Peter Nedergaard Videnskabsteori Undersgelsesdesign og Kildekritik Undervisningen augustseptember

Peter Nedergaard: ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik. ” Undervisningen august-september 2009: Dagsorden: • Introduktion til faget • Kildekritik – hvorfor? • Kvalitative og kvantitative kilder • Forskningsprocessen og videnskabsidealer • Kategorisering af kilder • Kilders slægtskab • Kilders værdi • Interviews 1

Introduktion til faget: • Tre hovedelementer: videnskabsteori, undersøgelsesdesign, kildekritik – vi begynder bagfra. • En reminiscens af filosofikum – tænkning om tænkning. • En intellektuel helle. • Er det et kedeligt fag, som bare skal overstås – det synes nogen, men det gælder om at se dets charme. • Og dets brugbarhed: jeg retter mange opgaver, BA-opgaver, specialer – dem, der behersker deres videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik klarer sig normalt bedre end dem, der ikke gør. • Det viser metodisk bevidsthed, at man behersker faget. 2

Praktiske ting: • Planen over undervisningen ligger på Absalon. • Her ligger også en række undervisningsnoter om pensum, som jeg har skrevet. De kan ikke erstatte læsning af pensum, men de kan være en ”dåseåbner” til pensum. • Det er også på Absalon, at jeg kommunikerer med jer. Se derfor jævnligt her! • Mig selv: Peter Nedergaard, professor i statskundskab. Kan kontaktes på pne@ifs. ku. dk, hvis der er presserende ting. • I har fået eller får snart opgaveteksten til den opgave, som runder faget af. Kig på den allerede nu. Se hvad i kan bruge fra pensum og undervisningen til besvarelsen. • Den opgave skal afleveres sidst på semestret og bestås. • Hvis man dumper er der mulighed for genindlevering. 3

Kildekritik – hvad er det? • Kildekritik består i ”kunsten at bedømme”. En måde at holde undersøgelsesmaterialet ud i strakt arm på. • Til at styre indsamling af datamaterialet. • Til at vise bedømmeren, at man HAR styr på systematik, metodik og til- og fravalg. • Anvendelse af kildekritik viser overblik og fagligt overskud. • Kan bruges i alle fremtidige opgaver på statskundskab i større eller mindre omfang. 4

Udgangspunktet for al kildekritik: • Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst. • Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet. Det kan være svært, for det kræver til tider stor viden om forne tider. • Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug 5

Objekterne for kildekritikken: • Dokumenter, breve, filmklip, bygninger, avisartikler, fagtidsskrifter, radioprogrammer, interviews, notitser osv. Kildematerialet er bredspektret. • Kildekritikken angiver en metode til at kategorisere, analysere og vurdere kildematerislet i alle faser af en samfundsvidenskabelig undersøgelse. • Og vi spørger i den forbindelse: Hvordan kan dette materiale bidrage til produktion af viden? 6

Sigtet med kildekritikken: Træne evnen til at stille systematiske spørgsmål - om personers baggrund og holdninger, hvis de er ophav til kilder, - om kilders form og indhold, - om kilders indre modsigelser og -om kilders værdi og gyldighed. Alt i alt skabes der hermed en parameter for en undersøgelses grad af videnskabelighed. 7

Kvalitative og kvantitative kildestudier: • Kildekritikken kan anvendes både i forhold til kvalitative (udgangspunkt i konteksten, hvor den er udviklet) og kvantitative studier (baseret på talbaserede registre og statistiske metoder). • Det ene er i den forstand ikke mere objektivt end det andet. • Det ændrer ikke ved, at især der vil forske internationalt med et internationalt publikum i baghovedet har et incitament til også at forske kvantitativt. Kvantitative studier har i de seneste årtier bevæget sig op ad forsknings-rangstigen. • Netop derfor bør kildekritikken også anvendes her, for kvantitative studier kan være lige så skævvredne (”biased”) som kvalitative. 8

Kvalitative og kvantitative kildestudier: Fra databaser fra fx Danmarks Statistik, Eurostat og lign. Bør også underkastes kildekritik angående: 1) Hvem har bearbejdet registrene og med hvilket formål? 2) Har lovgrundlaget og registreringspraksis ændret sig undervejs? 3) Hvordan er eventuelle spørgsmål blevet forstået og opfattet af respondenterne? 9

