Senmodernismen Fordele og ulemper i relation til unges

Senmodernismen. Fordele og ulemper i relation til unges identitetsdannelse.

• 1 • 2 • 3 Præ-moderne samfund. Moderne. Senmorderne samfund.

Personlighedstyper.

• Den moderne forståelse af identitetsbegrebet udvikledes af Erikson i 50 og 60´ erne. • Barndommens identifikationer videreudvikles som identitetselementer i en helhedsmæssig identitet, som bliver et alment grundlag for voksentilværelsen

• I senmoderne tid ses det “almene grundlag” som udgangspunkt for videreudvikling. • Videreudvikling i spændingsfeltet mellem stabilitet og fleksibilitet.

Kulturelle tendenser i tiden: • Øget refleksivitet hos individet • Individets evne til at formes. • Individualisering. • Kulturel frisættelse. • Unge er indfødte i en ny kultur.

Refleksivitet. • Den unge forholder sig til sig selv. (Spejler sig og bliver spejlet). • Der findes ingen umiddelbar autoritet. Tolkninger og personlig sårbarhed er vigtigere: “Hvordan bliver jeg vurderet? • Egne behov sættes i fokus. “Hvad skal jeg bruge det til? ”, “Hvorfor skal jeg vide det? ” • Den sociale situation har overtaget den ydre autoritets domæne.

Formbarhed. • Fysisk. Man er ikke længere “den, man er”. • Livsstil.

Individualisering. • Den indre verdens subjektive betydning øges. • Beslutningskonflikter i forhold til tidligere mønstre. • Alt ligger åbent med indbyggede begrænsninger. • Traditionsbestemte livssammenhænge er under opløsning (sted, slægt, social klasse, osv. ) • Behov for nye former for fællesskab.

Kulturel frisættelse. • Frigørelse fra traditioner. (frihed) • Tab af traditioner. (tab af tryghed og målbestemmelse). • Man former sit eget liv og sin egen identitet.

• Unge er vokset op - ind i en ny kultur. • Ældre generationer er indvandrere i en ny kultur.

Identitetsudvikling i ungdommen. • Selverdenen. (kultur) • Behov for nye rammer. (samfund). • Selvobservation. (personlighed)

Selvverdenen. • Den unges verden bygges op – skabes - i forhold til behov og genkendelighed. • Det, der føles fremmed afvises som ikke brugbart. • Tabet kan være viden om interessante ting, som ikke har med den unge at gøre.

Behovet for nye rammer. • Unge i dag er børn af 68 generationen. (de-strukturering). • Behov for nye rammer, der giver stabilitet, nærhed, sandfærdighed. • Opbygning af egne strukturer i privatlivet. Gennemsigtighed.

Selvobservation. • Skam. • Bekræftelse. (sociale medier). • Fusion. (tætte parforhold, venskaber og gruppefællesskaber). • Selfies. • Egne følelser bekræftes og er derfor gode nok. • Privatisering af relationer til omverdenen.