Er den gal med den offentlige debat i

Er den gal med den offentlige debat i Danmark? Christian Kock, professor i retorik, Københavns Universitet

Politikernes troværdighed dykker ”Det bliver mere og mere tydeligt, at der er kommet større afstand mellem de politiske beslutningstagere og den almindelige dansker - både når det kommer til de individuelle profiler og den måde, politik bliver skildret og debatteret i medierne. ” Sådan siger direktør Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius Kommunikation, der årligt laver troværdighedsanalyser af en række faggrupper.

Politikernes troværdighed dykker Undersøgelser foretaget af ”Radius Kommunikation”

Tillid til politikerne? Ikke udpræget. Men hvorfor mon?

Mulig årsag: den politiske debats tilstand • Henrik Qvortrup giver i Euroman, maj 2014, det råd, at man ligesom Iraks ' Komiske Ali' skal » blive ved med at fastholde, at alt er under kontrol, mens amerikanske kampvogne invaderer landet i baggrunden. . Det handler ikke om at få en konstruktiv politisk diskussion op at stå - nej, løsenet er: 1. Ikke at blotte sig. 2. At praktisere princippet det bedste forsvar er et angreb «. • Venstres ordfører under Fogh, Jens Rohde, fortæller i samme artikel, at han oprindelig - fejlagtigt - antog, » at det handlede om rent faktisk at svare på de spørgsmål, der blev stillet af de politiske modstandere. . . Intet kunne være mere forkert. Man skal øve sig i at lade, som om man svarer. Helst meget kort. Og så skal man gå over til den vigtige fase 2, angrebet «. • ”Jeg synes, at debatterne i Folketinget rent retorisk er rædselsfulde at lytte til, ” sagde fhv. statsminister Poul Schlüter til Berlingske, da han besøgte Folketinget på sin 85 -årsdag 3. april.

”Nedrig og konfronterende stammedans” • Mette Bock (LA) sammenligner samtalebetingelserne i vort parlament med forholdene på en almindelig arbejdsplads. Dér handler det om at skabe resultater, og dermed om substans; i det politiske forum handler det om at vinde magten og skaffe sig medietid. Samtale bliver ”nedrig og konfronterende”, strategi og taktik fortrænger indhold og problemløsning. Uanset om modparten gør og siger noget som man synes er rigtigt, gælder det om at miskreditere det. ”Der er så megen rituel stammedans på Christiansborg, at rigtig mange medlemmer ville blive kaldt til en alvorlig samtale med ledelsen, hvis det havde været på en helt almindelig, dansk arbejdsplads, ” skrev den nybagte politiker og erfarne organisationsleder i Kristeligt Dagblad.

Virkeligheden tilskæres strategisk Se Jesper Tynells bog Mørkelygten (udkom 22. 10. 14), hvor han har interviewet embedsmænd i ministerier

Nærmer vi os ”det postfaktuelle samfund”? • I foråret 2012 bragte en ledende amerikansk avis en nekrolog med overskriften: ”Fakta, 360 f. K. - 2012 e. K. ” Underrubrikken lød: ”Efter mange års helbredsproblemer er Fakta endelig afgået ved døden. ” Længere nede stod: • Efter en lang kamp for at bevare sin relevans i nyhedsstrømmen gennem alle døgnets 24 timer, på blogs og internet, døde Fakta i går, onsdag. Ingen forventede ganske vist at Fakta ville komme ud af sin årelange nedadgående spiral, men den officielle dødsårsag var læsioner efter sidste uges udsagn fra det republikanske kongresmedlem Allen West, der ufortrødent erklærede at ikke færre end 81 af hans kolleger i Repræsentanternes Hus er kommunister. (Chicago Tribune 19. 4. 2012. )

Politikerne agerer strategisk – men medier og kommentatorer gør det værre • I medierne opfattes politikere som rent ”strategiske” operatører der blot vil mele egne kager. Sådan beskrives de af den politiske journalistik, og sådan tilskyndes de til at være : • Ifølge Altinget. dk’s politiske analytiker Erik Holstein er der to grunde til, at danskerne ikke troede på statsministerens gentagne forsikringer om at hun havde tænkt sig at blive på sin plads til den bitre ende. . • "Dels er der erfaringerne med Anders Fogh, der benægtede og benægtede, og alligevel gik efter jobbet i NATO. Selvom også Thorning afviser, tror folk ikke længere på den slags forsikringer. Dels står Thorning trods alt stadig til at tabe næste valg. Derfor virker det sandsynligt, at hun hopper videre til et andet topjob inden da, " siger Erik Holstein. … • Politologen, professor Kasper Møller Hansen: • "Vi ved jo erfaringsmæssigt, at lederne ikke siger, at de er kandidater, selv om de er det. Og så kan danskerne nok godt forstå det dilemma, de står i, der gør, at de ikke kan sige det rent ud. " • "De vurderer, at hvis hun får tilbudt en fantastisk post, som Danmark på alle måder kunne være stolt af, så vil hun sige ja, " siger han. altinget. dk 19. 6.

