Unges opfattelser af og viden om sundhed Ph

  • Slides: 15
Download presentation
Unges opfattelser af og viden om sundhed Ph. d. Karen Wistoft Institut for pædagogik

Unges opfattelser af og viden om sundhed Ph. d. Karen Wistoft Institut for pædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet

Baggrund Sundhedsoplysning og interventioner: Ø Ø bygger ofte på simple forestillinger om, hvad børn

Baggrund Sundhedsoplysning og interventioner: Ø Ø bygger ofte på simple forestillinger om, hvad børn og unge tænker om risiko og sundhed samt hvad de har behov for mhp. at kunne handle fornuftigt - ”risikominimalt”

Unge hjerter n n Ny viden om de unges opfattelser, indsigt og kompetencer Fundament

Unge hjerter n n Ny viden om de unges opfattelser, indsigt og kompetencer Fundament for en pædagogisk sundhedsindsats q q Specielt – relateret til hjertekarsygdomme Generelt ift. sundhed

Dataindsamling n n n 19 fokusgruppeinterviews på 9 skoler 108 unge i alderen 13

Dataindsamling n n n 19 fokusgruppeinterviews på 9 skoler 108 unge i alderen 13 -15 år, 8 klasse Fire kommuner: q q Rudersdal: 8 interviews /4 skoler København: 7 interviews/3 skoler (heraf 1 friskole) Thisted: 2 interviews /1 skole Frederiksberg: 2 interviews /1 skole

Generelt I. III. IV. V. VIII. Hvad forbinder de unge forbinder med sundhed? Hvilke

Generelt I. III. IV. V. VIII. Hvad forbinder de unge forbinder med sundhed? Hvilke forhold der påvirker deres sundhed? Hvad ved de rent faktisk om sundhed? Hvad ved de ikke? Hvordan spiller roller og gruppetilhørsforhold ind ift. hvordan de handler og bruger deres viden? Hvordan spiller handleerfaringerne ind? Hvad de ønsker at vide mere om, og hvordan de foretrækker at lære noget nyt? Hvilke forslag har de selv til undervisningen i skolen og til oplysning generelt?

Specielt I. III. Hvad ved de unge om hjerte-karsygdomme? Hvad ved de om påvirkningsmuligheder?

Specielt I. III. Hvad ved de unge om hjerte-karsygdomme? Hvad ved de om påvirkningsmuligheder? Hvordan reflekterer de over årsagssammenhænge, effekter og sociale sundhedsdeterminanter?

Vidensstrategier n n n Hvilke reservoirer af viden er aktive hos de unge? Hvordan

Vidensstrategier n n n Hvilke reservoirer af viden er aktive hos de unge? Hvordan sammensætter de deres viden ud fra disse reservoirer? Hvilke reservoirer dominerer hvor og hvornår?

Fire vidensreservoirer Factual Knowledge Creative Knowledge Social Knowledge Action Knowledge

Fire vidensreservoirer Factual Knowledge Creative Knowledge Social Knowledge Action Knowledge

Videnspotentialer (Lars Qvortrup, 2004) § § Det, de ved! Det de ved, de ikke

Videnspotentialer (Lars Qvortrup, 2004) § § Det, de ved! Det de ved, de ikke ved… Det de ikke ved, de ved! Det de ikke ved, de ikke ved…

Unges sundhedsbegreb n n n n Frugt og grønt og motion! Økologi og vitaminer

Unges sundhedsbegreb n n n n Frugt og grønt og motion! Økologi og vitaminer Minus alkohol, rygning og tilsætningsstoffer Venner og familie (roller og gruppedynamik) Viden og erfaringer Sundhed er både noget ydre (udseende) og noget indre (ha’ det godt med mig selv) Unges sundhedsbevidsthed er individuel og forskellig afhængig af kontekst

Unge lever her og nu! q ”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave

Unge lever her og nu! q ”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det, men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det” (Wistoft, Grabowski & Højlund, HF: 2008)

Skole A – Rudersdal n n n Gennemgående negativ holdning til skolen, lærerne og

Skole A – Rudersdal n n n Gennemgående negativ holdning til skolen, lærerne og undervisningen – ’fælles front’ Oplevelse af magtesløshed – at være forsømt Indtager mere alkohol og mange ryger – ligegyldighed… Ignorerer eller nedprioriterer den faktuelle viden til fordel for det negative fokus Tilhørsforhold og rolledannelser dominerer

Skole B – Rudersdal, tæt på skole A n n n Ingen særlige frustrationer

Skole B – Rudersdal, tæt på skole A n n n Ingen særlige frustrationer over undervisningen Aktivt sundhedsfremmende skolemiljø For eleverne spiller deres faktuelle en vigtig rolle Identitet og roller forbundet med at vide noget og med at deltage aktivt i undervisning og ’skoleliv’ Gruppetilhørsforhold og roller er ikke i konflikt med hverken faktuel eller erfaringsbaseret viden Eleverne har mange kreative forslag til, hvordan de kan lære mere om sundhed!

Skole C – indre København n n n Mange elever har familier m. høj

Skole C – indre København n n n Mange elever har familier m. høj ’uddannelseskapital’ Eleverne reflekterer over ligheder og forskelle ift. deres eget og andres forhold til sundhed Det er ’cool’ at være anderledes og handle forskelligt Accept af faktuel viden – domineres ikke af roller Handleerfaringer er det dominerende vidensreservoir Stærk individualisering – den enkeltes selvstændighed og ret til at gøre som man vil! Sundhed er ”ens eget ansvar”

Seks overordnede konklusioner I. III. IV. V. VI. Mange sygdomme er ikke et aktivt

Seks overordnede konklusioner I. III. IV. V. VI. Mange sygdomme er ikke et aktivt emne for de unge – de lever ’her og nu’ De unge fokuserer på at have det godt med sig selv – mental sundhed betyder meget Mange unge føler sig stressede Unge er bevidste om, hvordan information og undervisning bør rettes mod unge mennesker Roller og tilhørsforhold betyder meget for, hvordan unges viden sammensættes De forskellige sundhedstemaer domineres af forskellige vidensreservoirer