Miljvurderingsdage 2017 Er der hjemmel til inddragelse af

Miljøvurderingsdage 2017 Er der hjemmel til inddragelse af sociale konsekvenser i miljøkonsekvensvurderinger? Haugaard·Braad Advokatfirma, Flemming Elbæk

Kompetence Flemming Elbæk, advokat (L), HD(Ø) r • Jurist, Miljøstyrelsen, 2008 -2012 o Miljøgodkendelser, ansvarlig for implementeringen af IE-direktivet i Danmark • Specialistadvokat, Landbrug & Fødevarer, 2012 -2014 o Miljø- og planretlige forhold - industrivirksomheder og landbrug • Specialistadvokat, Haugaard∙Braad Advokatfirma, Aalborg, 2014 o Miljø- og planretlige forhold – offentlige myndigheder og virksomheder • Ekstern lektor i offentlig ret, Københavns Universitet, 2014 • Ekstern lektor i erhvervsmiljøret og specialevejleder, Aalborg Universitet, 2014 • Medlem af regeringens Lovkompas II - modernisering af miljølovgivningen, 2016 -

Sociale konsekvenser i miljøvurdering Kompetence definition r International Association for Impact Assessment (IAIA) definerede i 2003 sociale konsekvenser som ændringer i en eller flere af følgende: • Folks levevis – hvordan de lever, arbejder, leger og interagerer med hinanden til daglig; • Deres kultur – deres fælles overbevisninger, skikke, værdier og sprog eller dialekt; • Deres lokalsamfund – dets sammenhæng, stabilitet, karakter, services og faciliteter; • Deres politiske system – det omfang i hvilket folk er i stand til at deltage i beslutninger der påvirker deres liv, niveauet af demokratisering som finder sted og de ressourcer der er til rådighed til dette formål;

Kompetence Sociale konsekvenser i miljøvurdering r definition (fortsat) – • Deres omgivende miljø – kvaliteten af den luft og det vand folk bruger, tilgængeligheden og kvaliteten af den mad de spiser, niveauet af fare eller risiko, det støv og støj de er udsat for, tilstrækkeligheden af de sanitære forhold, deres fysiske sikkerhed og deres adgang til og kontrol over ressourcer; • Deres helbred og velbefindende – helbred er en tilstand af komplet fysisk, mentalt socialt og spirituelt velbefindende og ikke blot fraværet af sygdom eller svagelighed; • Deres personlige og ejendomsrettigheder – specielt hvorvidt folk er økonomisk påvirkede eller oplever personlige ulemper som kan inkludere en krænkelse af deres borgerrettigheder; • Deres frygt og forhåbninger – deres opfattelse af deres sikkerhed, deres frygt for fremtiden for deres lokalsamfund og deres forhåbninger for deres fremtid og deres børns fremtid.

Kompetence Genstanden for miljøvurderingerne r Det følger af artikel 1, stk. 1, i VVM-direktivet fra 1985 (85/337/EØF) at Dette direktiv vedrører vurderingen af indvirkningen på miljøet af offentlige og private projekter, der er af en sådan beskaffenhed, at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt. I præamblen til direktivet fremgår af betragtning 3, at baggrunden for vedtagelsen af VVMdirektivet bl. a. var ”det forekommer nødvendigt at virkeliggøre en af Fællesskabets målsætninger inden for miljøbeskyttelse og livskvalitet ; ”

Kompetence Miljøbegrebet og sociale konsekvenser r Er sociale konsekvenser omfattet af VVM-direktivets (2014/52/EU) miljøbegreb, jf. artikel 3? 1. Miljøkonsekvensvurderingen skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer: a)befolkning og menneskers sundhed b)biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF c)jordarealer, jordbund, vand, luft og klima d)materielle goder, kulturarv og landskabet e)samspillet mellem faktorerne i litra a)-d). 2. Virkningerne nævnt i stk. 1 på de deri fastsatte faktorer omfatter de forventede virkninger af et projekts sårbarhed over for risici for større ulykker og/eller katastrofer, der er relevante for det pågældende projekt.