Oprindelsen til kildekritikken: • Kildekritikken udvikledes først og fremmest i Tyskland, især blandt protestantiske teologer, som ønskede at forklare oprindelsen og sammenhængen mellem de enkelte dele af Bibelen, fx hvordan slægtskabet var mellem de fire nye testamenter. • Senere gled kildekritikken over i historievidenskaben og litteraturvidenskaben. • I Danmark er kildekritikkens grundlægger først og fremmest historikeren Kristian Erslev. • Kilder kaldes ofte data i samfundsvidenskabelige analyser. 10

To kildebegreber: 1) Det materielle kildebegreb = en kilde indeholder et bestemt antal oplysninger, som én gang for alle skal fortolkes i en kildekritisk proces = positivistisk kildebegreb. 2) Det funktionelle kildebegreb = en kilde indeholder i princippet et uendeligt antal oplysninger, som først lokkes frem, når udspørgeren stiller en række forskellige spørgsmål fra forskellige vinkler = hermeneutisk kildebegreb. 11

Kildeproduktion og -fortolkning: Den kildekritiske produktionskæde: • Ophavspersonen (fx fuldmægtig, cand. scient. pol. Henriette Thomsen) producerer en kilde (fx en notat om, hvordan man kan bremse for, at alt for mange unge sættes på førtidspension) til ministerens forhandling med Kommunernes Landforening (KL). En liniær proces. Den kildekritiske fortolkningskæde: • Vekselvirkning mellem kilder, begreber, metoder, teorier, nye kilder osv. Ikke-liniær, iterativ proces (fx hvad der er baggrunden for Henriette Thomsens notat, hvad der er strategien i forhold til KL osv. ). 12

Kategoriseringer af kilder Levn og beretning: Der er betydelig forskel på den type viden, vi kan få fra en kilde alt efter, om vi bruger den som levn eller beretning. Levn = menneskeskabte fænomener eller kilder. Fx en parlamentsbygning, nogle fotos eller en film. Levnsslutning = vi slutter os til viden ud fra, hvordan kilden fysisk tager sig ud. Fx adgangsforholdene til parlamentsbygninger i forskellige lande kan meget vel sige noget om de pågældende landes demokratiopfattelse. Den fysiske indretning af parlamenterne kan eventuelt også sige noget om de anvendte valgsystemer og deres konsekvenser (se billederne næste side). 13

Et par kilder til overvejelse af følgende problemformulering: Hvordan afspejler den fysiske indretning af parlamenterne i Danmark og Storbritannien de to landes politiske systemer? (Undgå overfortolkning!) 14

Kategoriseringer af kilder: Beretning (fx øjenvidneberetning) = menneskers beretning om et fænomen eller et hændelsesforløb. Fx en beretning om forholdene for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. Eller et dokument udformet af en ophavsperson om, hvorfor Danmark blev besat i 1940. Slutning fra beretning = vi slutter os til viden ud fra, hvad kilden fortæller os. 15

Kilders slægtskab Gode råd ved fastlæggelse af kilders slægtskab: • Man skal altid huske, at når kilder skrives af, ændrer de sig i forhold til forlægget. • Man skal altid søge efter kilder, der er så tæt på undersøgelsens emne som muligt. • Man skal altid anvende førstehåndskilder, når det er muligt. (Et problem er, at personer udgiver sig for at være førstehåndskilder, selv om vedkommende reelt er andenhåndskilder. Meget velkendt i politiske 16 sammenhænge!).

Kilders slægtskab Første-/andenhåndskilder: • Sondringen gælder alt materiale, selv om førstehåndskilden ikke mere eksisterer. • Førstehåndskilden = den originale kilde. • Andenhåndskilden = kilden, som er en afskrift, eller som genfortæller andres oplevelser, udsagn eller lignende. Uanset, hvor mange led der er mellem originalen og den givne kilde. • En kilde kan sagtens indeholde både første- og andenhåndskildeudsagn. Fx noget selvoplevet og noget fortalt. • Ved levnsslutninger er en given person altid førstehåndskilde til egne produkter (fx en plakat), selv om kildens indhold er 17 andenhånds (fx en politikers budskab på plakaten).

