Mennesket i centrum Forslag til finanslov 2021 31

Mennesket i centrum Forslag til finanslov 2021 31. august 2020 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser

Temaer § Den økonomiske politik i en corona-tid § FFL 2021 i hovedtal § Den økonomiske situation § Strukturelle udfordringer § Forskydninger i alderssammensætningen § Uddannelsesniveauet og gennemførelsesprocenten i uddannelsessystemet § Beskæftigelsesgraden i samfundet § Prioriteringer i den offentlige sektor § Betydelige administrative besparelser indlagt i budgetterne § Anlæg – bedre planlægning og tværgående prioritering af investeringer § Der er et gab mellem midler og ønsker § Finanslovsforslaget - det videre arbejde 2

Kursen skal holdes i magsvejr såvel som i storm – FFL 2021 hovedtal 21 -02 -2021 3

FFL 2021 og kravet om balance på finansloven ”Finansloven skal være i balance eller udvise overskud over en 4 årig periode. ” har været Naalakkersuisuts erklærede mål for ansvarlig finanspolitik gennem en årrække. Omstændighederne er ekstraordinære, hvorfor et underskud i 2021 ikke kan undgås. Naalakkersuisut fastholder den ansvarlige finanspolitik i form af et krav om DA-overskud over perioden 2022 – 2024. Overskuddet i overslagsårene er på 8, 5 mio. kr. FFL 2021 BO 2022 BO 2023 BO 2024 I alt 173, 1 7, 5 -39, 0 -6, 9 134, 7 183, 3 17, 5 -29, 0 3, 1 174, 9 (mio. kr. ) DAU-resultat DA-resultat (note: minus er overskud)

Finanslovsforslaget – de store linjer Fordeling af udgifter og indtægter i FFL 2021 i mio. kr. 8000 7000 465 7000 1077 6000 5000 6000 1534 4000 3943 5000 4000 946 3000 2000 234 2000 3199 2871 1000 0 0 Udgifter Drift Tilskud Kommunalt bloktilskud Indtægter Lovbundne Anlæg Skatter og afgifter EU tilskud Statens bloktilskud 5

Ressourceafgifterne fra fiskeriet – et særligt usikkerhedselement Provenu fra ressourceafgifter på fiskeriet 450 400 350 Mio. kr. 300 250 200 150 100 50 0 2014 2015 2016 Rejer 2017 Hellefisk 2018 2019 FL 2020 FFL 2021 Andet • Der budgetteres med faldende ressourceafgifter fra fiskeriet • Der er for så vidt angår 2020 og 2021 forhøjet usikkerhed på provenuet. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 21 -02 -2021 6

COVID-19 er et sundhedsanliggende – med en alvorlig økonomisk dimension 21 -02 -2021 7

Corona-pris I Fordeling af afholdte udgifter til COVID-19 indsats per 31. 7. Andre udgifter. Sundhedsudgifter 6% 1% Hjælp til virksomheder 18% Nødbeflyvning 75% • Den 31. 7. 2020 var der afholdt samlede udgifter på 225, 0 mio. kr. • Der var indkommet donationer for 7, 4 mio. kr. • Nettoudgiften androg således 217, 6 mio. kr. • 75 % af udgifterne vedrørte trafikforhold. • 18 % af udgifterne vedrørte erhvervsstøtte. • 6 % af udgifterne vedrørte sundhedsforhold. • Skøn for hele 2020 • Samlet bruttoudgift 265, 0 mio. kr. • Væsentlig usikkerhed på skønnet. 21 -02 -2021 8

Corona-pris II § Estimerede indirekte virkninger § Manglende udbytter fra selvstyreejede selskaber – ca. 80 mio. kr. § Mindre provenu fra ressourcerenteafgifter i fiskeriet – ca. 125 mio. kr. § Muligvis lavere provenu fra personskatterne – ca. 25 mio. kr. (-2 %) § I alt ca. 230 mio. kr. § Manglende indtægter i Mittarqarfiit ca. 100 mio. kr. § Samlet skøn direkte udgifter og indirekte virkninger for 2020 § I alt 265 + 230 + 100 = 595 mio. kr. § Forudsætningerne for estimatet er bl. a. § Erhvervshjælpepakkerne udløber pr. 30. september 2020 – og forlænges ikke. § Der iværksættes ikke nye hjælpepakker rettet mod erhvervslivet. § Der opstår ikke COVID-relaterede behov for kapitalindskud m. v. i selvstyreejede selskaber. 21 -02 -2021 9

