Specialbrnehavernes Landskonference 2018 Oplg At arbejde med brns

Specialbørnehavernes Landskonference 2018. Oplæg: ”At arbejde med børns sociale og følelsesmæssige kompetencer i udviklende fællesskaber”. Oplægsholdere: Jette Fossbakken, jej@horsens. dk Dorthe Uldbjerg Jensen, dje@horsens. dk Pædagoger og NUSSA-instruktører fra Specialbørnehaven Spiren, Horsens

Program for oplægget. • Hvorfor NUSSA? Hvorfor står vi her? • Vores egne personlige forudsætninger. Hvor er vi selv udfordret? • Teoretisk appetitvækker til at forstå NUSSA. Hvad giver mening? • Praksisfortællinger: • 3 forskellige projekter fra Spiren. Der vises video. NUSSA med 1 barn med massive sociale og følelsesmæssige udfordringer. NUSSA med 2 børn med samme udfordringer. NUSSA med 2 børn med forskellige udfordringer. • Projekter i de almene børnehaver. • Mødet mellem normal pædagogik og specialpædagogik.

NUSSA Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet

Hvorfor NUSSA? Hvorfor står vi her? Prioritering i Horsens Kommunes dagtilbud 3 -6 år. Alle almene dagtilbud har uddannet et antal Karavaneførere. Ledere af dagtilbud har ansvar for implementering. Spiren har deltaget med 4 pædagoger heraf 3 med opgaver i videnscentret. Konsulenter og ansatte ved TEf. L har deltaget med sigte på implementering og sparring i almene dagtilbud. • Fælles forståelsesramme i dialogen og i tværfaglig drøftelse ved konferencer i dagtilbud. • Forløb over 2 x 3 dage + 1 supervisionsdag. • Vi vil gerne dele vores erfaringer med metoden anvendt i forskellige kontekster og de overvejelser og refleksioner vi løbende har i spil – vi øver os! • • •

NUSSA – Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet • Udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram for 3 -12 årige børn. • Opbygning og styrkelse af børns følelsesmæssige og personlighedsmæssige og sociale ressourcer gennem struktureret leg. • Inspireret af en lang række metoder med leg i fokus udviklet og afprøvet bl. a. i USA • NUSSA er i DK gået fra at være et treårigt udviklingsprojekt – et samarbejde mellem Varde Kommune og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. • Susan Hart efterfølgende overtaget implementeringen og arbejdet med at omforme NUSSA fra et manualbaseret program til et udviklingsbaseret program med udgangspunkt i neuroaffektiv udviklingspsykologi.

Nussa - programmets opbygning. • Indledning (trin 1) – den trygge relation • 4 niveauer med 4 trin • • Niveau 1: rytme, synkronisering og ramasjang. Niveau 2: mine, dine og vores følelser. Niveau 3: stoppe op, mærke efter, føle og tænke. Niveau 4: tænke og føle klart i forhold til sig selv og andre. Afslutning (trin 18)

Skabelon for den enkelte session. 1. 2. 3. 4. Indledende rundkreds. Dagens leg. Dagens centrale aktivitet. Afslutning.

Vores egne personlige forudsætninger. • Den teoretiske forståelse for barnets adfærd og at det er den voksnes ansvar, at barnet lykkes er en del af fundamentet i vores arbejde i Spiren. Vi er rundet af en systematisk struktureret tilgang. • Grundlæggende så vi ikke os selv som legende voksne med et bagkatalog af ideer til lege og aktiviteter, der styrker børns følelsesmæssige udvikling. Oftest har det været legekompentencen, der har været udgangspunkt og mål. • Personligt var vi udfordret på at bringe os selv i spil i det ”legende rum”, som er bærende i uddannelsesforløbet. • Vi mærkede på egen krop, betydningen af at opbygge en tryg relation i en mindre øve gruppe. • Vi mærkede hvad gentagelser og kropslig tilgang betyder – fælles rytme, puls og smittede glæde. • Vi var løbende på arbejde i forhold til at oversætte og tilpasse lege og aktiviteter til den børnegruppe vi arbejder med i Spiren.