Primære/ sekundære kilder: Svarer ikke til opdelingen i første- og andenhåndskilder. Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast. Inddelingen i primære/sekundære kilder beror på problemformuleringen. Der er tale om en løbende proces, hvor kategoriseringen hele tiden bør genovervejes. En primær kilde er den kendte kilde, som er tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på andre kilder, vi ikke har adgang til. Ofte gælder det, at vi ikke har adgang til førstehåndskilder. Det gælder ikke mindst i politologiske analyser. 18

Primære/ sekundære kilder: • En sekundær kilde er en kilde, der bygger sin viden på andre kilder, der også er tilgængelige. • Kategoriseringen i primære/sekundære kilder kan bruges på både levn og beretninger. • Kategoriseringen i primære/sekundære kilder anvendes ofte anderledes i samfundsvidenskaberne. • Her er primære kilder ofte data, som forskeren selv har produceret, mens sekundære kilder er data, som forskeren ikke selv har produceret. • Denne kategorisering er ikke heldig, hvis det drejer sig om at få fat i primærkilden, for ifølge denne definition kan en primærkilde (fx et ringe interview) sagtens være ringere end sekundærkilden (fx et fyldigt referat af samme hændelse). • Godt råd: En sekundær kilde kan aldrig understøtte en primær kilde. (En løgn bliver ikke mere sand af at blive genfortalt. Joseph Goebbels havde ikke ret!). 19

Komparativ kildeanalyse = Metode til at kategorisere kilderne i forhold til begrebsparret første/andenhåndskilder og primær-/sekundærkilder. A kilde til B kilde til C kilde. A kilde til B kilde og C kilde – muligvis gensidig påvirkning mellem B kilde og C kilde. A kilde og B kilde til C kilde – muligvis A kilde og B kilde i gensidig påvirkning. A kilde og B kilde opstået uafhængigt af hinanden i samme kontekst. Hvad sker, hvis kilde A forsvinder? – Svar: Det ændrer ikke kategoriseringen i første-/andenhåndskilder, men det ændrer kategoriseringen i primære/sekundære kilder. Godt råd: Overvej altid dette kildeslægtskab i opgaver. 20

Ophavsperson og -situationen • Producenten af en kilde kaldes i kildekritikken for en ophavsperson (kan også være ophavspersoner/organisation). • I praksis er det ofte ikke muligt at drage et skarpt skel mellem forhold, der hører til begrebet ophavssituation og forhold, der hører til begrebet ophavssituation. • Ophavspersonen har en bestemt forståelseshorisont. Derfor indeholder alle kilder også en tendens. Ophavspersonen har som regel en eller anden interesse i emnet. • For at forstå en kilde skal man derfor inddrage forhold vedrørende ophavspersonen og ophavssituationen. 21

Gode råd ved undersøgelser/opgaver: • Udover ophavspersonen er det altid vigtigt at overveje, hvem der ikke kommer til orde på grund af andres hegemoniske magt/ strukturmagt. • Derfor altid sørge for at interviewe de tavse. • Samtidig være opmærksom på at undgå, at selve undersøgelsen (fx interviews eller deltagerobservation) påvirker kilderne. • Fx hvis folk tvinges til at mene noget om noget, som de reelt ingen mening har om. • ”Fluen på væggen” er idealet. 22

Gode råd ved undersøgelser/opgaver: • Anvendt også altid kilder fra forskellige ophavspersoner med indbyrdes forskellige ophavesituationer. • Dermed kan forskellige tendenser inddrages i undersøgelsen. • Når der skal vælges kilder ud fra problemformuleringen, bør der altid være stor spredning i kildernes ophavspersoner og ophavssituationer. • Der gør undersøgelsen mere nuanceret. • Det skaber også grobund for generalisérbarhed, dvs. , at der kan drages slutninger vedrørende ikkeundersøgte medlemmer af populationen. 23

Begrebet tendens: Alle kilder indeholder en tendens, som har stor betydning for, hvordan kilderne anvendes = farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold. Litteraturvidenskaben: En tekst har en overflade (= kildens umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en undergrund (= ophavspersonens fortolkning af denne virkelighed). Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver, indtil det modsatte bevist. = Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør. = Mistankens hermeneutik = kritisk læsemåde. 24

Kildernes værdi: • = Konklusionen på den kildekritiske analyse. = Den gyldighed eller validitet, vi som resultat af en kildekritisk analyse tillægger en given kilde i forhold til en konkret problemformulering: • To begreber om kildeværdi: • Troværdighed og udsagnskraft. 25

