Efter socialpsykiatrien hvad s Oplg p IFSseminar Fra

Efter ”socialpsykiatrien” - hvad så ? Oplæg på IFS-seminar: ”Fra omsorg til ansvar” den 17. marts, 2016 i Middelfart Karl Bach Jensen

Lidt om mig selv: 2006 - Udviklingskonsulent i LAP 2000 - 2006 Konsulent FC Storkøbenhavn/VFC Socialt Udsatte 1999 - 2000 Konsulent i den selvejende institution Samfund. Sind 1992 - 1999 Leder af Vækststedet i Kolding 1979 - 92: Lærer i folkeskolen/højskole 87 -90 Psykiatriske indlæggelser: 1973, 74, 75, 80, 85, 2004, 09, 10, 14 Gennem årene aktiv i Galebevægelsen, Sind, ENUSP, LAP, WNUSP Medlem af Rådet for Socialt udsatte siden 2002 Medlem af regeringens psykiatriudvalg 2012 – 13 Gift og far til to voksne børn, farfar til Frida

Lidt om mine oplevelser som leder af Vækststedet i Kolding Etableret som et tilbud UDEN for PSYKIATRIEN Bredt defineret målgruppe: Personer der grundet deres psykosociale livssituation havde særligt brug for støtte og fællesskab Selvejende institution med dobbelt driftsoverenskomst med Vejle Amt og Kolding Kommune Administrativt tilknyttet amtets handicap- og socialområde Med etablering af amtslig Psykiatriforvaltning ”tvangsindlagt” i psykiatrien Påbud om ikke at definere sig som uden for psykiatrien og om at assistere byens psykiatere med at deres patienter indtog ordineret medicin

Citat, hvem og hvornår? Egnede sociale tilbud skal være lige så varierede og nuancerede som til alle andre, fordi mennesker med psykiatriske lidelser er lige så forskellige i andre henseender som andre mennesker. Det er generelt en opgave at sikre, at de sociale tiltag er så egnede og hensigtsmæssige over for brugernes behov som muligt. At mennesker med psykiatriske lidelser principielt betjenes gennem de almene, sociale tilbud betyder således ikke, at disse tilbud ikke skal tilpasses eller suppleres svarende til denne gruppes særlige behov… Men det er ikke muligt eller ønskeligt at udskille hverken disse mennesker eller de sociale tilbud til dem i en særlig kategori eller ”særforsorg”. Socialsektoren har ikke et ”psykiatriområde” at varetage, men nogle opgaver over for mennesker, hvoraf nogles behov for social bistand skyldes psykiatriske lidelser, hvis behandling indgår i den samlede indsats, eller hvor social bistand kan forebygge eller medvirke til at afværge psykiatriske lidelser

Citater, hvem og hvornår? Socialpsykiatri er: ”den sociale indsats som ydes for at støtte mennesker, der som følge af en sindslidelse ikke kan få opfyldt deres grundlæggende sociale rettigheder i de almindelige sociale tilbud” En ”psykiatri, der forholder sig til den sociale kontekst som patienten befinder sig i, og en psykiatri som benytter sig af viden om sammenhængen mellem sociale forhold og forekomsten af psykiske problemer. Det er altså i højere grad et perspektiv på psykiatrien end en praksisform adskilt fra andre former for psykiatrisk behandling”.

Citat, hvem og hvornår? Skrives socialpsykiatri med bindestreg, og opstilles det tilmed som en brøk, sker der noget pudsigt. For uanset hvor højt et tal brøken har i tælleren ”social”, så er det nævneren ”psykiatri”, er er bestemmende for, hvad der gælder indholdsmæssigt. Der kan være nok så mange SOSU-assistenter, socialpædagoger, socialrådgivere m. fl. i tælleren og nok så få psykiatere i nævneren, resultatet bliver, at det er de få psykiatere, der navngiver de mange sociale medarbejderes faglige virke. Sammenholdt med virkelighedens kommunale sociale tilbud til sindslidende er det misvisende, eftersom psykiatere stort set ikke er ansat inden for det socialpsykiatriske område, endsige interesserer sig for socialpsykiatri.

Citater, hvem og hvornår? Behandlingspsykiatrien omfatter alle de sundhedsmæssige ydelser til sindslidende, mens socialpsykiatrien omfatter de sociale tilbud, som er målrettet sindslidende. Ofte anvendes begreberne ”behandlingspsykiatri” og ”socialpsykiatri”, når indsatsen for mennesker med psykiske lidelser skal beskrives. …. vurderer, at denne terminologi ikke er hensigtsmæssig. For det første består indsatsen i varierende grad af både sundhedsfaglige og socialfaglige elementer – uanset om den foregår i den regionale psykiatri, praksissektoren eller i kommunerne. For det andet adskiller terminologien sig fra indsatsen for andre patienter/borgere med fysisk sygdom, hvor man aldrig ville tale om ’behandlingsonkologi’ og ’socialonkologi’. …. . finder det afgørende med en ligestilling af psykiatrien med de øvrige sundhedsfaglige specialer og områder, ikke mindst for at fremme ligestilling af patientgrupper og afhjælpe stigmatisering. For det tredje har terminologien udelukkende været anvendt i en dansk kontekst og kendes ikke i international sammenhæng.