Teoretisk appetitvækker. • NUSSA. Fundament og teoretisk forståelsesramme: Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet. Leg i udviklende fællesskaber som fokus og fundament. En kropslig og legende tilgang til læring. • Et struktureret legeprogram for 3 -12 årige børn. Alle børn kan deltage, men der er en særlig fokus på de børn, der har brug for at udvikle den sociale og følelsesmæssige kompetence, samt legekompetencer. • Arbejdet med disse kompetencer er traditionelt forbundet med en psykoterapeut. Dette program giver pædagoger en ramme at arbejde ud fra, selvom vi ikke er uddannet terapeuter.

Den neuroaffektive trekant som forståelsesramme.

Den neuroaffektive trekant som forståelsesramme. • Metode: Hvilken vej skal jeg gå og hvad skal jeg gøre? NUSSA som metode. • Selvagens: Min indflydelse på, at det går, som det går. Den voksnes ansvar at skabe motivation og glæde. • Teoretisk forståelse: • Forståelse af, hvorfor barnet gør, som det gør. Viden om barnet med fundament i diverse tests, observationer og dagligdags erfaringer. Finde frem til nærmeste udviklingszone i de forskellige kompetencer. Denne metode giver pædagogerne mulighed for at se, hvordan barnet reagerer i hverdagen imellem NUSSA forløbene. Den giver samtidig mulighed for at justere i tid og kontekst, afhængig af barnets dagsform. Dette i modsætning til mere terapeutiske forløb, der er tidsbundne. Et fundament til at skabe tillid til en voksen i et i forvejen struktureret forløb.

Den treenige hjerne som forståelsesramme. Hvor skal vi starte, når huset er bygget, men der er huller i fundamentet?

At arbejde nedefra og op. • NUSSA giver en forståelsesramme i forhold til den tredelte hjerne, de udfordringer, der kan være på hvert system, det pædagogiske svar og hvad der styrker hjernen på hvert system. • Vi har en oplevelse af, at vi kommer til at arbejde oppefra og ned i stedet for nedefra og op. • Vi anvender ofte en sproglig/tænkende tilgang til læring i stedet for en kropslig tilgang. Altså er vores pædagogiske svar på barnets udfordringer ofte relateret til den tænkende hjerne. Selvom barnet har fundamentale udfordringer i den sansende og følende hjerne. Når vi har leget, har det været med legekompetencerne som fokus. ”At lære at lege med biler, at lære at lege med dukkehus” osv. Vi har ikke haft en bevidst og struktureret tilgang til at arbejde med den sociale og følelsesmæssige kompetence.

At arbejde med M. • M er et barn, der har massive udfordringer på den sociale/følelsesmæssige kompetence, samt på selvregulering. Aldersvarende kognitivt og færdigheder i dagligdagen. • Har udfordringer i både den tænkende, den følende og den sansende hjerne. • Afprøvet Face-it og elementer fra KAT-kassen. Metoder, der tager udgangspunkt i den tænkende og følende hjerne. Metoderne har samtalen som arbejdsredskab og taler mere direkte ind i følelserne. • M har endnu ikke kompetencerne til at sætte ord på sine følelser og er endnu ikke i stand til at arbejde konstruktivt med disse metoder. • NUSSA giver en mere indirekte tilgang til at arbejde med disse kompetencer.

