Peter Nedergaard Forklaringstyper 1 Hvad er en forklaring

Peter Nedergaard: Forklaringstyper 1) Hvad er en forklaring 2) Årsagsforklaring 3) Formålsforklaring 4) Funktionel forklaring

Forklaringstyper - definition Gemmer sig ofte i ordet ”hvorfor? ” Definition: Begivenhed A forklarer begivenhed B, hvis viden om A gør, at vi kan forstå, hvorfor B fandt sted.

Explanandum/ Explanans Eksempel på forklaring: I modsætning til under primærvalget er Mitt Romney under præsidentvalget rykket mod midten, fordi det er de amerikanske midtervælgere generelt, der afgør, hvem der vinder præsidentvalget. Explanandum: Det, som vi forsøger at forklare = Mitt Roney er rykket mod midten under præsidentvalget. Explanans: Det, som vi forklarer med = midtervælgerne afgør præsidentvalget = medianvælgerteoremet.

Tre typer af forklaringer i samfundsvidenskaberne: Årsagsforklaring = Årsag = virkning: Dårlig økonomiskpolitisk performance = Obama tabte valget. Formålsforklaring = Henvisning til en handlings intenderede virkning: Han stemte på Romney, fordi han gerne så det amerikanske militær styrket. Funktionel forklaring = Forklare begivenhed ved dens positive virkninger : Religion spiller en stor rolle i USA, fordi det ses som et bidrag til samfundets stabilitet.

Årsagsforklaringer Årsag = virkning Singulær: Tamilsagen forårsagede Poul Schlüters afgang som statsminister Generel: Hyperinflation forårsager politisk ustabilitet

Årsagsforklaringer er indeholdt i den nomologisk-deduktive forklaringsmodel (Carl Hempel) Krav: 1. en udløsende årsag 2. en række initialbetingelser – i princippet uendeligt mange 3. en eller flere lovmæssigheder

Årsagsforklaringer Spørgsmål ved årsagsforklaringer: 1. Påvirker formuleringen af en lovmæssighed menneskers adfærd, når den formuleres? 2. Hvilke initialbetingelser skal medregnes? 3. Er statistisk samvarians udtryk for en lovmæssighed?

Formålsforklaringer = når man henviser til formål, som danner baggrund for personens valg. Kan stater og organisationer indgå i formålsforklaringer? Ja, hvis der findes en formel beslutningsprocedure. ”EU støttede de små østater på konferencen, fordi man håbede, at de så til gengæld vil bakke op om EU’s ønske om en bindende klimaaftale. ”

Formålsforklaringers skelet: En aktør udfører H, fordi vedkommende ønsker F og tror, at det kan ske via H. I modsætning til årsagsforklaringer giver det en forståelse for, hvorfor aktøren anser handlingen for at være ønskværdig.

Formålsforklaringer Formålsforklaringens egenskaber: 1. Ingen logisk udledning – explanans medfører ikke logisk explanandum. 2. Skaber en intentionel forklaringskontekst. 3. Begrunder aktørens handling. 4. Explanans er placeret forud for explanandum.

Funktionelle forklaringer = biologiske forklaringer a la giraffen har en lang hals, så den kan spise de øverste grene på træerne. Durkheim: Kriminalitet eksisterer p. g. a. den positive virkning, den har på den kollektive lov-og-orden bevidsthed X: Fænomen = kriminalitet Y: X’s funktion = skaber bevidsthed om lov og orden Z: Gruppe = kriminelle

Funktionelle forklaringer Jon Elsters krav til funktionelle forklaringer: 1. Y er en virkning af X 2. Y er gunstig for Z 3. Y er utilsigtet af Z 4. Y er uerkendt af Z 5. Y opretholder Z gennem kausalmekanismen via Z

Funktionelle forklaringer Ad 1): Det særegne ved funktionelle forklaringer: Noget forklares ved dets virkninger. Ad 2): Have positiv virkning, men hvorfor kan funktionelle forklaringer ikke henvise til dysfunktioner? Måske drejer det sig blot om, at generelt knytter kausale feedback-mekanismer sig til positive virkninger. Men hvad hvis noget har positive virkninger for en gruppe, men negative for en anden.

Funktionelle forklaringer Ad 3): Målet er at holde funktionelle forklaringer adskilte fra formålsforklaringer. Ad 4): Y er uerkendt af Z. Det kan diskuteres, om det gør nogen forskel, at kriminelle læser Emile Durkheim eller virksomhedsledere Adam Smith.

Funktionelle forklaringer Ad 5): Der er ikke i samfundsvidenskaben som i biologien en ”survival of the fittest”-kausalmekanisme. Det nærmeste man kommer det, er med konkurrencen på markedet. X: Fænomen = konkurrencepresset på markedet. Y: X’s funktion = de mest effektive virksomheder overlever via den ”usynlige hånd” Z: Gruppe = virksomheder