Citat, hvem og hvornår? Egnede sociale tilbud skal være lige så varierede og nuancerede som til alle andre, fordi mennesker med psykiatriske lidelser er lige så forskellige i andre henseender som andre mennesker. Det er generelt en opgave at sikre, at de sociale tiltag er så egnede og hensigtsmæssige over for brugernes behov som muligt. At mennesker med psykiatriske lidelser principielt betjenes gennem de almene, sociale tilbud betyder således ikke, at disse tilbud ikke skal tilpasses eller suppleres svarende til denne gruppes særlige behov… Men det er ikke muligt eller ønskeligt at udskille hverken disse mennesker eller de sociale tilbud til dem i en særlig kategori eller ”særforsorg”. Socialsektoren har ikke et ”psykiatriområde” at varetage, men nogle opgaver over for mennesker, hvoraf nogles behov for social bistand skyldes psykiatriske lidelser, hvis behandling indgår i den samlede indsats, eller hvor social bistand kan forebygge eller medvirke til at afværge psykiatriske lidelser Kommunepanel i pjecen: Livskvalitet og psykiatriske lidelser (Socialministeriet 1991)

Citater, hvem og hvornår Socialpsykiatri er: ”den sociale indsats som ydes for at støtte mennesker, der som følge af en sindslidelse ikke kan få opfyldt deres grundlæggende sociale rettigheder i de almindelige sociale tilbud” Adolph, Erik et al. Kvalitet i socialpsykiatrien. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2000. En ”psykiatri, der forholder sig til den sociale kontekst som patienten befinder sig i, og en psykiatri som benytter sig af viden om sammenhængen mellem sociale forhold og forekomsten af psykiske problemer. Det er altså i højere grad et perspektiv på psykiatrien end en praksisform adskilt fra andre former for psykiatrisk behandling”. Sørensen, Tom (norsk psykiater) i Socialpsykiatri nr. 3. Videnscenter for Socialpsykiatri. 2000.

Citat, hvem og hvornår? Skrives socialpsykiatri med bindestreg, og opstilles det tilmed som en brøk, sker der noget pudsigt. For uanset hvor højt et tal brøken har i tælleren ”social”, så er det nævneren ”psykiatri”, er er bestemmende for, hvad der gælder indholdsmæssigt. Der kan være nok så mange SOSU-assistenter, socialpædagoger, socialrådgivere m. fl. i tælleren og nok så få psykiatere i nævneren, resultatet bliver, at det er de få psykiatere, der navngiver de mange sociale medarbejderes faglige virke. Sammenholdt med virkelighedens kommunale sociale tilbud til sindslidende er det misvisende, eftersom psykiatere stort set ikke er ansat inden for det socialpsykiatriske område, endsige interesserer sig for socialpsykiatri. Benny Lihme. Forord i: ”Invitation til Socialpsykiatri”, antologi 2008

Citater, hvem og hvornår? Behandlingspsykiatrien omfatter alle de sundhedsmæssige ydelser til sindslidende, mens socialpsykiatrien omfatter de sociale tilbud, som er målrettet sindslidende. Indenrigs- og sundhedsministeriet (2004). Strukturkommissionens betænkning, nr. 1434, Bind III: bilag – sektorkapitler. Ofte anvendes begreberne ”behandlingspsykiatri” og ”socialpsykiatri”, når indsatsen for mennesker med psykiske lidelser skal beskrives. Udvalget vurderer, at denne terminologi ikke er hensigtsmæssig. For det første består indsatsen i varierende grad af både sundhedsfaglige og socialfaglige elementer – uanset om den foregår i den regionale psykiatri, praksissektoren eller i kommunerne. For det andet adskiller terminologien sig fra indsatsen for andre patienter/borgere med fysisk sygdom, hvor man aldrig ville tale om ’behandlingsonkologi’ og ’socialonkologi’. Udvalget finder det afgørende med en ligestilling af psykiatrien med de øvrige sundhedsfaglige specialer og områder, ikke mindst for at fremme ligestilling af patientgrupper og afhjælpe stigmatisering. For det tredje har terminologien udelukkende været anvendt i en dansk kontekst og kendes ikke i international sammenhæng. Udvalget har valgt at anvende følgende begreber: • Regional psykiatri, der dækker over sygehusbaseret psykiatri, både i indlagt og ambulant regi, lokalpsykiatri, distriktspsykiatri mv. • Praksissektor, der dækker over alment praktiserende læge, speciallæge i psykiatri/ børne- og ungdomspsykiatri, praktiserende psykolog. • Den kommunale sociale indsats, der dækker over tilbud til voksne med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, herunder tilbud i form af bostøtte, støtte- og kontaktpersonordning, botilbud mv. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013). En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Regeringens udvalg om psykiatri.

