Peter Nedergaard Forklaringstyper 0 Siden sidst opgaven 1

Peter Nedergaard: Forklaringstyper 0) Siden sidst - opgaven 1) Hvad er en forklaring 2) Årsagsforklaring 3) Formålsforklaring 4) Funktionel forklaring 5) Opsamling 1

2

Forklaringstyper - definition Gemmer sig ofte i ordet ”hvorfor? ” Definition på en forklaring: Begivenhed A forklarer begivenhed B, hvis viden om A gør, at vi kan forstå, hvorfor B fandt sted. 3

Explanandum/ Explanans Explanandum: Det, som vi forsøger at forklare Explanans: Det, som vi forklarer med 4

5

Eksempel på explanans og explanandum (årsagsforklaringer) Eksempel: Robert Michel stillede spørgsmålet om, hvorfor revolutionære organisationer (på trods af hensigten om at udvikle en flad struktur) altid udviklede et oligarki eller fåmandsvælde. Hvorfor er De Grønne i Tyskland blevet som alle andre partier til trods for ønsket om at udvikle en flad struktur: Explanans: • (1) Universel lov: Alle organisationer udvikler sig til oligarkier. • (2) Initialbetingelse: De grønne er en organisation. Explanandum: De Grønne er et oligarki 6

Hvad er explanandum og explanans? 7

Snak med naboen i tre minutter Kom med konkrete eksempler på eksplanandum og eksplanans i samfundsvidenskaberne 8

Tre typer af forklaringer i samfundsvidenskaberne: Årsagsforklaring = Årsag = virkning: Helle Thorning. Schmidt tabte valget på grund af for mange løftebrud. Formålsforklaring = Henvisning til en handlings intenderede virkning: Hans Petersen stemte på Dansk Folkeparti, fordi han gerne så udkantsdanmark styrket. Funktionel forklaring = Forklare begivenhed ved dens positive virkninger: Religion spiller en stor rolle i politikken i USA, fordi det ses som et bidrag til samfundets stabilitet. 9

Årsagsforklaringer Årsag = virkning Singulær: Tamilsagen forårsagede Poul Schlüters afgang som statsminister Generel: Hyperinflation forårsager politisk ustabilitet 10

Årsagsforklaringer er indeholdt i den nomologisk-deduktive forklaringsmodel (Carl Hempel) – samfundsvidenskaberne lever ikke altid op hertil. Krav: 1. en udløsende årsag 2. en række initialbetingelser – i princippet uendeligt mange – NB! Ockham 3. en eller flere lovmæssigheder 11

Årsagsforklaringer Spørgsmål ved årsagsforklaringer: 1. Påvirker formuleringen af en lovmæssighed menneskers adfærd, når den formuleres? 2. Hvilke initialbetingelser skal medregnes? 3. Er statistisk samvarians udtryk for en lovmæssighed? 12

Snak med naboen i tre minutter Kom med eksempler på, at en lovmæssighed/et fænomen ændrer menneskers adfærd, når den formuleres. 13

Formålsforklaringer = når man henviser til formål, som danner baggrund for personens intentioner. (Kan stater og organisationer indgå i formålsforklaringer? ) (Ja, hvis der findes en formel beslutningsprocedure. ) EKSEMPEL: ”EU støttede de små østater på konferencen, fordi man håbede, at de så til gengæld vil bakke op om EU’s ønske om en bindende klimaaftale. ” 14

Formålsforklaringers skelet: En aktør udfører H, fordi vedkommende ønsker F og tror, at det kan ske via H. I modsætning til årsagsforklaringer giver det en forståelse for, fordi aktøren anser handlingen for at være ønskværdig. 15

Formålsforklaringer Formålsforklaringens egenskaber: 1. Ingen logisk udledning – explanans medfører ikke logisk explanandum. 2. Skaber en intentionel forklaringskontekst. 3. Begrunder aktørens handling. 4. Explanans involverer mentale tilstande. 16

Snak med naboen i tre minutter Kom med eksempler formålsforklaringer i samfundsvidenskaberne 17

Funktionelle forklaringer = biologiske forklaringer a la giraffen har en lang hals, så den kan spise de øverste grene på træerne. Durkheim: Kriminalitet eksisterer p. g. a. den positive virkning, den har på den kollektive lov-og-orden bevidsthed 18

Durkheim – som funktionel forklaring X: Fænomen = kriminalitet Y: X’s funktion = skaber bevidsthed om lov og orden Z: Samfundet som helhed = ikkekriminelle såvel som kriminelle 19

Funktionelle forklaringer Jon Elsters krav til funktionelle forklaringer: 1. Y er en virkning af X 2. Y er gunstig for Z 3. Y er utilsigtet af de aktører, som producerer X 4. Y er uerkendt af aktørerne i Z 5. Y opretholder X gennem kausal feedbackmekanisme via Z 20

Funktionelle forklaringer Ad 1): Det særegne ved funktionelle forklaringer: Noget forklares ved dets virkninger. Ad 2): Have positiv virkning, men hvorfor kan funktionelle forklaringer ikke henvise til dysfunktioner? Måske drejer det sig blot om, at generelt knytter kausale feedback-mekanismer sig til positive virkninger. Men hvad hvis noget har positive virkninger for en gruppe, 21 men negative for en anden.

Funktionelle forklaringer Ad 3): Målet er at holde funktionelle forklaringer adskilte fra formålsforklaringer. Ad 4): Y er uerkendt af Z. Det kan diskuteres, om det gør nogen forskel, at kriminelle læser Emile Durkheim eller virksomhedsledere Adam Smith. 22

Funktionelle forklaringer Ad 5): Kausal feedback-mekanisme: Der er ikke i samfundsvidenskaben som i biologien en ”survival of the fittest”-kausalmekanisme. Det nærmeste man kommer det, er med konkurrencen på markedet. X: Fænomen = konkurrencepresset på markedet. Y: X’s funktion = de mest effektive virksomheder overlever via den ”usynlige hånd” Z: Gruppe = virksomheder i konkurrence 23

24

Opsamling - Identificere styrker og svagheder i forklaringerne i samfundsvidenskabelige analyser. - Så er man godt i gang med analysen af en samfundsvidenskabelig tekst. - Flere forklaringstyper kan supplere hinanden. Flere typer kan godt være sande på én gang. 25