Kompetence Fortolkning af miljøbegrebet r Flere elementer i miljøbegrebet er direkte omfattet af definitionen på sociale konsekvenser. Hverken EU-kommissionens vejledningsmateriale eller praksis fra EU-domstolen forholder sig direkte til spørgsmålet, om hvorvidt sociale konsekvenser er omfattet af VVM-direktivets miljøbegreb. Der er dog en række fortolkningsbidrag at hente EU-domstolens praksis – bl. a. sammenfattet i EU-kommissionens publikation Environmental Impact Assessment of Projects – Rulings of the Court of Justice, 2013. Det skal overordnet holdes for øje, at VVM-direktivet skal fortolkes udvidende, jf. eksempelvis C-2/07 – Abraham m. fl. og C-72/95 – Kraajiveld - dette gælder således også i relation til miljøbegrebet.

Kompetence C-420/11 ”Jutta Leth” r C-420/11 Leth (præmis 25 -30, 35 -36) indeholder bidrag til fortolkningen af, i hvilken udstrækning sociale konsekvenser er omfattet af miljøbegrebet. • En østrigsk lufthavn var blevet udvidet ad flere omgange, uden at der var foretaget VVMprocedure – betydelige støjgener for de omkringboende. • En nabo, Jutta Leth, anlagde sag mod den østrigske stat med påstand om betaling af en erstatning på 120. 000 euro grundet reduceret ejendomsværdi som følge af støjen. • Det blev bl. a. gjort gældende, at VVM-direktivet var tilsidesat i forbindelse med udvidelserne af lufthavnen. • Sagen blev herefter forelagt for EU-domstolen. • Der var tvivl om, hvorvidt en overtrædelse af VVM-reglerne kan medføre erstatningsansvar på EU-retligt grundlag. • Der var desuden tvivl om rækkevidden af begrebet ”materielle goder” i direktivets artikel 3.

Kompetence C-420/11 ”Jutta Leth” r EU-domstolen udtaler VVM-direktivets rækkevidde i forhold til materielle goder: I henhold til artikel 3 i direktiv 85/337 skal der foretages en vurdering af de direkte og indirekte virkninger af et projekt på bl. a. mennesker og materielle goder, og i overensstemmelse med artiklens fjerde led skal der ligeledes foretages en vurdering af samspillet mellem disse faktorer. Der skal derfor navnlig foretages en vurdering af indvirkningerne af et projekt på menneskers brug af materielle goder [præmis 25]. Det følger heraf, at der ved vurderingen af projekter som de i hovedsagen omhandlede, der kan give anledning til forøget flystøj, skal foretages en vurdering af […. ] indvirkninger på menneskers brug af bygninger [præmis 26].

Kompetence C-420/11 ”Jutta Leth” r Som Land Niederösterreich og flere regeringer, der har afgivet indlæg for Domstolen, imidlertid med rette har anført, kan en udvidelse af miljøvurderingen til at omfatte formueværdien af materielle goder ikke udledes af ordlyden af artikel 3 og er heller ikke i overensstemmelse med formålet med direktiv 85/337 [præmis 27]. Det fremgår nemlig af artikel 1, stk. 1, i direktiv 85/337 samt af første, tredje, femte og sjette betragtning til direktivet, at genstanden for direktivet er en vurdering af offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med henblik på at virkeliggøre en af Fællesskabets målsætninger inden for miljøbeskyttelse og livskvalitet. […. ] [præmis 28]. Ikke alt, der kan rummes i miljøbegrebet, men begrebet “livskvalitet” med ophæng i miljøbeskyttelse kan fortolkes meget bredt og ses at kunne rumme store dele af definitionen på sociale konsekvenser som gennemgået tidligere.

Kompetence C-420/11 ”Jutta Leth” r […. ]. En vurdering af indvirkningerne på miljøet foretaget i henhold til direktivets artikel 3 er således en vurdering, som påviser, beskriver og vurderer støjens direkte og indirekte virkninger på mennesker ved brug af en fast ejendom, der påvirkes af et projekt som det i hovedsagen omhandlede [præmis 29]. Det skal derfor fastslås, at den vurdering af indvirkningerne på miljøet, der er fastsat i artikel 3 i direktiv 85/337, ikke omfatter en vurdering af det pågældende projekts indvirkning på materielle goders værdi [præmis 30]. Der er dog klare undtagelser til udgangspunktet om at en miljøkonsekvensvurdering ikke omfatter indvirkninger på materielle goders værdi, og domstolen nuancerer i præmis 35 -36 synspunktet.