Psykosociale indsatser Den svenske socialstyrelse betegner de initiativer og organisationer, som findes i socialsektoren, og som retter sig mod personer med sindslidelse, som sociale virksomheder. Hermed understreges, at der er tale om tiltag og initiativer, som retter sig mod den sociale sammenhæng, hvori personerne befinder sig, frem for pleje og behandling med den enkelte i centrum. De indsatser, som ydes inden for rammerne af de sociale virksomheder, kan med fordel benævnes psykosociale indsatser. Dette begreb betoner, at det drejer sig om indsatser, der udformes i relation til den enkeltes psykologiske og sociale behov og situation. Det vil sige, at de indsatser, der ydes, tager udgangspunkt i, at individets individuelle og sociale behov udgør et udeleligt hele og kræver en særlig kompetence og arbejdsmetodik. (Årsrapport 1998 for den svenske psykiatrireform: ”Reformens första tusen dagar”, her citeret fra Stenbak, 2000)

Grunde til at ønske sig og fremme en nyorientering på området, hvor en snæver socialpsykiatrisk tilgang, afgrænsning og selvforståelse afløses af et bredere og mere inkluderende og rettighedsbaseret psykosocialt indsatsområde i kommunerne: den hidtidige terminologi og dermed forbundne praksis har været med til at blokere for, at en handicappolitisk og -faglig tilgang har kunnet udvikles på det psykosociale område. med sprogbrugen socialpsykiatri – behandlingspsykiatri er der skabt en fastlåst situation, hvor borgernes behov for andre forklaringsmodeller og behandlingsformer, end dem behandlingspsykiatrien kan tilbyde, kun i meget begrænset omfang imødekommes. den socialpsykiatriske tilgang fører nemt til, at den enkeltes adgang til kommunale ydelser står og falder med, om man har været omkring behandlingspsykiatrien og fået sine vanskeligheder diagnosticeret. opbygningen af en forebyggende kommunal indsats på området har været yderst mangelfuld, hvilket de senere år har ført til en mere og mere omfattende henvisning af ”besværlige” børn og unge til psykiatrisk udredning og behandling. opvoksende generationer er i mindre omfang tilbøjelige til at ville identificere sig som psykiatribrugere og frekventere reservatlignende socialpsykiatriske miljøer.

Markante forskelle mellem traditionel kommunal socialpsykiatri og et psykosocialt indsatsområde, som det kunne udvikle sig i kommunerne • Socialpsykiatri • Psykosociale indsatser Manglende egen faglighed – ”lånte fjer” Afsæt for egne faglige nydannelser Hæmmer en handicapfaglig /-politisk tilgang Forstærker et lægeligt behandlingsmonopol og en ensidig medicinsk behandlingstilgang Går godt i spænd med en dynamisk rettighedsbaseret handicapfaglig tilgang Kan omhandle både forebyggelse, omsorg, (re-)habilitering, advokering og psykosocial behandling Åbent system Bedre muligheder for social inklusion og medansvar for egen recovery Vedhæng til/forsynes af ”behandlings -psykiatrien” Skaber ofte reservater og passiv brugeradfærd. Hæmmer derved social inklusion

Andre aktuelle emner: Fra bostøtte til mentor-støtte, fra servicelov til LAB-lov Hvor udbredt er det? Til fordel for hvem? Peer 2 peer Projekter, tendenser og visioner Peernetværket Danmark (www. peernet. dk) Kriminalisering af psykiatribrugere Udsatterådets undersøgelser og udmeldinger Ekspertgruppens rapport Både psykiatriske afdelinger og sociale bosteder anmelder i stigende grad episoder, der fører til uproportionalt langvarige behandlingsdomme

Bøger jeg har redigeret/bidraget til: Psykosociale indsatser. I Benny Lihme Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse. 2015. Akademisk Forlag. Psykiatriramtes rettigheder. Kap 9 i: Nell Rasmussen (red. ): Menneskerrettigheder i socialt arbejde. 2013. Nyt Juridisk Forlag. Psykosocialt handicap og behandling. I Benny Lihme (red. ): Invitation til Socialpsykiatri. 2008. Akademisk Forlag. Skift spor! Psykosocial indsats over for unge med psykiske lidelser på Skiftesporet i Herning. VFC Socialt Udsatte. 2006 (distribution: www. schultzboghandel. dk) Jensen, Pernille (red. ) Recovery på Dansk. At overvinde psykosociale handicap. 2004. Systime Academic. Det mindst onde - en bog om menneskeret contra psykiatrisk tvang. Amalie, Galebevægelsens forlag, 1993. Hjernemedicin - en bog om den giftige psykiatri. Amalie, Galebevægelsens forlag, 1988.

Antal § 119 -sager fordelt efter gerningssted 2005 -2013 Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor, ”Vold og trusler mod offentlig ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter”, 2015.