To børn lignende udfordringer • To børn min kollega dagligt arbejder med fra samme gruppe. To børn med lign. behov for styrkelse af regulering og relation. • To børn med verbalt sprog. • Ønske om at styrke relationen og se afsmitning udenfor NUSSA gruppen. • Skiftende rolle som karavanefører og assistent. Refleksion: ” Hvad sker der, hvis vi laver et forløb, hvor vi implementerer genkendelige visuelle strategier for begge drenge, og sammensætter et program, der tilgodeser behovet for aktiviteter på autonomt og limbisk niveau ……… - kan vi fastholde interessen og opmærksomheden ”. Konklusion: Svært at nedregulere arousal og holde opmærksomheden på aktiviteter frem for ”kreativiteten” hos det andet barn. Kort tid i enkelte aktiviteter og behov for justeringer undervejs i forhold til roller – karavanefører/assistent. Positive afsmitninger glimtvis i gensidig relation/leg. Styrket opmærksomhed på os og vores relation til drengene – mødeøjeblikke!

To børn med forskellige udfordringer. • Vores refleksion: ”Hvad vil der ske, hvis vi laver NUSSA med K, der er i høj arousal hele dagen og J, der er i lav arousal hele dagen? ” • Vi oplevede, at der var mere fysisk ro på K. Han blev ikke forstyrret af J og kunne dermed bedre holde opmærksomheden på NUSSA legene. • Vi oplevede, at sproget gjorde en forskel. Da J endnu ikke har verbal sprog, opstod der ikke konflikter udløst af sproget. • Jeg var assistent. Inge var karavanefører. Bevidste om vores egne roller. • Konklusion: Mere ro, der gav mere overskud og opmærksomhed til aktiviteterne. Samspillet mellem drengen var sparsomt, men deres arousal blev reguleret, så der kom mere ro på K og mere energi på J. Den kropslige tilstand blev reguleret, så det var muligt at gennemføre aktiviteterne på en konstruktiv og lærerig måde.

Forløb i alment dagtilbud- pigegruppe 3 -4 år Barn med behov for styrkelse af: • Motivation for kontakt og afstemning med børn og voksne. • Regulering af arousal – energiniveau. • Opmærksomhed/fælles opmærksomhed. • DPU, handleplan, observation og tværfaglig drøftelse med TEf. L indgår i undersøgelsen forud forløbet. Rammen omkring forløbet og udviklingsprocessen er et NUSSA forløb med en lille gruppe piger fra samme stue.

Hvordan arbejder vi? Der arbejdes primært i Trin 1: • At lære hinanden at kende. • Skabe tryghed for børnene. • Tillid til de voksne. • Oplevelse af samklang og fællesskab igennem fællesrytmer og energiskifte. Planlægning og udførelse: • Oplæring af assistent – pædagog på stuen. • Udarbejdelse af interview og vurderingsskema. • Implementering af video som redskab til refleksion og forberedelse. • Tydelig rollefordeling – karavanefører/assistent (ansvar for barnets deltagelse).

Hvad vil vi se? • At x retter sin opmærksomhed relevant mod børn og voksne – i den lille NUSSA gr. og i andre miljøer. • At x øger sin koncentration i forløbet, viser nysgerrighed, opmærksomhed og engagement. • At x kan afstemme sig i forhold til det i gruppen anslåede energiniveau og fælles rytme. • At x lader sig regulere efter anvisninger i gruppen. • At x udviser tryghed i gruppen. • At x og de 3 andre børn i gruppen opnår et fællesskab omkring gruppen og bringer det i spil uden for de tilrettelagte sessioner.

Mødet mellem normalpædagogik og specialpædagogik: Læringsforudsætninger, kontekst, muligheder for modellering. • NUSSA giver med andre ord muligheder for at arbejde med forskellige kompetencer, uanset barnets læringsforudsætninger. • Den voksnes ansvar er at finde frem til den mest hensigtsmæssige kontekst at arbejde med. Både med hensyn til børnesammensætning, tid og sted. • Muligheder for at modellere praksis, eksempelvis ved at anvende visuelle strategier, mindre børnegrupper osv. • Muligheder for at have en kollega med, der ikke nødvendigvis er uddannet i NUSSA. • Muligheder for at arbejde med egne udfordringer i et allerede opbygget program.