Kildernes værdi Kildeværdi kan opdeles i: • Troværdighed = Neutral information eksisterer ikke. Der findes ingen objektiv skala til at måle, om en kilde er sand eller falsk. • Derimod er det muligt at vurdere, om ophavspersonen efter bedste evne udtaler sig i overensstemmelse med, hvad vedkommende opfatter som sandt. • Da bør det huskes, at menneskets billede af omverden altid er mere eller mindre farvet. Samfundsvidenskab: Deskriptive (= faktuelle) versus normative (= subjektive) udsagn. Historievidenskab: Ikke helt så simpelt. Det afhænger af problemformuleringen. Selv normative kilder kan indeholde megen 26 faktuel information om afsenderen.

Kildernes værdi • Udsagnskraft = • Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi ønsker at undersøge. • Dvs. , hvilken egnethed kilderne har for problemformuleringen: • • – fx i forhold til emnets relevant, ophavspersonens relation til emnet og kildens type. 27

Kildernes værdi • Gode råd ved brug af kilder i opgaver: – Hav altid en åben tilgang til kilderne. – Kilder, der er i modstrid med forskerens forståelseshorisont, tvinger forskeren til at anskue emnet fra andre perspektiver. – Giver anledning til nye spørgsmål og nye forståelseshorisonter. – Resultat: Bedre opgave. 28

Diakrone/synkrone undersøgelser: Diakron = Fænomenets udvikling undersøges over tid. Risiko for, at det ikke er entydigt, hvilke tidligere begivenheder har ført til det pågældende nutidige fænomen. Synkron = Fænomenet undersøges i lyset af den betydning, det har i samtiden. Risiko for, at fænomenet antager en statisk karakter, som det ikke har i virkeligheden. 29

Interviews: • Semistrukturerede kvalitative forskningsinterview er det oftest anbefalede. • Interviews er ofte den mest sikre metode til at få viden om bunden i et hierarki på. • Spørgeguider kan ofte være baseret på levn som organisationsbeskrivelser, mødereferater, medarbejderblade, materiale fra seminarer samt observationsstudier. • Skriftlige levn og observationsstudier kan have betydeligt højere kildeværdi til spørgsmålet om fx kommunikationskanaler end interviews, selv om interviews er førstehåndskilder. • Man kan udvikle sin forståelseshorisont ved brug af skriftlige levn og observationsstudier. Dermed kan man gøre det muligt at udforme spørgeguider med mere relevante spørgsmål for informanterne, der yderligere kan udvikle forståelseshorisonten og bringe os i retning af en horisontsammensmeltning. 30

Forskningsprocessen ifølge hermeneutikken: 1) Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid et både-og, dvs. en vekselvirkning mellem kilder og teori. 2) Ifølge en hermeneutisk forståelse af forskningsprocessen er målet forståelse, som imidlertid begynder med forforståelse. Udgangspunktet er, at vi aldrig går forudsætningsløst til noget. Man bør også kende konteksten først, før studiet af kilderne indledes. Man skal med andre ord læse andres arbejder først. Der findes ingen ren induktion. Men ren deduktion ud fra teorien er lige så problematisk, fordi den ikke 31 tager hensyn til de konkrete kilders indhold.

Nomotetiske ideal versus det ideografiske ideal: • 3) Problemformuleringen er forskningsprocessens udgangspunkt. Den første version heraf stammer fra kilder eller litteraturen. Herefter bliver den gradvist mere raffineret, efterhånden som erkendelsen udvides. Denne bevægelse mellem del og helhed, mellem spørgsmål til kilden og en gradvis udvidelse af forståelse og forforståelse, kaldes den hermeneutiske cirkel. • 4) Horisontsammensmeltningen er målet for den hermeneutisk inspirerede forskningsproces. Den opstår, når fortolkeren eller forskeren fortsætter med at stille stadig flere spørgsmål til kilden, som gradvis udvider fortolkerens forståelse og forståelse. Efterhånden betyder det, at fortolkeren nærmer sig den forståelse, som producenten af kilden havde have i sin tid. Det betyder ikke, at man overtager kildens forståelseshorisont, men blot at man er i stand til fuldt ud at se emnet fra kildens perspektiv. 32