Kompetence C-420/11 ”Jutta Leth” r Under omstændigheder, hvor eksponeringen for støj, der hidrører fra et projekt […. ] har mærkbare indvirkninger på mennesker derved, at et beboelseshus, der påvirkes af denne støj, bliver mindre egnet til at opfylde sin funktion, og menneskers miljø, livskvalitet og eventuelt sundhed påvirkes, kan en værdiforringelse af dette hus nemlig være en direkte økonomisk følge af sådanne miljøvirkninger, hvilket skal undersøges i hvert enkelt tilfælde [præmis 35]. Det må derfor fastslås, at forebyggelse af formuetab, for så vidt som de er direkte økonomiske følger af et offentligt eller privat projekts indvirkninger på miljøet, er omfattet af det beskyttelsesformål, der forfølges med direktiv 85/337. […. ]. [præmis 36]. Sociale konsekvenser er omfattet af VVM-direktivets miljøbegreb og beskyttelsesformål. Det er dog uklart, hvor grænsen går i forhold til definitionen.

Kompetence Den danske regulering r Sociale konsekvenser er ikke omtalt i miljøvurderingsloven. I den danske VVMvejledning fra 2009, side 59, står følgende dog om indholdet af VVM-redegørelsen: Socioøkonomi. De afledte socioøkonomiske forhold som en mulig følge af miljøpåvirkningen skal beskrives. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Det er lagt til grund i både MAD 2003. 400 NKN og særligt i 2014. 36 NMK, at socioøkonomiske forhold og sociale konsekvenser skal inddrages i miljøkonsekvensvurderinger i overensstemmelse med vejledningen.

Kompetence Håndtering i praksis - screeninger r En screeningsafgørelse, jf. miljøvurderingslovens § 21, træffes med udgangspunkt i lovens bilag 6 – herunder de forventede indvirkninger på miljøet, jf. miljøbegrebet i § 20, stk. 4. Bygherre har indsendt oplysninger til myndigheden, jf. bilag 5. Det klare udgangspunkt er, at en screeningsafgørelse træffes med ophæng i eksisterende oplysninger – hvis undersøgelser kræves → miljøkonsekvensvurdering. Der er ikke krav om høring af offentligheden ved afgørelser efter § 21. Dog eventuelt krav om partshøring og andre bemærkninger mv. fra offentligheden skal også tages i betragtning → god forvaltningsskik. Sociale effekter må inddrages på baggrund af ”forventede og sædvanlige” konsekvenser af et projekt, ”uformelle” bemærkninger (borgermøder e. l. ) mv.

Kompetence Håndtering i praksis konsekvensvurderinger r Sociale konsekvenser er elementer, der kan/skal inddrages i scopingen af miljøkonsekvensrapporten for et projekt, jf. miljøvurderingslovens § 23. Scopingen skal sendes i offentlig høring, jf. miljøvurderingslovens § 35, stk. 1, nr. 2. Miljøkonsekvensrapporten skal herefter indeholde en vurdering af de direkte og indirekte effekter projektet kan få på befolkning, mennesker og kulturarv – herunder på livskvalitet → sociale konsekvenser. Hvordan findes oplysningerne til brug for vurderingerne? Interviews, spørgeskemaer mv. Rapporten skal i offentlig høring, jf. miljøvurderingslovens § 35, stk. 1, nr. 3. Frivillig miljøkonsekvensvurdering for bilag 2 -projekter kan overvejes, jf. miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 3.

Kompetence Opsummering r Ø Miljøbegrebet (og formålet) i VVM-direktivet rummer også et projekts både direkte og indirekte påvirkninger af befolkning og mennesker mv. , herunder menneskers livskvalitet → sociale konsekvenser. Ø Der er hjemmel til og krav om inddragelse af sociale konsekvenser i miljøkonsekvensvurderinger og screeninger → vær særlig opmærksom på de indirekte konsekvenser af et projekt! Ø Vurderingen af sociale konsekvenser kan være vanskelige at håndtere i praksis → ofte subjektive forhold, som er svære at materialisere. Ø Afhængigt af omgivelserne mv. kan en frivillig miljøkonsekvensvurdering overvejes.

Kompetence Kontakt r Flemming Elbæk, advokat (L), HD(Ø) Skibbrogade 3, 3. sal 9000 Aalborg Tlf. : 4080 1658 Mail: fe@haugaardbraad. dk www. hna. dk