Likviditetsberedskabet I § Finanspolitiken kredser normalt omkring overskud eller underskud på DA-saldoen (Drifts- og Anlægssaldoen) § Den siger noget om den langsigtede holdbarhed af den førte politik § Det er imidlertid likviditeten – betalingsevnen – der er afgørende for selvstyrets evne til her og nu at varetage driften. § Der er behov for et likviditetsberedskab, så afvigelser i indtægter og udgifter kan opfanges smidigt. § Reservebehovet har været 10 % af indtægterne. Men p. g. a usikkerheden i den nuværende situation skal det ligge højere. 21 -02 -2021 10

Likviditetsberedskabet II § Den aktuelle likviditetsprognose for 2020 forudser en slut likviditet i niveau 980 mio. kr. § Fremskrives denne likviditet med FFL 2021 fås: FFL 2021 BO 2022 BO 2023 BO 2024 Primo likv 980 807 800 839 DAU 173 7 -39 -7 Ult. likv. 807 800 839 846 Likviditetsfremskrivningen viser et niveau omkring det traditionelt anbefalede minimumsniveau på 10 % af årets forventede indtægter. Kombineret med den stærkt øgede usikkerhed i de økonomiske fremskrivninger giver det imidlertid anledning til at sikre adgang til kreditfaciliteter. 21 -02 -2021 11

Muligheder og udfordringer 21 -02 -2021 12

SDG 2030 Agendaen FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling § Verdensmålene skal være basis for en bred fornyelsesindsats. § Grøn omstilling § Energieffektivitet § Bedre miljøbeskyttelse § Verdensmålene er omdrejningspunktet for de forskellige sektorplaner. § Overblik § Sammenhæng § Ansvarlighed § Etablering af bindende samarbejder med ledende vidensvirksomheder kunne være en af vejene frem.

Færre unge og relativt flere ældre Aldersfordelt befolkningsfremskrivning 60000 Fra 2020 til 2040 vokser antallet af ældre med 49 %. 4885 7204 50000 7303 7031 Antallet af unge falder med 14 %. Antal personer 40000 38162 34522 32870 31199 20000 Arbejdsstyrken falder ligeledes med 14 %. 10000 13034 12725 11220 10164 2020 2030 2040 2050 0 -16 17 -64 65+ 21 -02 -2021 14

Udgiftspres på grund af forskydning i alderssammensætningen Sundheds relaterede omkostninger per borger fordelt på aldersgrupper. • Der foreligger ikke data for gruppen over 85, men erfaringer fra andre lande viser, at udgifterne stiger voldsomt for den gruppe. • • • Aldersgruppe Kilde: GØR Grønlands økonomi 2019 Den gennemsnitlige levealder i Grønland er steget markant over de sidste 40 år I Grønland bliver mænd gennemsnitligt 68, 3 år gamle, mens kvinder bliver 73, 0 år. Tallene er påvirkede af en høj selvmordsfrekvens samt af dødsulykker. Kommunerne påvirkes også af alderssammensætningen • Stigende udgifter til hjemmehjælp, alderdomshjem m. v. • Svagt faldende udgifter til folkeskoleområdet pga. færre børn og unge. 21 -02 -2021 15

Uddannelsesniveau og frafald (I) Højere uddannelse => højere indkomst Gns. månedlig indkomst efter uddannelsesniveau (2018) Videregående udd. Erhvervsudd. Kilde: Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018. Levevilkår, livsstil og helbred (2018) Markante udfordringer i uddannelsessektoren: 1: Et forholdsvist lavt uddannelsesniveau 2: Stort frafald / lav gennemførelse 3: Ringe effekt/ cost-benefit af hidtidige tiltag 4: Behov for nytænkning/paradigmeskift Gymnasieudd. Folkeskole 0 10, 000 20, 000 30, 000 40, 000 50, 000 Kilde: Grønlands Statistik Uddannelse betaler sig – for den enkelte og for samfundet. 21 -02 -2021 16

Uddannelsesniveau og frafald (II) Status ungdomsuddannelse for afgangselever fra 2012 6 år senere Uholdbart Status Quo 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Afbrudt Aktiv gymnasieudd. Gennemført erhvervsudd. Meget højt frafald på ungdomsuddannelserne • 49 % på gymnasieuddannelserne • 64 % på erhvervsuddannelserne Note: Frafaldet er beregnet for den årgang, der afsluttede folkeskolen i 2012 opgjort 6 år senere. Samme elev kan indgå både i gymnasieskolerne og i erhvervsskolerne. Kilde: 2018 Økonomisk Råd v. / Søren Bjerregaard 17