En kynisme-spiral • Politikere beskrives automatisk som selviske og uærlige: • ”Helle Thorning-Schmidt havde omhyggeligt planlagt sin flugt over plankeværket til præsidentposten i EU, men slap ved en fejl i karrierekabalen ikke væk. Anders Fogh Rasmussen havde mere held med sig, da han, også midt i en embedsperiode, blev udnævnt til krigsherre i Nato. Lars Løkke ligner med sit snylteri, løsagtige omgang med bilag og umådeholdne forbrug af enhver art mere en dead man walking på vej til den elektriske stol end en værdig kandidat til statsministerposten. ” Carsten Jensen i Pol. 13. 9. 14 • Cappella & Jamieson The Spiral of Cynicism (1997) påviste at når borgerne konsumerer journalistik hvor konkrete politikeres handlinger beskrives i en rent strategisk/kynisk ramme, kommer borgerne til at opfatte al politik som rent strategisk/kynisk

Den politiske offentlighed bliver argumentationsfri • Politikerne anses for at handle rent strategisk. • Vælgerne anses for at have faste, uforanderlige præferencer. • Ud fra den opfattelse har politikerne kun disse muligheder: • give vælgerne hvad de vil have (følgagtighed) • foregive at give vælgerne hvad de vil have (manipulation) • bruge irrationelle påvirkningsmekanismer (marketing) • Fælles for alle disse er denne antagelse: • ”Argumenter nytter ikke. ”

Og vælgerne meningsdannelse er irrationel … • Healy, Malhotra and Ho (2010) fandt at når det lokale fodboldhold sejrede, fik den siddende kandidat ved næste valg typisk får 1, 61 % ekstra stemmer - og der er mange andre af den slags effekter. Når folk bliver gjort opmærksomme på den irrationelle effekt, bliver den mindre; det vil sige at effekten sikkert er ubevidst i høj grad. • Mc. Caffery and Baron (2006) fandt at når det f. eks. gælder skat og offentlige finanser, fokuserer vælgerne kun på de skatter m. v. der er synlige, men ignorerer information der ikke er lige foran næsen på dem. • Berggren, Jordahl and Poutavaara (2007) lod svenske forsøgspersoner bedømme finske politiske kandidaters udseende - altså kandidater som forsøgspersonerne ikke kendte. Deres bedømmelse af de finske kandidaters udseende viste sig at hænge nøje sammen med hvor godt kandidaterne klarede sig i valget, så kandidaternes udseende har altså medvirket til at flere vælgere stemte på dem; det gjaldt især kvindelige kandidater.

To tænksomme protester Johannes Riis, kronik aug. 14: Birthe R. Hornbech, kronik sep. 14 • hvis den politiske debat • hovedsagelig foregår mellem kommentatorer, der frem for at tale om det, politikerne siger og gør, overgår hinanden i deres gisninger om politikernes motiver til at sige og gøre, som de siger og gør; hvis debatten helst handler om centralt placerede politikeres skatteforhold og bilagsrod, om deres seksuelle orientering, aflyste christianiabesøg og emner af lignende karakter; . . . hvorfor så gøre sig den ulejlighed at gå hen og stemme? kronik 29. 8. Vi skal turde være i tvivl og stille os selv de nødvendige spørgsmål, inden vi lovgiver, frem for først at stille spørgsmålene bagefter. Vi skal turde redegøre for dilemmaer og have mod til at tage den tid, det tager grundigt at gennemdrøfte konsekvenserne af vore initiativer, før der skrides til lovgivning.

Hvad kan medierne gøre bedre? • Ian Katz, redaktør af BBC’s Newsnight: • I asked a thoughtful Tory minister what the interview he wished he could give would look like. He replied without a moment’s hesitation: “I’d like to be able to come in and say, ‘Here’s the policy I’ve just announced. There are quite a few problems with it, I’ll tell you what they are. Now let me tell you about the other two options I had available, and why both of them were worse. ’ ” • wouldn’t it be great if interviews allowed politicians to talk as candidly about the messy reality of political decision-making as these two wish they could?

Politikere og medier må sammen enes om at gøre de bedre • Ian Katz, redaktør af BBC’s Newsnight: • There are risks for both sides in any shift from the current sullen equilibrium. For us, the danger is that we offer politicians more time and space to explain themselves and they carry on just as defensively as before. Or that audiences tell us with their remote controls that, actually, they rather preferred heat to light. For politicians the risk is that they are more honest in interviews and find themselves pilloried the next morning for making a gaffe or displaying anything other than cast iron certainty about everything. To break the stand-off both sides have to jump at once. • The death of the political interview, Financial Times, 7. Sep. 2014

Kort sagt: • Vi har brug for en bedre politisk debat der kan bruges af os borgere til at danne os begrundede meninger. • MEN: • Vi har medier og spindoktorer der styrker politikerleden • De beskriver al politik som strategisk magtkamp og presser politikerne til at agere og debattere rent strategisk • Vi har politikere der i høj grad følger mediernes og spindoktorernes tilskyndelse • Vi har embedsmænd der ser det som deres vigtigste pligt er at hjælpe deres politikere med dette • HVAD GØR VI SÅ? • Både politikerne og medierne kan gøre noget • Men først og fremmest må et pres forbedring komme fra befolkningen • HVORDAN?

Tre bøger der kan hjælpe