Nomotetiske ideal versus det ideografiske ideal: • Det nomotetiske ideal stammer fra naturvidenskaben. Idealet er, at en teori skal være • 1) Eksplicit og uden tolkning • 2) Universel • 3) Abstrakt • 4) Kontekstuafhængig • 5) Sammenhægende via regler og love • 6) Fuldstændig og forudsigende • = Præcise forudsigelser 33

Nomotetiske ideal versus det ideografiske ideal: • Idealet vil der aldrig ifølge de fleste (ikke-logisk positivistiske) videnskabsteorier kunne leves op til, selv ikke i naturvidenskaben. • Langt mindre kan der leves op til idealet i samfundsvidenskaben, da det heri er mennesker og deres adfærd, der undersøges. • Da der er menneskers adfærd, som er i centrum forskningen, vil der være tale om, at adfærden kan ændre sig. • Fx vil en forudsigelse også kunne betyde, at mennesker alene på grund heraf ændrer adfærd, således at forudsigelsen falder til jorden. 34

Nomotetiske ideal versus det ideografiske ideal: • For den økonomiske videnskab, dele af statskundskaben, sociologien og psykologien gælder samtidig, at man så at sige fastfryser konteksten og samtidig antager en bestemt adfærd om, at mennesker egennyttemaksimerer. • Dermed forsøger man at leve delvist op til det nomoteistiske videnskabsideal. • Samfundsvidenskabelig teori er en samling udsagn, der er uden indbyrdes modstrid, og som normalt danner et udtømmende hele om det emne, teorien dækker. • Dermed forsøger man at leve op til pkt. 5 og delvis pkt. 3, 4 og 6 i det nomoteistiske ideal. • Man forkaster imidlertid pkt. 1, idet tolkning ER en del af det samfundsvidenskabelige teorikompleks. Teorien er altid afhængig af konteksten og aldrig altomfattende. 35

Nomotetiske ideal versus det ideografiske ideal: • Ifølge det ideografiske ideal skal empirisk arbejde være: • 1) Eksplicit, men også indbefatte fortolkning og forforståelse = med anvendelse af en klar metode med klare fra- og tilvalg, hvilket øger chancen for gyldige resultater. • 2) Historisk forankret. Undersøgelsesresultater kan kun være gyldige til bestemt tid og sted og aldrig universelle. Men derfor kan og bør analysen række ud over den enkelte case, således at der er en høj ekstern gyldighed. I en bestemt forstand er alle samfundsvidenskabelige undersøgelser historiske! • 3)Konkret med eksempler. Menneskelig aktivitet kan ikke forstås og derfor heller ikke forklares alene på det abstrakte plan. Konkrete eksempler gør abstrakte udsagn meningsfyldte. 36

Nomotetiske ideal versus det ideografiske ideal: • 4) Kontekstafhængig. I stedet for objektiviteten er konteksten en væsentlig parameter for den empiriske undersøgelses gyldighed. Man skal derfor kritisk undersøge kildernes relation til konteksten. Samtidig bliver generalisérbarhed alligevel muligt. Det sker via såkaldte kritiske cases. Kritiske cases er cases, hvor et enkeltfænomen ses som repræsentant for en større population. Derfor er det muligt at slutte til lignende cases, selv om de ikke er undersøgt. • 5) Kompleks, dvs. , hvor elementerne hænger sammen uden love. I kildekritikken er det en gylden regel, at et emne skal belyses igennem så mange ophavspersoner som muligt. Hermed sikres kompleksiteten via belysning af sagen fra forskellige sider. Den gode tolkning indebærer altid en balancegang. 37

Nomotetiske ideal versus det ideografiske ideal: • 6) Forstående, dvs. søgende efter mening. Man skal begribe andres handlinger ud fra den undersøgte kulturs synsvinkel. Man skal have indføling for at give tingene mening. Man skal både forklare og forstå. Ikke kun forklare som i naturvidenskaberne. Skelne mellem intellektuel forståelse (forstå ud fra indre og ydre forhold) og emotionel forståelse (forskeren kan relatere sig til de undersøgte subjekters forhold ud fra egne erfaringer). Samtidig kan det være særligt vanskeligt at se en begivenhed i den rette kontekst, hvis forskeren i høj grad selv er en del af konteksten. • 1)-6) umuligør præcise forudsigelser. 38