • arbejdsstyrkens fordeling på sektorer og konsekvenserne heraf • urbaniseringens konsekvenser

Sammenhænge 3 • Demografisk transition -> færre børn -> færre graviditeter -> større muligheder for kvinder til at komme på arbejdsmarkedet -> større arbejdsstyrke -> større velfærd -> flere pasningsmuligheder for børn -> større samvær med kammeratskabsgruppe end med familien -> generationssprog

Arbejdsstyrken 1787, 1880, 2001 • Danmark 1787, 1880 og 2001, gul betyder handel, grøn service, rød industri og blå landbrug; lagkagestykkerne viser andelen af den samlede arbejdsstyrke som er aktive i hver sektor

Hypotese • Sprogudviklingens store træk kan forklares ved at antage at Skautrup-cirklen regulerer dialektafviklingen således at der ligger inderst i cirklen er det der bliver tilbage: intonationen • OG ved at antage at omstillingen fra industrisamfund til service-samfund styrer en løbende omfunktionering af lydlige træk fra industrisamfundet til nye funktioner som stilmarkører: intraindividuelle forskelle bliver vigtigere end før

Historiske begivenheder 3 • 1814 • 1864 • 1968 • Medieringsproblemet: Fra bevidsthedsskred i bredeste forstand til sprogholdninger i bredeste forstand til faktisk sprogbrug

Eksemplificering 4 • dialektudjævningen som ujævnt forløbende proces • fra dialekt over sociolekt til stil • serviceerhvervenes fagsprog og subjektsposition • klasse som position • køn som position

AM 4 i København Generation 1 i S 1: • AK-informanter: 27 • MK-informanter: 1 TOTAL: 28 Generation 2 i S 1: • AK-informanter: 2 • MK-informanter: 5 TOTAL 7 Generation 1 i S 2: • AK-informanter: 11 • MK-informanter: 2 13 Generation 2 i S 2: • AK-informanter: 3 • MK-informanter: 1 4

AM 4 som idiosynkratisk • AM 4 er næsten helt forsvundet fra sprogsamfundet! Det er et marginalt træk • Som ved mange andre marginale træk synes det typisk at meget få personer har produceret uforholdsmæssig mange af det samlede antal af AM 4 • I Odder datasættet har kun to personer et AM 4. En har kun ét eksempel mens den anden har hele 13 i S 1 og 5 i S 2. • Af alle de i alt 19 AM 4 -eksempler i Odder har en enkelt person produceret de 18!

AN-variablen hos en enkelt informant i to, tæt på hinanden følgende, optagelser ɛ in-between æ N raising % Interview 1 1 1 40 42 5 Interview 2 13 1 25 38 36 p (Fisher) 0. 0005***

The CPH 3 Generations (G 1, G 2, G 3) in S 2; (ENG) variable e+inbtw ɛ 48 95 84 123 41 40 121 55 91 76 85 45 39 116 29 58 30 18 50 29 86 74 12 25 WC MC WC MC f f m m CPH/G 1 CPH/G 2 CPH/G 3

The G 1 s of CPH, NÆS and ODD in S 2 (ENG) variable 95 84 123 121 154 74 76 85 29 90 113 120 116 21 51 52 37 56 24 25 21 12 13 12 WC MC WC MC f f m m CPH/G 1 NÆS/G 1 ODD/G 1

The G 2 s from CPH, ODD and VIN in S 2, (ENG) variable e+inbtw ɛ 48 41 40 55 41 91 66 56 75 41 54 32 86 53 39 29 30 58 62 39 35 19 30 8 WC MC WC MC f f m m CPH/G 2 ODD/G 2 VIN/G 2

The G 3 s of CPH, NÆS and VIN in S 2; (ENG) variable e+inbtw ɛ 13 41 12 30 29 60 38 41 71 32 15 41 45 18 50 25 97 32 30 39 77 40 68 13 WC MC WC MC f f m m CPH/G 3 NÆS/G 3 VIN/G 3

The CPH G 1 and G 2 in real time (RU) variable stand. u 37 38 49 19 67 76 46 70 76 22 29 29 12 47 27 25 32 28 28 nstand. o 10 18 19 12 16 6 4 4 6 4 10 1 3 old old new new WC WC MC MC f m f m CPH/G 1 CPH/G 1 CPH/G 2 CPH/G 2

The CPH, NÆS and ODD G 1 in S 1; (RU) variable stand. u nstand. o 6 38 49 20 67 33 13 76 33 6 11 16 7 28 28 7 18 10 2 6 5 1 1 old old old WC WC MC MC f m f m f m CPH/G 1 NÆS/G 1 ODD/G 1

Informants' birth years and number of plus at constructions produced 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1936 1946 1956 1966 1976 1986 1996 2006

datasæt optageår størrelse total frekv nøjagtig engangs frekv alene fødeår 1915 MM 0 1970 -71 101. 440* 11 8 1 -1942 Gen 0 1987 -89 7 5 2 42 -63 Gen 1 S 1 1987 -89 335. 105 22 0, 06 19 3 0, 008 64 -73 Gen 2 S 1 1987 -89 212. 889 17 0, 07 8 2 0, 009 42 -63 Gen 1 S 2 2005 -07 384. 554 46 0, 12 13 20 0, 052 5 64 -73 Gen 2 S 2 2006 -07 246. 980 28 0, 11 5 20 0, 071 2 93 -95 Gen 3 2009 -10 120. 867 115 0, 95 1 91 0, 75 23 89 -92 CLARIN 2010 211. 750* 60 43 17