Livskvalitet vgtgning Livskvalitet lykke Livskvalitet og lykke styrker

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt Journal of Positive Psychology Journal of happiness study Quality of life research Tyder på at tiltag rettet mod at bedre livskvaliteten/lykken forebygger bedre end tiltag rettet mod grundtilstanden

Hvad er livskvalitet? Synes du jeg har det godt? Synes jeg at jeg har det godt? Anton Aggernæs (f. 1935) 1) Biologiske behov 2) Menneskelig kontakt 3) Meningsfuld beskæftigelse 4) Spændende oplevelsesliv

Fysiske faktorer: Sociale faktorer: Kost Bolig Mobilitet Miljø Fritid Familie/venner Sociale ydelser Uddannelse LIVSKVALITET Økonomiske faktorer: Psykologiske faktorer: Sikkert job Indtægt Velstand Leve standard Tilfredshed Lykke Helbred Sikkerhed

Health Related Quality of Life (HRQo. L) Psykologiske faktorer: Tilfredshed Lykke Helbred Sikkerhed

Hvorfor? Opnå en bedre forståelse af patienten Bedre samarbejde med patienten Bedre prognose

Hvorfor? § Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet

Hvorfor? § Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet § Monitorere progression

Hvorfor? § Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet § Monitorere progression § Identificere subtyper

Hvorfor? § § Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere progression Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose

Hvorfor? § § § Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere forløbet Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose Sundhedsøkonomi & lovgivning

Global Burden of Disease Study, 1990 Disability Adjusted Life Years (DALY) = 1 Depression 2 Demens Years Lived with Disability (YLD) + Years of Life Lost (YLL) 3 Slidgigt 4 Astma 5 Sukkersyge 6 Angst 7 Brystkræft 8 Syns sgd 9 Slagtilfælde 10 KOL 11 Høre tab 12 Iskæmisk 13 Alkohol misbrug 14 Parkinson 15 Spiseforstyrrelser 16 Social fobi 17 Infertilitet 18 Bipolar lidelse 19 Psykoser 20 Ledegigt Vos et al. , 2001 sgd

Hvorfor? § § § Korrelation imellem risiko faktorer og livskvalitet Monitorere forløbet Identificere subtyper Forudsige outcome/prognose Sundhedsøkonomi & lovgivning § Hvad med som mål for behandling?

Outcome Recovere d Improved Chronic

Hvordan? Generiske spørgeskemaer Enhver patient gruppe/sygdom Helbredsundersøgelser F. eks. Short-Form 36 (SF-36) 1992 Sygdoms-specifikke spørgeskemaer Udviklet til en specifik gruppe/sygdom Tager højde for de små nuancer i sygdommene F. eks. Eating Disorder Quality of Life Scale (EDQLS) 2004/5

§ § § Short-Form 36 (SF-36) Generisk spørgeskema Udviklet i 1992. Version 2 i 1998. 36 spørgsmål fordelt på 8 subskalaer (Score 0 -6) Physical functioning (PF) Physical role functioning (RP) Bodily pain (BP) General health (GH) Vitality (VT) Mental health (MH) Social role functioning (SF) Emotional role functioning (RE) Physical domain Psychological domain Højere score = bedre livskvalitet

GH HT PF

SF RP BP RE

BP VT & MH

SF PF RP BP GH VT SF RE MH PCS MCS Score 60. 0 22. 0 10. 0 15. 0 50. 0 33. 0 36 32 31 Norm 83. 0 77. 9 70. 2 70. 1 57. 0 83. 6 83. 1 75. 2 50. 0 SD 23. 8 35. 3 23. 4 21. 1 23. 0 31. 6 17. 6 10. 0 GH

SF-36 scores Physical Mental PF RP BP GH VT SF RE MH Norm 83. 0 77. 9 70. 2 70. 1 57. 2 83. 6 83. 1 75. 2 DM 2 67. 7 56. 8 75. 6 82. 0 76. 8 55. 7 68. 5 56. 1 Depr 59. 6 34. 4 68. 7 43. 9 46. 6 69. 9 62. 5 66. 1 AN 80. 2 42. 0 65. 9 48. 8 39. 5 46. 6 29. 5 41. 6

EDQLS § § Sygdomsspecifikt Udviklet i 2004/2005 40 spørgsmål på 12 subskalaer (score 1 -5) Minimere egysyntone respons Højere score = dårligere livskvalitet

EDQLS Fremtoning: ”Jeg forsøger konstant at ændre på min krop” Forhold: ”Jeg fravælger at være sammen med mine venner” Spisning: ”Jeg tænker konstant på mad hele dagen” Livssyn: ”Jeg føler ikke jeg har noget liv” Følelsesmæssigt: ”Jeg overvejer min egen lykke når jeg træffer beslutninger”

”Eating disorders and quality of life: a review of the literature” Jenkins et al. 2011 Patienter med en spiseforstyrrelse har en dårlig livskvalitet Jo flere symptomer, jo dårligere livskvalitet ”Helbredte” patienter Grænsetilfælde AN? BN? EDNOS? BED?

”Quality of life in eating disorders: a meta-analysis” Winkler et al. , 2014 Formål: undersøge forskelle i livskvalitet hos AN, BN, EDNOS og BED Metode: meta-analyse 7 studier (757 patienter) SF-36 Resultater: Nedsat livskvalitet hos spiseforstyrrede Ingen forskel i de 4 diagnosegrupper

Funen Anorexia Nervosa Study

ED diagnosis FPAS 19942004 1064 52 Residing outside of Funen county 1012 10 Declined invitation Project info, statement of consent, questionnaires 280 Questionnaires returned 528 DXA scans 725 Written reminder 516 209 39 Telephone contact 5 Declined 472 Not possible to contact

Vægtøgning & livskvalitet FANS Afslutningsvægt Laveste vægt SF-36 ved follow-up N=291 vægtændring § AN 10. 7 kg § BN 7. 3 kg § EDNOS 8. 4 kg § § PCS 52. 1 52. 9 53. 4 MCS 42. 9 43. 3 41. 6* Konklusion: ikke en signifikant sammenhæng imellem vægtøgning og livskvalitet ved follow-up

Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al. , 2015 Nuværende behandling fokus på vægtøgning Klinikeren: fuld vægtrestitution som endeligt mål Kronikeren: ikke samme mål som klinikeren Primære mål: bedring i Qo. L >< vægt/symptomatologi? Er patienten mere modtagelig for behandling hvis Qo. L er målet fremfor vægtøgning?

Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al. , 2015 Formål: undersøge sammenhængen imellem Qo. L, vægt og symptomer ved AN Outcome: primær: sekundære: Metode: n=63, AN, kvinder, EDQLS, SF-12, WSAS, BDI, BMI, EDE start, 15 uger, EOT, 6+12 mdr Qo. L vægt & symptomer

Vægtøgning & livskvalitet Bamford et al. , 2015 Behandling: 8 mdr ambulant behandling CBT eller SSCM (RCT) Patienterne informeret om primære outcome Resultater: 87% færdiggjorde behandling 80% follow-up 12 mdr efter Konklusion: Bedring i Qo. L, BMI og symptomer 1) fokusændring til Qo. L = lav drop-out rate 2) Qo. L som mål kan føre til bedring i vægt Kan bedring i Qo. L ske uden vægtøgning og symptombedring?

Symptomer Vægt Livskvalitet

TAK Hovedvejleder: René Klinkby Støving Medvejledere: Niels Bilenberg Kirsten Hørder Økonomisk støtte: Psykiatriens forskningsfond Odense Universitets Hospitals Ph. D pulje Syddansk Universitets Ph. D pulje TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED