Hvor stort er ledelsesrummet i den offentlige sektor

Hvor stort er ledelsesrummet i den offentlige sektor? November 2019

Indflyvning: Den offentlige sektor er bedre end sit rygte… Digitalisering i verdensklasse Et grønt og godt energisystem Generel høj motivation blandt offentligt ansatte Offentlige arbejdspladser, der generelt fungerer godt og leverer varen Erhvervsklima i verdensklasse Et effektivt sundhedsvæsen Sunde offentlige finanser Generel høj borgertilfredshed med offentlig service 2 Uddannelse i topkvalitet

Udfordringer i den offentlige sektor Udfordringer med at levere en samlet indsats for borgerne på tværs af den offentlige sektor og i overgangene mellem sektorer En demografisk udvikling med flere børn, flere ældre og et stigende udgiftspres på en række velfærdsydelser Øget velstand og en væsentlig teknologisk udvikling betyder, at borgerne i stigende grad forventer individualiserede tilbud af høj kvalitet Et offentligt arbejdsmarked i forandring Kompleksitet og bæredygtighed Diskursen om den offentlige sektor (besparelser, dårlig styring og ledelse mv. ) 3

Styring og ledelse har været kontinuerligt på dagsordenen siden 80’erne ”Nyt syn på den offentlige sektor” (Nyrup) Det offentlige som et aktiv Fokus på kvalitet og decentralisering af ansvar Resultatkontrakter med resultatkrav ”Danmark i arbejde” og ”Tillidsreformen” (Thorning) ”Nærhedsreformen” (Frederiksen) Fokus på effekter Digitalisering og velfærdsteknologi Arbejdstidsregler Tillid 1983 ”Moderniseringsprogrammet” (Schlüter) Decentralisering og øget autonomi Privatisering og markedsstyring Mål- og rammestyring 4 1990’erne 2000’erne 2010’erne 2020’erne ”Med borgeren ved roret” (Fogh) ”Sammenhængsreformen” (Løkke) Effektivitet i forvaltningen Tid til kerneopgaven Frit valg for borgeren og markedsgørelse Sammenhæng for borgeren Regelforenkling og lovkvalitet Digitalisering og velfærdsteknologi Digitalisering og nye teknologiske muligheder God ledelse

Lokalt rum til at udøve ledelse og styring i den enkelte offentlige institution Lovgivning og regler sætter de overordnede rammer for den offentlige styring og ledelse Politiske aftaler, tilsyn og støttefunktioner sætter rammer, retning og understøtter opgavevaretagelsen Økonomisk autonomi Det lokale ledelsesrum i område og institution St au ruk to tur no el m i Rammer ns o i nt mi e o v er ton t In au Styringsgreb Kilde: Bentzen (2018) 5

Pladsen til ledelse kan være trang… 6 Kilde: Ledelseskommissionen

Eksempler på lokalt ledelsesrum i staten med store frihedsgrader Eksempler på styring Mål – og Resultatstyring Ingen centrale regler. Ministerierne fastsætter selv mål- og resultatplaner. Alene krav om opfølgning herpå i årsrapport. Finansministeriet udgiver inspirationsmateriale Økonomi Budgetlov samt centrale bevillings- og regnskabsregler. I hovedtræk ren rammestyring. Begrænset central styring af input- og output. Finansministeriet udgiver koncepter for udgiftsopfølgning og central opfølgning herpå. Meget stor frihed for de enkelte institutioner – og for de enkelte ministerområder. . Sektorlovgivning 7 Hvilke retningslinjer er der…? Kan i varierende omfang have indflydelse på det lokale ledelsesrum – fx minimumsnormeringer for børn – og nationale mål for sundhedsområdet. Accepten af fx kommunal variation er faldende politisk. Mindre udbredt på det statslige område. Personale Overenskomster og aftaler er generelt rammepræget og giver et betydeligt lokalt ledelsesrum. Central styring på øverste ledelsesniveauer. Driftsstyring Ingen direkte regler Præstationsløn Ministerierne har betydeligt råderum til honorering af særlige indsatser på både medarbejder- og ledelsesniveau. Finansministeriet udgiver inspirationsmateriale.

Eksempel: De centrale retningslinjer for resultatbaseret styring i staten har udviklet sig i retning af fokus på færre mål, strategisk prioritering og enklere styring ”Effektive institutioner” Service og kvalitetsforbedríng er, kobling til løn 1988 Første model for resultatorienter et styring 8 1995 2000 ”Effektiv opgavevaretagelse i staten”. Eksternt rettede mål og fokus på hele institutionen. Sammenhæng til den økonomiske styring 2003 ”Kontraktstyring i staten” Fokus på resultatmålinger og dækkende mål 2010 ”Strategisk styring med resultater i fokus” Færre mål, toplederforankring, kontekstafhængig styring, ikke normerende 2014 ”Ansvar for styring” Strategiske, langsigtede mål, fokus på resultat og effekt.

Eksempel på udvikling i det lokale ledelsesrum Tidsforbrug på dokumentation i ældreplejen Tidsforbrug på dokumentationsopgaver uden borgeren pr. kommune i ældreplejen • Statslige krav fastlægger ledelsesrummet for dokumentation i ældreplejen • Der er imidlertid stor forskel på, hvor lang tid medarbejderne i ældreplejen i forskellige kommuner anvender på dokumentation • Analysen viser, at de kommuner, der arbejder systematisk med at forbedre dokumentationen og har implementeret Fælles Sprog 3, og anvender mindre tid på dokumentation 9

Eksempel på udvikling i det lokale ledelsesrum Kommunal udmøntning af statslige krav på dagtilbudsområdet Implementering af lovkrav om sprogvurdering i dagtilbud – fra stat til det enkelte tilbud • Statslige krav fastlægger i nogen grad ledelsesrummet i dagtilbud – fx krav om sprogvurderinger i dagtilbudsloven • Der er imidlertid forskel på, hvordan kommunerne udmønter dette – hvilket der kan være gode årsager til! • Spørgsmålet er hvilken praksis, som giver de bedste dagtilbud, og hvordan stat og kommuner kan hjælpe med at understøtte rammerne 10 Kilde: Kulegravning af dagtilbudsområdet, Rambøll/Qvartz, 2018

Refleksion 1) Hvordan gør vi styring i den offentlige sektor mere enkel og værdiskabende? • Styring er som ukrudt – der skal hele tiden luges ud • Hvordan gør vi styring meningsskabende og konkret • Ansvar for styringen skal gå helt ud til de fagprofessionelle 2) Hvordan får vi lederne til at bruge og udnytte deres ledelsesmæssige råderum? • Klarhed om ledelsesrummet • Tillidsbaseret kultur • Mod og handlekraft fra leder 11

Spørgsmål? 12

Appendix 13

Den offentlige sektor Spillepladen for offentlig værdiskabelse Eksempler: 14 RESULTATER NYTÆNKNING Eksempler: - Målstyring - Samskabelse - Effektivitet - Digitalisering - Produktivitet - Nye organisationsformer - Drift Eksempler: - Kodex VII - Arbejdsmiljø - GDPR - Tillid - Lovmedholdelighed - Ledelse COMPLIANCE Kilde: A unifying framework (Bourgon, 2010). ROBUSTHED