2015 -1 2015 -3 2015 -5 2015 -7 2015 -9 2015 -11 2016 -3 2016 -5 2016 -7 2016 -9 2016 -11 2017 -3 2017 -5 2017 -7 2017 -9 2017 -11 2018 -3 2018 -5 2018 -7 2018 -9 2018 -11 2019 -3 2019 -5 2019 -7 2019 -9 2019 -11 2020 -3 2020 -5 2020 -7 2020 -9 2020 -11 Ledigheden har været faldende i en årrække Registrede arbejdssøgende jan. 2015 til jul. 2020 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 21 -02 -2021 18

Ny budgetsamarbejdsaftale Den nye budgetsamarbejdsaftale afløser aftalen fra 2014. Fællesskab gør stærk Budgetaftalen afspejler en fælles ambition kommunerne og Selvstyret imellem om, at • smidiggøre og effektivisere samarbejdet, • fastlægge princippet for opgavedelingen, • understøtte en langsigtet, koordineret og strategisk planlægning samt, • fremme anvendelse af fælles offentlige løsninger Årlige bloktilskudsaftaler • Der indgås naturligvis fortsat konkrete årlige aftaler om kommunernes økonomi • Grundlaget for aftalen er FFL 2021 • Drøftelserne forløber planmæssigt • Beløbsrammerne vil (typisk) blive justeret ved 2. eller 3. behandling af FFL 2021. 21 -02 -2021 19

Prioriteringer 21 -02 -2021 20

Prioriteringer i FFL 2021 - I § I FFL 2021 afsættes der flere midler til en række forhold, som Naalakkersuisut prioriterer højt. Det drejer sig bl. a. om: § Styrkelse af landslægeembedet + 2, 4 mio. kr. § Fremsættelse af lovforslag om patienterstatninger + 16, 5 mio. kr. § Opgivelse af værdipapiravancebeskatning + 20, 0 mio. kr. § Satsning på FN’s SDG-mål + 4, 5 mio. kr. § Øget reserve til bl. a. forbedringer af den indenlandske passagerbefordring + 159, 5 mio. kr. § Sanering af Mittarfeqarfiits økonomi + 42, 0 mio. kr. Tallene angiver den samlede påvirkning over perioden 2021 – 2024. 21 -02 -2021 21

Prioriteringer i FFL 2021 - II § De nævnte initiativer kræver gennemførelse af en række budgetforbedrende tiltag. Det drejer sig bl. a. om: § Budgetterne PL-reguleres ikke i 2021 – 306, 7 mio. kr. § Der er udmøntet en stor administrativ besparelse – 111, 9 mio. kr. § Der gennemføres obligatorisk elektronisk post – 18, 3 mio. kr. § Indfasningen af den obligatoriske pensionsopsparing forlænges – 97, 2 mio. kr. § Servicekontraktbetalingerne til KNI udfases – 24, 0 mio. kr. § Nukissiorfiit pålægges beskedne effektiviseringskrav – 10, 0 mio. kr. § Anlægsrammen er reduceret – 85, 0 mio. kr. Tallene angiver den samlede påvirkning over perioden 2021 – 2024. 21 -02 -2021 22

Anlæg – ramme og principper Prioriteringen af frie midler på anlægsområdet skal blandt andet ske ud fra: • De højest prioriterede projekter i de foreliggende anlægssektorplaner. • Sektorplanlægningen skal tage højde for muligheden for gradvist at udbygge kapaciteten i bygge- og anlægssektoren til gavn for lokal beskæftigelse og virksomheder. Herunder skal der sikres en god regional balance i udviklingen og at overophedning undgås. • Der er behov for en etapevis regional anlægsprioritering (i en sektorplan) i forhold til nye regionale landingsbaner. • Der arbejdes for at overføre selvstyrets lejeboliger til kommunerne fra 2022. Ramme i alt FFL 2021 BO 2022 BO 2023 BO 2024 465 440 407 I alt Mio. kr. Anlæg 1. 718

Det videre arbejde Ændringsforslag til 2. og 3. behandlingen § Kvalificering af potentialer knyttet til obligatorisk elektronisk post og administrative centraliseringer § Færdiggørelse af aftale om kommunalt bloktilskud Forhandlinger med partierne i løbet af efteråret: § En ansvarlig finanslov kræver i den foreliggende situation betydelig budgetdisciplin. § Der er ikke råderum for ufinansierede merudgifter. § Meget vigtigt at eventuelle udgiftskrævende forslag fra partierne herunder beslutningsforslag til Inatsisartut indgår i processen ledsaget af konkrete finansieringsforslag. 24

Qujanaq… Spørgsmål…? 25